Resumé | Vejledningen beskriver de registrerings-, underretnings-, og indberetningspligter, som de der er omfattet af indberetningspligten, og foreningerne er pålagt, herunder retningslinierne og dataindholdet for de enkelte dispositioner. Skattekontrollovens § 6 A, § 8 X, § 9, § 9 A, § 10 A og § 10 B, jf. Bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven § 1, § 2, § 3, § 4, § 5, § 6, § 7, §§ 36 - 40 og §§ 41 - 46, ►BKG nr. 1176 af 17.12.2002 med efterfølgende ændringer. ◄ Vejledningen gælder for alle typer af investeringsforeninger, Investeringsforeningsselskaber, investeringsselskaber, udloddende, akkumulerende skattepligtige/akkumulerende og kontoførende.
Vejledningen skal kædes sammen med SKATs årlige udgivelse af oversigter over investeringsforeninger mv. og deres skattemæssige klassifikationer, der bør anvendes ved indberetningen og den efterfølgende ligningsmæssige behandling. Disse oversigter kan hentes fra SKAT´s hjemmeside www.skat.dk i serien "Rådgiver", juridiske vejledninger. Oversigterne udgives i foreløbig udgave medio november 2006, og i opdateret udgave primo januar 2007, hvor de sidste nye investeringsforeninger frem til årsskiftet er kommet med.
SKAT skal gøre opmærksom på, at en del investeringsforeninger mv., både i 2005 og i 2006 har fejlklassificeret sig gennem Værdipapircentralen. |