Klagen vedrører, om klageren ved skatteberegningen er berettiget til halv lempelse for lønindkomst optjent ved arbejde i udlandet efter ligningslovens § 33 A, stk. 3.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

Indkomståret 2002

Skatteankenævnet har ikke anset klageren for berettiget til halv lempelse for lønindkomst optjent ved arbejde i udlandet i perioden fra den 7. februar til den 13. juni 2002 modsat perioden fra den 14. juni til den 31. december 2002.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 

Sagens oplysninger

 

Klageren er fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet han har rådighed over helårsboligen beliggende i X.

 

Klageren har været ansat hos selskabet A A/S siden den 15. november 1978.

 

Ifølge klagerens arbejdsgiver har klageren i indkomståret 2002 været udstationeret i følgende perioder:

 

Bryggeri	Destination	Udrejse	Hjemrejse
Bryggeri 1	USA	07.02.2002	18.04.2002
Bryggeri 2	Tyskland	03.05.2002	06.05.2002
Bryggeri 3	Mexico	14.06.2002	22.06.2002
Bryggeri 3	Mexico	23.06.2002	29.06.2002
Bryggeri 4	Brasilien	30.06.2002	12.07.2002
Bryggeri 5	Italien	13.07.2002	15.07.2002
Bryggeri 6	Australien	17.07.2002	21.09.2002
Bryggeri 7	Kina	22.09.2002	25.10.2002
Bryggeri 5	Italien	26.10.2002	13.11.2002
Bryggeri 8	Brasilien	29.11.2002	10.12.2002
Bryggeri 9	Brasilien	11.12.2002	20.12.2002
Bryggeri 10	USA	21.12.2002	31.12.2002

 

Der kan herefter opstilles følgende oversigt for indkomståret 2002 over klagerens ophold henholdsvis i udlandet og Danmark:

 

Udrejse-hjemrejse	Ophold i DK	Evt. yderligere  ophold i DK	Oplyste dage ude/hjemme	Dage ude/hjemme
07.02. - 18.04			71 ude	69 ude
	18.04 - 03.05			16 hjemme
03.05 - 06.05			4 ude	2 ude
	06.05 - 14.06			40 hjemme
14.06 - 22.06			9 ude	8 ude
		22.06 - 23.06		2 hjemme
23.06 - 29.06			7 ude	7 ude
		29.06 - 30.06		2 hjemme
30.06 - 12.07			13 ude	13 ude
		12.07 - 13.07		2 hjemme
13.07 - 15.07			3 ude	1 ude
	15.07 - 17.07			3 hjemme
17.07 - 21.09			67 ude	65 ude
		21.09 - 22.09		2 hjemme
22.09 - 25.10			34 ude	32 ude
		25.10 - 26.10		2 hjemme
26.10 - 13.11			19 ude	17 ude
	13.11 - 29.11			17 hjemme
29.11 - 10.12			12 ude	10 ude
		10.12 - 11.12		2 hjemme
11.12 - 20.12			10 ude	8 ude
		20.12-21.12		2 hjemme
21.12 - 31.12			11 ude	9 ude

 

Klageren har ikke haft lønindtægter fra Danmark i det pågældende indkomstår.

 

Klageren har med henvisning til ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3, selvangivet lønindkomst i perioden fra den 7. februar til den 31. december 2002 som udenlandsk indkomst med halv nedslag for den del af skatten, der falder på den udenlandske indkomst.

 

Skatteankenævnets afgørelse

 

Skatteankenævnet har anset lønindkomsten, der blev optjent i perioden fra den 7. februar til 13. juni 2002, for ikke at være omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3, i modsætning til perioden fra den 14. juni til 31. december 2002.

 

I Højesterets dom af 1. maj 2003 udtalte flertallet, at ligningslovens § 33 A, stk. 1, efter ordlyden af forarbejderne, må forstås således, at nedsættelse af indkomstskatten er betinget af, at skatteyderens ferieophold m.v. i Danmark sammenlagt har en varighed på højst 42 dage inden for hver afsluttet 6-måneders periode, hvilket heller ikke er i strid med administrativ praksis.

 

Et udlandsophold må derfor anses for afbrudt, såfremt klageren på en given dato har opholdt sig i Danmark i mere end 42 dage inden for de seneste 6 måneder. Endvidere må et udlandsophold anses for afbrudt ved påbegyndelse af det ferieophold m.v. i Danmark, hvor de 42 dage overskrides, idet ferieophold i Danmark som afslutning på et udlandsophold ikke medregnes til udlandsopholdet. 

 

I perioden fra den 22. december 2001 til den 7. februar 2002 har klageren opholdt sig i Danmark i 47 dage, hvorfor klagerens udlandsophold må anses for afbrudt pr. 2. februar 2002. Det nye udlandsophold påbegyndes den 7. februar 2002.

