Ifølge KL § 32 omfatter konkursen skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder ham. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen - og hvad der træder i stedet for - indgår derimod ikke i konkursmassen jf. KL § 33. Konkursbehandling er således ikke i sig selv til hinder for fortsættelse eller iværksættelse af lønindeholdelse. 

Er der iværksat lønindeholdelse, før konkursdekretet er afsagt, kan lønindeholdelsen fortsætte, medmindre en revurdering af skyldners økonomiske situation er påkrævet. Er dette tilfældet, må skyldneren rette henvendelse til RIM og anmode herom.

Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt og mens konkursbehandlingen foregår, jf. UfR 1987,755/2H, der vedrører lønindeholdelse under gældssanering. I denne sag blev RIM's pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering ikke omstødt, da lønindeholdelsen ikke var omfattet af KL §§ 72 og 74. Højesteret udtalte "Lønindeholdelse kan ikke anses for omfattet af omstødelsesreglerne i konkurslovens §§ 72 og 74, og forarbejderne til bestemmelserne om gældssanering i lov nr. 187 af 9. maj 1984 giver ikke grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord". Udover at lønindeholdelsen ikke blev omstødt, fastslog Højesteret, at SKAT var berettiget til dividende af det fulde krav, der bestod ved gældssaneringens indledning, således at det dividendeberettigede krav ikke skulle nedbringes med det beløb, der var inddrevet ved lønindeholdelse under gældssaneringen.

Konkurs frigør ikke skyldneren for ufyldestgjort gæld, og lønindeholdelse kan derfor også efter konkursens afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af gælden.