Dato for udgivelse
09 Jan 2006 08:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Dec 2005 14:46
SKM-nummer
SKM2006.18.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-1645-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Afgifter
Emneord
Coffeemilk, kondenseret mælk, sødmælk, inddampning, koncentrering
Resumé

Efter emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 14, svares der emballageafgift af emballage til mælk og mejeriprodukter henhørende under position 0401 - 0403 og 0405, dog bortset fra bl.a. flydende sødmælk.

Landsretten lagde vægt på, at det omtvistede mælkeprodukt var koncentreret ved inddampning, og af producenten blev betegnet som kondenseret mælk. Herefter fandt landsretten, at undtagelsen til afgiftspligten måtte fortolkes indskrænkende, og da det omtvistede produkt hverken definitorisk eller ud fra en naturlig sproglig forståelse faldt ind under begrebet sødmælk, og da afgiftspligten ikke var i strid med lovens formål om afgiftsmæssig ligestilling af alle typer emballager, var de omtvistede produkter omfattet af afgiftspligten.

Reference(r)

Emballageafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 14

 

Henvisning

Punktafgiftsvejledningen 2005-4 G.1.1.2

Parter

H1 Handelsselskab A/S
(Advokat Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Deleuran, Hanne Fanø (kst.) og Erik P. Bentzen (kst.)

Den 30. april 2004 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse i anledning af en klage fra sagsøgeren, H1 Handelsselskab A/S, over ToldSkats afgørelse af 23. april 2003:

"...

Klagen skyldes, at H1 Handelssselskab A/S (herefter selskabet) er anset for afgiftspligtig ved modtagelse af 7,5% coffeemilk i 7,5 gram plastbægre med aluminiumslåg fra udlandet med 195.093 kr. for perioden 1/1 1999 - 31/3 2002.

...

Sagens oplysninger

Selskabet driver handel med diverse produkter til brug for restaurations- og cateringbranchen.

Selskabet indkøber bl.a. 7,5% coffeemilk i 7,5 gram plastbægre med aluminiumslåg fra udlandet. Selskabet har i den omhandlede periode ikke betalt emballageafgift heraf.

Det er oplyst, at coffeemilk markedsføres og sælges som mælk til kaffe.

ToldSkats afgørelse

Selskabet er anset for afgiftspligtig efter emballageafgiftsloven ved modtagelse af 7,5% coffeemilk i 7,5 gram plastbægre med aluminiumslåg fra udlandet. Selskabets tilsvar er opgjort til 195.093 kr. for perioden 1/1-1999 til 31/3 2002.

7,5% coffeemilk i 7,5 grams plastbægre med aluminiumslåg er anset for omfattet af emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 14, og er ikke anset for omfattet af denne bestemmelses sidste led om bl.a. sødmælk. Selskabet er derfor afgiftspligtig ved modtagelsen heraf efter lovens § 7a, stk. 1.

Der er henvist til Punktafgiftsvejledningen 2002, 6.1.1.2.

Der er endvidere henvist til en telefonsamtale med JT, mejeriet G1. Det er her oplyst, at "(...) der for så vidt angår fedtindhold, ikke findes anden definition på sødmælk, end at den skal indeholde minimum 3,5% fedt. Ved indvejning af råmælk indeholder denne op til 4,5% fedt, og det tilstræbes i forbindelse med fremstillingen af sødmælken, at få fedtprocenten i sødmælken ned på 3,5 ved at fjerne noget af fedtet. Han oplyser samtidig, at den almindelige betegnelse "sødmælk" er det produkt, der fremkommer ved den beskrevne proces."

Udtalelsen om fedtprocenten i den indvejede råmælk er bekræftet af Dansk Mejeristatistik, hvoraf fremgår, at den gennemsnitlige fedtprocent i indvejet sødmælk for årene 1990 - 2000 er målt til 4,35%

Definitionen på sødmælk fremgår ligeledes af Rådets Forordning (EF) Nr. 2597/97 af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk. Af artikel 3 fremgår bl.a.

"...

1.  

