Parter

Andelsboligforeningen H1
(advokat Steen Raagaard Andersen v/advokat Nicolai Thorsted)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Andreas Medom Madsen)

Afsagt af landsdommerne

Arne Brandt, Steen Mejer Hansen og Tuk Bagger (kst.)

Denne sag vedrører spørgsmålet, om henvisningen i selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 3. pkt., til "den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse", medfører, at der med urette er opkrævet restskattetillæg efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., vedrørende en opløst andelsboligforenings indbetaling af restskat mere end 1 måned efter opløsningen, men inden udløbet af den meddelte forlængelse af fristen for indgivelse af anmeldelse efter selskabsskattelovens § 5, stk. 3.

Påstande

Under sagen, der er anlagt den 2. juli 2004, har sagsøgeren, Andelsboligforeningen H1, nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det pålignede restskattetillæg for indkomståret 2002 på kr. 221.991,- er opkrævet med urette.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Andelsboligforeningen H1 blev opløst ved en generalforsamlingsvedtagelse den 1. juni 2002. Andelsboligforeningens revisor søgte i den forbindelse Skatteforvaltningen om udsættelse med indsendelse af ophørsselvangivelse til 15. september 2002, idet han angav, at foreningens bogholderi ikke var helt ajour, og skatteforvaltningen meddelte i forlængelse heraf den ønskede henstand med indsendelse af selvangivelse for indkomståret 2001. Den 5. september 2002 anmodede revisor om yderligere henstand med indsendelse af selvangivelsen til den 24. september 2002, og skatteforvaltningen imødekom begæringen.

Den 13. september 2002 indbetalte andelsboligforeningen restskat med 2.219.910 kr. Andelsboligforeningen er med den af ToldSkat udarbejdede årsopgørelse for indkomståret 2002 blevet opkrævet restskattetillæg blandt andet af dette beløb med 10%, hvilket andelsboligforeningen har protesteret mod ved brev af 19. september 2003.

ToldSkat har den 16. oktober 2003 truffet følgende afgørelse

"...

ToldSkat skal herved meddele, at Deres klage ikke kan imødekommes. Der er således ikke hjemmel til at frafalde restskattetillægget. Der henvises til begrundelsen nedenfor.

...

Efter Deres opfattelse bevirker den meddelte udsættelse også at fristen for betaling af restskat uden restskattetillæg forlænges til den 24. september 2002, idet selskabsskattelovens § 29 E, stk. 1, henviser til selskabsskattelovens § 5, stk. 3, i sin helhed.

Der henvises i den forbindelse til at det ikke af bemærkningerne til lov nr. 180 af 23/3 1995 fremgår, at muligheden for fristforlængelse ikke skal have betydning for fristen i § 29 E, stk. 1.

Det fremgår af sagen, at restskatten for 2002 er indbetalt den 13. september 2002, hvilket ligger ud over den i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, angivne frist (inden i måned efter opløsning/efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet) for indsendelse af anmeldelse med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår.

I medfør af selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 3. pkt. opkræves der intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt. i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden den i § 5, stk. 3 angivne frist.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2003-1, afsnit S.E.4.10 om opløsning og ophør af skattepligt, at såfremt der gives tilladelse til at afvige fristen for anmeldelse af selskabets opløsning m.v., jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 4. punktum, medfører dette ikke, at fristen for indbetaling uden restskattetillæg forlænges tilsvarende.

Ved afgørelse af om der skal opkræves restskattetillæg tages der således efter ordlyden af selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 3. pkt., og med støtte i Ligningsvejledningen, udgangspunkt i den angivne frist i § 5, stk. 3. En udsættelse af fristen for anmeldelse udskyder alene tidspunktet for anmeldelse og ændrer ikke tidspunktet for rettidig betaling af restskat.

ToldSkat skal på denne baggrund meddele, at Selskabsbeskatningen med den fornødne hjemmel har beregnet restskattetillæg efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4.

..."

Denne afgørelse blev påklaget til Told- og Skattestyrelsen, der den 5. april 2004 traf følgende afgørelse

"...

