Vestre Landsrets dom af 29. september 2004, 8. afdeling, S-2774-03
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T2
(advokat Michael Juul Eriksen) og
T1
(advokat Lars Henriksen).
Afsagt af landsdommerne
Eskild Jensen, Annette Dellgren og Lars Christensen (kst.) med domsmænd
----------
Grenaa byrets dom af 5. september 2003 SS 2.00001/03
I denne sag, der er behandlet med domsmænd, er T1 og T2 tiltalt til straf for overtrædelse af
T1
1.
momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved som ejer af og direktør og daglig leder i Aktieselskabet A.A., ... med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioderne 1. april til 31. august 1999 og 1. til 30. november 1999 at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved statskassen blev uddraget 968.388 kr. i moms.
2.
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, jf. dagældende kildeskattelovs § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, og overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2 og 3 (dagældende nr. 3 og 4)
ved som ejer af og direktør og daglig leder i Aktieselskabet A.A., ... med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller under i øvrigt skærpende omstændigheder
- ikke rettidigt at have indbetalt indeholdte og angive A-skatter for månederne april til august og oktober til december 1999 samt månederne januar og februar 2000, i alt 2.393.672 kr.,
- ikke rettidigt at have afgivet oplysninger om indeholdte A-skatter, idet tiltalte for september måned 1999 og marts måned 2000, ikke angav A-skat på i alt 753.203 kr.,
- at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger for månederne april til august og oktober til december 1999 samt månederne januar og februar 2000, idet tiltalte angav for lidt A-skat på i alt 877.266 kr. hvorved statskassen blev unddraget i alt 2.375.386 kr. i A-skatter, da 771.489 kr. er betalt.
3.
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, jf dagældende lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra c, og til straf efter bekendtgørelse nr. 979 af 16. november 2001 om arbejdsmarkedsbidrag § 31 for overtrædelse af § 10, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1250 af 16. december 1996 om arbejdsmarkedsbidrag, med senere ændringer, § 41, for overtrædelse af §11, samt overtrædelse af lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a,
ved som ejer af og direktør og daglig leder i Aktieselskabet A.A., ... med forsæt til at unddrage statskassen bidrag eller under i øvrigt skærpende omstændigheder
- ikke rettidigt at have indbetalt indeholdte bidrag for månederne august og november 1999 samt februar måned 2000, i alt 183.297 kr.,
- ved ikke rettidigt at have afgivet oplysninger om indeholdte bidrag, idet tiltalte for september måned 1999 - og marts måned 2000 ikke angav bidrag på i alt 188.491 kr.,
- at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger for månederne april til august og oktober til december 1999 samt månederne januar og februar 2000, idet tiltalte angav for lidt bidrag på i alt 219.092 kr., hvorved statskassen blev unddraget i alt 371.788 kr. i bidrag
4.
kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
ved som ejer af og direktør og daglig leder i Aktieselskabet A.A., ... med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller under i øvrigt skærpende omstændigheder i 1999 samt månederne januar til maj 2000, at have udbetalt løn på i alt henholdsvis 1.008.341 kr. og 98.751 kr. til en række svenskere for arbejde her i landet uden at indeholde A-skat, hvorved der ikke blev indeholdt A-skat med i alt 604.472 kr.
5.
lov om arbejdsmarkedsfond § 18, stk. 2, jf stk. 1, pkt. b,
ved som ejer af og direktør og daglig leder i Aktieselskabet A.A., ... med forsæt til at unddrage statskassen bidrag eller under i øvrigt skærpende omstændigheder i 1999 samt månederne januar til maj 2000, at have udbetalt løn på i alt henholdsvis 1.008.341 kr. og 98.751 kr. til en række svenskere for arbejde her i landet uden at indeholde bidrag, hvorved der ikke blev indeholdt bidrag med i alt 88.567 kr.
6.
straffelovens § 171, dokumentfalsk,
ved den 16. maj 2002 gennem sin forsvarer at have faxet en skrivelse dateret 22. marts 2002 og underskrevet af N.N. på vegne B & B Baugesellschaft mbH til retten i Grenaa, afdelingskontoret i Ebeltoft, som dokumentation for lovligt fravær ved et retsmøde, uagtet tiltalte selv havde udfærdiget og underskrevet skrivelsen.
Begge tiltalte
7.
momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, jf. straffelovens § 289 f.s.v. angår tiden fra 1. juli 2000 for momssvig til dels af særlig grov karakter
- ved som daglig ledere og tiltalte T2 tillige direktør i A.A. Materiel ApS, ... med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 1. juli 2000 til 31. marts 2001 at have undladt efter udløbet af hver afgiftsperiode at afgive afgiftsangivelser på i alt 1.323.680 kr., hvoraf er betalt 537.000 kr.
- ved som daglig ledere og tiltalte T2 tillige direktør i A.A. Materiel ApS, ... med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 10. februar 2000 til 31. marts 2000 at have undladt efter udløbet af januar kvartal at afgive afgiftsangivelser på i alt 408.603 kr., hvoraf er betalt 30.000 kr.,
- ved som daglig ledere og tiltalte T2 tillige direktør i A.A. Materiel ApS, ... med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 1. juli 2000 til 30. september 2001 at have undladt efter udløbet af hver afgiftsperiode at afgive afgiftsangivelser på i alt 657.704 kr. hvoraf er betalt 489.000 kr., hvorved statskassen blev unddraget henholdsvis 786.680 kr., 378.603 kr. og 168.704 kr., eller i alt 1.333.987 kr. i moms, hvoraf 955.384 kr. hidrører fra tiden efter 1. maj 2000.
8.
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, jf. f.s.v. ang. tiden indtil den 1. januar 2001 dagældende kildeskattelovs § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2,
ved som daglige ledere og tiltalte T2 tillige direktør i A.A. Materiel ApS, ... med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller under i øvrigt skærpende omstændigheder ikke rettidigt at have indbetalt indeholdte A-skatter for månederne august til december 2002 samt månederne januar til maj 2001, i alt 1.839.006 kr., hvorved statskassen blev unddraget 1.530.254 kr. i A-skatter, da 308.752 kr. er betalt.
9.
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3,
ved som daglige ledere og tiltalte T2 tillige direktør i A.A.line A/S, ... med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller under i øvrigt skærpende omstændigheder ikke rettidigt at have indbetalt indeholdte A-skatter for månederne november og december 2001 samt månederne februar til maj 2002, i alt 826.598 kr., hvorved statskassen blev unddraget 655.002 kr. i A-skatter, da 171.596 kr. er betalt.
10.
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, jf. f.s.v. ang. tiden indtil den 1. januar 2001 dagældende lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, litra c,
ved som daglige ledere og tiltalte T2 tillige direktør i A.A. Materiel ApS, ... med forsæt til at unddrage statskassen bidrag eller under i øvrigt skærpende omstændigheder ikke rettidigt at have indbetalt arbejdsmarkedsbidrag for månederne august, september og november 2000 samt månederne februar til maj 2001, i alt 298.923 kr., hvorved statskassen blev unddraget i alt 277.773 kr. i bidrag, da 21.150 kr. er betalt.
11.
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3,
ved som daglige ledere og tiltalte T2 tillige direktør i A.A.line A/S, ... med forsæt til at unddrage statskassen bidrag eller under i øvrigt skærpende omstændigheder ikke rettidigt at have indbetalt arbejdsmarkedsbidrag for november måned 2001 samt månederne februar til maj 2002, i alt 162.224 kr., hvorved statskassen blev unddraget 124.575 kr. i bidrag, da 37.649 kr. er betalt.
Strafpåstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraffe og om betaling af tillægsbøder i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, på ikke under 7.600.000 kr. tilsammen efter rettens nærmere fordeling.
Rettighedsfrakendelser
Anklagemyndigheden har endvidere påstået de tiltalte indtil videre frakendt retten til
Erstatningspåstande
Anklagemyndigheden har påstået T1 dømt til at erstatte statskassen det unddragne momsbeløb (forhold 1) med 786.680 kr., de unddragne A-skatter (forhold 2) med 1.530.254 kr., samt de unddragne arbejdsmarkedsbidrag (forhold 3) med 277.773 kr. eller i alt 2.594.707 kr.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte tilpligtes in solidum at erstatte statskassen det unddragne momsbeløb (forhold 7) med 1.333.987 kr., de unddragne A-skatter (forholdene 8 og 9 ) med 2.185.256 kr. samt de unddragne arbejdsmarkedsbidrag (forholdene 10 og 11) med 402.348 kr. eller i alt 3.921.591 kr.
De tiltaltes stilling
T1 erkendte sig ved domsforhandlingens begyndelse skyldig i forhold 6, men nægtede sig skyldig i øvrigt. Inden domsforhandlingens afslutning nægtede denne tiltalte sig også skyldig i forhold 6. Tiltalte har begrundet sin stilling med, at der i forhold 1 - 3 og 7 -11 ikke er handlet med fortsæt og at der i forhold 4 - 5 og 6 ikke foreligger strafbare forhold. F.s.v. ang. forhold 6 gøres det gældende, at det pågældende dokument ikke er et "dokument" i straffelovens forstand.
T2 har nægtet sig skyldig.
De tiltalte har påstået frifindelse for erstatningskravene og påstandene om rettighedsfrakendelser.
Begge tiltalte har gjort gældende, at kravene til et anklageskrift, jf. retsplejelovens § 831, ikke er opfyldt f.s.v. ang. forhold 7 -11.
Sagens oplysninger
T1 er tidligere straffet ved denne rets dom af 15. maj 1997, som ændret ved Vestre Landsrets ankedom af 3. december 1998, med bøde, stor 85.000 kr. for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, ved groft uagtsomt at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved statskassen blev eller risikerede at blive unddraget 886.719 kr. Sagen vedrørte momsangivelser i forbindelse med en delregistrering af eksportdelen af den virksomhed, som A.A. ApS udførte. Det er i landsrettens dom lagt til grund, at tiltalte modtog dårlig og ufyldestgørende vejledning vedrørende ordningen med delregistrering af eksportdelen, men ikke ukorrekt vejledning med hensyn til de kvartalsvise opgørelser, og at tiltalte (på den anden side) udfærdigede afgiftsangivelserne uden grundlag i bogføring, kassekladder eller bilag.
