Der skal ske sammenlægning, når det finansielle institut i henhold til dansk lovgivning har valgt at anvende de grænser, som er anført for indberetningspligtige konti i bilag 1 til IGA'en, se nærmere i henholdsvis afsnit F.A.T.3.1, F.A.T.4.1 og F.A.T.5.1. Reglerne om sammenlægning finder også anvendelse ved fastlæggelse af, om en allerede eksisterende person-konto er en højværdikonto, se afsnit F.A.T.3.2.1 og afsnit F.A.T.3.2.2.

Et finansielt institut skal sammenlægge alle de finansielle konti, som føres af det eller af en forbunden enhed, men kun i den udstrækning det finansielle instituts nuværende it-systemer forbinder de pågældende konti til et dataelement som fx kundenummer eller cpr- eller cvr-nummer og tillader kontosaldi at blive sammenlagt (bekendtgørelsens § 62, stk. 1 og 3).