Told- og Skattestyrelsen er enig med ToldSkat i, at en indbetaling den 13. september 2002 ikke er rettidig efter Selskabsskattelovens § 29 E, stk. 1. Der er derfor med rette opkrævet et restskattetillæg ...

Det fremgår af § 5, stk. 3, 1. pkt., at likvidator "... skal inden 1 måned efter opløsningen, jf. dog 2. pkt. ... indsende en anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår.

I § 5, stk. 3, 4. pkt. fremgår, at "Skatteministeren kan efter anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor." Den nævnte anmeldelse er i praksis det samme som en selvangivelse. Med hjemmel i denne bestemmelse har foreningen af flere gange fået udsættelse med selvangivelsen, senest til den 24. september 2002.

De anfører til støtte for, at fristen for indbetaling af frivillig acontoskat skal rykke sammen med fristen for indgivelse af selvangivelse, at der henvises til § 5, stk. 3 i sin helhed og ikke specielt til 1. pkt. Samtidig mener De, at det skulle have fremgået af bemærkningerne til lov nr. 198 af 14/3 1997, at den nye mulighed for bevillingsmæssig udskydelse af fristen for anmeldelse ... også omfattede betalingsfristen for frivillig acontoskat.

Styrelsen kan oplyse, at der ved indførelsen af § 29 E i 1995 blev givet mulighed for at indbetale frivillig acontoskat i ophørsåret. Det krævede bl.a. at de hidtidige regler om en ekstraordinær afsluttende ansættelse til et indkomstår blev erstattet af en ordning, hvor ophørsåret er et indkomstår for sig selv. Som for indbetaling af frivillig acontoskat i et normalt indkomst år, blev der fikseret en objektiv frist. For almindelig frivillig acontoskat er det den 20. marts og den 20. november, mens det for afslutningsåret blev sat til en måned efter det eneste objektive tidspunkt i forbindelse med afslutningen, nemlig beslutningen om opløsning.

I modsætning til Deres opfattelse, mener styrelsen, at det skulle have fremgået af bemærkningerne i forbindelse med indførelsen af dispensation for selvangivelsesfristen, hvis der ikke skulle gælde en objektiv frist for acontoindbetaling. Dette støttes også (af) ordlyden i § 29 E "... inden for den samme frist som angivet i § 5, stk. 3 ...". Her skal bemærkes, at den eneste frist, der fremgår af bestemmelsen, er fristen på en måned.

Dette er baggrunden for den praksis, der (er) udmeldt i Ligningsvejledningen, som nævnt i afgørelsen fra ToldSkat.

..."

Parternes anbringender

Andelsboligforeningen H1 har i et påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand henvist til, at sagsøger senest ved brev af 6. september 2002 er blevet meddelt dispensation fra den i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, angivne månedsfrist. Dispensationen medfører, at fristen i § 5, stk. 3, konkret er fraveget og erstattet med den i brevet af 6. september 2002 nævnte frist til den 24. september 2002. Da sagsøger den 13. september 2002 - altså før den 24. september 2002 - indbetaler restskatten, har sagsøgte ikke haft hjemmel til at opkræve restskattetillægget, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 3. pkt.

Formålet med udsættelsen var at få tid til at få lavet en korrekt ophørsselvangivelse. Det var således ikke muligt at udarbejde en selvangivelse på grundlag af det bogføringsmateriale, der lå til grund. Da selvangivelsen var nødvendig for at beregne sagsøgers restskat, vil en formålsfortolkning af dispensationsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, naturligt medføre, at sagsøgtes accept af udsættelsen ligeledes medfører, at fristen for indbetaling af restskat "rykkes". Man kan således ikke komme fra A til B uden først at have beregnet A.