Følgende produkter betragtes som konsummælk:

 

b)   

Sødmælk: Varmebehandlet mælk, som med hensyn til fedtindhold svarer til en af følgende definitioner:

   

-  

standardiseret sødmælk: mælk, hvis fedtindhold udgør mindst 3,5% (m/m) Medlemstaterne kan dog fastsætte en ekstra sødmælkskategori på mindst 4,0 % (m/m)

   

-

Ikke-standardiseret sødmælk: mælk hvis fedtindhold ikke er blevet ændret efter malkningen, hverken ved tilsætning eller fjernelse af mælkefedt eller ved blanding med mælk, hvis naturlige fedtindhold er blevet ændret. Fedtindholdet må dog ikke være under 3,5%

 

2.

Med forbehold af stk. 1, litra b), andet led, er kun-følgende ændringer tilladt:

 
 

a)

ændring af mælkens naturlige fedtindhold ved fjernelse eller tilsætning af fløde eller tilsætning af sødmælk, letmælk eller skummetmælk for at overholde det foreskrevne minimumsfedtindhold for konsummælk

..."

7,5% coffeemilk kan imidlertid godt anses for omfattet af begrebet "sødmælk" i denne forordning. Produktet kan imidlertid ikke anses for omfattet af den almindelig og brede opfattelse af begreberne for drikkemælk (sød-, skummet-, let- og kærnemælk), som der er anført på side 3 under emnet "Produktion af mælk og ost" på landbrugets egen hjemmeside www.landbrug.dk. Under samme emne er i forbindelse med fremstillingen af mælk på mejeriet blandt andet anført, at den rå mælk umiddelbart efter ankomsten til mejeriet gennemgår en række processer - uanset hvad den senere skal anvendes til. Processerne er

  1. Det første der sker med mælken er, at den bliver renset. Det sker ved at den pumpes gennem et filter, som fjerner eventuelle småpartikler.
  2. Mælken hældes ind i en centrifuge, hvor den bliver slynget hurtig rundt. Herved skilles den i fløde og skummetmælk.
  3. Nu kan mejeristen bestemme hvilken fedtprocent mælken - og dermed det færdige mejeriprodukt - skal have, også kaldet standardiseringen. Det sker ved at tilsætte mere eller mindre fløde til skummetmælken, alt efter hvilket produkt, der skal fremstilles. Den rå mælk har en fedtprocent på 4,4 når den ankommer til mejeriet.

Herefter følger processerne homogenisering, varmebehandling og pasteurisering. Produktet 7,5% coffeemilk fremkommer formentlig ved en standardisering (tilsætning af fedt til skummetmælken), men formålet med standardiseringen har ikke været at frembringe en egentlig drikkemælk (sødmælk) i gængs forstand, men et specialprodukt til kaffebrug eller lignende.

7,5% coffeemilk kan på denne baggrund ikke anses for at være flydende sødmælk i lovens forstand. Produktet indeholder 7,5% fedt og udbydes samtidig i en størrelse og emballage, som er atypisk for den sødmælk, som indgår i en almindelig børnefamilies mælkeforbrug. En eventuel afgiftsundtagelse kan endvidere ikke anses for relevant for at tilgodese hensynet til børnefamiliernes økonomi, jf. herved bemærkningerne til emballageafgiftsloven.

Klagerens påstand og argumenter

...

7,5% coffeemilk i 7,5 gram plastbægre med aluminiumslåg er ikke afgiftspligtig efter emballageafgiftsloven. Indholdet af plastbægrene må således anses som sødmælk, da fedtindholdet udgør mindst 3,5% og ikke mindst 9%, hvilket efter § 40a i bkg. nr. 902 af 29/11 1993 om mælkeprodukter (ændret ved bkg. nr. 504 af 30/6 1998) er grænseværdien for fløde.

Efter emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 14, omfatter afgiften emballage til mælk og mejeriprodukter henhørende under position 0401-0403 og 0405, dog bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk.

...

Af bekendtgørelse til fødevareloven om mælkeprodukter fremgår af § 40:

"Konsummælk defineres som anført i forordning nr. 2597/97 af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk."