Om de i sagen optrædende selskaber foreligger bl.a. følgende oplysninger:
Aktieselskabet A.A. (forhold 1 - 5) blev stiftet (og momsregistreret) 1. januar 1996 med en aktiekapital på 500.000 kr. Selskabets registrerede formål var "primært at udleje driftsmateriel til håndværkere". Selskabets vedtægter blev ændret 26. juni 1996, hvor T1 indtrådte som direktør for selskabet og som medlem af selskabets bestyrelse samme med T1s hustru, M.M. og søn, medtiltalte T2. Selskabet udførte bygge- og anlægsarbejder i Danmark og bl.a.Tyskland. Selskabet havde i 1998 og 1999 en omsætning på 18,5 mio. og 21,5 mio. kr. Selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret af 5. maj 2000 efter begæring af en kreditor. Selskabet havde på konkurstidspunktet en moms- og A-skattegæld på godt 5 mio. kr.
A.A. GmbH (forhold 4 og 5) blev stiflet i 1995 af T1 med en aktiekapital på 50.000 DM. Selskabskapitalen var fordelt på T1 og M.M. med hver 22.500 DM og "A.A. ApS" med 5.000 DM. Selskabet har i Tyskland drevet virksomhed af samme art som den, A.A. A/S drev. Selskabet blev slettet af det tyske register i september 1998 (mulig december 1997), men har dog drevet virksomhed også efter denne dato. Selskabet har således indgået en kontrakt af 1. januar 1999 med A.A. A/S, hvorved det tyske selskab lejede sine svenske medarbejdere ud til A.A. A/S. I forlængelse af denne kontrakt har det tyske selskab den 30. marts 2000 faktureret det danske selskab for leje af medarbejdere, ligesom der i 1999 og 2000 er overført beløb fra aktieselskabet til det tyske selskab og derefter til T1.
Ved "Strafbefehl" af 28. april 1999 fra Amtsgericht Hamburg fik T1 meddelse om, at han var tiltalt for overtrædelse af den tyske straffelov, i hvilken anledning han blev anset med en bøde på DM 2.700 ved som direktør for A.A. GmbH, der var slettet af erhvervsregistret ("Gewerberegistrer") den 1. december 1997 og dermed havde forbud mod udøvelse af erhverv ("Gewerbeuntersagung") at lade selskabet indgå en kontrakt med et andet selskab til et beløb af DM 18.400. T1 reagerede ikke på afgørelsen, der blev retskraftig den 23. juli 1999.
A.A.line A/S (forhold 9 og 11) er stiftet den 10. februar 2000 med en aktiekapital på 500.000 kr. af M.M., T2 og A.A. Materiel ApS. Selskabets bestyrelse bestod af M.M., T2 og A.M.M.. Som direktør er registret T2. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 18. juni 2002 og konkursbehandlingen blev afsluttet 2. juli 2002.
A.A. Materiel ApS (forhold 7, 8, og 10) blev stiftet i 1999. Selskabets vedtægter og navn blev ændret 7. februar 2000, og selskabet blev momsregistreret pr. 1. januar 2000 med henblik på at drive handel og konsultentvirksomhed. Selskabskapitalen var 125.000 kr. T2 blev registret som direktør. Selskabets registrerede formål var handel, investering samt konsulentvirksomhed, og selskabet har efter det oplyste drevet virksomhed med udleje af arbejdsskraft og materiel til A.A.line ApS. Selskabet blev 14. juni 2001 taget under konkursbehandling. Der er ikke udarbejdet årsregnskab for selskabet, og selskabet har ikke indsendt afgiftsangivelser. Der henvises til det af forhold 7 anførte.
Om de enkelte forhold foreligger bl.a. følgende oplysninger
Forhold 1
Forholdet bygger på de differencer, der har kunnet konstateres mellem på den ene side de momsangivelser, der af selskabet er indsendt for perioden april 1999 til december 1999, og det momstilsvar, selskabet har for de pågældende måneder i henhold til bogholderiet. Det er oplyst, at bogholderiet er ført af selskabets bogholder, V.2. T1 har forklaret, det er ham, der har udfyldt, underskrevet og indsendt angivelserne for de pågældende måneder. For april måned er der konstateret en afgiftsdifference på 100.000 kr. ved at den indgående moms er angivet for lavt med 100.000 kr. For maj måned er både den udgående og den indgående afgift angivet for lavt. For juni og november måned er alene den udgående afgift angivet for lavt. For juli og august måned er den indgående og udgående afgift angivet for lavt med den følge, at der urigtigt er angivet et negativt momstilsvar.
Der er ingen uenighed mellem parterne om de talmæssige opgørelser. T1 har anført, at angivelsen for april af den udgående moms alene ved en fejlskrift er anført med 100.000 kr. for lidt, mens det erkendes, at de øvrige angivelser er rettet ned, og at de rigtige tal fremgik af bogholderiet.
Forhold 2
Det er oplyst, at selskabet for perioden april 1999 til og med marts 2000 i følge bogholderiet har indeholdt A-skatter med 3.146.875 kr. I denne periode er der for månederne september 1999 og marts 2000 foreløbigt fastsat indeholdte A-skatter med 753.203 kr. og der er for de øvrige måneder konstateret differencer mellem angivelserne og bogholderiets udvisende på 877.266 kr. T1 har erkendt, at de oplyste, indeholdte A-skatter er betalt for sent (forhold 2 A), at der ikke rettidigt er angivet oplysninger om indeholdt A-skatter for september 1999 og marts 2000, hvor selskabets tilsvar blev foreløbigt fastsat (forhold 2 B), og at de oplyste tal for indeholdte A-skatter er nedrettede med det anførte beløb (forhold 2 C) på grund af likviditetsproblemer.
Det bemærkes, at der for oktober måned er konstateret en difference i selskabets favør på 4.101 kr. Beløbet 877.266 kr. fremkommer efter at dette beløb er fradraget.
T1 har gjort gældende, at der alene foreligger simpel uagtsomhed, bl.a. på grund af, at bogholderiet i efteråret 1999 var brudt ned, og at det først efter en rekonstruktion af bogholderiet var muligt at danne sig et overblik over selskabets forhold.
Forhold 3
Der henvises til bemærkningerne til forhold 2. T1 har indtaget samme standpunkt til forhold 3 som forhold 2.
Forhold 4 og 5
De to forhold vedrører den skattemæssige behandling af 12 svenskere, der har udført arbejde for Aktieselskabet A.A..
Efter aktieselskabets konkurs blev skattemyndighederne opmærksom på, at der i selskabet var udbetalt løn uden skattetræk m.v. til de pågældende svenskere, der havde udført arbejde dels i Danmark, dels i Tyskland. I den periode, forholdet omfatter, er der fra selskabet i følge oplysningssedler i 1999 udbetalt 1.550.058 kr. Af denne lønssum har skattemyndighederne anerkendt skal fradrages 453.100 kr., der vedrører arbejde, udført i udlandet (men ikke Sverige). I følge lønsedler m.v. er der til de pågældende svenskere udbetalt 1.461.441 kr. , hvilket med fradrag af den oplyste løn for arbejde i udlandet, giver det beløb, der er nævnt i forholdet, 1.008.341 kr. Beløbet omfatter 10 svenskere. I 2000 er der tilsvarende uden skattetræk til 4 svenskere af Aktieselskabet A.A. udbetalt 98.751 kr. Arbejdsmarkedsbidraget er beregnet på grundlag af disse udbetalinger.
Der er også fremlagt en aftale, dateret 1. januar 1999 mellem de 2 selskaber, hvori det hedder:
A.A. GmbH lejer sine svenske medarbejdere ud til Aktieselskabet A.A. på følgende vilkår:
Aktieselskabet A.A. udbetaler løn til medarbejderne løbende, ved årets udgang fakturerer Aktieselskabet lønudgifterne til A.A. GmbH.
A.A. GmbH fakturerer herefter Aktieselskabet for leje af medarbejdere, med et tillæg til dækning af diverse udgifter, anslået ca. 10%.
A.A. GmbH kan til enhver tid trække medarbejderne hjem, dersom der skulle blive behov for yderligere arbejdskraft i selskabet. A.A. GmbH beholder hermed den fulde dispositionsret.
Aftalen (bilag 2-12) er underskrevet for begge selskaber af T1.
Der er tilvejebragt 3 fakturaer af 30. marts 2000, hvor A.A. GmbH for henholdsvis 1998, 1999 og 2000 har faktureret Aktieselskabet A.A. for "leje af medarbejdere" henholdsvis 423.074,11 DM, 417.558,11 DM og 40.268,97 DM (bilag 2-7, 2-8 og 29 samt 2-43-9).
Forhold 6
Det er oplyst, at der i Retten i Ebeltoft var berammet et retsmøde under efterforskningen i sagen den 16. maj 2002, hvortil T1 var tilsagt. I skrivelse af 8. maj 2002 bad hans forsvarer om at få retsmødet udsat, da T1 på det pågældende tidspunkt ville være i udlandet. Den 14. maj 2002 telefaxede forsvareren til retten et brev, han havde modtaget fra T1 af 13. maj 2002 om dennes møde i Tyskland og vigtigheden af, at han deltog i dette møde. Den 16. maj 2002 sendte forsvareren på samme måde til retten et brev, dateret 22. marts 2002, fra B & B Baugesellschaft mbH, hvoraf fremgår navnene på mødedeltagere, herunder T1, i møder den 15. maj og 16. maj 2002.
T1 har erkendt, at det pågældende brev vedrørte nogle andre møder, og at han har rettet mødedatoerne.
Forhold 7 (A.A. Materiel ApS og A.A.line A/S)
Det er oplyst, at der ikke er udarbejdet årsregnskab for selskaberne, og selskaberne har ikke indsendt afgiftsangivelser. For hvert af kvartalerne i 2000 har A.A. Materiel modtaget foreløbige fastsættelser på henholdsvis 141.000 kr., 176.000 kr., 220.000 kr. og 275.000 kr. De 3 førstnævnte fastsættelser er betalt henholdsvis 1. august 2000, 11. oktober 2000 og 29. januar 2001, mens den sidste ikke er betalt.
A.A.line har modtaget foreløbige fastsættelser for januar kvartal 2000 på 30.000 kr. (tilsvar i følge bogholderiet 408.603 kr.), og for juli og oktober kvartaler 2000 og for januar, april og juli kvartaler 2001 for i alt 489.000 kr. (tilsvar i følge bogholderiet 657.704 kr.). De foreløbige fastsættelser er efter det oplyste betalte.
