Inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1, fastslår, at nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Det samme gælder skyldnerens samlevende, jf. § 24.

Alle indtægter medregnes som udgangspunkt

Som indkomst medregnes alle  indtægter som udgangspunkt, jf. § 14, stk. 2.

Indtægter, der ikke medregnes

Ifølge § 14, stk. 2 medregnes dog ikke følgende indtægter:

1. indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade
2. børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og
3. boligstøtte og andre boligydelser

Landsskatteretten har i SKM2007.617.LSR udtalt, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 1, (nu § 14, stk. 2, nr. 1.) skal indtægter fra godtgørelser, der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, ikke medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det invaliditetsbeløb på 2.048 kr., som skyldner hver måned fik udbetalt sammen med sin pension, måtte antages at skulle dække de ekstra udgifter, som skyldner havde til medicin og behandlinger i forbindelse med hans sygdom. Invaliditetsbeløbet var dermed ikke ydet som kompensation for ikke-økonomisk skade, hvorfor beløbetskulle medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten.

Landsskatteretten har i SKM2008.76.LSR lagt til grund, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Skattecentret havde iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S til dækning af restskat for 1994 og gebyr for fremsendelse af indeholdelse. Landsskatteretten udtalte, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, (nu § 14, stk. 2) medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende:

1) indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade,

2) børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og

3) boligstøtte og andre boligydelser.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, medregnes følgende endvidere som indtægt:

1) udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, samt

2) udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i ratepensionen.

Særlige indtægter, der medregnes

Som indtægt medregnes ifølge § 14, stk. 3, endvidere

1. udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler samt
2. udbetalinger af erstatning af tab af erhvervsevne, tab af forsørger eller lignende.

Nettoindkomsten

Ifølge § 14, stk. 4, udgør nettoindkomsten indtægten i stk. 2-3 med fradrag af

1. skat, AM-bidrag, SP-bidrag samt ATP-bidrag
2. pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren,
   1. når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og
   2. når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger,
3. rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. (for 2008: 610 kr., jf. SKM2007.877.SKAT) til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj,
4. kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening,
5. bidrag til efterlønsordning,
6. et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

I kendelse offentliggjort i SKM.2009.339.LSR nåede Landsskatteretten til det resultat, at et månedligt fradrag for transportudgifter ved beregning af nettoindkomsten på 4.985 kr ikke kunne anses for rimelige udgifter. Landsskatteretten skriver:

"Efter en samlet vurdering anser Landsskatteretten ikke klageren for at opfylde betingelserne for at få godkendt fradrag for biludgifter ved opgørelse af betalingsevnen. Selv om det således lægges til grund, at klageren ved anvendelse af offentlige transportmidler ikke kan møde på sin arbejdsplads kl. 8.00, og dette for så vidt må anses at udgøre et særligt forhold, er omkostningerne ved anvendelse af bil til arbejdspladsen af en sådan størrelse, sammenholdt med udgifterne ved anvendelse af offentlige transportudgifter og klagerens begrundelse for ikke at ville flytte nærmere på sin arbejdsplads, at biludgifterne ikke kan anses som rimelige omkostninger ved erhvervelse af indkomsten. Det bemærkes herved, at størrelsen af klagerens nuværende husleje heller ikke kan anses at opveje de høje transportudgifter.

Da der endvidere ved en af skattecentret meddelte henstand er givet klageren en rimelig frist til at indrette sig, således at han kan afdrage på gælden til det offentlige, tiltræder Landsskatteretten således skattecentrets afgørelse, hvorefter klageren kan afdrage på gælden" 

Satsregulering

Det i § 14, stk. 4, nr. 3, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 42.