 

I perioden fra den 7. februar til den 7. august 2002 har klageren opholdt sig i Danmark i 16 dage i perioden fra den 18. april til 3. maj 2002 samt 40 dage i perioden fra den 6. maj til 14. juni 2002. Klageren har således opholdt sig i Danmark i mere end 42 dage pr. den 1. juni 2002, og klagerens udlandsophold har udgjort perioden fra den 7. februar til den 5. maj 2002. Klageren har dermed ikke opholdt sig i udlandet i mindst 6 måneder, før udlandsopholdet blev afbrudt.

 

Klageren påbegyndte nyt udlandsophold den 14. juni 2002. I perioden fra den 14. juni til den 31. december 2002 har klageren opholdt sig i Danmark i mindre end 42 dage, idet han har opholdt sig i Danmark i 3 dage i perioden fra den 15. juli til 17. juli 2002 samt 17 dage i perioden fra den 13. november til 29. november 2002. Da Danmark endvidere har beskatningsretten ifølge de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster, kan der anerkendes halv lempelse for denne periode, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3.

 

Klagerens påstand og argumenter

 

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren opfylder betingelserne for halv lempelse efter ligningslovens § 33 A.

 

Klageren påbegyndte sit udlandsophold den 7. februar 2002, hvor han blev sendt til USA af sin arbejdsgiver.

 

Klageren har for indkomståret 2002 alene fremlagt dokumentation for antal betalte arbejdsdage i udlandet i tillid til hidtil gældende stillede krav og i tillid til vejledningen i ligningsvejledningen og vejledningen i brochure fra ToldSkat i "Om skat og arbejde i udlandet". Det fremgår af brochurens p. 22, at de 42 dage svarer til gennemsnitlig 7 dage om måneden. Såfremt opholdet uden for Danmark har varet i f.eks. 9 måneder, kan ferieopholdet i Danmark udgøre op til 63 dage.

 

Klageren har derfor ikke dokumenteret antal opholdsdage i Danmark pr. 6 måneder. De dage klageren har tilbragt i Danmark, har han holdt fri. Der findes ikke feriesedler e. lign., der kan dokumentere, at klageren har holdt fri.

 

Ligningsvejledningen samt ToldSkats brochure fortolker ligningslovens § 33 A anderledes end Højesterets dom af 1. maj 2003.

 

Skattemyndighederne kan derfor ikke med tilbagevirkende kraft for indkomståret 2002 forlange dokumentation, der ikke hidtil har været krævet, og som ikke fremgår af vejledningerne fra ToldSkat.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Klageren var i indkomståret 2002 fuld skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

 

Danmark har ifølge de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster beskatningsretten til den lønindkomst, som klageren har erhvervet ved personligt arbejde i henholdsvis Australien (DBO af 1. apr. 1981), USA (DBO af 19. aug. 1999), Tyskland (DBO af 22. nov. 1995), Mexico (DBO af 22. jun. 1997), Kina (DBO af 25. mar. 1986), Italien (DBO af 26. feb. 1980) og Brasilien (DBO af 27. aug. 1974), jf. artikel 15, stk. 2, idet klageren ikke har opholdt sig i nogen af de nævnte stater i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dagen inden for vedkommende kalenderår.

 

Hvis en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie e. lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, har erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001).

 

Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3.

 

Ifølge Højesterets dom af 1. maj 2003, offentliggjort i SKM2003.209.HR, er nedsættelse af indkomstskatten betinget af, at skatteyderens ferieophold m.v. her i riget sammenlagt har en varighed på højst 42 dagen inden for enhver afsluttet 6- måneders periode.

 

Den 7. februar 2002 påbegyndte klageren sit udlandsophold. Dette udlandsophold blev afbrudt den 6. maj 2002. Dette skyldtes, at klageren i perioden fra den 18. april til den 3. maj opholdt sig 16 dage i Danmark, og at han den 6. maj 2002 påbegyndte et ophold på 40 dage i Danmark, således at han med det pågældende ophold overskred grænsen på 42 dage.

 

Da ferieophold m.v. i Danmark som afslutning på et udlandsophold ikke medregnes til udlandsopholdet, har klageren ikke opholdt sig i udlandet i mindst 6 måneder, og dermed er han ikke berettiget til halv lempelse for perioden fra den 7. februar til den 13. juni 2002.

 

Den 14. juni 2002 påbegyndte klageren et nyt udlandsophold, der sluttede den 31. december 2002. Dermed har klageren opholdt sig mere end 6 måneder uden for Danmark, og da klageren alene har haft 34 dage med muligt ophold i Danmark i den pågældende periode, er han berettiget til halv lempelse for denne periode, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3.

 

Den påklagede afgørelse stadfæstes.