Af forordning nr. 2597/97 af 18/12 1997 artikel 3, stk. 1, fremgår:

"...

b)

sødmælk: varmebehandlet mælk, som med hensyn til fedtindhold svarer til en af følgende definitioner:

 

-

standardiseret sødmælk: mælk, hvis fedtindhold udgør mindst 2,5% (m/m). Medlemsstaterne kan dog fastsætte en ekstra sødmælkskategori med et fedtindhold på mindst 4% (m/m).

 ..."

Da omfanget af afgiftspligten i emballageafgiftsloven tager udgangspunkt i brugstariffen, må brugstariffens definitioner også bruges ved fortolkningen af emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 14.

Af Mejeriforeningens hjemmeside (www.mejeri.dk) fremgår, hvilke processer mælken gennemgår, og hvad den senere kan anvendes til. Overordnet set er der fire muligheder.

  • Mælk og fløde
  • Syrnede produkter
  • Smør
  • Ost

Inden for disse kategorier er der en specificeret en lang række produkter. Det eneste sted 7,5% coffeemilk kan placeres er i kategorien sødmælk.

Coffeemilk markedsføres og sælges som mælk til kaffe. Coffeemilk i 7,5 gram bægre subsidierer sødmælk i 1/4, ½ og 1 liter kartoner, men sælges af praktiske hensyn i små bægre.

Da mejeriprodukter ved lovændringen i 1998 blev omfattet af emballageafgiftspligten valgte lovgiver at fritage flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk. Hvorvidt lovgiver i forbindelse med lovbehandlingen har ønsket af afgiftsfritage sødmælk mv. i de kartoner, der typisk anvendes af børnefamilier, fremgår ikke af lovbemærkningerne. Her fremgår blot, at med den fortsatte afgiftsfritagelse for flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk tages hensyn til børnefamiliernes mælkeforbrug.

Hverken i lovteksten eller i lovbemærkningerne er det anført, i hvilken emballageform flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk skal sælges for at være omfattet af afgiftsfritagelsen. Endvidere er det ikke anført, hvordan produkterne skal anvendes (f.eks som drikkemælk) for at være omfattet af afgiftsfritagelsen. Der findes således intet til støtte for, at mælkens anvendelse afgør emballagens afgiftspligt. I så fald skulle der også betales emballageafgift af f.eks. 1/4 liters kartoner med sødmælk, der anvendes som kaffemælk i kantiner mv.

Såfremt undtagelsen i emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 14, skal afgrænses efter, hvem der er køber/målgruppe for produktet, skabes der en praksis, der er uden lovhjemmel, og som kan få uoverskuelige konsekvenser.

Det er endvidere uden betydning, hvordan emballagen er udformet, samt hvor meget emballagen indeholder.

Som ovenfor nævnt er der endvidere ikke tale om, at produktet kan anses som fløde. Emballage til fløde er omfattet af emballageafgiftsloven. En definition af fløde findes bl.a. i bekendtgørelse nr. 902 af 29/11 1993 til fødevareloven om mælkeprodukter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 504 af 30/6 1998. Af 40a fremgår:

"Konsumfløde, som udelukkende er fremstillet af mælk, der bortset fra en standardisering af fedtindholdet til 9 pct. eller derover har bevaret mælkens naturlige bestanddele i det naturlige forhold og i de naturlige mængder og på en sådan måde, at konsumfløden har bevaret emulsionen fedt i vand."

Endelig er der henvist til, at der ikke ved afgrænsningen af emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 14, kan lægges afgørende vægt på forarbejderne. Der er henvist til Landsskatterettens kendelse i SKM2003.475.LSR.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at ToldSkats afgørelse stadfæstes.

Til støtte herfor ... er det bl.a. anført, at undtagelsen for flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk er begrundet i hensynet til børnefamilierne. Dette hensyn kan ikke udstrækkes til at medføre afgiftsfritagelse for den omhandlede coffeemilk, når undtagelsen i øvrigt skal fortolkes indskrænkende.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af emballageafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 14, fremgår:

"...

der svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20 liter til følgende varer:

...

14) Mælk og mejeriprodukter henhørende under position 0401 - 0403 og 0405, dog bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk.

..."

