Dato for udgivelse | 20 sep 2005 15:51 |
Resumé | Thomas Nielsen bliver ny kundechef i SKAT. |
Stillingen som kundechef i det nye SKAT er nu besat. Det bliver Thomas Nielsen, der fremover skal have ansvaret for de nye kundecentre i SKAT.

Thomas Nielsen kommer fra Finansministeriet, hvor han har været leder af den fællesoffentlige enhed: Den Digitale Taskforce. Inden han kom til Finansministeriet, var han udviklingschef i Danske Bank. Thomas Nielsen er 36 år og har en uddannelse som cand.polit.
Mercuri Urval har testet og interviewet både interne og eksterne kandidater. I udvælgelsesprocessen er der lagt vægt på at finde en kandidat, der kan stå i spidsen for nytænkning af serviceopgaven, således at regeringens målsætning om øget service overfor borgere og virksomheder kan realiseres.
Ole Kjær
Told- og Skattedirektør