Dato for udgivelse | 23 Sep 2005 10:10 |
Resumé | ToldSkat Sydsjælland har som led i regeringens fairplay-kampagne det stadig stærkere myndighedssamarbejde til bekæmpelse af bl.a. sort- og illegalt arbejde gennemført en kontrolaktion mod bagere den 23. september 2005. |
Aktionen er blevet gennemført af told- og skattemedarbejdere i hele Sydsjælland med deltagelse af medarbejdere fra de lokale skattemyndigheder. Aktionen har været rettet mod 27 bagere i følgende områder og en foreløbig opgørelse af indsatsen viser følgende resultat:
- 54 er truffet i bagerierne og er blevet interviewet
- 4 oplyste, at det var deres første arbejdsdag
- 2 får udbetalt dagpenge
- 3 får udbetalt sociale ydelser
Planchef i ToldSkat Sydsjælland Per Jacobsen udtaler:
- Skatteministeren har tidligere modtaget en oversigt over bagere, der angives at anvende sort arbejdskraft. På listen optrådte 5 bagere i Sydsjælland. Kontrolaktionen har afdækket, at 3 af disse bagerier tilsyneladende ikke "har rent mel i posen", da de enten påstod at have første arbejdsdag eller var på dagpenge. Forholdene i disse bagerier vil nu blive undersøgt nærmere, herunder også med henblik på at pålægge dem at føre daglig logbog over de beskæftigede i bageriet. 2 andre bagerier havde lukket.
Herudover viser kontrolaktionen, at forholdene tilsyneladende er i orden de andre steder ToldSkat har besøgt.
Yderligere oplysninger: planchef Per Jacobsen, telefon 22 60 11 40