Amerikansk fødested betyder normalt, at personen har amerikansk statsborgerskab, da USA praktiserer fødestedskriterium for tildeling af statsborgerskab. Hvor dette indicium er fundet, skal det finansielle institut indberette kontoen, medmindre det enten indhenter eller i forvejen har undersøgt og opbevarer alle følgende beviser:
- En egenerklæring, dvs. en IRS W 8-blanket eller tilsvarende, der viser, at kontohaveren hverken er amerikansk statsborger eller skattemæssigt hjemmehørende i USA. Se afsnit F.A.T.2.3 og F.A.T.2.7.
- Et bevis i form af pas eller anden myndighedsudstedt legitimation for, at kontohaveren har indfødsret i et andet land end USA. Se afsnit F.A.T.2.2.
- Enten en kopi af kontohaverens certifikat for fortabelse af amerikansk statsborgerskab eller en rimelig forklaring på, hvorfor kontohaveren ikke har et sådant certifikat på trods af, at kontohaveren har givet afkald på sit amerikanske statsborgerskab eller ikke er blevet tildelt amerikansk statsborgerskab ved fødslen.
Se nærmere i IGA'ens bilag 1, afsnit II.B.1.4.a.