Af bemærkningerne til loven, jf. L90 af 2/6-1998 fremgår bl.a. følgende:

"...

Smør m.v. og visse mælkeprodukter foreslås omfattet af den vægtbaserede afgift bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk. Mejeriprodukter har hidtil været fuldt ud fritaget for afgiften på flasker og dunke. Med den fortsatte afgiftsfritagelse for sød-, let-, skummet- og kærnemælk tages der hensyn til børnefamiliernes mælkeforbrug.

Ved omlægningen til en vægtbaseret afgift sænkes afgiftsniveauet væsentligt, og der er derfor ikke behov for fuldt ud at videreføre den afgiftsfritagelse for alle mejeriprodukter, som oprindeligt blev indført af hensyn til børnefamiliernes økonomi.

Afgiften omlægges fra at være en afgift på bestemte emballagetyper (flasker og dunke) til at være en afgift på alle former for emballage, som anvendes til emballering af bestemte varer. Det betyder, at enhver form for emballering, bliver afgiftspligtig, såfremt der er tale om emballering af en vare, som er omfattet af bestemmelsen.

...

Det foreslås, at det afgiftspligtige vareområde udvides til at omfatte emballager til:

...

Mælk- og mejeriprodukter, herunder produkter der er koncentreret eller sødet. Afgiftspligten omfatter bl.a. smør, fløde, syrnede mælkeprodukter, bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk, som foreslås fritaget for afgift. Det skyldes som nævnt ovenfor hensynet til børnefamiliernes forbrug af mælk

..."

Det lægges til grund som ubestridt, at 7,5% coffeemilk er omfattet af Toldtariffens position 0401. Emballage hertil er således omfattet af emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 14, første led.

Det fremgår ikke klart af lovens ordlyd, hvad der skal forstås ved "flydende sødmælk". Af lovens forarbejder fremgår dog, at undtagelsen er begrundet i hensynet til børnefamiliernes forbrug af mælk. Dette hensyn findes ikke at kunne begrunde en undtagelse for 7,5% coffeemilk, der efter sit indhold må anses at adskille sig væsentlig fra den sødmælk, der er undtaget af hensyn til børnefamiliernes forbrug af mælk. Der er herved henset til det oplyste om det normale fedtindhold i sødmælk.

Produktet 7,5% coffeemilk kan derfor ikke anses for omfattet af undtagelsen til afgiftspligten for flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk i emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 14. Der er ved afgørelsen endvidere henset til, at der er tale om en undtagelse til afgiftspligten, der efter almindelige fortolkningsprincipper skal fortolkes indskrænkende.

ToldSkats afgørelse stadfæstes.

..."

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 9. juli 2004, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at tilbagebetale emballageafgift med i alt 195.093 kr. for perioden 1. januar 1999 til og med 31. marts 2002 tillige med renter efter Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Sagsøgeren, der driver handelsvirksomhed med produkter til restaurations- og cateringbranchen, importerer den omtalte coffeemilk i 7,5 gram pakninger fra Tyskland og sælger den i Danmark under navnet ....

Af produktspecifikationen fra den tyske producent Nordmilch fremgår, at produktet er fremstillet af mælk og fløde ved hjælp af delvis inddampning af vand, koncentreret og steriliseret ved UHT-behandling. Fedtindholdet er angivet til lig med eller over 7,5% og det fedtfri tørstofindhold til 17,5-18,0%.

Den 1. september 2004 ansøgte H1 Handelsselskab A/S om bindende tarifoplysning, således at coffeemilk angivet som kondenseret mælk med en fedtprocent på 7,5% og et fedtfrit tørstofindhold på 17,5% blev henført under Toldtariffens position 0402 91 11. Af ToldSkats svar af 21. september 2004 fremgår bl.a.:

"...

Nærværende brev kan ... alene opfattes som et vejledende svar.

Ud fra Deres skriftlige og telefoniske oplysninger om,

  • at der er tale om kondenseret mælk,
  • at produktet er omfattet af pos. 04.02

er vi tilbøjelige til at imødekomme Dem på tariferingsformodningen. Det bemærkes dog, at vurderingen er foretaget på et usikkert grundlag, idet der ikke foreligger producenterklæring samt eventuelle analyser af produktet. Vi forbeholder os derfor retten til at ændre vores antagelse.

