Dato for udgivelse
27 Oct 2005 13:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Aug 2005 08:58
SKM-nummer
SKM2005.442.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1824-0771
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Rentefiksering - tilgodehavende - selskab/datterselskab
Resumé

Der skulle ikke ske rentefiksering vedrørende et tilgodehavende mellem et selskab og dets datterselskab, hvori selskabet alene ejede 50 pct. af aktierne og stemmerettighederne.

 

Reference(r)
Ligningsloven
Henvisning
Ligningsvejledningen for aktionærer og selskaber, 2005-3, afsnit S.I.2.2

Sagen drejer sig om rentefiksering af tilgodehavende mellem et selskab og dets datterselskab, hvori selskabet ejer 50 % af aktierne og stemmerettighederne.

 

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2001

Skattemyndigheden har forhøjet selskabets

skattepligtige sambeskatningsindkomst med

rente af udlån til B A/S                                                     153.013 kr.

 

Landsskatteretten nedsætter skattemyndighedens afgørelse til 0 kr.

 

Indkomstår 2002

Skattemyndigheden har forhøjet selskabets

skattepligtige sambeskatningsindkomst med

rente af udlån til B A/S                                                     242.500 kr.

 

Landsskatteretten nedsætter skattemyndighedens afgørelse til 0 kr.

 

Sagens oplysninger

A A/S (selskabet) afhændede sin installationsvirksomhed til B A/S ved ekstraordinær generalforsamling den 2. januar 2001, og i den forbindelse opstod der et tilgodehavende på 5 mio. kr., idet en del af overdragelsessummen var betaling for goodwill.

 

Selskabets formål er herefter at eje aktier i C A/S og B A/S samt investering i fast ejendom. Selskabet er ejet 50 % af D og E, der er brødre.

 

Selskabets tilgodehavende blev oprettet som et gældsbrev med en årlig rente på 3,9 % med forfaldsdato senest den 10. juli hvert år, hvor gælden er at betragte som ansvarlig lånekapital. Renten føres over mellemregningskontoen. For indkomståret 2001 er der beregnet en rente på 72.195 kr. for perioden fra den 4. december 2000 – 30. juni 2001, og for indkomståret 2002 er der beregnet en rente på 195.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2001 – 30. juni 2002.

 

B A/S’ aktiekapital er på 4.000.000 kr.  Selskabet ejede 50 % af aktierne og stemmerettighederne i B A/S i de pågældende indkomstår, og der er ikke knyttet særlige rettigheder til aktierne. De resterende 50 % af aktierne er ejet af F, G, H og I, der alle er elektrikere.

 

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse

Transaktioner mellem interesseforbundne parter skal være på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, og der skal ske rentefiksering af gældsbrevet mellem selskabet og datterselskabet.

 

Det er korrekt, som revisor oplyser, at selskabet udelukkende ejer 50 % af aktiekapitalen og dermed stemmerettighederne i datterselskabet. Når bestyrelsesformandsposten og direktørposten i datterselskabet varetages af repræsentanter fra selskabet, vil det i forbindelse med stemmelighed være muligt for selskabets at træffe de afgørende beslutninger. Herefter anses selskabet for at have bestemmende indflydelse på de dispositioner, der skal foretages af datterselskabet.

 

Da gældsbrevet må anses for at være omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, kan der fikseres en rente, da den aftalte forrentning ikke kan anses for at være på armslængdevilkår. Ifølge retspraksis kan en passende rentesats sættes til diskontoen + 4 %. På tidspunktet for oprettelse af gældsbrevet udgjorde denne rentesats 8,75 %.

 

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at der ikke kan foretages rentefiksering efter ligningslovens § 2, stk. 1, da kontrolkravet ikke er opfyldt således, at skattemyndighedens afgørelse nedsættes til 0 kr. for begge indkomstår.

