Parter
Veddelev Strands Lystbådehavn Amba
(advokat Ole K. Jeppesen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)
Afsagt af landsdommerne
Bloch Andersen, Ole Græsbøll Olesen og Chr. Strøyer (kst.)
Sagen, der er anlagt den 18. september 2004, drejer sig om et momsbeløb på 409.752 kr., som Veddelev Strands Lystbådehavn Amba har betalt i årene 1997 - 2001, og som andelsselskabet kræver tilbagebetalt. Der er mellem parterne enighed om, at momsbeløbet er betalt med urette.
Påstande
Sagsøgeren, Veddelev Strands Lystbådehavn Amba, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes til sagsøgeren at betale 409.752 kr. med renter ifølge cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 (rentecirkulæret) af 80.814 kr. fra den 20. november 1997, af 89.370 kr. fra den 20. november 1998, af 73.124 kr. fra den 20. november 1999, af 86.724 kr. fra den 20. november 2000 og af 79.720 kr. fra den 20. november 2001, alt til betaling sker.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.
Der er enighed mellem parterne om den beløbsmæssige opgørelse.
Sagsfremstilling
Veddelev Strands Lystbådehavn Amba (herefter selskabet) blev stiftet i 1978 og opførte i de følgende år en lystbådehavn på halvøen Veddelev nord for Roskilde. Tilladelse hertil var meddelt af Ministeriet for Offentlige Arbejder, der som betingelse for tilladelsen bl.a. krævede, at deltagelse i selskabet ikke måtte have økonomiske formål.
Selskabets vedtægter indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
"...
§ 2. Formål
Selskabets formål er at forestå driften af en lystbådehavn, som er en udvidelse af den bestående havn ved Veddelev Strand.
Det er således selskabets formål at være den selvstændige juridiske person, som realiserer udnyttelsen af det af Veddelev Strands bådelaug erhvervede 99-årige lejemål af det Veddelev grundejerforening tilhørende havneareal.
...
§ 3. Andelskapital
Selskabets andelskapital udgør 5 mio kroner, fordelt på 100 andele á 50.000 kroner.
...
§ 5. Overdragelse af andele
Såfremt en andelshaver ønsker at overdrage sin andel, skal denne ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen tilbydes selskabet, der herefter videresælger andelen med rettigheder og forpligtelser til den der står som nummer et på den dertil oprettede venteliste for opnåelse af havneplads.
Bestyrelsen afhænder den pågældende andel til den for salgsåret fastlagte pris jævnfør § 18 stk. 4. Hertil kommer de påløbne omkostninger i forbindelse med afhændelsen af andelsbeviset. Disse omkostninger betales af sælger. Andelsbeviset afregnes kontant.
...
De anførte regler om overdragelse af andele gælder i alle tilfælde også, når andele skal realiseres gennem en andelshavers konkurs-, akkord-, likvidations- eller dødsbo, eller gennem kreditorers individualforfølgning.
...
§ 6. Andelshavernes rettigheder og pligter
For at kunne tegne eller erhverve andel i selskabet skal vedkommende være medlem af Veddelev Strands Bådelaug. Hvert medlem kan kun tegne og/eller eje een andel i selskabet.
§ 7.
Hver andel giver ret til tildeling af een havneplads i lystbådehavnen. Den tildelte havneplads må ikke sælges og kan kun udlejes for kortere tid til een af bestyrelsen godkendt lejer. Ved udlejningen må der ikke opnås fortjeneste.
En havneplads skal fortrinsvis udlejes til en lejer, der opfylder betingelserne for at være andelshaver i selskabet.
...
§ 11.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde:
...
...
§ 18.
...
Bestyrelsen fastsætter, i forbindelse med generealforsamlingens godkendelse af budget, havneafgifter og bestemmer disses forfaldstidspunkt.
Ved fastsættelsen af havneafgifter skal der tages hensyn til, at havnepladserne har forskellige størrelser.
Bestyrelsen fastsætter endvidere årligt den højeste værdi, hvortil andelsbeviser må overdrages. Værdien må ikke ansættes til et højere beløb, end en sædvanlig regulering på grundlag af prisudviklingen berettiger til.
...
§ 22. Opløsning m.v.
...