..."

For landsretten er endvidere dokumenteret følgende uddrag fra Mejeriforeningens hjemmeside om produktion af bl.a. mælk:

"...

Skummet-, let- og sødmælk indeholder forskellige mængder af mælkens fløde. Det giver forskel i energiindholdet, men kun ubetydelige forskelle i indhold af de øvrige næringsstoffer i mælken.

Rå mælk direkte fra koen har et fedtindhold på ca. 4,5%. Det eksakte fedtindhold kan svinge, men på mejeriet sikrer man, at den færdige mælk altid har et ensartet fedtindhold ved at skille mælken i skummetmælk og fløde (fedtet) i det forhold, der giver de ønskede mælketyper.

Sødmælk er den mælketype, der indeholder mest fløde. Fedtindholdet er 3,5%.

...

Den rå mælks fedtprocent er i gennemsnit 4,4. Men de færdige mælkeprodukter, der sendes ud til forbrugerne, har mange forskellige fedtprocenter. Derfor skal mælken gennemgå en centrifugering og efterfølgende standardisering for at opnå den ønskede fedtprocent i det produkt, man skal til at fremstille. I centrifugen slynges den rå mælk hurtigt rundt og skilles derved i fløde og skummetmælk.

Fløden, som er den letteste del, samler sig i midten af centrifugen, mens skummetmælken, der er tungere, slynges ud mod centrifugens vægge. Aftapning af både fløde og skummetmælk sker i toppen af centrifugen.

Standardisering

Nu kan mejeristen bestemme, hvilken fedtprocent, mælken skal have. Det sker ved at tilsætte mere eller mindre fløde til skummetmælken, alt efter hvilket produkt, der skal produceres.

..."

Ved brev af 5. november 2004 til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har Kammeradvokaten beskrevet karakteren af parternes uenighed og bedt ministeriet oplyse, om ministeriet er enig med H1 Handelsselskab A/S i, at coffeemilk skal betragtes som sødmælk. Den 3. december 2004 besvarede Sundhedsstyrelsen spørgsmålet således:

"...

Følgende spørgsmål rejser sig.

  1. Hvilken toldkode har produktet, og har det nogen betydning
  2. Er der tale om sødmælk
  3. Hvis ikke sødmælk, hvad er det så
  4. Er "fedtfrit tørstof" det samme som mælketørstof

Ad 1

Kammeradvokaten skriver, at der er enighed mellem parterne om, at produktet er omfattet af KN-kode 0401-0403. Imidlertid er alene KN-kode 0401 omfattet af Rådets forordning 2597/97, som importøren påberåber sig. Det omhandlede produkt er kondenseret, dvs. koncentreret, og således omfattet af KN-kode 0402. Produktet er således ikke omfattet af Rådets forordning 2597/97.

Ad 2

Der findes ikke en definition på sødmælk, ud over hvad der fremgår af forordning 2597/97.

MEN, sødmælk fremstilles ikke som det af importøren importerede produkt. Sødmælk fremstilles vha. centrifugering, der udskiller fedtet, og i tilfælde af manglende fedt tilsættes dette som fløde.

Ad 3

Sagsøgerens produkt er kondenseret mælk, og ikke sødmælk.

Ad 4

Mælketørstof = fedtfrit tørstofindhold + mælkefedt. Importørens produkt er således, som anført i Kammeradvokatens brev, omfattet af § 24, stk. 3, nr. 2. Som det fremgår heraf kan produktet mærkes med "kondenseret sødmælk". Som anført ovenfor er (sød)mælk og kondenseret (sød)mælk ikke det samme, grundet produktionsmetoden."

Landsretten har under domsforhandlingen fået forevist produkter svarende til det omtvistede med fedtprocenter fra 0,5 til 10.

