Dato for udgivelse
07 Apr 2006 14:16
Resumé

SKAT og CSC underskriver i dag kontrakten på den første fase af en omfattende modernisering af SKATs it-systemer. Målet er at betjene borgere og virksomheder endnu bedre.


Det var en glad direktør for IT Services i SKAT, der i dag klokken to underskrev en historisk it-udviklingskontrakt. Underskrivelsen er startskuddet til en omfattende systemmodernisering i SKAT. 

Visning af billede: DSC_0300
Billedet kan frit benyttes.

"Efter indgående diskussioner, analyser og et stort vurderingsarbejde kan vi nu endelig underskrive kontrakt med CSC," udtaler direktør Thomas Juhl.

Siden slutningen af 1990´erne har SKAT ønsket at modernisere de mange it-systemer, hvoraf store dele stammer helt tilbage fra 1970´erne.

"Vi ser frem til at kunne udnytte mulighederne i den nye serviceorienterede arkitektur. Visionen er, at vi i fremtiden kan levere endnu bedre service til borgere og virksomheder og samtidig blive endnu mere effektive," siger Thomas Juhl.

Der har været benhård konkurrence i udbudsrunden, men i sidste ende var det CSC der løb af med kontrakten.

"Med det store engagement, vilje og professionalisme, som CSC har lagt for dagen i tilbudsprocessen, er jeg meget tilfreds med valget", forklarer Thomas Juhl, der fortsætter:

"Vi får en leverandør der kender os, har de rigtige kompetencer og det 'commitment' der skal til i projekter af denne kaliber. At CSC har været i intens konkurrence med vores andre leverandører betyder, at vi står med det rigtige løsningsforslag til den rigtige pris," slutter Thomas Juhl.

"SKAT er en vigtig samarbejdspartner for CSC, derfor er vi meget tilfredse med i dag at kunne underskrive aftalen om Fase1 af systemmoderniseringen. CSC og SKAT har med den nye aftale skabt et fundament, der rækker langt ud i fremtiden. Systemmoderniseringen betyder, at SKAT i fremtiden vil kunne tilbyde en lang række nye serviceydelser på skatteområdet til gavn for både borgere og virksomheder," siger Jesper Kryhlmand, adm. direktør for CSC.

 

Yderligere oplysninger:

SKAT: Thomas Juhl, direktør, IT Services, thomas.juhl@skat.dk, tlf.: 72 37 79 13 eller pressekontor tlf.: 72 37 09 00

CSC: Jesper Kryhlmand, adm. direktør, jkryhlman@csc.com, tlf.: 36 14 45 10