§§ 5, 7, 18 og 23, samt nærværende bestemmelse kan tillige kun ændres med godkendelse af ministeriet for offentlige arbejder.
§ 23.
Såfremt det vedtages at opløse selskabet vælges een eller flere likvidatorer, der forestår likvidationen.
Ved opløsning skal Veddelev Strands Bådelaug og/eller Veddelev Grundejerforening, såfremt et flertal på generalforsamlingen, der vedtager likvidationen, stemmer herfor, være førsteberettiget til at overtage samtlige selskabets aktiver mod at tilsvare selskabets gæld og andelskapitalen.
Såfremt Veddelev Strands Bådelaug og/eller Veddelev Grundejerforening ikke ønsker at overtage selskabets aktiver og gældsforpligtelser, inkl. andelskapitalen, skal Roskilde Kommune derefter have tilsvarende tilbud.
Ønsker hverken Veddelev Strands Bådelaug, Veddelev Grundejerforening eller Roskilde Kommune ikke at overtage selskabets aktiver og gældsforpligtelser, inkl. et beløb svarende til andelskapitalen, skal selskabets aktiver søges afhændet bedst muligt.
Overdragelse af anlægget kræver godkendelse fra ministeriet for offentlige arbejder.
..."
Selskabet fik momsfradrag for anlægsudgifterne ca. 5 mio. kr. ved havneanlæggets udførelse. I 1981 traf Ministeriet for Skatter og Afgifter afgørelse om, at bestemmelserne i den dagældende momslov § 9, stk. 1, jf. § 8, stk. 2, skulle anvendes ved fastsættelsen af den årlige lejeværdi for havnepladserne som følge af det økonomiske interessefællesskab mellem selskabet og andelshaverne.
Da selskabet ikke kunne anerkende den fastsættelse af den afgiftspligtige årlige lejeværdi, som var foretaget af myndighederne, anlagde selskabet sag ved Østre Landsret med påstand om, at Ministeriet for Skatter og Afgifter skulle anerkende selskabets opfattelse af, hvorledes lejeværdien skulle fastsættes. Ved dom afsagt den 30. november 1987 gav Østre Landsret ministeriet medhold.
Selskabet har herefter med virkning fra den 1. januar 1984 betalt moms beregnet af en kalkuleret lejeværdi, hvori følgende elementer indgår:
- Selskabets almindelige lejeindtægter, der skal dække de årlige driftsomkostninger.
- Afskrivning af anlægssummen med en afskrivningsperiode på 30 år, der i forbindelse med en senere udvidelse af havnen blev forlænget til 50 år.
- Forrentning af andelskapitalen med en rente svarende til Nationalbankens diskonto + 2%.
Selskabets opkrævninger til de enkelte andelshavere har indeholdt den således beregnede moms.
I december 1999 afsagde Landsskatteretten nogle kendelser, som underkendte de administrative retningslinier om opgørelse af momsgrundlaget ved salg i virksomhedsdrevne kantiner m.v. Som konsekvens heraf udstedte Told- og Skattestyrelsen den 7. marts 2001 et cirkulære om tilbagebetaling af moms - kantinedrift, kaffe og te til forretningsforbindelser og andre varer og ydelser. Af cirkulæret fremgår bl.a. følgende:
"...
Andre varer og ydelser
10 Det er fast administrativ praksis, at momsgrundlaget under visse forudsætninger skal fastsættes højere end vederlaget for leverancen, hvis dette vederlag ikke mindst svarer til indkøbs- eller fremstillingsprisen for de pågældende varer og ydelser. Denne praksis har været gældende i de tilfælde, hvor vederlaget ikke har kunnet lægges til grund som den reelle betaling for varer og ydelser under hensyn til forholdet mellem parterne, f.eks. i forbindelse med personalesalg.
11 På baggrund af Landsskatterettens kendelser kan der ikke længere anses at være hjemmel til at kræve moms af en højere værdi end det samlede vederlag for leverancen, uanset om dette vederlag er fastsat til under indkøbs- eller fremstillingsprisen for de pågældende leverancer.
...