Forhold 8 og 10 (A.A. Materiel ApS)
De i forholdet nævnte oplysninger om indeholdte A-skatter hidrører fra selskabets bogholderi. Indeholdelserne for august, september, oktober og november 2000 er oplyst den 20. februar 2001, mens de øvrige indeholdelser ikke er oplyst af selskabet inden konkursen. I oktober, december 2000 og januar 2001 er indbetalt henholdsvis 105.904 kr., 83.665 kr. og 119.183 kr., i alt 308.752 kr. Arbejdsmarkedsbidragene er beregnet på grundlag af bogholderiet, og der er i den af tiltalen omfattede periode betalt 21.150 kr. af to omgange i februar og marts 2001.
Forhold 9 og 11 (A.A.line A/S)
Af det hjælpebilag, som anklagemyndigheden har udarbejdet, fremgår, at selskabets betalinger har fundet sted i december og januar. Ingen af selskabets angivelser er fremkommet rettidigt.
Forklaringer
Under domsforhandlingen har de tiltalte og vidnet, fuldmægtig V.1, ToldSkat, afgivet forklaring. Vidnet V.2, der har været bogholder hos A.A. har på grund af sygdom ikke været i stand til at møde. I stedet er hendes forklaringer til politirapport (bilag 1-13, 1-25, 2-33, 2-34 og 2-35) dokumenterede.
T1 har bl.a. forklaret, at han er 57 år. Han er uddannet som tømrer og arbejdede som sådan nogle år. I 1975 tilendebragte han et studium til bygningsingeniør, og var derefter ansat som sådan indtil 1988 eller 1990, hvor han påbegyndte selvstændig virksomhed med montering af døre, lofter og vægge. Virksomheden blev etableret i selskabsform, A.A. ApS. Det gik udmærket et stykke tid, men selskabet måtte lukke i begyndelsen af 1990'erne. Selskabet arbejde udelukkende i Tyskland og det kneb med at få udestående fordringer hjem. Han etablerede sig derefter i 1996 i et aktieselskab, A.A. A/S. Han tilvejebragte aktiekapitalen på 500.000 kr. Virksomheden var den samme som anpartsselskabets, men dog på det danske marked. Tiltalte var direktør og bestyrelsesformand. Med i bestyrelsen var tillige tiltaltes ægtefælle og søn, T2. Der var ingen realitet i bestyrelsen. Det kan godt være, at T2 har været beskæftiget i selskabet i sommerferier med at rydde op og andet forefaldende, men helt uden ledelsesmæssige beføjelser. Det er rigtigt, at han - tiltalte - har overvejet at overdrage sine aktier til sønnen , jf. ringbind 3, bilag 40, men det blev aldrig til noget.
A.A. A/S har haft ansatte, fra nogle ganske få til 25 - 30 personer. Der har også været ansatte i det tyske selskab, A.A. GmbH. Det arbejde, som det tyske selskab stod for, blev udført af svenskere, som var mere fleksible. De krævede at være ansat i Danmark, idet de så kunne få hele lønnen udbetalt, således at de selv ordnede skattespørgsmålene. Rigtigheden af denne ordning havde han fået bekræftet af en medarbejder hos skattevæsenet.
Administrationen af selskaberne forestod tiltalte selv med bistand af en bogholder, V.2, og sin hustru. Tiltalte stod selv for tilbudsgivningen og indkøb af materialer. Tiltalte skrev selv fakturaer med bistand for sin ægtefælle. V.2 hjalp med det regnskabsmæssige, herunder momsregnskabet. Hun regnede således momstilsvaret ud og skrev tallene for indgående og udgående moms ned på et stykke papir, mens tiltalte selv skrev tallene på angivelsen. Det beroede på, at tiltalte havde angivelserne liggende hjemme. Der kunne godt gå lidt smøl i indsendelsen af angivelserne, fordi tiltalte tit var på rejse, og følte sig arbejdsmæssigt meget presset. Det var også tiltalte, der stod for betalingen, og mange gange havde selskabet ikke pengene til at betale tilsvaret. De betalinger, der blev foretaget, skete med checks, som tiltalte underskrev. V.2 kunne godt - især i det senere forløb - være i tvivl om, hvorledes betalingerne skulle konteres. V.2 blandede sig ikke i, om selskabet var med mht. betalingerne. Det var V.2, der lavede lønregnskabet, men tiltalte, der skrev angivelserne under. V.2 skrev de relevante tal på et stykke papir. Hun udarbejde også de udenlandske lønregnskaber efter tiltaltes anvisninger.
Det var tiltalte, der stod for betalingerne, og som havde overblikket over likviditetsbehovet. V.2 lavede nogle opgørelser over, hvem der skulle betales og hvornår. Problemet var at få pengene hjem til tiden.
Selskabet havde en stor kunde, A.B.Z., men denne kunde trak sine betalinger, hvilket var en voldsom belastning for tiltaltes selskab. Der var tilbagevendende indsigelser mod ekstraregninger. Tiltalte måtte af og til udarbejde "interne kreditnotaer", når A.B.Z. først ville betale efter nogle måneder, med henblik på senere fakturering. Kreditnotaen blev udarbejdet på et blankt stykke papir, og blev ikke sendt til kunden. V.2 fik ikke altid kreditnotaen, og kreditnotaen blev ikke bogført. Meningen var at reducere momstilsvaret. Han samlede de interne kreditnotaer i et ringbind. Han ved ikke, hvor ringbindet er i dag - han troede kurator havde det.
A.A.'s edb-anlæg gik ned i efteråret 1999. V.2 mente, at ny indtastning var nødvendig. Han bad hende om det. Det varede lang tid, før bogholderiet var blevet retableret, men han kan ikke huske at han har fået en tilbagemelding på, at det var i orden igen. Han gættede sig til mange af tallene, også til brug for beregningen af kildeskatten. Han overvejede ikke at kontakte ToldSkat, og bad heller ikke V.2 om at gøre det.
Om de enkelte forhold har bl.a. forklaret
Forhold 1
Det erkendes, at købsmomsen for april 1999 er angivet 100.000 kr. for højt. Tiltalte kan ikke huske de nærmere omstændigheder, men mener, at han må have fejllæst tallet. Tiltalte erkender, at det er ham, der har skrevet momsangivelsen, bilag 1,17-5. Den udgående moms er halveret, sikkert fordi selskabet ikke havde opnået betaling. Det er også tiltalte, der har udarbejdet angivelsen for juli 1999, sikkert på grundlag af en intern kreditnota. Det er tiltalte, der har skrevet de overstregede tal i angivelsen for august, men han ved ikke, hvem der har skrevet de andre tal. Det er også tiltalte, der har udarbejdet angivelserne for september og oktober samt november. Han husker ikke baggrunden for tallene. Sammenfattende vedrørende forhold 1 bestrider tiltalte ikke, at de tal, som bogholderiet viser, er rigtige. Han havde for travlt. Selskabet fik ikke sine udestående betalt, og selskabets kreditorer måtte vente. Det måtte også gælde også ToldSkat. Han regnede dog med, at alle ville få deres.
Forhold 2 og 3
Angivelsen af kildeskat og am-bidrag er for april halveret. Selskabet havde ikke pengene, men han regnede med at få pengene den følgende måned. Han kan ikke huske, om likviditetsproblemerne var specielt store i april - der var likviditetsproblemer hele tiden. Han har ikke overvejet at holde op med at handle med A.B.Z.. Det ville være det samme som at indstille driften helt.
Foreholdt bilag 2 - 20, side 4, har tiltalte forklaret, at han havde købt driftsmateriel for egne midler.
Under edb-nedbruddet, der varede fra efteråret 1999 til februar 2000, blev bogholderiet ført manuelt af V.2. Der blev hyppigt foretaget efterposteringer. Tiltalte kan godt have været i besiddelse af bilag, der ikke blev afleveret til bogføring. Det er sket nogen gange, at V.2 har udfyldt angivelserne til ToldSkat.
Forhold 3 og 4
A.A. GmbH blev etableret ultimo 1997 for at forestå arbejderne i Tyskland. Det drejede sig fortsat om montering af vægge, lofter og døre. Selskabskapitalen var 50.000 DM. Tiltalte og hans hustru tegnede sig hver for 22.500 DM, mens A.A. ApS tegnede for 5.000 DM. Tiltalte var direktør. Selskabet havde ingen bestyrelse. Selskabet havde intet personale. Værktøj blev købt fra sag til sag, senere lod tiltalte selskabet leje værktøj m.v. af tiltalte eller det danske selskab. Selskabet blev administreret fra ..., men havde en postadresse i Hamburg. Det skulle selskabet have. Da "postkassebestyreren" i Hamburg flyttede, blev adressen flyttet til Kiel, hvor selskabet havde et større arbejde og en lejlighed, som selskabets medarbejdere overnattede i. Det var V.2, der forestod de administrative procedurer. Det var ikke let at finde ud af, hvordan der skulle forholdes med den tyske moms. Tiltalte rettede henvendelse til en tysk revisor, men der kom intet ud af henvendelsen, og man kørte blot videre som hidtil. Det var svenskere, der arbejdede for selskabet. De skulle selv afregne, hvad der skulle betales i skat m.v. Systemet forudsatte, at svenskerne var ansat i et andet land end det, hvori de arbejdede. Svenskerne arbejdede senere også i Danmark. Der blev i den forbindelse udarbejdet en aftale af 1. januar 1999. (bilag 2-12) og fakturering skete i overensstemmelse hermed, bilag 2-7, 2-8 og 2-9. Tiltalte erkender, at en stor del af lønnen til svenskerne skulle have været på "tyske papirer". Det er ToldSkat, der har givet tiltalte ideen til konstruktionen. Tiltalte mener, at bilag K-13, notat af 16. februar 1998, netop viser dette forhold. Det er V.2, der har skrevet fakturaerne for at få styr på tingene. Edb-bogholderiet var retableret på dette tidspunkt. Som tidligere forklaret havde tiltalte rettet henvendelse til et tysk revisonsfirma (bilag F 10), men der skete ikke noget, vist nok fordi det tyske selskab flyttede sin postadresse til Kiel. Tiltalte blev først "for kort tid siden" bekendt med det tyske næringsforbud. Tiltalte gik ud fra, at henvendelserne fra de tyske myndigheder havde noget at gøre med et særligt håndværkskort. Tiltalte kendte intet til selskabets sletning af handelsregistret. Tiltalte erkender, at han har modtaget brevet af 25. maj 1998 fra de tyske myndigheder herom, men han gik ud fra, at der var tale om sletning i en telefonbog eller lignende. Tiltalte forstår ikke tysk og kan ikke læse tysk, og søgte ikke hjælp for at sætte sig ind i, hvad de tyske myndigheder skrev. Tiltalte kender lidt til den sag, hvori det tyske "Strafbefehl" optræder. Tiltalte (det tyske selskab) havde et firma til at montere toiletvægge. Arbejdet blev kasseret. Tiltalte har dog ikke set "Strafbefehl"en tidligere.
