Indberetninger til EU-salg uden moms
Indberetninger til EU-salg uden moms kan ske på følgende måder:
- Data tastes eller filoverføres via TastSelv Erhverv.
- Data tastes eller filoverføres via Danmarks Statistiks indberetningsløsning idep.web, der er udviklet i samarbejde med Skattestyrelsen. [Midlertidigt ude af drift]
- Data indberettes via www.virk.dk - hvor der findes en integreret indberetningsløsning for EU-salg uden moms/Intrastat ydet af Danmarks Statistik. [Midlertidigt ude af drift]
I den integrerede indberetningsløsning for EU-salg uden moms og Intrastat er der også mulighed for kun at indberette til EU-salg uden moms. Her kan du bl.a. vælge Momsnummervalidering, hvor det er muligt at uploade en fil med EU-kunders momsnumre til validering. Indberetningsservicen via idep.web/virk.dk ydes af Danmarks Statistik, derfor skal du følge deres advisering på deres hjemmeside. [Midlertidigt ude af drift]
Kontrol af EU-kunders momsnumre
På EU's hjemmeside kan du tjekke EU-kunders momsnummer på:
System for udveksling af momsoplysninger (VIES) - Validering af momsregistreringsnummer
På TastSelv Erhverv kan du tjekke momsregistreringsnumre i Danmark på:
Forespørg på momsnumre i Danmark