Tilbagebetaling
13 Virksomheder, der efter de hidtidige retningslinier har opgjort momstilsvaret for højt for:
- kantinevirksomheden,
- andre varer og ydelser
kan anmode ToldSkat om tilbagebetaling af momsen. Der kan ske tilbagebetaling i det omfang den for meget afregnede moms ikke af virksomheden er blevet overvæltet på virksomhedens kunder/kantinens brugere.
...
Forrentning
17 Virksomhedens tilbagebetalingskrav forrentes efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingskrav (rentecirkulæret).
..."
Under henvisning til dette cirkulære anmodede selskabet herefter i april 2002 ToldSkat om at få den moms tilbage, som selskabet i 1997 - 2001 havde afregnet vedrørende dels afskrivning på anlæg, dels forrentning af andelskapitalen. Beløbet er opgjort til henholdsvis 80.814 kr. i 1997, 89.370 kr. i 1998, 73.124 kr. i 1999, 86.724 kr. i 2000 og 79.720 kr. i 2001, i alt 409.752 kr. Moms vedrørende 1996 og tidligere år blev ikke krævet tilbage, da disse beløb var forældede.
Den 1. april 2003 afslog ToldSkat at tilbagebetale momsen med følgende begrundelse:
"...
Årsagen til regionens afslag er, at den kalkulerede moms, der søges tilbage, er opkrævet hos lejerne af havnepladserne, og altså dermed overvæltet.
I henhold til punkt 13 i kantinemomscirkulæret, kan virksomheder, der efter hidtidige retningslinier har opgjort momstilsvaret for højt, få tilbagebetalt den for meget afregnede moms i det omfang, momsen ikke er blevet overvæltet på virksomhedens kunder.
Der kan således ikke ske tilbagebetaling, hvis den for meget betalte moms er overvæltet på virksomhedens kunder og/eller brugere. Dette skyldes, at selskabet skal kompenseres for sit tab, men ikke skal beriges ved en tilbagebetaling.
Det følger af de almindelige obligationsretlige regler om tilbagesøgning af pengekrav, at det er den, der har betalt for meget, der kan gøre tilbagebetalingskravet gældende. Da andelshaverne ikke har betalt noget momsbeløb til staten, kan tilbagebetalingskravet ikke rejses af dem. Om andelshaverne kan kræve en del af den betalte pris tilbage fra selskabet, er et civilretligt spørgsmål, der beror på forholdet mellem andelshaverne og selskabet.
..."
I ToldSkats sagsfremstilling, der indgår som en del af afgørelsen, er følgende bl.a. anført:
" ...
Selskabet har ved beregning af den lejeværdi, der opkræves andelshaverne, indkalkuleret ovenstående momsbeløb som en driftsudgift.
Revisoren anfører i sit brev af 25. marts 2002 bl.a. følgende: "For Veddelev Strands Lystbådehavn betyder det, at den del af den afregnede moms, som selskabet har indbetalt som moms på de 2 førstnævnte poster (havnebidrag), kan refunderes, da momsbeløbet er direkte overvæltet på andelshaverne. Vi er opmærksomme på, at de pågældende andelshavere skal have beløbet udbetalt direkte, men vi vil gerne administrere dette."
Revisoren har uddybet dette i telefonsamtale den 3. marts 2003, hvor han oplyser, at selskabet for at få dækket afgiften til den kalkulerede moms (havnebidraget) har medregnet beløbet i selskabets driftsudgifter. De samlede driftsudgifter er lagt til grund ved beregningen af, hvor meget andelshaverne skulle betale i pladsleje årligt.
..."
Selskabet påklagede den 1. maj 2003 ToldSkats afgørelse til Told- og Skattestyrelsen, som den 1. juli 2004 stadfæstede afgørelsen. I begrundelsen for sin afgørelse anførte styrelsen bl.a. følgende:
"...
Der er i sagen enighed mellem ToldSkat og Deres klient om, at momsen er overvæltet på andelshaverne.
...
De har i Deres klage gjort gældende, at eftersom der i en tilsvarende sag er sket tilbagebetaling til et selskab med tilsvarende aktiviteter og tilsvarende fejlagtig beregning af moms, skal Deres klient stilles på samme måde, idet der ellers vil være tale om åbenlys forskelsbehandling.
Styrelsen skal hertil bemærke, at vi ikke er bekendt med den pågældende afgørelse eller sagens konkrete omstændigheder.