Tiltalte har modtaget løn fra det tyske selskab - og mener sig berettiget hertil. De beløb, der er overført fra det tyske selskab, jf. bilag 2-20, s. 4, har tiltalte fået og fået beløbene som løn.
Forhold 7 - 11
T1 har bl.a. forklaret, at A.A. Materiel ApS skulle stå for udleje af materiel og mandskab til de andre selskaber. Selskabet blev anskaffet februar 2000. Det var tiltaltes beslutning af etablere selskabet. Aktiviteterne i Danmark og Tyskland skulle fortsætte. Tiltalte mener, at der havde været økonomiske problemer hele tiden, hvorfor det heller ikke var økonomiske problemer, der lå bag beslutningen om at etablere selskabet. Selskabskapitalen på 125.000 kr. blev indbetalt af tiltalte. Han så gerne, at sønnen, T2, overtog virksomheden på længere sigt, men han skulle først oplæres. Tiltalte kunne f.s.v. lige så godt have været direktør for selskabet, men han lod sønnen blive det. Det blev ikke nærmere drøftet. Selskabet fik adresse i ..., hvor tiltalte havde en lejlighed, som T2 boede i. Det var mere centralt end ..., og så også bedre ud, men var rent faktisk proforma, idet selskabet reelt blev drevet fra .... Hjemstedsforholdet havde intet at gøre med, at selskabet derved ville komme ind under en anden told- og skatteregion. Bag selskabskonstruktionen lå et ønske om at skille tingene ad. Det varede dog et stykke tid, før regnskabsforholdene var bragt på det rene, men V.2 varetog bogføringen på samme måde som hidtil. Tiltalte er ikke klar over, om også det samme edb-program blev anvendt. Det var tiltalte, der stod for faktureringen, mens V.2 forestod bogføringen. V.2 udregnede momstilsvaret, men det var tiltalte, der stod for betalingen og indsendte momsangivelserne. V.2 behandlede lønregnskabet på grundlag af tiltaltes oplysninger. Det var tiltalte, der forestod udbetalingerne, og V.2 forsynede ham med de tal, der skulle bruges til indberetningerne. I begyndelsen af selskabets driftstid havde selskabet nogle enkelte eksterne kunder, men bortset herfra var det meningen, at selskabets kunder kun skulle være A.A.line og det tyske selskab. Det blev dog kun A.A.line, der lejede. Der skulle foretages interne afregningen, men det blev vanskeligt at holde de 2 selskaber adskilte.
Det er også tiltalte, der etablerede A.A.line A/S og indskød selskabskapitalen på ½ mio. kr. Han lod T2 blive direktør og fortalte ham det - og dermed blev det. Selskabets bestyrelse kom til at bestå af T2, tiltaltes hustru og en datter. Tiltalte ville gerne, at sønnen kom til udadtil at stå for selskabet. A.A.line skulle lave lofter, vægge og døre som store jobs. A.A. A/S udførte mindre arbejde af samme slags. Det var V.2, der ordnede det administrative, mens det var tiltalte, der forestod driften. T2 blev sendt ud på byggepladserne. Regnskabsførelsen skete på samme måde som i A.A.line og A.A. Materiel.
Forhold 7
T1 har bl.a. forklaret, at han betalte, når han modtog de foreløbige fastsættelser fra ToldSkat. Betalingerne og angivelserne blev forsinkede, fordi han rodede rundt med selskaberne. Tiltalte kan ikke huske, om han har gjort noget for at få de rigtige tal frem. Den foreløbige fastsættelse på 275.000 kr. er ikke betalt. Der var likviditetsmæssige problemer i selskabet. Tiltalte kan ikke huske, at der fra ToldSkat skulle være kommet specielle henvendelser.
Det ligner tiltaltes hustrus håndskrift på bilag 4 A-8 (3. ringbind), men han ved ikke, hvorfor hustruen skriver under. Tiltalte har ingen erindring om dette kvartal.
I tilknytning til bilag 4 A - 4 har tiltalte forklaret, at de korrekte indberetninger blev udarbejdet inden konkursen. Han kan ikke huske, hvad resultatet viste, men selskabet må havde skyldt ToldSkat et anseeligt beløb. Han har personligt skriftligt og mundtligt drøftet de likviditetsmæssige vanskeligheder i A.A.line med ToldSkat, der foretog udlæg i et tilgodehavende på A.B.Z., der havde penge tilgode hos ToldSkat, som kunne modregnes.
Forhold 8 og 10
Det er korrekt, at T2 har underskrevet angivelsen, bilag 2 A - 11. Han har også underskrevet angivelsen, bilag 2 A-12 på grundlag af V.2s tal. T2 har også underskrevet angivelserne 2 A - 13 og 14, mens det er V.2, der har underskrevet efterangivelsen bilag 2 A-15.
Forhold 9 og 11
Det er tiltalte, der har underskrevet angivelsen 31. januar 2002, bilag 6 A 23, men V.2, der har skrevet tallene. Det er også tiltalte, der har underskrevet bilag 6 A - 25.
Tiltalte har fået løn i A.A.line, 20.000 - 40.000 kr. månedligt. A-skatten har været beregnet. Selvangivelserne for 2000 og 2001 blev ikke sendt ind. Tiltalte kunne ikke få tallene til at stemme. Tiltalte oprettede ægtepagt med sin hustru i 1978 i anledning af, at hustruen havde arvet. Der blev oprettet ny ægtepagt i 1998 (A-40), men tiltalte kender ikke baggrunden. Det var i hvert fald ikke et verserende erstatningskrav og ToldSkat.
På spørgsmål fra forsvareren har tiltalte forklaret, at T.P. Enterprise var A.A.lines største kunde, der tilsidst skyldte A.A.line 3½ mio. kr. ud af en samlet entreprise på 8 mio. kr. Tiltalte var klar over, at der ville komme foreløbige fastsættelser vedrørende momsen, når momsangivelser ikke blev indsendt. Han har ikke drøftet spørgsmålet med T2, der heller ikke har været inddraget i indberetningerne vedrørende A-skatter eller den manglende eller forsinkede betaling.
Forhold 6
T1 har bl.a. forklaret, at han af forsvareren fik at vide, at der var berammet et møde i retten, som han skulle møde personligt til. Han var forhindret på grund af et møde. Hans forsvarer fortalte ham, at han måtte skaffe dokumentation, men han ville ikke involvere det pågældende selskab, som han skulle holde møde med, om dette. Han fandt en tidligere mødebekræftelse frem og rettede datoen for mødet. Da dokumentationen blev fremsendt var han klar over, at mødet i retten var blevet udsat.
T2 har bl.a. forklaret, at han er 32 år. Efter afsluttet handelsskole har han taget en HA-grad og er nu ved at læse til ingeniør. Efter militærtjeneste blev han i 1999 ansat i A.A. A/S. Han skulle arbejde som konduktør på selskabets byggepladser, deltage i byggemøder m.v. Tiltalte var ikke klar over selskabskonstruktionen. Han var ikke klar over, at han siden 1996 har siddet i bestyrelsen for A.A. A/S. Han - og hans søster - har skrevet under på et eller andet. Han har ikke deltaget i bestyrelsesmøder eller generalforsamlinger. Han er heller ikke klar over, eller i hvert fald ikke bevist om, at han skulle have ejet 3% af aktiekapitalen i A.A. A/S. Aktieselskabet gik konkurs i maj 2000, og han var ikke klar over, at en konkurs var på vej. Han vidste godt, at A.A. GmbH eksisterede, men har intet ledelsesmæssigt haft med selskabet at gøre.
Tiltalte har underskrevet nogle papirer vedrørende A.A. Materiel ApS, men han er ikke klar over hvilke. Han har ikke været klar over, at han var stifter og direktør for selskabet, og har ikke talt med faren herom. Han kan ikke huske at have underskrevet registreringsblanketten, forhold 1 A - 6, og han har ikke gjort sig tanker om et eventuelt ledelsesmæssigt ansvar. Omkring julen 1998, hvor T1 var syg, fortalte hans mor ham, at det var tanke, at han skulle overtaget noget af firmaet. Han har intet haft med moms og skat at gøre. Han var heller ikke bekendt med, at A.A. Materiel i foråret 2001 styrede mod en konkurs. Han blev indkaldt til et møde i skifterretten. Faren var med til møde med en fuldmagt fra tiltalte (bilag 1 A - 11). Han blev bekendt med retsmødets resultat.
Tiltalte var heller ikke klar over, at han var blevet direktør for A.A.line, men han vidste godt, at der fandtes 2 selskaber.
Det er ikke tiltaltes underskrift på bilag 4A- 8, men underskriften kunne ligne farens.
Han kan erindre at have deltaget i et møde med ToldSkat, men han ved ikke, hvad mødet drejede sig om.
Det er rigtigt, at han har underskrevet 4 angivelser, bilag 2 A - 11. Han kan ikke huske baggrunden herfor. Han kan have fået forelagt angivelserne af V.2 eller hans far. Han har ikke foretaget undersøgelser for at konstatere, om tallene var korrekte. Det er også tiltalte, der har underskrevet efterangivelserne, bilag 2 A-17, men opgørelseme er lavet af V.2 eller hans far. Han har ofte talt med V.2, men mest om computerproblemer. Tiltalte gik ud fra, at angivelserne var korrekte og at betalingerne skete til tiden. Tiltalte har ikke været involveret i betalingerne. Tiltalte har fået sin løn, men intet vederlag i øvrigt. Han har aldrig truffet beslutninger, som henhører under en direktør.
V.1 har bl.a. forklaret, at han har stået for arbejdsgiverkontrollen af A.A.-selskaberne. Momsdelen har hans kollega, V.3 taget sig af. Han har mødt T1 i forbindelse med en kontrolforretning i 1998. Der blev drøftet de skattemæssige konsekvenser ved lønudbetaling til nogle svenskere, som arbejdede i Danmark. T1 var af den opfattelse, at der ikke skulle indeholdes skat, og henviste til en side i skattevæsenets "leksikon". Det viste sig nu, at der stod det modsatte. Vidnet må have været bekendt med det tyske selskab, A.A. GmbH, men har ikke interesseret sig for dette selskab. Hvis svenskerne havde været ansat i dette selskab, var det de tyske regler, der ville være afgørende. Vidnet kan godt huske henvendelsen fra V.2, bilag K 14, men ikke enkeltheder. Der kan godt have været talt om, at svenskerne var ansat i det tyske selskab.
