Baggrunden for reglerne om frivillig international sambeskatning er historisk (tilbage fra indførelsen af statsskatteloven i 1903) og bunder i ønsket om skattemæssigt at kunne behandle koncerner ens uanset organisering.
Formålet med reglerne i dag kan bedst betegnes som en hjælp til internationalt orienterede danske koncerner til deres investeringer i udlandet.
Ofte giver investeringer underskud i opstartsfasen, men bliver på sigt rentable. Efterhånden som en investering begynder at give overskud, skal de tidligere givne fradrag betales tilbage. Det sker via de såkaldte genbeskatningsregler. I hovedtilfældet burde reglerne derfor alene virke som en slags rentefrit lån. Hvis en investering aldrig kommer til at give overskud, medfører reglerne dog et endeligt fradrag på det samlede underskud.
Der er et hul i sambeskatningsreglerne
På baggrund af en stikprøveundersøgelse kan det skønnes, at den internationale sambeskatning koster staten et årligt selskabsskatteprovenutab i omegnen af 2 mia. kr. både før og efter indregning af, at en afskaffelse eller opstramning af reglerne vil medføre, at selskaberne vil agere anderledes f.eks. i deres investeringsbeslutninger og mht. anvendelsen af skattemotiveret transfer pricing.
Globalpuljeprincippet indebærer, at koncernerne ikke længere kan nøjes med at inddrage underskudsgivende selskaber under sambeskatningen. Hvis en koncern ønsker at trække underskud fra (hvad enten der er tale om underskud fra et datterselskab eller fra en udenlandsk filial), skal alle selskaber inddrages under sambeskatningen i en bindingsperiode.
Hullukning og skattestop
Der er således et konkret hul i sambeskatningsreglerne, stikprøveundersøgelse indikerer, at genbeskatningen er overraskende lav, hvilket kunne tyde på, at der også er andre problemer.
Derfor handler Regeringen.
Skattestoppet giver som bekendt mulighed for, at huller kan lukkes.
Den mindst indgribende (EU-gangbare) måde, hvorpå det konkrete hul i sambeskatningen kan lukkes fuldstændig, er ved indførelse af et globalpuljeprincip og en kompenserende nedsættelse af selskabsskatten.
Indførelse af globalpuljeprincippet indebærer dog en betydelig stramning udover lukningen af det konkrete hul. Men da det er den mindst indgribende måde, hvorpå det konkrete hul kan lukkes, og Regeringen ikke tolerer huller i skattelovgivningen, er der intet andet valg.
Den betydelige opstramning legaliseres dog yderligere af, at den tilsyneladende meget lave genbeskatningsandel peger på, at der kan være yderligere uopdagede hul-problemer.
Der har historisk været gentagne hullukningsøvelser i relation til den internationale sambeskatning, og nye huller er konstant dukket op.
Det vurderes, at der ikke ville have været samme problemer, hvis ikke det var fordi sambeskatningsreglerne giver mulighed for alene at inddrage underskudsgivende selskaber.
Med indførelse af globalpuljeprincippet sikres, at alle selskaber (såvel underskudsgivende som overskudsgivende selskaber) inddrages under sambeskatningen.
Globalpuljeprincip og nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct.
En samlet provenuneutral omlægning, der omfatter indførsel af globalpuljeprincippet kombineret med en nedsættelse af selskabsskatten fra 30 til 28 pct. vurderes samlet set at medføre gunstige strukturvirkninger for dansk økonomi. Det skyldes blandt andet, at incitamentet til at investere i Danmark øges.
Hele statens provenugevinst ved indførelse af globalpuljeprincippet anvendes til at nedsætte selskabsskatten. Men dette merprovenu fra globalpuljeprincippet – og dermed tilbageførslen til erhvervslivet – er større end erhvervslivets tab ved globalpuljeprincippet. Det skyldes, at koncerner, der fremover vil fravælge sambeskatning (hvis de ikke ønsker at også overskudsgivende udenlandske datterselskaber skal medtages i den danske skat) fortsat almindeligvis vil kunne få fradrag for tab på udenlandske investeringer, men blot i den udenlandske frem for i den danske skat. Samlet set vinder dansk erhvervsliv derfor på globalpuljeprincippet og nedsættelsen af selskabsskattesatsen.
Reduktionen af selskabsskatten vil medføre gevinster for samtlige danske selskaber med positiv skattepligtig indkomst såvel store som små selskaber.
Indførelse af globalpuljeprincippet vil især ramme relativt få store koncerner. Men med indførelse af globalpuljeprincippet, vil koncerner beskattes efter deres skatteevne, dvs. efter deres indkomst. Medmindre koncernerne selv vælger at træde ud af sambeskatningen, vil ingen koncerner beskattes hårdere, end deres skatteevne tilsiger. Med en aggressiv udnyttelse af de gældende regler kan koncernerne i høj grad selv bestemme, hvad der skal indgå i deres skatteevne. Dvs. i praksis inddrages kun underskudsgivende udenlandske datterselskaber, hvormed skatteevnen bliver minimeret. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt.
Et globalpuljeprincip vil i høj grad medføre, at de gældende reglers uhensigtsmæssige tilskyndelse til placering af investeringer og virksomheder i udlandet frem for i Danmark fjernes. Med indførelse af globalpuljeprincippet vil sambeskatningsreglerne i stedet forholde sig neutralt i forhold til placeringen af investeringer.
Indførelse af globalpuljeprincippet vil således styrke Danmark i den internationale skattekonkurrence og vil i sig selv have samme virkning på tiltrækningskraften og fastholdelsen af virksomheder som en nedsættelse af selskabsskattesatsen.
Den kompenserende nedsættelse af selskabsskattesatsen styrker denne virkning yderligere. Den samlede ”hullukningsøvelse” er således dobbeltvirkende mht. at tiltrække og fastholde investeringer.
Yderligere tiltag
For at gøre globalpuljeprincippet robust nedsættes kravet til ejerskab fra de gældende 100 pct. til (mere end) 50 pct. Derved undgås situationer, hvor koncerner kan frasælge blot få aktier og derved trække overskudsgivne selskaber ud af puljen.
Udover indførelse af globalpuljeprincippet tages der initiativ til en forbedring af kontrolmulighederne.