Andelsboligforeningen har videre gjort gældende, at der ikke i lovens forarbejder er klar støtte for sagsøgtes fortolkning af selskabsskattelovens § 5, stk. 3, hvilket af retssikkerhedsmæssige årsager må kræves, når sagsøgtes forvaltningsakt som her går ud over lovens ordlyd, særligt når henvises til, at der er tale om en lovbestemmelse, der regulerer skatteindbetalinger. Der er ikke i forarbejderne taget stilling til, om en dispensation i medfør af selskabsskattelovens § 5, stk. 3, medfører, at månedsfristen for indbetaling af restskat uden tillæg ligeledes forlænges. Tværtimod har lovgiver i lovteksten netop valgt at henvise til den i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, nævnte frist.

Endelig har andelsboligforeningen gjort gældende, at sagsøgte ikke kan støtte ret på Ligningsvejledningen, når resultatet går imod lovens ordlyd eller ikke klart fremgår af lovens forarbejder.

Andelsboligforeningen har uddybet disse anbringender under proceduren.

Skatteministeriet har i et påstandsdokument til støtte for sin påstand overordnet henvist til, at andelsboligforeningen i medfør af selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., skal opkræves et restskattetillæg på 10% for indkomståret 2002, fordi andelsboligforeningen ikke som foreskrevet i lovens § 29 E, stk. 1, har indbetalt restskat inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist på 1 måned efter opløsningen, hvilket er forudsætningen for ikke at skulle betale restskattetillæg, jf. lovens § 30, stk. 3, 3. pkt.

Det følger af en naturlig ordlydsfortolkning, at bestemmelsen i § 30, stk. 3, 3. pkt., alene hjemler undladelse af at opkræve restskattetillæg efter lovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., såfremt restskatten er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist på i måned for indsendelse af anmeldelse.

Henvisningerne i § 30, stk. 3, og § 29 E, stk. 1, til henholdsvis "den i § 5, stk. 3, angivne frist" og "samme frist som angivet i § 5, stk. 3" kan efter en naturlig sproglig forståelse kun opfattes som en henvisning til den eneste i § 5, stk. 3, nævnte (angivne) frist, nemlig fristen på 1 måned for indsendelse af anmeldelse. I disse henvisninger er fristen anført i bestemt form som værende en bestemt frist.

Sagsøgeren er efter anmodning meddelt udsættelse til den 24. september 2002 med indlevering af selvangivelser. Det forhold, at der i § 5, stk. 3, 4. pkt., er hjemmel til at meddele en sådan udsættelse med fristen for indhentelse af anmeldelse medfører således ikke, at denne dato efter en naturlig sproglig forståelse kan anses for at være "den i § 5, stk. 3 , angivne frist".

Hertil kommer, at reglen i selskabsskattelovens § 30, stk. 3, er en undtagelsesbestemmelse, der skal undergives en indskrænkende fortolkning.

Det følger af forarbejderne til og sammenhængen mellem bestemmelserne i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, § 29 E og § 30, stk. 3, at der med formuleringen "den i § 5, stk. 3, angivne frist" er ment fristen på 1 måned for indsendelse af anmeldelse.

Særligt fremgår det af forarbejderne til selskabsskattelovens § 30, stk. 2 (nugældende § 30, stk. 3), jf. FT 1997/98, tillæg A, side 2794, at der med formuleringen "den i § 5, stk. 3, angivne frist" er ment fristen på 1 måned for indsendelse af anmeldelse. Det anføres således i forarbejderne, at "den i § 5, stk. 3, angivne frist" er fristen på en måned. De nævnte forarbejder stammer fra samme lov, hvorved også dispensationsmuligheden (fra 1 månedsfristen) i § 5, stk. 3, 4. pkt., blev indført. Hvis lovgiver havde haft til hensigt, at forpligtelsen til at betale restskattetillæg skulle være afhængig af, om fristen for anmeldelse blev udsat, ville dette have været anført i forarbejderne.

I lov nr. 180 af 23. marts 1995 er der i såvel § 29 E som i § 30, stk. 2, (svarende til nugældende § 30, stk. 3) indeholdt en henvisning til § 5, stk. 3. Det fremgår udtrykkeligt af forarbejderne, at der hermed henvises til fristen på 1 måned for indsendelse af anmeldelse, ligesom det også udtrykkeligt er forudsat, at der skal opkræves restskattetillæg, hvis der ikke er betalt restskat eller for lidt restskat inden for fristen på 1 måned.

