Dato for udgivelse
30 Aug 2005 12:26
Resumé

Det nye navn og logo træder i kraft den 1.november, når de kommunale og statslige skatteforvaltninger fusionerer. 


Skatteminister Kristian Jensen fremlagde den 29. august det nye navn og logo. Begge dele træder i kraft, når de kommunale og statslige skatteforvaltninger fusionerer den 1. november.

”Når vi har arbejdet på at finde et nyt navn og logo for fremtidens skatteenhed, er det dels for at signalere både over for borgere og virksomheder - men også overfor alle medarbejderne i den fusionerede skatteforvaltning - at vi pr. 1. november bliver en ny virksomhed. En virksomhed hvor vi skal kombinere det bedste fra både den kommunale og statslige sektor”, udtaler skatteminister Kristian Jensen.

Se det nye logo her

Kristian Jensen har også fremlagt en mission for SKAT. Den lyder således:

Vi sikrer en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor

”Missionen er vores eksistensberettigelse. Det er den blivende faktor, som er den guldvægt, hvor vores handlinger og holdninger skal vejes på og vurderes, om de består prøven”, siger skatteministeren.

Læs mere på Skatteministeriets hjemmeside