Der er ingen ændringer til strukturen for CRS-indberetning i forhold til sidste år. Kommende ændringer af indberetninger om kalenderåret 2026 OECD’s internationale udvekslingsaftale Common Reporting Standard (CRS) er blevet opdateret med en udvidelse, som er gældende for fremtidige indberetninger om kalenderåret 2026. Dette medfører at elektroniske penge (E-penge) inkluderes i CRS, samt at CRS udvides med en række nye oplysninger, som danske indberetningspligtige skal indsamle og indberette. Udvidelserne udgør sammen med de eksisterende CRS-regler det, der beskrives som Amended CRS. Udvidelserne betyder, at der skal ske en opdatering af indberetningsformatet. Alle, som indberetter CRS-oplysninger, skal derfor forberede sig på at anvende et nyt CRS-XML v3.0 fra den 1. januar 2027. Dette gælder også rettelser og sletninger af tidligere indberettede oplysninger, som foretages fra den 1. januar 2027. Vær opmærksom på, at der ikke kan foretages CRS-indberetninger i perioden den 1.november 2026 - 31.december 2026, da der alene vil være åbent for test af det nye CRS XML-format i Test-miljøet. Læs mere på CRS-Driftslog den 25.november 2025 om Amended CRS: Opdatering af CRS og DAC2. |