Parternes synspunkter (procedure)
Anklagemyndigheden har navnlig anført, at de tiltalte klart ikke har opfyldt de pligter, som de som direktører og medlemmer af bestyrelsen har efter aktieselskabslovens § 54 og anpartsselskabslovens § 20. Ved bedømmelsen af sagen må det tages i betragtning, at A.A.line og A.A. Materiel er blevet etablerede på et tidspunkt, hvor Aktieselskabet A.A. var på vej mod en konkurs. De nye selskaber skulle fortsætte virksomheden, mens gælden skulle efterlades i det gamle aktieselskab. Det er ikke troværdigt, at T2 ikke har haft indseende med selskabernes drift. Der er handlet forsætligt, og forsættet kan gå på både de urigtige oplysninger, som på det tab, det offentlige lider. Sagen er bygget op på grundlag af det bogholderi, som V.2 har ført, og som ikke kan kritiseres. Edb-nedbruddet i efteråret 1999 har kun haft betydning for Aktieselskabet A.A., og det må lægges til grund, at bogholderiet blev genetableret i slutningen af året 1999. Tiltalte T1 har gennemført nogle af unddragelserne ved hjælp af interne kreditnotaer, som ikke blev bogført, og som V.2 intet kendskab har haft til. T1 har vidst, at denne forretningsgang oplagt har været i strid med reglerne. T1 har kendt de rigtige tal, men har ændret dem for at bringe tilsvaret til ToldSkat ned. Der er således tale om bevidste udeholdelser. Det kan udelukkes, at der er tale om en skrivefejl, når T1 har angivet afgiftstilsvaret i forhold 1 100.000 kr. for lavt. T1 har reguleret de angivelser, der er indgivet, jf. forhold 7 - 8 og 9 -11 efter selskabernes betalingsevne. Det må således lægges til grund, at T1 har været bekendt med de rigtige tal. Der er tale om bevidste udeladelser på grund af selskabernes pengemangel. Det må lægges til grund, at T1 i forhold 4 og 5 har betjent sig af sort arbejde. At der har skullet foretages skattetræk f.s.v. ang. arbejde, udført i Danmark følger af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, jf. § 48 B. Der er imidlertid ingen realitet i, at de pågældende svenske lønmodtagere skulle være stillet til rådighed for Aktieselskabet A.A., fordi det tyske selskab, i hvilket de pågældende svenskere skulle være ansat, var uden realitet.
F.s.v. ang. forhold 7 - 11 har anklagemyndigheden bl.a. anført, at T2 som direktør har de pligter, som følger af selskabslovgivningen. Han har ikke optrådt som direktør, men har medvirket til de overtrædelser, der er begået af T1, jf. straffelovens § 23, og han har været bekendt med farens forretningsmæssige baggrund. Det er bevist, at han har anset tab for det offentlige som overvejende sandsynligt eller har erkendt den risiko, der var for tab uden at skride ind. Har han ikke handlet forsætligt, har han i al fald handlet under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklagemyndigheden har yderligere anført, at det ved vurderingen af tilregnelsesspørgsmålet må tages hensyn til, at T1 tidligere er dømt for overtrædelse af momsloven. Som det fremgår (bilag F-10) har tiltalte rettet henvendelse til en revisor for at få bistand vedrørende driften af A.A. GmbH, men revisorbistanden blev ikke gennemført. T1 kan ikke have været ubekendt med, at det tyske selskab af myndighederne var blevet opløst. T1 har fortsat driften af selskaberne, også efter at Aktieselskabet A.A. gik konkurs, selv om han må have vidst, at det ikke var muligt for selskaberne at afregne moms og skat. Han har derfor handlet forsætligt og i al fald under skærpende omstændigheder.
Tiltalte T1s forsvarer har navnlig bestridt, at tiltalte har haft forsæt til skatte- og afgiftsunddragelse. Angivelsen for april 1999 (forhold 1) beror på en fejlskrift, men de øvrige angivelser, nævnt i dette forhold er rettet ned. Imidlertid fremgik de korrekte beløb af bogholderiet, som er ført samvittighedsfuldt af tiltaltes bogholder, V.2. Det er således karakteristisk, at hele sagen på det opgørelsesmæssige plan bygger på dette bogholderi. Tiltalte har været i en klemme, fordi selskabets største samhandelspartner, A.B.Z., skyldte mange penge, men var en meget langsom betaler. Samarbejdet kunne ikke afbrydes, da A.B.Z. var selskabets livline. Der har alene været tale om tidsmæssige forskydninger. Der må også tages hensyn til, at bogholderiet på grund af edb-vanskeligheder havde været ude af drift i en længere periode i efteråret 1999. De urigtige angivelser, der er omfattet af forhold 2 og 3 beror på likviditetsmæssige vanskeligheder, men tiltalte kunne heller ikke indstille virksomheden, idet alt da ville være tabt. For oktober og november har tiltalte nok skønnet, men skønnet har været meget tæt på de rigtige tal. Det må komme tiltalte til gode, at det ikke nærmere er oplyst, hvornår tiltalte efter retableringen af bogholderiet fik eller kunne få et tilstrækkeligt overblik over situationen.
Det bestrides, at der i forhold 4 og 5 foreligger "sort arbejde" og dermed forsæt til skatteunddragelse. Tiltalte har ikke forsøgt at skjule noget, men er gået ud fra, at den fremgangsmåde, som blev benyttet, var lovlig. Det har været meningen, at de pågældende svenskere, når de arbejdede i Danmark skulle være ansat i det tyske selskab og når de arbejdede i Tyskland i det danske selskab. Det er tilstrækkeligt, at den tyske arbejdsgiver kun var en postkasse, og både tiltalte og V.2 er gået ud fra, at selskabet eksisterede.
Det dokument, som tiltalte har rettet mødeangivelserne i, kan ikke anses for et "dokument" i straffelovens forstand, og rettelsen er ikke sket for at skuffe i retsforhold; da det pågældende retsmøde allerede var blevet udsat på grund af tiltaltes forretningsrejse i Tyskland, og fordi tiltalte faktisk opholdt sig i Tyskland på forretningsrejse.
Anklageskriftet opfylder f.s.v. ang. forhold 7 -11 ikke kravene i retsplejelovens § 831, og det er ikke godtgjort, at tiltalte har handlet med forsæt. Rigtigheden af de talmæssige opgørelser, der bygger på selskabernes bogholderi, bestrides ikke. Det er udelukkende tiltalte T1, der har haft med angivelserne til ToldSkat at gøre, og det må derfor være udelukket at holde T2 ansvarlig alene på grund af hans formelle status.
Ved fastsættelse af en eventuel tillægsbøde må det tages i betragtning, at tiltalte er ude af stand til at betale.
Tiltalte T2s forsvarer har erkendt, at de talmæssige opgørelser i sagen i det store og hele er korrekte. Det bestrides imidlertid, at der kan gøres noget strafferetligt ansvar gældende. T2 har ikke af gavn, men kun formelt optrådt som direktør og leder for de pågældende selskaber. Han har intet haft med angivelserne til ToldSkat at gøre og har intet haft med betalingerne at gøre. Han har muligvis overtrådt sine forpligtelser efter selskabslovgivningen og straffelovens § 302, men heraf følger ikke, at tiltalte har handlet forsætligt i relation til forpligtelserne til at angive og afregne indeholdte A-skatter m.v. Ved vurderingen af strafansvaret må der udelukkende lægges vægt på, hvem der reelt har været leder af selskabet. Det er ikke godtgjort, at V.2 har drøftet bogføringen med tiltalte, der ikke har underskrevet momsangivelserne, og det er heller ikke godtgjort, at tiltalte har været vidende om de manglende eller mangelfuld angivelser og manglende betalinger.
Der kan ikke gøres noget ansvar gældende på grund af grov uagtsomhed, da der ikke er rejst (nogen subsidiær) tiltale herfor. Det er i givet fald også uklart, hvilke handlinger, der vil kunne bebrejdes tiltalte som groft uagtsomme.
Det er ikke i anklageskriftet præciseret, at der gøres et medvirkensansvar gældende mod tiltalte, og efter den begrænsning af den strafbare medvirken, der har fundet sted i lovgivningspraksis på dette område, vil et ansvar heller ikke kunne gøres gældende. F.s.v. ang. forhold 7 gøres det gældende, at der i tilfælde af manglende angivelser af moms ikke kan statueres unddragelseshensigt for et større beløb end forskellen mellem de foreløbige fastsættelser og de virkelige beløb. Det fastholdes, at kravene til anklageskrifter, jf. retsplejelovens § 831, ikke er opfyldt ved beskrivelsen af forhold 7 - 11.
Et eventuelt erstatningskrav bør på grund af den usikkerhed, der er i sagen, ikke tages under påkendelse, men udskydes til senere afgørelse.
Byrettens afgørelse
Der er intet grundlag for at antage, at anklageskriftets beskrivelse af forhold 7 -11 ikke skulle opfylde kravene i retsplejelovens § 831.
Sagen bygger på oplysninger, der er tilvejebragt fra de involverede selskabers bogholderi, som efter det, der foreligger, ikke har kunnet kritiseres. De skatte- og afgiftsunddragelser, der i det følgende tilregnes T1, har ikke været forsøgt skjult i bogholderiet, og har dermed også været nemme at konstatere ved en kontrol af selskaberne. De selskaber, som T1 har drevet, har haft væsentlige økonomske vanskeligheder. Selv om det ikke kan lægges til grund, at T1 ligefrem har haft til hensigt endeligt at unddrage statskassen de nedenfor nævnte skatter og afgifter, er det bevist, at han har handlet med forsæt til at unddrage statskassen de anførte moms- og skattebeløb, idet han har indset, at statskassen ville eller med stor sandsynlighed kunne blive unddraget disse afgifter og skatter, hvilket faktisk også blev resultatet. T1 er tidligere dømt for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, og den systematiske karakter af den manglende opfyldelse af skatte- og afgiftslovgivningens indeholdelses- og afregningsregler og størrelsen af de involverede beløb, - ca. 7,6 mio. kr. på lige godt 2 år - medfører, at der i relation til momslovens § 81, stk. 3, og opkrævningslovens § 17, stk. 2, foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Forhold 1
Det er bevist, at T1 har skrevet angivelserne til ToldSkat, og det er efter de konstaterede differencer i forhold til bogholderiet og tiltaltes egen forklaring godtgjort, at tiltalte bevidst har afgivet urigtige afgiftsangivelser med forsæt til afgiftsunddragelse. Rigtigheden af dette forhold er således godtgjort.
