SKATs indsatsstrategi tager afsæt i den opfattelse, at hovedparten af borgere og virksomheder ønsker at overholde reglerne. Indsatsen over for disse borgere og virksomheder har fokus på service, mens indsatsen i forhold til dem, der ikke vil overholde reglerne har fokus på kontrol og eventuel efterfølgende sanktion. I indsatsstrategien går service og kontrol således hånd i hånd.

Borgere og virksomheder, som har viljen og evnen til at overholde reglerne, betragtes som medspillere. De skal tilbydes service i form af information, dialog og digitale løsninger. Når der gennemføres kontrol, sker det med et serviceorienteret og fremadrettet fokus med det formål at rette eventuelle misforståelser. Borgere og virksomheder, som bevidst undlader at betale sit bidrag til samfundsøkonomien, betragtes som modspillere. De skal kontrolleres med henblik på at afdække de begåede fejl og undladelser, og i nødvendigt omfang skal forholdene sanktioneres. I 2006 er der sat ekstra fokus på bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet, idet årsværksforbruget på området fordobles i forhold til 2005.

Den differentierede indsats er illustreret i nedenstående indsatspyramide, jf. figur 1, hvor der gennem kontrolfokus på modspillerne og vejledning, dialog og attraktive digitale løsninger til medspillerne skabes et pres nedad, således at der bliver flere medspillere.

Figur 1: Indsatspyramide

Indsatspyramiden er baseret på australsk forskning i adfærd og motivation og danner udgangspunkt for OECD´s arbejde med en best practice for, hvordan skattemyndighederne bedst og billigst får borgere og virksomheder til at efterleve reglerne.

Indsatspyramiden opdeler borgere og virksomheder i fire segmenter, hvor de to nederste segmenter (hvid/grøn) repræsenterer medspillerne og de to øverste segmenter (gul/rød) modspillerne. Segmenterne adskiller sig fra hinanden dels ved den adfærd borgerne og virksomhederne i de forskellige segmenter har i forhold til SKAT, dels ved den indsats, der er behov for i hvert af de fire segmenter.