Formålet med lov nr. 198 af 14. marts 1997 har overordnet været at få en hurtig afslutning på et opløst selskabs mellemværende med told- og skattemyndighederne, hvilket konkret er sket i form af ændringen af § 5, stk. 3, og § 30, stk. 2 dvs. nugældende § 30, stk. 3 - herunder med muligheden for indbetaling af restskat uden restskattetillæg, jf. § 30, stk. 3, 3. pkt., sammenholdt med § 29 B, stk. 4, 3. pkt. Formålet med loven har altså ikke været at forlænge den rentefrie kredittid med rentetab for staten til følge.

Det fremgår i øvrigt af Ligningsvejledningen for både 1998, 2001 og 2002, afsnit S.E.4.9.4.2, at "Såfremt der gives tilladelse til at afvige fra tidsfristen for indgivelse af anmeldelsen af opløsningen, m. v., j f. SEL § 5, stk. 3, 4. punktum, medfører dette ikke, at fristen for indbetaling uden restskatte tillæg forlænges tilsvarende."

Skatteministeriet har uddybet disse anbringender under proceduren.

Rettens begrundelse og resultat

Ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 om ændring af forskellige skattelove fik selskabsskattelovens § 5, stk. 3, følgende ordlyd:

"Likvidator eller bestyrelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter opløsningen eller overgangen m.v., jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til vedkommende kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår.

..."

Ved samme lov fik selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt., (nu § 30, stk. 3, 3. pkt.) følgende ordlyd:

"Har et selskab eller en forening m.v. ... restskat for det afsluttende indkomstår, opkræves intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang, indkomstskatten er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse."

Bestemmelserne i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, og § 30, stk. 2 (nu stk. 3), blev ændret ved lov nr. 198 af 14. marts 1997 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) m.v.

Ved denne lov blev i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, sidste pkt., tilføjet en bestemmelse om, at

"Skatteministeren kan efter anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor."

Ved loven blev selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt., (nu § 30, stk. 3, 3. pkt.) ændret, til følgende ordlyd:

"Der opkræves intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse"

Af bemærkningerne til lovforslaget (FT 1996/97 Tillæg A 2793-2794) fremgår, at

"...

foreslås der en bemyndigelse til skatteministeren, hvorefter der kan gives udsættelse med fristen for indsendelse af anmeldelse. Udsættelse af fristen vil kunne indrømmes i de tilfælde, hvor det på grund af forhold, som selskabet ikke har indflydelse på, er vanskeligt at overholde den fastsatte frist. Indrømmes anpartsselskabet udsættelse med fristen for anmeldelsen, indrømmes der en tilsvarende udsættelse med hensyn til indkomstopgørelsen.

...

I tilfælde, hvor det afsluttende indkomstår ikke forlænges efter selskabsskattelovens § 5, stk. 2, gælder efter selskabsskattelovens § 29 E for dette indkomstår, at både indbetalte acontorater og frivillige indbetalinger indgår i skatteberegningen som frivillige indbetalinger, dog uden regulering med 2 pct. Efter selskabsskattelovens § 29 E kan selskabet ved at indbetale indkomstskatten eller den resterende del heraf inden 1 måned efter opløsningen undgå at skulle betale restskattetillæg.

..."

Det følger af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., at udgangspunktet er, at der skal betales et restskattetillæg ved betaling af restskat. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 3. pkt., er en undtagelse hertil.

Der er hverken i ordlyden af selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 3. pkt., og § 5, stk. 3, eller i forarbejderne de fornødne holdepunkter for at fastslå, at meddelelse af fristudsættelse med hensyn til indgivelse af anmeldelse efter selskabsskattelovens § 5, stk. 3, tillige skulle medføre udsættelse med fristen for betaling af restskat med den virkning, at der efter selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 3. pkt., ikke skal betales restskattetillæg.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald, omfang og karakter skal andelsboligforeningen betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, Andelsboligforeningen H1, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte med 25.000 kr. Beløbet forrentes efter renteloven.