Rubrik 113 - Fradrag for medarbejdende ægtefælle

Rubrikken omfatter

Op til 50 procent af det overskud, som du har oplyst i rubrik 111, dog højst 255.000 kr. i 2022.

Det skal du være opmærksom på eller gøre

Du kan kun overføre en del af dit overskud, hvis:

  • I var samlevende, da indkomståret sluttede.

  • Din ægtefælle har arbejdet mindst 3-4 timer dagligt, og indtægten ikke står i misforhold til arbejdsindsatsen.

  • Din ægtefælle ikke får løn fra virksomheden.

Indeholder rubrik 111 resultatet af flere virksomheder, kan du højst overføre 50 procent af resultatet af den virksomhed, som din ægtefælle er medarbejdende ægtefælle i.