Forhold 2 og 3
Tiltalte T1 har ikke bestridt, at der ikke er foretaget rettidig betalinger af indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, og at der for de i forholdet anførte måneder ikke rettidigt er indsendt oplysninger om indeholdte A-skatter og bidrag. Det må efter tiltaltes forklaring og det, der i øvrigt er oplyst, også lægges til grund, at der i den periode, der er anført i forholdet, er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om indeholdte skatter. T1 har erkendt, at baggrunden herfor har været Aktieselskabet A.A.s likviditetsmæssige vanskeligheder, og det er derfor også godtgjort, at tiltalte har handlet med forsæt til at unddrage statskassen skatter og arbejdsmarkedsbidrag.
Forhold 4 og 5
Det må lægges til grund, at T1 fra de tyske myndigheder havde modtaget underretning om, at A.A. GmbH havde mistet sin retsevne, og at han i april 1999 modtog en "Strafbefehl" i anledning af, at det tyske selskab i 1998 havde indgået en kontrakt om levering af sanitære skillevægge. Det må herefter lægges til grund, at T1 vidste eller bestemt måtte formode, at det tyske selskab havde mistet sin retsevne, og at der derfor ingen realitet var i de faktureringer, der i 2000 blev foretaget mellem Aktieselskabet A.A. og det tyske selskab, der blev administreret fra samme adresse som aktieselskabet. Tiltalte har erkendt, at der ikke af det tyske selskab er foretaget skattetræk eller andre foranstaltninger, som måtte skulle foretages i henhold til tyske regler. Det fremgår også, at tiltalte ikke har foretaget skattetræk med 30%, jf, kildeskattelovens § 48 B, jf. § 43, stk. 2, litra h). Under disse omstændigheder er det bevist, at tiltalte med forsæt til unddrage statskassen skatter og arbejdsmarkedsbidrag har undladt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som anført i forhold 4 og 5. Rigtigheden af disse forhold er således også godtgjort.
Forhold 6
Tiltalte har erkendt, at han har rettet mødedatoen i det pågældende brev, der er forsynet med en udstederbetegnelse som anført i tiltalen. Det pågældende brev fremtræder ikke som udstedt med henblik på at tjene som bevis, men har af tiltalte været benyttet som dokumentation for, at han havde (lovligt) forfald den dag, hvor han skulle møde i retten. Der er derfor tale om et dokument som anført i straffelovens § 171, stk. 2, og da tiltalte har gjort brug af dokumentet for at skuffe i retsforhold, er tiltalens rigtighed i dette forhold også godtgjort.
Forhold 7
Tiltalte T1 har ikke villet bestride, at momsangivelserne for A.A.line A/S og A.A. Materiel ApS ikke har været indsendt til tiden. Efter bevisførelsen er dette også godtgjort. Efter T1s forklaring stod han for faktureringen, udfyldelsen og indsendelsen af momsangivelserne og for betalingen. I den pågældende periode er alene de foreløbigt fastsatte momstilsvar blevet betalt. Det må antages, at tiltalte har haft adgang til og har været bekendt med selskabernes bogholderi, og det kan lægges til grund, at de manglende angivelser skyldes, at selskaberne havde økonomiske problemer. Det er herefter bevist, at tiltalte forsætligt har overtrådt momslovens § 57, stk. 1, med forsæt til at unddrage statskassen afgifter (momssvig), jf. § 81, stk. 3. Efter størrelsen af de afgifter, der er unddraget efter 1. maj 2000 findes momssvigen at være af særlig grov karakter, og momssvigen må for denne dels vedkommende henføres til straffelovens § 289 som formuleret ved lov nr. 228 af 4. april 2000.
T2 har været registreret som direktør for A.A.line A/S og medlem af dets bestyrelse. Han har også været registreret som direktør for A.A. Materiel ApS. Han har deltaget i selskabernes drift og har erkendt at have underskrevet angivelser, dateret 20. februar 2001, om indeholdte A-skatter m.v. for august, september, oktober og november 2000 for A.A. Materiel ApS. Det er ikke bevist, at denne tiltalte forsætligt har medvirket til, at afgiftsangivelserne ikke blev afgivet rettidigt, men det er ubetænkeligt at anse det for bevist, at denne tiltalte i forbindelse med selskabernes momsafregninger har udvist grov uagtsomhed og på denne måde medvirket til momsunddragelserne ved ikke på nogen måde at sikre sig, at selskabernes momstilsvar blev korrekt og rettidigt angivet og betalt. Det er imidlertid ikke bevist, at tiltalte har handlet med forsæt til at unddrage statskassen momsen, jf. momslovens § 81, stk. 3.
Det bemærkes, at anklageskriftets udformning ikke er til hinder for, at forhold 7, som subsidiært påstået under domsforhandlingen, alene tilregnes T2 som groft uagtsomt.
Forhold 8 og 10 (A.A. Materiel ApS)
Det er efter bevisførelsen godtgjort, at der ikke er sket indbetaling af de i forholdene nævnte indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Af samme grunde som anført vedrørende forhold 7 er det bevist, at tiltalte T1 forsætligt har undladt at foretage indebetalingerne med forsæt til at unddrage statskassen skatterne. På samme måde er det bevist, at tiltalte T2 ved grov uagtsomhed har medvirket til de manglende indbetalinger, men at det ikke kan lægges til grund, at det er sket med forsæt til at unddrage statskassen de indeholdte beløb.
Forhold 9 og 11 (A.A.line A/S)
Det er efter bevisførelsen ligeledes godtgjort, at der ikke er sket indbetaling af de i forholdene nævnte indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Af samme grunde som anført vedrørende forhold 7, 8 og 10 er det bevist, at tiltalte T1 forsætligt har undladt at foretage indbetalingerne med forsæt til at unddrage statskassen skatterne, og at tiltalte T2 ved grov uagtsomhed har medvirket til de manglende indbetalinger. Det kan heller ikke i disse forhold lægges til grund, at det er sket med forsæt til at unddrage statskassen de indeholdte beløb.
Efter det anførte er T1 skyldig i forsætlig skatte- og afgiftsunddragelse til et beløb af 3.715.562 kr. (forhold 1 - 3) og 3.921.591 kr. (forhold 7 - 11), eller i alt 7.637.153 kr., hvortil kommer de i forhold 3 og 4 nævnte unddragelser til et samlet beløb på 693.039 kr. Denne tiltalte er endevidere skyldig i dokumentfalsk i forhold 6.
T2 er skyldig i groft uagtsomme overtrædelser af momslovens § 81, stk, 1, og opkrævningslovens § 17, stk. 1, til et samlet beløb af 3.921.591 kr.
Ved fastsættelsen af straffene har domsmandsretten navnlig lagt vægt på følgende omstændigheder:
De strafbare forhold strækker sig over en periode på godt 2 år fra april 1999 til maj 2002.I denne periode er der unddraget moms og indeholdte skatter til et beløb af 7,6 mio. kr. Det må lægges til grund, at selskaberne A.A.line A/S og A.A. Materiel ApS er blevet stiftede med henblik på en videreførelse af den virksomhed, som Aktieselskabet A.A. havde drevet, og hvis videreførelse var blevet umuliggjort ved selskabets konkurs i maj 2000. T1 må antages at have været den faktiske og reelle leder af selskaberne med en urealistisk opfattelse af selskabernes evne til at tilvejebringe et resultat, der kunne sætte selskaberne i stand til at svare enhver sit. - På den anden side er der i det, der er oplyst under sagen, ikke grundlag for at fastslå, at T1 har tilstræbt urimelige personlige fordele. Ved bedømmelsen af de strafbare forhold må der endvidere lægges betydelig vægt på, at bogholderiet i selskaberne har været i en sådan orden, at hele sagen har kunnet baseres herpå.
F.s.v. ang. T2 er der lagt vægt på, at han på den ene side med sin uddannelsesmæssige baggrund og sin deltagelse i driften af virksomheden har haft mulighed for at danne sig et sikkert indtryk af den situation, hvori de selskaber, som han var indsat som direktør for, befandt sig. På den anden side må det efter de forklaringer, der er afgivet under sagen, antages, at T1, der har haft en urealistisk opfattelse af sønnes muligheder for at videreføre virksomheden, afgørende har begrænset dennes indflydelse på selskabernes drift og i realiteten afskåret ham fra at reagere herimod.
T1s straf fastsættes herefter til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf.
T2s straf fastsættes til en bøde på 700.000 kr., jf.
T1 skal betale en tillægsbøde på 7.600.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.
Den over for T1 nedlagte påstand om rettighedsfrakendelse tages til følge, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 1. og 2. pkt. Der er herved lagt vægt på, at denne tiltalte tidligere er dømt for overtrædelse af momsloven og karakteren og omfanget af de pådømte forhold. Der findes derimod ikke at være tilstrækkelig grundlag for at tage påstanden om rettighedsfrakendelse til følge f.s.v. ang. T2, der derfor frifindes herfor.
Efter retsformandens bestemmelse tages de nedlagte erstatningspåstande til følge i overensstemmelse med den nedlagte påstand således:
T1 skal betale 2.594.707 kr.
T1 og T2 skal in solidum betale 3.921.591 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T1 straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.
T1 skal betale en tillægsbøde på 7.600.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Tiltalte T2 straffes med bøde, stor 700.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
T1 frakendes indtil videre retten til
T1 skal inden 14 dage til statskassen betale 2.594.707 kr.
T1 og T2 skal inden samme frist in soldidum til statskassen betale 3.921.591 kr.
De tiltalte skal betale de dem hver især vedrørende sagsomkostninger.
----------
Vestre Landsrets dom af 29. september 2004, 8. afdeling, S-2774-03
Retten i Grenaa har den 5. september 2003 afsagt dom i 1. instans (SS nr. 2.00001/03).
Tiltalte T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Tiltalte T1 har påstået frifindelse, herunder for påstanden om rettighedsfrakendelse, subsidiært formildelse, og har for så vidt angår erstatningspåstanden påstået denne afvist, subsidiært frifindelse.
Anklagemyndigheden har over for T2 påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse og over for T1 påstået frifindelse i forhold 6 og i øvrigt skærpelse.
De tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er i medfør af retsplejelovens § 877, stk. 3, dokumenteret forklaringer afgivet af nu afdøde V.2 til politiet, således som disse er gengivet i to afhøringsrapporter af 18. oktober 2000 og i afhøringsrapporter af henholdsvis 15. januar 2001, 25. januar 2001 og 10. oktober 2002.
Anklagemyndigheden har vedrørende dommens forhold 7 B og C anført, at "A.A. Materiel ApS" skal udgå og erstattes med "A.A.-line ApS", således som det er anført i anklageskriftet.
Forklaringer
T1 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at det hele tiden var ham, der var direktør for A/S A.A.. V.2 startede som bogholder nogle år efter selskabets stiftelse, og det var hende, der stod for bogholderiet i 1999 og 2000. Hun arbejdede et par dage om ugen. Han gav hende fakturaerne og de øvrige papirer, som hun skulle bruge i bogholderiet. Hun udarbejdede også lønsedlerne på baggrund af de oplysninger, han gav hende.
Vedrørende forhold 1 har tiltalte supplerende forklaret, at det er korrekt, at det var ham, der i 1999 udfyldte angivelserne. Han fik tallene for henholdsvis indgående og udgående moms fra V.2. Hans virksomhed arbejdede næsten udelukkende for A.B.Z.. De tal, han angav til ToldSkat, afhang af, hvor meget A.B.Z. havde betalt til virksomheden. Når A.B.Z. ikke betalte eller kun delvist betalte en faktura, trak han et beløb fra i den moms, han angav til ToldSkat. V.2 havde ikke noget med de "interne kreditnotaer" at gøre. Disse notaer sad i et ringbind sammen med virksomhedens øvrige fakturaer. De "interne kreditnotaer" må befinde sig hos kurator.
Det var fra omkring august/september 1999 indtil januar 2000, at edb-anlægget var brudt ned, og V.2 måtte da føre bogholderiet manuelt. Han gættede i denne periode på de tal, han indberettede til ToldSkat. Foreholdt at købsmomsen for november måned er indberettet med det korrekte beløb, og at det kun er den udgående moms, der er justeret 175.000 kr. ned, har tiltalte forklaret, at han så må have fået størrelsen på købsmomsen oplyst af V.2. Den for lavt angivne udgående moms må skyldes, at A.B.Z. ikke har betalt det fulde fakturabeløb, og at han derfor har udskrevet en intern kreditnota på 175.000 kr. Det var kun, fordi A.B.Z. ikke fuldt ud betalte fakturaerne, at han udarbejdede interne kreditnotaer. Selv om gælden efterfølgende blev betalt, rettede han ikke henvendelse til ToldSkat for at angive de korrekte momstal, idet virksomheden skyldte "Gud og hver mand" penge, og han forsøgte blot at fordele de penge, der var, til kreditorerne, herunder ToldSkat. Der var ikke i de entreprisekontrakter, virksomheden indgik med A.B.Z., fastsat et bestemt beløb, der skulle betales, idet virksomheden oftest arbejdede ud fra enhedspriser, hvor der skulle betales et nærmere fastsat beløb for bestemte enheder, f.eks. pr. m2 loft, pr. dør o.s.v. Efter hver måneds udløb sendte han en aconto faktura til A.B.Z. Fakturaerne var ikke specificerede, men var baseret på hans skøn over, hvor meget arbejde der var udført. Fakturaerne blev bogført med moms, når de blev sendt. Det var ham, der udarbejdede konceptet til fakturaen, og V.2 udfærdigede herefter den formelle faktura. Fakturaerne skulle betales senest den 1. i den kommende måned, og han skulle herefter afregne momsen til ToldSkat. Han kan ikke huske, hvor meget A.B.Z. skyldte ham i 2000. Det var over 1 mio. kr., men han ved ikke, om det var over 2 mio. kr. Da virksomheden gik konkurs, skyldte A.B.Z. i hvert fald 822.000 kr. for arbejde udført i Tyskland - det har kurator beregnet - men A.B.Z. skyldte også for arbejde udført i Danmark. Han lavede kreditnotaerne, fordi han så håbede at kunne holde lidt styr på det hele. Hvis virksomheden med det samme skulle have afregnet moms for de dele af fakturaerne, der ikke blev betalt af A.B.Z., ville det have medført lukning. Han mener ikke, at han i 1999 havde drøftelser med ToldSkat vedrørende betaling af de skyldige beløb, men det havde han på et senere tidspunkt. Balancerne blev ikke udskrevet umiddelbart efter en måneds afslutning. Han kan ikke huske, om virksomheden havde en revisor i efteråret 1999.
Vedrørende forhold 2 og 3 har tiltalte supplerende forklaret, at han foretog indberetningerne til ToldSkat på baggrund af de tal, han fik fra V.2. Det er rigtigt, at angivelserne er udfyldt af ham. Arbejderne var 14-dages lønnede. A-skatten blev altid indeholdt fra de ansatte. Hvis virksomheden ikke havde pengene til at indbetale A-skatten, skrev han et mindre beløb på angivelsen, idet han så regnede med at kunne betale beløbet, når virksomheden fik midler hertil. Han ved ikke, om edb-nedbruddet havde betydning for indberetningerne. Selskabet havde altid likviditetsproblemer, og det er derfor muligt, at der også i tidligere år havde været problemer med at indbetale den indeholdte A-skat rettidigt.
Vedrørende forhold 4 og 5 har tiltalte supplerende forklaret, at de svenske arbejdere udførte arbejde både i Danmark og Tyskland. Ingen af A.A.-selskaberne trak A-skat af den løn, der blev udbetalt til svenskerne - hverken for det arbejde, der blev udført i Danmark eller Tyskland - for det mente han ikke de skulle. En anden virksomhed, Eurobyg, som tidligere havde benyttet sig af svenskernes arbejdskraft, havde over for tiltalte oplyst, at svenskerne selv skulle afregne skat af lønnen i Sverige. Under et kontrolbesøg i 1998, fik han af V.1 fra ToldSkat oplyst, at der ikke skulle indeholdes A-skat af lønnen, hvis svenskerne arbejdede i Tyskland for det danske selskab og heller ikke, hvis de arbejdede i Danmark for det tyske selskab. Han mente, at de så selv skulle betale skat i Sverige af lønnen. V.1 viste tiltalte nogle papirer, men han kan ikke huske, om han fik forevist en vejledning svarende til bilag 216-2 (ekstrakten side 394). Han kan ikke huske, om de nærmere gennemgik reglerne vedrørende indeholdelse af A-skat. Han forsøgte ikke at skjule, at virksomheden havde svenskerne ansat. Det var på på et meget senere tidspunkt end 1998, at han fik at vide, at A.A. GmbH var slettet af selskabsregisteret i Tyskland. For at en virksomhed kunne arbejde lovligt i Tyskland, skulle den have udstedt et handwerkskarte, og det havde han fået. Da han modtog skrivelserne fra byretten i Hamborg troede han, at de vedrørte noget med disse handwerkskarte, eventuelt at de skulle fornyes eller lignende. Det værste, der kunne ske, var at virksomheden ikke længere havde et handwerkskarte, men han rettede ikke henvendelse til de tyske myndigheder i anledning af de breve, han modtog, for han kunne ikke tysk. Han forsøgte heller ikke at få udstedt et nyt handwerkskarte. Han fik ikke anledning til at få skrivelserne fra de tyske myndigheder oversat. Han fik arbejdssedlerne fra de svenske arbejdere, og V.2 udarbejdede herefter lønudbetalinger på baggrund af arbejdssedler. Det var lidt tilfældigt, om lønnen blev udbetalt af A/S A.A. eller A.A. GmbH, for selskaberne var et sammensurium, og han regnede med at kunne rette det op efter årets udløb. V.2 vidste, at når arbejdet var udført i Danmark, skulle lønsedlerne udskrives på A.A. GmbH's brevpapir, og hvis det var udført i Tyskland på A/S A.A.s brevpapir. Oplysningssedlerne fra 1999 vedrørende lønudbetalingerne til de pågældende svenskere blev udfyldt af V.2.
Vedrørende forhold 7 har tiltalte supplerende forklaret, at der ikke i starten var økonomiske problemer i A.A. Materiel eller A.A.line, men han rodede selskaberne sammen, og ca. 1 år efter stiftelsen begyndte de økonomiske problemer i disse selskaber. De foreløbige fastsættelser blev betalt efterhånden som de kom ind, men han var ikke klar over, hvordan de forholdt sig til den moms, der rent faktisk skulle betales. Det var altid ham selv og ikke V.2, der betalte regningerne. Han meddelte på et tidspunkt T2, at han nu var direktør i A.A. Materiel og A.A.line, men det var ikke noget, de forinden havde talt om. Det var tiltalte, der bad T2 underskrive anmeldelserne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I ingen af selskaberne blev der indgivet angivelser til ToldSkat, fordi det hele blev rodet sammen. V.2 var ikke så meget på arbejde i denne periode. Der skete ingen ændringer i administrationen eller bogholderiet efter stiftelsen af A.A. Materiel og A.A.line. Det var ham, der i A/S A.A. havde indsendt angivelser til ToldSkat, og efter stiftelsen af de 2 nye selskaber opfattede han det fortsat som sin pligt at indsende angivelserne. Han tænkte ikke på, at der ikke blev indgivet angivelser i de nye selskaber. Han informerede ikke T2 om, at der ikke blev indsendt angivelser, og heller om selskabernes økonomiske forhold. T2 spurgte ikke til det. T2 havde, før A.A. Materiel og A.A.line blev stiftet, hjulpet til på arbejdspladserne som arbejdsmand, og tiltalte mener ikke, at T2 opfattede en ændring i sin situation, efter at han var blevet direktør.
Vedrørende forhold 8-10 har tiltalte supplerende forklaret, at han ikke ved, om der blev indberettet oplysninger vedrørende kildeskat i A.A. Materiel og A.A.line, for det hele var rodet sammen, og han havde på det tidspunkt slet ikke styr på noget. Bilag 2 A-11 (ekstrakten side 918) er udfyldt af V.2 og underskrevet af T2. Han ved ikke, hvorfor den er underskrevet af T2, men måske har han selv været ude at rejse. De foreløbige fastsættelser blev betalt. Lønnen til medarbejderne var udbetalt, og der var også indeholdt A-skat. Angivelserne blev indgivet i februar måned, fordi han da var blevet ringet op af en medarbejder fra ToldSkat om, at han skulle se at få styr på indberetningen og afregningen af skat og moms. Han udarbejdede herefter angivelserne, som T2 underskrev. Hvis han havde været hjemme, havde han selv underskrevet dem. Det var hans ansvar, at der blev foretaget indberetning vedrørende indeholdt A-skat. Før henvendelsen i februar måned tænkte han ikke på, at der ikke blev indsendt angivelser. Han tænkte blot, at selskaberne ville betale skat og moms på et tidspunkt. Før februar måned var T2 ikke involveret i, om der skulle indgives angivelser eller afregnes indeholdte A-skatter.
