I 2010 vedtog Den amerikanske Kongres lovgivningen om FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act) for at bekæmpe unddragelse af amerikansk skat. Med lovkomplekset blev finansielle institutter verden over pålagt at give oplysninger om kunder, der er skattepligtige til USA, direkte til de amerikanske myndigheder.

Gør et finansielt institut ikke det, skal amerikanske betalende agenter trække en kildeskat på 30 procent af alle betalinger til det ikke-deltagende finansielle institut.

FATCA-reglerne forudsætter umiddelbart, at de udenlandske finansielle institutter indberetter oplysningerne direkte til det amerikanske skattevæsen, IRS. Reglerne er de samme for alle ikke-amerikanske finansielle institutter i verden.

Aftalen mellem Danmark og USA

USA har dog indgået en aftale med Danmark, der pålægger de finansielle institutter mindre belastende forpligtelser end dem, der er indbygget i FATCA-reglerne.

Aftalen mellem Danmark og USA tager afsæt i, at de fleste danske finansielle institutter i forvejen er underlagt indberetningspligter over for Skattestyrelsen. Desuden har Danmark hjemmel til at udveksle skatteoplysninger med USA.

Hjemlen hertil findes blandt andet i artikel 26 i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 19. august 1999, se bekendtgørelse nr. 13 af 14. april 2000.

Den dansk-amerikanske aftale forpligter Danmark til at indsamle og videregive de efterspurgte oplysninger til USA. Det frigør de danske finansielle institutter fra selv at sende disse oplysninger til IRS.

Indberetningspligten efter den dansk-amerikanske aftale er alene knyttet til en persons status efter amerikanske regler. Hvis personen er skattemæssigt hjemmehørende i USA, er det uden betydning, om personen også er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land, fx Danmark.

Der er indberetningspligt, selv om en samlet gennemgang af tilhørsforholdene efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten fører til, at en person skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.