 

Skattemyndigheden er enig i, at selskabet alene ejer 50 % af aktiekapitalen og af stemmerne i datterselskabet, men anser selskabet for at have en de facto-kontrol i og med, at selskabet har repræsentanter som bestyrelsesformand og som direktør i datterselskabet. I litteraturen er der enighed om, at kun formel, juridisk kontrol er omfattet af ligningslovens § 2, og at de facto-kontrol ikke er omfattet.

 

Det fremgår af TfS 1998, 199 H, at der ikke er hjemmel til at foretage rentefiksering. Efter Højesterets afgørelse indførtes ligningslovens § 2, hvilket betyder, at såfremt et forhold ikke er omfattet af ligningslovens § 2, er der ikke hjemmel til rentefiksering.

Ligningslovens § 2, stk. 2, er en præcision af ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., og af selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., idet kontrolkravet udgør ejerskab til mere end 50 % af aktiekapitalen eller mere end 50 % af stemmerettighederne. En situation, hvor der ejes netop 50 % af aktiekapitalen eller af stemmerettighederne falder uden for ligningslovens § 2’s anvendelsesområde.

 

Se hertil TfS 2004, 166 LSR, hvor der blev statueret kontrol på baggrund af, at der forelå indirekte ejerskab til 100 % af aktiekapitalen. Det følger af retspraksis, at kun egentlig juridisk kontrol kan opfylde kontrolkravet i ligningslovens § 2, og ikke andre forhold som f.eks. sammenfald i bestyrelses- og direktørposter.

 

Såfremt selskabet ikke får medhold i, at der ikke er hjemmel til rentefiksering, gøres det gældende, at den i gældsbrevet aftalte forrentning er udtryk for armslængdevilkår. Vilkårene i gældsbrevet blev vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 2. januar 2001 i forbindelse med fastsættelsen af overdragelsessummen. Værdien af goodwill blev fastsat under hensyntagen til berigtigelsesformen, som bestod i udstedelse af gældsbrev fra datterselskabet til selskabet på de nævnte vilkår. Såfremt vilkårene i gældsbrevet skulle være som ansat af skattemyndigheden, ville værdien af goodwill ikke være blevet aftalt til 5 mio. kr., men til et lavere beløb.

 

Gældsbrevet og gældsbrevets forrentning indgik i en samlet handel med de fire medarbejdere i elinstallationsvirksomheden samt datterselskabets pengeinstitut, og der er ingen familiemæssige eller økonomiske forbindelser bortset fra D og E. Da gældsbrevet indgik som et led i overdragelsen, og gældsbrevets betingelser og vilkår er fastsat i forhold til den samlede overdragelse, kan der ikke kun ses på, hvorvidt gældsbrevet har været på markedsvilkår, men hvorvidt hele den samlede overdragelse har været på markedsvilkår, idet gældsbrevet ikke kan bedømmes selvstændigt. 

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige, der kontrolleres af fysiske eller juridiske personer, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse fysiske eller juridiske personer i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens dagældende § 2, stk. 1. Det bemærkes endvidere, at ligningslovens § 2 er en lovfæstelse af den praksis vedrørende rentefiksering, som lå forud for Højesterets dom trykt i TfS 1998, 199, hvorfor denne praksis er tilsigtet opretholdt.

 

Det fremgår af ligningslovens dagældende § 2, stk. 2, at der ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., dog således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne.

 

Gældsbrevet mellem selskabet og datterselskabet kan ikke anses for at udgøre en kontrolleret transaktion omfattet af ligningslovens dagældende § 2, stk. 1, jf. stk. 2. Der er herunder henset til, at det findes godtgjort, at selskabet kun ejer 50 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne i selskabet, da der ikke ses at foreligge nogen konkrete oplysninger eller i øvrigt håndfaste holdepunkter for et større ejerskab eller en større rådighed end denne.

Skattemyndighedens afgørelse nedsættes i overensstemmelse hermed til 0 kr. for begge indkomstår.