Finansielle institutter kan lade fysiske personer oprette konti på forskellige måder. Fx kan personerne foretage investeringer eller købe finansielle produkter pr. telefon, online eller via ansøgningsblanketter i papirform. De kan endda investere uden at bruge nogen af det finansielle instituts faste ansøgningsprocedurer og i stedet fremsende betaling sammen med et følgebrev (som så skal følges af den nødvendige dokumentation).
Afgivelse af egenerklæring i forbindelse med kontooprettelse kræver ingen særlige formkrav overholdt. Se IGA'ens bilag 1, afsnit III.B. Egenerklæringen kan således integreres i proceduren for ansøgning om oprettelse af en konto, men kan også indhentes separat. Der er heller ingen krav til ordlyden af egenerklæringen, men den skal dog være tilstrækkelig til, at kontohaveren kan oplyse, hvorvidt vedkommende er skattemæssigt hjemmehørende i USA.
Nedenfor er givet to eksempler, hvor egenerklæringer indhentes i forbindelse med kontooprettelsesprocedurer.
Eksempel 1 - telefonansøgning
En person ringer til et finansielt institut og beder om at få oprettet en konto i egent navn ifølge det finansielle instituts almindelige kontooprettelsesprocedurer.
Det finansielle institut beder kontohaveren oplyse det eller de lande, hvori han eller hun er skattemæssigt hjemmehørende. Personen giver oplysningerne pr. telefon, og det finansielle institut registrerer svarene i sit system. De dokumenter, der efterfølgende sendes til kontohaveren som bekræftelse på kontooprettelsen, skal omfatte de afgivne svar på disse egenerklæringsspørgsmål og anmode om, at personen kontakter det finansielle institut, hvis oplysningerne ikke er korrekte. Der bør sættes en svarfrist på fx 30 dage.
Eksempel 2 - onlineansøgning
En person går ind på et finansielt instituts hjemmeside for at oprette en konto i eget navn efter det finansielle instituts almindelige kontooprettelsesprocedurer. På kontooprettelsessiden på hjemmesiden bliver personen ud over oplysninger som navn og adresse også bedt om at angive eller vælge det eller de lande, hvori personen er skattemæssigt hjemmehørende.