I det omfang der måtte være truffet en fejlagtig afgørelse, kan andre ikke støtte ret herpå.
..."
Under sagen er ToldSkats afgørelse af 14. marts 2002 om tilbagebetaling af moms til Strib Bådehavn Amba og afgørelse af 8. oktober 2002 om tilbagebetaling af moms til Roskilde Havneselskab A.m.b.a. dokumenteret.
Procedure
Sagsøger, Veddelev Strands Lystbådehavn Amba har gjort gældende, at det generelt er gældende dansk ret, at hvis nogen med urette har betalt et beløb, kan dette kræves tilbagebetalt. En fravigelse af dette udgangspunkt kræver tilstedeværelsen af ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde, at modtageren af det med urette betalte beløb kan beholde dette og dermed opnå en tilsvarende ugrundet berigelse. Der foreligger ikke i denne sag sådanne særlige omstændigheder, at myndighederne kan beholde det med urette betalte momsbeløb. Momsbeløbet er ikke "overvæltet på virksomhedens kunder". Det er korrekt, at selskabet har opkrævet den med urette betalte moms hos sine andelshavere, anden mulighed bestod ikke, men det er ikke identisk med, at en virksomhed har overvæltet en moms på sine kunder.
Den med urette betalte moms kunne alene i sin tid pålægges efter den dagældende momslovs § 9, stk. 1, som følge af det mellem selskabet og dets andelshavere bestående interessefællesskab. Der er ikke i mellemtiden sket nogen ændring i forholdet mellem selskabet og dets andelshavere, og nu hvor der er spørgsmål om tilbagebetaling, kan Skatteministeriet ikke med rette hævde tilstedeværelsen af en konstruktion, hvorefter selskabet sidestilles med en sælger og andelshaverne - selskabets ejere - sidestilles med uafhængige kunder. Det er selskabets synspunkt, at i et normalt leverandør-/aftagerforhold vil det være mere end vanskeligt at overbevise aftageren om, at denne skal betale moms af andet og mere end værdien af den leverede ydelse.
De afgørelser i ambi-sagerne, som har nægtet tilbagebetaling af ambi, har ikke betydning for nærværende sag. Ambien blev indført som led i en omlægning, der skulle styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Det blev derfor af betydning for spørgsmålet om tilbagebetaling, hvordan ambien havde påvirket den pågældende virksomheds konkurrenceevne. Noget sådant er helt uden betydning for selskabet, som alene er en valgt organisation for ejere af pladser i en bestemt lystbådehavn.
Den med urette pålagte moms er i realiteten pålagt andelshaverne, men opkrævet gennem selskabet. De enkelte andelshavere, som har deltaget i betalingen af den med urette opkrævede moms, har et retskrav på at få de betalte beløb tilbagebetalt, og ved en tilbagebetaling til selskabet opnår dette ikke kompensation for et tab, som ikke er lidt.
Det bemærkes, at i tilfælde, hvor tilbagesøgning af en med urette betalt afgift er blevet afslået under henvisning til, at afgiften er overvæltet på næste omsætningsled, vil der ofte ikke blot være tale om et enkelt næste omsætningsled, men om adskillige senere omsætningsled, således at en genopretning ville være helt uoverskuelig. I nærværende sag kan det fastlægges, hvorledes det i påstanden nævnte beløb er fordelt på andelshavere.
Selskabet anser ikke de fremlagte afgørelser fra ToldSkat, som er truffet forud for afgørelsen i selskabets sag, for urigtige. Der er tale om ganske ens forhold, og selskabet må have krav på at få sin sag afgjort på tilsvarende måde.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har gjort gældende, at det er med rette, at afgiftsmyndighederne har nægtet selskabet tilbagebetaling af det omtvistede momsbeløb på 409.752 kr. i henhold til pkt. 13 i Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 7. marts 2001, idet det ligger fast som ubestridt i sagen, at de omhandlede momsbeløb er blevet overvæltet på andelshaverne. Momsen er således indgået ved beregningen af den havnepladsleje, som andelshaverne skulle betale. Det følger af cirkulærets pkt. 13, at virksomheder, der efter de hidtidige retningslinier har opgjort momstilsvaret for højt, kan anmode vedkommende told- og skatteregion om tilbagebetaling af momsen. Der kan dog kun ske tilbagebetaling i det omfang den for meget afregnede moms ikke af virksomheden er blevet overvæltet på virksomhedens kunder. Denne betingelse er ubestridt ikke opfyldt i nærværende sag.