Vedrørende forhold 9 og 11 har tiltalte supplerende forklaret, at der ikke blev indberettet A-skat, fordi han rodede selskaberne sammen og ikke havde styr på tingene. Han talte slet ikke med V.2 om, at der skulle indsendes angivelser. Han fik selv løn i A.A.line. Han fik vist ikke løn fra A.A. Materiel. T2 fik ikke løn for at være direktør, men han fik løn for det arbejde, han udførte som arbejdsmand. T2 var ikke med til at beregne de tilbud, som selskaberne afgav. Han kan ikke huske, om T2 har været med til byggemøder - det var håndværkerne ofte - men hvis han har været med, har det ikke været i egenskab af direktør. Indberetningen af 10. maj 2000 fra A.A.line, bilag 6A-5 (ekstrakten side 980), og indberetningen af 12. februar 2002, bilag 6A-23 (ekstrakten side 1008) er underskrevet af tiltalte. Det er ham, der på momsangivelsen vedrørende august måned 1999 (ekstrakten side 258) har skrevet 669.513, og det er V.2, der har rettet tallet, og også hende, der har skrevet, at der var vedlagt en fax. Han kan ikke huske, hvilke oplysninger denne fax indeholdt.
T2 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, hvornår han blev orienteret om, at han sad i bestyrelsen for A/S A.A. Han virkede som konduktør på byggepladserne, og det var meningen, at han skulle oplæres i, hvordan arbejdet på en byggeplads foregik. En konduktør er en tømrer. Det var, efter at han var færdig med militæret i 1999, at han blev ansat i virksomheden. Han havde da taget sin HA-uddannelse, men han har aldrig anvendt denne uddannelse i virksomheden. Registreringblanketten til ToldSkat vedrørende A.A. Materiel (ekstrakten side 779) er underskrevet af ham, men den er ikke udfyldt af ham i øvrigt. Det ligner hans fars skrift, og tiltalte må have fået den præsenteret af sin far. Han overvejede overhovedet ikke, hvad det var, han skrev under på, og gennemgik heller ikke kontrakten, og han lagde heller ikke mærke til, at han ved sin underskrift erklærede, at oplysningerne var rigtige. Han har slet ingen konkret erindring om, at han underskrev den. Efter at A.A. A/S var gået konkurs, fortsatte han med at være ansat hos sin far, og det er muligt, at der i tiden derefter stod et andet selskab på lønsedlen, men det lagde han ikke mærke til. Han kan godt huske, at han skrev under på nogle angivelser. Det var enten V.2 eller hans far, der kom med nogle papirer, han skulle underskrive. Han tjekkede aldrig tallene, før han underskrev. Han spekulerede ikke på, hvorfor det var ham og ikke hans far, der skulle underskrive, heller ikke i de tilfælde, hvor det var faren, der forelagde ham angivelserne. Men det var vel, fordi han var bestyrelsesmedlem eller lignende. Han havde intet med administrationen af virksomheden at gøre. For ham var A.A.line og A.A. Materiel det samme, og det var A/S A.A. og A.A. GmbH også. Det er rigtigt, at det også er ham, der har underskrevet registreringsblanketten vedrørende A.A.line. (ekstrakten side 949-950). Han kan ikke huske, hvordan han fik registreringsblanketterne vedrørende A.A.line og A.A. Materiel præsenteret. Han satte sig ikke nærmere ind i, hvilke regler der gjaldt for ham som ansvarlig indehaver af selskaberne. Det fandt han først ud af, efter at selskaberne var gået konkurs. Han var jævnligt på kontoret i ... om fredagen, fordi han havde ærinder på et lager, der også lå der. Han forhørte sig aldrig om økonomien i selskaberne og heller ikke om, hvorvidt der var indgivet angivelser til ToldSkat. M.M. er hans mor, men hun havde intet med selskaberne at gøre. Han kendte ikke nærmere til selskabskonstruktionerne i A.A.-selskaberne. Han har aldrig stået for skatte- og momsangivelserne i selskaberne. Han vidste ikke, at der ikke blev indgivet momsangivelser i selskaberne. Det skulle hans far stå for, og hverken han eller V.2 nævnte, at der ikke blev sendt angivelser ind. Det er rigtigt, at det er ham, der har underskrevet 4 angivelser i februar måned 2001, efter at ToldSkat havde været på besøg i virksomheden, men han kan ikke konkret huske, at han har underskrevet dem. Han var slet ikke involveret i betalingen af den indeholdte A-skat og heller ikke i at angive oplysningerne vedrørende indeholdt A-skat til ToldSkat. Han ville ikke have været i stand til at kontrollere tallene nærmere, idet disse lå i V.2s computer. De 4 angivelser fra februar måned er vist udfyldt af V.2.
Landsrettens begrundelse og resultat
Vedrørende forhold 1
Også efter bevisførelsen for landsretten findes det at kunne lægges til grund, at T1 i den periode, der er angivet i anklageskriftet, har afgivet urigtige oplysninger vedrørende selskabets moms til ToldSkat.
Efter tiltaltes forklaring skyldtes de urigtige angivelser selskabets dårlige økonomi, navnlig fordi A.B.Z. ikke betalte de fulde fakturabeløb, men tiltalte rettede ikke efterfølgende henvendelse til ToldSkat i de tilfælde, hvor A.B.Z. helt eller delvist betalte det resterende fakturabeløb.
På denne baggrund, og efter sagens oplysninger i øvrigt, herunder vedrørende antallet og størrelsen af differencerne mellem angivelserne og oplysningerne i selskabets bogholderi, findes det også efter bevisførelsen for landsretten bevist, at tiltalte i hele den angivne periode havde forsæt til at unddrage statskassen de beløb, der er anført i anklageskriftes forhold 1, idet han har indset, at statskassen med overvejende sandsynlighed ville blive unddraget momsbeløbene. Det tiltrædes derfor, at tiltalte T1 er fundet skyldig i dette forhold som sket.
Vedrørende forhold 2 og 3
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte T1 er fundet skyldig i disse forhold som sket.
Vedrørende forhold 4 og 5
Af de grunde, der er anført af byretten, og da de svenske arbejdere reelt må anses for ansat i A/S A.A., hvilket tiltalte har været klar over, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte T1 er fundet skyldig i disse forhold som sket.
Vedrørende forhold 6
Den telefax, som T1 fremsendte til Retten i Grenaa, og som han efter sin egen forklaring havde rettet i, må betragtes som et lejlighedsdokument.
Efter den ændring af straffelovens § 171, stk. 2, der trådte i kraft den 1. juli 2004, findes det dokument, som T1 fremsendte, ikke (længere) omfattet af straffelovens §171, stk. 2.
Herefter, og efter de samstemmende påstande frifindes T1 i medfør af straffelovens § 3 i dette forhold.
Vedørende forhold 7, 8, 9, 10 og 11
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte T1 er fundet skyldig i disse forhold som sket.
For så vidt angår tiltalte T2 fremgår det af sagens oplysninger, at han underskrev registreringsblanketterne til ToldSkat vedrørende A.A.line og A.A. Materiel, hvoraf fremgik, at han var direktør for A.A.line og medlem af dets bestyrelse, og at han var direktør for A.A. Materiel. Efter T2s egen forklaring underskrev han tillige angivelserne dateret den 20. februar 2001 om indeholdte A-skatter m.v. for august, september, oktober og november 2000 for A.A. Materiel.
Efter de tiltaltes forklaringer må det lægges til grund, at det efter de nævnte selskabers stiftelse var T1, der - ligesom i de tidligere selskaber - skulle sørge for indsendelse af angivelser til ToldSkat, og T2 deltog efter det oplyste ikke i den adminstrative drift af selskaberne.
På denne baggrund finder 4 voterende det betænkeligt at fastslå, at T2 har medvirket til forsætlig overtrædelse af skatte- og momslovgivningen, hvorimod 2 voterende finder det godtgjort, at han har handlet forsætligt.
Efter stemmeflertallet frifindes tiltalte herefter for den rejste tiltale for forsætlig overtrædelse i forholdene 7-11.
T2, der efter det oplyste har en HA-uddannelse, påtog sig i forbindelse med registreringerne af selskaberne hvervet som direktør. Han arbejdede i virksomheden som konduktør og kom også lejlighedsvis på kontoret i .... På denne baggrund finder samtlige voterende, at han ved ikke at have foretaget nogen former for kontrol af, om selskaberne rettidigt angav og betalte moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, har handlet groft uagtsomt.
Det tiltrædes derfor, at T2 er fundet skyldig i forholdene 7-11 som sket.
Vedrørende strafudmåling
Straffen for T1 findes passende fastsat til fængsel i 1 år og 9 måneder.
Det tiltrædes, at T1 tillige er pålagt at betale en tillægsbøde, og denne findes passende fastsat til 7.600.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.
Straffen for T2 findes at burde nedsættes til en bøde på 128.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 40 dage, idet bemærkes, at overtrædelsen i forhold 7 efter anklagemyndighedens og forsvarerens samstemmende påstande alene er betragtet som overtrædelse af en ordensforskrift.
Vedrørende rettighedsfrakendelse
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at der i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 1. og 2., pkt., er truffet bestemmelse om rettighedsfrakendelse over for T1 som sket, dog således at han frifindes for påstanden om, at han indtil videre frakendes retten til personligt at foretage arbejdsudleje, idet denne påstand findes for uklart formuleret.
Det tiltrædes, at T2 er frifundet for påstanden om rettighedsfrakendelse.
Vedrørende erstatningspåstanden
Således som sagen foreligger oplyst for landsretten, finder de juridiske dommere ikke at kunne tage denne påstand under påkendelse. Erstatningkravene udskydes derfor til eventuelt civilt søgsmål.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at T1 frifindes i forhold 6, at han frifindes for påstanden om, at han indtil videre frakendes retten til personligt at foretage arbejdsudleje, og at bøden for T2 nedsættes til 128.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 40 dage.
Erstatningskravene udskydes til eventuelt civilt søgsmål.
T1 skal betale den del af sagens omkostninger for landsretten, der vedrører ham.
Statskassen skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører T2.