Forklaringer

A har forklaret, at han er direktør for H1 Handelsselskab A/S. Selskabet har importeret coffeemilk fra Tyskland siden 1990. Produktet sælges videre til grossister, som sælger samlede koncepter til kantiner og cafeterier. Det er i praksis grossisterne, der bestemmer prisen på coffeemilken. Der er 4 virksomheder i Danmark, der importerer coffeemilk. I Tyskland kan coffeemilk købes i større beholdere, da der i Tyskland oftere bruges mælk i kaffe.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand nærmere anført, at coffeemilk ikke opfylder definitionen på fløde i § 40 a i bekendtgørelse nr. 902 af 29. november 1993 med senere ændringer, idet coffeemilk ikke indeholder en fedtprocent på mindst 8%. Coffeemilk er i overensstemmelse med § 24, stk. 3, i samme bekendtgørelse med rette betegnet kondenseret sødmælk. Coffeemilk kan derfor kun betragtes som sødmælk.

Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget om ændring af emballageafgiftsloven (F.T. 1997-98, tillæg A, side 215 ff.) at formålet med afgiftsomlægningen var en afgiftsmæssig ligestilling af alle typer emballage. Dette opnås ved at produktet og ikke emballagens art er afgørende for, om der skal betales afgift. Produktets anvendelse og emballagens fremtrædelsesform er derfor uden betydning for afgiftspligten. Undtagelsen i lovens § 1, stk. 1, nr. 14, er en begrænset videreførelse af det også tidligere gældende hensyn til børnefamiliernes økonomi. Dette hensyn må nu anses for mindre væsentligt i forhold til lovændringens overordnede formål om konkurrencemæssig ligestilling af forskellige emballageformer. Sagsøgerens produkt må derfor anses for omfattet af den nævnte undtagelsesbestemmelse.

Til det anførte kommer, at sagsøgeren er udsat for negativ forskelsbehandling, idet tilsvarende produkter fra andre producenter ikke er afgiftsbelagt.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at coffeemilk ikke er sødmælk i emballageafgiftslovens forstand. Skatteministeriet har nærmere henvist til, at sagsøgerens produkt ifølge producentens produktspecifikation er kondenseret mælk. Dette er et andet produkt end sødmælk, jf. Fødevarestyrelsens svar i brevet af 3. december 2004. Det anførte følger ligeledes af, at kondenseret mælk falder under toldtariffens KN-kode 0402 91 11 og dermed uden for området for forordning 597/97. Der er derfor begrebsmæssigt ikke tale om sødmælk.

Til det anførte kommer, at det omtvistede produkt såvel ud fra en naturlig sproglig forståelse som på baggrund af sin fremtrædelsesform i 7,5 gram pakninger falder uden for undtagelsesbestemmelsen i emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 14.

Skatteministeriet har endelig bestridt, at sagsøgeren har været udsat for afgiftsmæssig forskelsbehandling, idet der ikke foreligger afgørelser fra overordnede skattemyndigheder, hvorved tilsvarende produkter fritages for afgift.

Landsrettens begrundelse og resultat

Produktet coffeemilk er et mælkeprodukt, der er koncentreret ved inddampning og betegnes af producenten som kondenseret mælk i overensstemmelse med § 24, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 902 af 29. november 1993 med senere ændringer. Ifølge bemærkningerne til ændringen af emballageafgiftsloven (lovforslag nr. L 90 fremsat den 2. juni 1998) foreslås det, at det afgiftspligtige vareområde udvides til at omfatte emballager til mælk og mejeriprodukter, herunder bl.a. produkter der er koncentreret. Ifølge bemærkningerne er den fortsatte afgiftsfritagelse for sød-, let- ,skummet- og kærnemælk begrundet med hensynet til børnefamiliernes udgifter til mælk. En sådan undtagelse til afgiftspligten må fortolkes indskrænkende. Herefter, da det omtvistede produkt hverken definitorisk eller ud fra en naturlig sproglig forståelse falder ind under begrebet sødmælk, og da afgiftspligten ikke er i strid med lovens formål om afgiftsmæssig ligestilling af alle typer emballager, tager landsretten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

H1 Handelsselskab A/S skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 38.837,50 kr. Beløbet dækker 37.500 kr. til Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og 1.337,50 kr. til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, udfald og karakter

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 Handelsselskab A/S, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 38.837,50 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.