Klagen vedrører beregning af gaveafgift og skyldes, at myndigheden ikke har anerkendt, at en gave ydet til klageren blev ydet af begge hendes forældre.

Landsskatterettens afgørelse

ToldSkat har beregnet den skyldige gaveafgift til 7.072,50 kr. Klageren har ikke anset gaven for afgiftspligtig.

Landsskatteretten stadfæster ToldSkats afgørelse.

Sagens oplysninger

Ifølge en gaveanmeldelse dateret 2. november 2004 har B og dennes ægtefælle, C, den 21. juli 2004 givet deres datter, A, værdipapirer for nom. 100.000 kr. i form af obligationer i D A/S (fondskode xxx xxxx). Gaveanmeldelsen er underskrevet af såvel B som af C og af A

.

Kursen på de omhandlede obligationer var den 21. juli 2004 98,65, og skattemyndigheden har herefter beregnet gaveafgiften således:

Skattemyndighedens afgørelse

Den skyldige gaveafgift er beregnet til 7.072,50 kr., idet obligationerne anses for ejet af B alene. Gaveoverdragelsen fra C anerkendes derfor ikke.

Under forudsætning af at gaven kan rummes inden for en ægtefælles bodel, kan ægtefæller hver for sig give gave til samme person inden for § 22-kredsen i bo- og gaveafgiftsloven. Der beregnes et bundfradrag for hver giver.

Af den forelagte depotudskrift fra E Bank A/S vedrørende depotet fremgår, at denne alene er stilet til B

Af oplysninger fra selvangivelsen fremgår endvidere, at renteafkastet fra obligationerne pålignes Bs selvangivelse.

På denne baggrund er obligationerne anset for en del af B's bodel.

Klagerens påstand og argumenter

A har fremsat påstand om, at gaveafgiften nedsættes til 0 kr., idet gaven blev ydet af såvel hendes far, B, som af hendes mor, C, og at der derfor skal beregnes to bundfradrag.

Af blanketten vedrørende anmeldelsen af gaven fremgår, at gaven er ydet af både B og af C.

B og C har fælleseje. Det forhold, at depotet alene står i B's navn, skyldes reglerne vedrørende Værdipapircentralen, og hvordan man i et ægteskab med fælleseje kan konkludere, at "det foreligger oplyst, at obligationerne alene ejes af Deres ægtefælle B", er dybt besynderligt.

Indtil Værdipapircentralens oprettelse har B og C løbende indkøbt obligationerne sammen for deres fælles indkomst. B arbejdede som elektriker og C som hjemmegående husmor/selvstændig erhvervsdrivende fra hjemadressen. Da det efter en årrække blev indført, at obligationer skulle registreres i Værdipapircentralen, blev det oplyst, at det kun var muligt at registrere i ét navn. Da B og C har fælleseje, blev der ikke gjort større overvejelser om, hvilket navn depotet skulle stå i, og det blev af praktiske hensyn oprettet i B's navn. Han har således bil og kørekort og derfor større mulighed for at besøge banken.

Både B og C står anmeldt som gavegivere. At de begge har skrevet under på gaveanmeldelsen er naturligvis udtryk for, at B var enig i, at C - som følge af deres fælleseje - var medejer af obligationerne og dermed kunne give de 50.000 kr. væk.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Et ægteskab med formuefællesskab består af henholdsvis mandens og hustruens bodel. En bodel består af det, som hver ægtefælle har indbragt i fællesboet ved ægteskabets indgåelse eller senere under ægteskabets beståen. Hver ægtefælle råder som udgangspunkt frit over sin bodel og kan f.eks. vælge at forære en del af denne væk som gave. Dette følger af lov om ægteskabets retsvirkninger, §§ 15 og 16, stk. 1.

Under hensyn til at de i sagen omhandlede obligationer lå i et depot under B's navn, og til at renter af depotet endvidere er selvangivet hos ham, må det lægges til grund, at obligationerne var en del af hans bodel.

Uanset at obligationerne er en del af B's og C's fælleseje, er det herefter kun B, der kan disponere over obligationerne, og hele den i sagen omhandlede gave må derfor anses for ydet af ham. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.