Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Afsnit C.K Global minimumsskat for store koncerner indgår i Skattestyrelsens del af Skatteforvaltningens fælles juridiske vejledning.

Se også

Se også det fælles afsnit Om Den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens - herunder Skattestyrelsens - område er beskrevet i

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning
  • Afsnit A.C Kontrol og straf
  • Afsnit A.D Opkrævning.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 

I afsnit C.K.10.2 findes en oversigt over de begreber og forkortelser, der anvendes i minimumsbeskatningsloven, jf. herom også § 4 i minimumsbeskatningsloven (MBL).

Resumé

Afsnit C.K Global minimumsskat for store koncerner indeholder en beskrivelse af minimumsbeskatningsloven (MBL).

Afsnittet har følgende underafsnit:

  • Introduktion (C.K.1)
  • Anvendelsesområde - hvem er omfattet (C.K.2)
  • Reglerne om ekstraskat (C.K.3)
  • Opgørelse af kvalificeret indkomst eller tab (C.K.4)
  • Beregning af omfattede skatter (C.K.5)
  • Beregning af den effektive skattesats og ekstraskat (C.K.6)
  • Særregler ved omstruktureringer, for joint ventures og for investeringsenheder (C.K.7)
  • Meddelelse og standardskema med oplysninger om beskatning af koncernens globale indkomst og ekstraskat (C.K.8)
  • Administrative bestemmelser og straffebestemmelser (C.K.9)
  • Paragrafnøgle og definition af lovens begreber (C.K.10).

Tema(er)
Global minimumsskat, Minimumsskatteloven, OECD Pillar II, GloBE
Hvad er nyt?

Afsnit C.K er ajourført med de ændringer, der følger af lov nr. 750 af 20. juni 2025 om ændring af minimumsbeskatningsloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Tilpasning til OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing-dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skattepligt af renter, indeholdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplysningspligt m.v.).