Det gøres gældende, at cirkulærets pkt. 13 vedrørende tilbagebetaling er i overensstemmelse med gældende fællesskabsretlige regler vedrørende betingelserne for afgiftspligtiges adgang til tilbagesøgning af EU-baserede afgifter erlagt i strid med fællesskabsretten. Momsen er en sådan EU-baseret afgift, idet den er reguleret af sjette momsdirektiv, jf. Rådets direktiv nr. 77/388/EØF af 17. maj 1977 med senere ændringer. Baggrunden for udstedelsen af kantinemomscirkulæret var Landsskatterettens kendelse af 22. december 1999 (TfS 2001,101 LSR) [TfS 2000,101 LSR.red.TS], i hvilken retten fandt, at den hidtidige praksis vedrørende opgørelsen af afgiftsgrundlaget for virksomhedskantiner ikke havde hjemmel i momsloven, eftersom momsloven skulle fortolkes i overensstemmelse med bestemmelsen i sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, om opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det er fastslået i EF-Domstolens faste praksis, at udgangspunktet i denne situation er tilbagebetaling af den urigtigt erlagte moms, men at der ikke kan ske tilbagebetaling af afgiften, hvis den for meget betalte moms er overvæltet på næste omsætningsled, dvs. den afgiftspligtige virksomheds kunder, der endeligt har båret afgiften. Denne praksis er baseret på princippet om, at tilbagebetaling ikke skal føre til ugrundet berigelse for den pågældende. Overvæltningsprincippet og princippet om ugrundet berigelse gælder i øvrigt både i EU-retten og efter almindelig dansk obligationsret. I denne sag er det imidlertid de EU-retlige overvæltningsprincipper, der finder anvendelse, fordi der er tale om moms. Der er ikke tale om, at Told- og Skattestyrelsen ved kantinemomscirkulærets pkt. 13 har ændret dansk rets almindelige regler som hævdet af selskabet. Det er udelukkende EU-retlige regler, der gælder i denne sag, og i øvrigt ville almindelige danske obligationsretlige regler føre til samme resultat som efter EU-retten, da dansk ret er i overensstemmelse med EU-retten.
Det bestrides, at selskabet skulle have krav på tilbagebetaling ud fra et synspunkt om, at overvæltningen af momsen er sket til andelshaverne, der som sådan også er deltagere i det retssubjekt, der har betalt momsen. Der kan ikke ske identifikation mellem selskabet og andelshaverne i relation til tilbagebetaling af momsen. Momsen er overvæltet på andelshaverne som selvstændige lejere af havnepladserne, dvs. som private forbrugere af en afgiftspligtig ydelse, og andelshaverne er endelige bærere af momsen som forbrugere. Den gamle praksis vedrørende anvendelsen af reglen om interessefællesskab mellem leverandør og modtager i dagældende momslovs § 9, stk. 1, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., i forbindelse med fastsættelsen af selskabets afgiftsgrundlag er uden betydning for overvæltningsspørgsmålet.
Det bestrides videre, at selskabet skulle være berettiget til tilbagebetaling af den overvæltede afgift, blot fordi selskabet erklærer at have til hensigt at videreudbetale et eventuelt modtaget afgiftsbeløb til andelshaverne. Status er, at momsen er overvæltet på andelshaverne. Andelshaverne har hverken over for afgiftsmyndighederne eller selskabet noget krav på tilbagebetaling. Andelshaverne har for det første ikke noget krav mod myndighederne, hverken efter reglerne om tilbagebetaling af beløb erlagt i urigtig formening om skyld (condictio indebiti) - eftersom andelshaverne ikke har afregnet nogen moms til statskassen, som kan søges tilbage - eller på erstatningsretligt grundlag, eftersom der ikke foreligger noget ansvarsgrundlag for myndighederne. For det andet har andelshaverne heller ikke noget tilbagebetalingskrav mod selskabet, hverken efter reglerne om condictio indebiti eller efter erstatningsretlige regler. Andelshaverne har ikke betalt i urigtig formening om skyld, og selskabet har ikke handlet ansvarspådragende over for andelshaverne. Der er således ikke noget retsgrundlag for en udbetaling fra selskabet til andelshaverne, som kan skabe et tilbagebetalingskrav for selskabet mod afgiftsmyndighederne. Selskabet kan ikke, uden at være retligt forpligtet dertil, erklære at ville efterudbetale beløb til andelshaverne og derved skabe et "tab", som på forskud kan kræves dækket af afgiftsmyndighederne. Det afgørende i denne sag er således,
Selskabet kan endelig ikke støtte ret på de fejlagtige afgørelser fra to told- og skatteregioner. Den omstændighed, at en lokal region i en tilsvarende sag med urette og i strid med cirkulæret af 7. marts 2001 har truffet afgørelse om ret til tilbagebetaling til en anden lystbådehavn, berettiger således ikke selskabet til tilbagebetaling ud fra et lighedsprincip, heller ikke selv om den ene afgørelse tidligere er truffet af den samme region som i nærværende sag.
Rettens begrundelse og resultat
Efter almindelige obligationsretlige regler om tilbagesøgning er det udgangspunktet, at beløb, der er betalt i urigtig formening om skyld, kan kræves tilbagebetalt.
Om tilbagebetaling af afgifter, der er opkrævet i strid med EU-retten har EF-domstolen i dom af 14. januar 1997 i sagerne C 192/95 - C 218/95 (Comateb m.fl.) bl.a. anført:
"1. En medlemsstat kan kun modsætte sig, at en afgift, der er opkrævet i strid med fællesskabsretten, tilbagebetales til den erhvervsdrivende, når det er godtgjort, at en anden person fuldt ud har måttet betale afgiften, og at en tilbagebetaling til den erhvervsdrivende ville medføre en ugrundet berigelse for ham."
Højesteret har i dom af 18. juni 1997, gengivet i UfR 1997, s. 1171, lagt disse principper til grund.
I den foreliggende sag er der enighed mellem parterne om, at den moms, der er betalt med urette, reelt er betalt af andelshaverne gennem højere havneafgifter.
Retten må endvidere lægge til grund, at det sagsøgende andelsselskabs væsentligste aktivitet er at stille havneplads til rådighed for andelshaverne, der ifølge selskabets vedtægter hver har ret til en havneplads. Selskabets indtægter tilvejebringes ved andelshavernes betaling af havneafgifter, som fastsættes af selskabets generalforsamling. Andelshaverne kan ikke frit sælge deres andel, men skal sælge den gennem selskabet til en højeste værdi, der fastsættes af bestyrelsen, og som ikke må ansættes til et højere beløb, end en sædvanlig regulering på grundlag af prisudviklingen berettiger til. I tilfælde af selskabets opløsning må andelshaverne påregne højst at få tilbagebetalt andelskapitalen. Endvidere må deltagelse i selskabet ikke have økonomiske formål.
Der må således antages at være en direkte sammenhæng mellem størrelsen af den havneafgift, som andelshaverne skal betale i det vedvarende retsforhold, og andelsselskabets udgifter.
Andelsselskabet kan herefter ikke anses for at udøve en sædvanlig forretningsmæssig virksomhed, hvor tilbagebetaling af en med urette opkrævet afgift, der tidligere er blevet overvæltet på et senere omsætningsled, vil medføre en ugrundet berigelse for selskabet.
Selv om andelsselskabet og de enkelte andelshavere er forskellige juridiske personer, må der under de anførte omstændigheder ske identifikation mellem andelsselskabet og andelshaverne med hensyn til det foreliggende tilbagebetalingskrav.
Andelsselskabets påstand tages herefter til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, skal til sagsøgeren, Veddelev Strands Lystbådehavn Amba, betale 409.752 kr. med rente ifølge cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 (rentecirkulæret) af 80.814 kr. fra den 20. november 1997, af 89.370 kr. fra den 20. november 1998, af 73.124 kr. fra den 20. november 1999, af 86.724 kr. fra den 20. november 2000 og af 79.720 kr. fra den 20. november 2001 alt til betaling sker.
Sagsøgte betaler 40.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage.