Parter

Anklagemyndigheden

mod

T.2
(advokat Lars Henriksen).

Afsagt af landsdommerne

Fritse Hove, Karen Foldager, og Jette F. Skole (kst.) med domsmænd

----------

Viborg Byrets dom af 25. august 2003, SS 76/2003

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 4. februar 2003.

T.1, T.2, T.3 og T.4 er tiltalt for overtrædelse af skatte- og momslovgivningen som nærmere beskrevet nedenfor, ved i perioden fra 1993-1997 med forsæt til skatte- og momsunddragelse at have indgået aftaler om, at T.2 som indehaver af N.N. Frugt A/S skulle levere varer til T.4, som indehaver af N.N. Grønttorv, X-by, T.1 som indehaver af N.N. Grønt, Y-by, og T.3 som indehaver af N.N. Frugtmarked, Z-by, til en faktureret pris, der var væsentligt lavere end den pris, der blev betalt for de pågældende varer, hvilket medførte, at der blev begået følgende overtrædelser:

1.

T.2

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved som hovedaktionær og daglig leder af N.N. Frugt A/S V-by, i sine selvangivelser for indkomstårene 1995 og 1996 til V-by Kommune, med forsæt til skatteunddragelse, at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 3.600.215 kr., idet han i indkomstårene 1995 og 1996 udeholdt indtægter for salg af frugt og grønt med henholdsvis 1.782.773 kr. og 1.817.442 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 1.245.155 kr. i skat.

2.

T.4

skattekontrollovens §13, stk. 1,

ved som indehaver af N.N. Grønttorv v/ T.4, X-by, i sine selvangivelser for indkomstårene 1995 og 1996 til X-by Kommune med forsæt til skatteunddragelse, at have angivet sine indtægter for lavt med 293.067 kr., idet han i indkomstårene 1995 og 1996 udeholdt indtægter for salg af frugt og grønt med henholdsvis 165.640 kr. og 127.427 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 95.061 kr. i skat.

3.

lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, pkt. a, jf. § 7, stk. 1a,

ved med forsæt til at unddrage staten arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 1995 og 1996 i sine selvangivelser til X-by Kommune at have opgivet sin personlige indkomst for lavt med i alt 293.067 kr., jf. forhold 2, hvorved det offentlige blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag på 15.627 kr.

4.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra 1. januar 1995 til 31. december 1996 i forbindelse med den af ham drevne virksomhed N.N. Grønttorv, X-by, med forsæt til momsunddragelse at have afgivet urigtige momsangivelser, idet han havde udeholdt en omsætning på ialt 1.507.077 kr. excl. moms, hvorved det offentlige blev unddraget afgifter på i alt 376.769 kr.

5.

T.3

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved som indehaver af N.N. Frugtmarked, Z-by, i sine selvangivelser for indkomstårene 1995 og 1996 til V-by Kommune med forsæt til skatteunddragelse at have angivet sine indtægter for lavt med 363.229 kr., idet han i indkomståret 1995 og 1996 udeholdt indtægter for salg af frugt og grønt med henholdsvis 166.607 kr. og 196.622 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 148.022 kr. i skat.

6.

lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, pkt. a, jf. § 7, stk. 1a,

ved med forsæt til at unddrage staten arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 1995 og 1996 i sine selvangivelsr til V-by kommune at have have angivet sin personlige indkomst for lavt med i alt 363.229 kr., jf. forhold 5, hvorved det offentlige blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag på 24.161 kr.

7.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra 1. januar 1995 til 31. december 1996 i forbindelse med den af ham drevne virksomhed N.N. Frugtmarked, Z-by, med forsæt til momsunddragelse at have afgivet urigtige momsangivelser, idet han havde udeholdt en omsætning på i alt 2.005.453 excl. moms, hvorved det offentlige blev unddraget afgifter på i alt 501.362 kr.

8.

T.1

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved som indehaver af N.N. Grønt v/ T.1, Y-by, i sine selvangivelser for indkomstårene 1993-1997 til X-by Kommune med forsæt til skatteunddragelse, at have angivet sine indtægter for lavt med 77.589 kr., idet han i indkomstårene 1993, 1994, 1995, 1996 og 1997 udeholdt indtægter for salg af frugt og grønt med henholdsvis 2.327 kr., 13.876 kr., 32.255 kr., 27.749 kr. og 1.382 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter i alt 31.120 kr. i skat.

9.

lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, pkt. a, jf. § 7, stk. 1a,

ved med forsæt til at unddrage staten arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 1994 - 1997 i sine selvangivelser til X-by Kommune at have opgivet sin personlige indkomst for lavt med i alt 77.589 kr., jf. forhold 8, hvorved det offentlige blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag på 4.682 kr.

10.

momslovens § 81, stk, 3, jf. stk, 1, nr. 1,

ved i perioden fra 1. januar 1993 til 31. december 1997 i forbindelse med den af ham drevne virksomhed N.N. Grønt v/T.1, Y-by, med forsæt til momsunddragelse at have afgivet urigtige momsangivelser, idet han havde udeholdt en omsætning på i alt 464.106 kr. excl. moms, hvorved det offentlige blev unddraget afgifter på i alt 116.024 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

De tiltaltes holdning til tiltalen

Tiltalte T.2 har bestridt at have modtaget betaling fra de medtiltalte. De medtiltaltes forklaring herom er afgivet for at redde dem selv, idet de ved at ændre forklaring har opnået at blive gunstigere stillet både med hensyn til strafansvar og krav om efterbetaling, jf. den aftale som T.3 har indgået med ToldSkat den 31. marts 1999. T.2 har endvidere anført, at den opgørelse, som ToldSkat har lavet over udeholdt omsætning hos de medtiltalte, bygger på ren fiktion. De anvendte referencepriser giver ikke noget retvisende billede. Priserne på frugt og grønt svinger nemlig fra dag til dag, og kvaliteten er varierende. At lægge til grund, at alle varer, der er faktureret til 0 eller meget små priser, var gode varer, er således en urigtig forudsætning. Der er heller ikke taget højde for, at priserne indeholder bonus og igangsætningsstøtte.

De tiltalte T.3, T.1 og T.4 har erkendt, at de har betalt tiltalte T.2 "sort" for de varer, som var faktureret til 0 eller symbolske priser, men har gjort gældende, at det kun er "den sorte købesum", der ikke er indgået i deres virksomheders regnskaber. De tiltalte har således bestridt, at avancen ved videresalg ikke er medtaget i deres regnskab.

De tiltalte har endvidere bestridt, at ToldSkats skønnede opgørelse kan lægges til grund. Den bygger på ren fiktion som anført af tiltalte T.2. Særligt for andre varer end bananer og kartofler kan det ikke lægges til grund, at der var tale om fuldgode varer. Og for så vidt angår bananer og kartofler blev disse ofte solgt som slagtilbud. Der er ikke bevis for, at tiltalte T.4 har udeholdt flere penge, end han har erkendt, nemlig de 5.000 - 8.000 kr pr. uge, som han har betalt "sort" til T.2 i 1995 og 1996. For T.3s vedkommende er det også helt urealistisk, at han skulle have haft en omsætningsfremgang af den størrelsesorden fra 1994 til 1995, som skønnet af ToldSkat. Særligt for så vidt angår T.1 har forsvareren anført, at referencepriserne heller ikke kan anvendes, fordi købsprisen blev aftalt fra gang til gang, og det drejede sig om varer, som skulle sælges billigt i hans butik.

Til støtte for frifindelsespåstanden for momsovertrædelsen har de tiltalte anført, at der mellem T.3 og ToldSkat er indgået en procesaftale den 31. marts 1999. Efter denne aftale ville T.3 være fri for ansvar, hvis der kunne køres en sag mod trediemand. Denne aftale må anvendes analogt på T.1 og T.4. ToldSkat kunne have rejst sag mod T.2 for momsunddragelse, og de andre tiltalte ville så være gået fri for ansvar. De tiltalte har endvidere bestridt, at der ikke skulle være hjemmel til ved beregning af udeholdt moms at fratrække indgående moms. Momsbekendtgørelsens § 54 er en ren administrativ forskrift, som ikke er bindende under en straffesag. Når ToldSkat ikke har gjort krav gældende mod T.2, er realiteten, at hovedmanden går fri.

Subsidiært har de tiltalte anført, at der ved straffastsættelsen skal tages hensyn til sagernes alder og de tiltaltes gode personlige forhold.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10 og V.11.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

A. Skattekontrolloven

De tiltalte T.3, T.4 og T.1 har købt frugt og grønt hos N.N. Frugt A/S. En del af disse varer var faktureret til 0 eller til meget små priser. De 3 tiltalte har erkendt, at de ud over den fakturerede pris til medtiltalte T.2 har betalt beløb, som er holdt ude fra deres forretningers omsætning.

Retten finder det bevist, at der er betalt T.2 beløb ud over den fakturerede pris. Retten lægger herved vægt på, at det forekommer usandsynligt, at T.2, der var direktør og hovedaktionær i N.N. Frugt A/S, skulle have foræret de medtiltalte varer i den størrelsesorden, og hvor kvaliteten i hvert fald for den største varegruppe, nemlig bananer og kartofler, efter bevisførelsen som regel må anses for at have været god.

Ingen af de tiltalte T.3, T.1 eller T.4 havde foretaget daglige kasseafstemninger, og ToldSkat har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af deres indkomster. Ved udøvelsen af dette skøn har ToldSkat beregnet værdien af den udeholdte omsætning på grundlag af referencepriser, som er fundet ved at sammenligne med N.N. Frugt A/S' salgspris for en tilsvarende vare, solgt på nogenlunde samme tidspunkt. ToldSkat har lagt til grund, at kvaliteten af de varer, der er faktureret til 0 eller til meget lave beløb, var god, og at der for varen blev betalt N.N. Frugt A/S' normalpris. Ved beregning af bruttoavancen ved videresalg af de udeholdte køb har ToldSkat for T.1 og T.4 anvendt den bruttoavance, som de tiltalte har haft ifølge deres egne regnskaber, og for T.3s vedkommende en bruttoavance på 15 %, der er lavere end regnskabets. Vidnet V.11 har oplyst, at branchens gennemsnitlige bruttoavance ligger på 24 %.

Efter bevisførelsen er der usikkerhed om i hvilket omfang de tiltalte har betalt varens normalpris uden moms, eller om de har betalt mindre. Det må nemlig lægges til grund, at nogle af varerne var tilbudsvarer eller af mindre god kvalitet. Endvidere kan retten heller ikke afvise tiltalte T.2s forklaring om, at der i de lave priser var indbygget en bonus. Under hensyn til denne usikkerhed reducerer retten de opgjorte udeholdte indtægter og omsætninger med 20 %.

Retten afviser de tiltalte T.3, T.1 og T.4s forklaringer om, at avancen ved videresalg er indgået i deres normale omsætning. Dels fordi dette ville have påvirket bruttoavancen, og dels fordi forklaringerne forekommer usandsynlige også sammenholdt med deres meget lave privatforbrug og for T.4s vedkommende de bankindsættelser, som han ikke har kunnet redegøre for.

Forhold 1

Retten finder det herefter bevist, at T.2 har angivet sine indtægter i 1995 og 1996 for lavt med i alt 2.880.172 kr svarende til unddragne. skatter på 957.138 kr. Af det reducerede beløb er aktieindkomsten reduceret med 40 %.

Forhold 2

For T.4s vedkommende er der herefter bevis for udeholdte indtægter på i alt 234.453 kr og unddragne skatter på 68.685 kr. De unddragne skatter er beregnet med 45 %.

Forhold 5

For T.3s vedkommende er der bevis for udeholdte indtægter på 290.583 kr og unddragne skatter på 117.729 kr. De unddragne skatter er beregnet med 41,7 %.

Forhold 8

For T.1's vedkommende er der bevis for unddragne indtægter på 62.071 kr og unddragne skatter på 24.106 kr. De unddragne skatter er beregnet med 45,2 %.

B. Arbejdsmarkedsbidrag

Forhold 3

De unddragne arbejdsmarkedsbidrag, der er beregnet som 6 % af de unddragne indtægter, udgør herefter 14.067 kr for T.4.

Forhold 6

For T.3 er beløbet beregnet til 17.434 kr.

Forhold 9

For T.1 er beløbet beregnet til 3.751 kr.

C. Momsloven

Da de tiltalte ikke har dokumentation for indgået moms, tiltræder retten, at der ved opgørelsen over skyldig moms ikke er givet fradrag for indgået moms, jf. momsbekendtgørelsens § 54.

Retten kan heller ikke lægge til grund, at der er indgået nogen procesaftale, som kan fritage de tiltalte for ansvar for overtrædelsen af momsloven.

Idet retten skønsmæssigt har reduceret den udeholdte omsætning med 20 %, udgør den unddragne omsætning herefter i

Forhold 4 for T.4 1.205.661 kr svarende til unddragne afgifter på 301.415 kr.

Forhold 7 for T.3 udgør den unddragne omsætning 1.604.362 kr svarende til unddragne afgifter på 401.090 kr.

Forhold 10 for T.1 udgør den unddragne omsætning 371.284 kr svarende til 92.821 kr i unddragne afgifter.

D. Straffene

Tiltalte T.2 skal straffes med fængsel i 6 måneder, jf straffelovens § 289, jf. skattekontrolloven § 13, stk. 1.

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde på 950.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Retten har ved fastsættelsen af frihedsstraffen taget hensyn både til størrelsen af de unddragne beløb og den lange tid, der er forløbet siden sigtelse i sagen blev rejst.

Tiltalte T.1 skal straffes med fængsel i 20 dage, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, pkt a, jf. § 7, stk. 1 a.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder nedennævnte vilkår, jf straffelovens § 56, stk. 2. Retten har herved lagt vægt på den lange tid, der er forløbet, siden sigtelserne blev rejst.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 100.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Tiltalte T.3 skal straffes med fængsel i 60 dage, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1 a, pkt. a, jf. § 7, stk 1 a.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder nedennævnte vilkår, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Retten har herved lagt vægt på den lange tid, der er forløbet, siden sigtelserne blev rejst.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 525.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T.4 skal straffes med fængsel i 40 dage, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf, stk. 1 a, pkt. a, jf. § 7, stk. 1 a.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder nedennævnte vilkår, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Retten har herved lagt vægt på den lange tid, der er forløbet, siden sigtelserne blev rejst.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 375.000 kr, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T.2 skal straffes med fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 950.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T.1 skal straffes med fængsel i 20 dage og en tillægsbøde på 100.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 2 år fra i dag.

Tiltalte T.3 skal straffes med fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 525.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 2 år fra i dag.

Tiltalte T.4 skal straffes med fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 375.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 2 år fra i dag.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 2. juli 2004, 9. afdeling, S-2641-03

Retten i Viborg har den 25. august 2003 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 76/2003).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Om sagsforløbet er følgende bl.a. oplyst:

Den 11. september 1995 henvendte vidnet V.1 sig til politiet i Fjordby og oplyste, at der i T.3s og T.4s forretning i Fjordby blev indkøbt varer af tiltalte, for hvilke der blev betalt sort. ToldSkat V-by modtog den 26. oktober 1995 fra ToldSkat Z-by kopi af politirapporten med afhøringen af V.1. V.1 rettede den 5. januar 1996 henvendelse til Told og Skat Z-by om ulovlighederne, og ToldSkat V-by blev den samme dag orienteret om henvendelsen. Det blev mellem de to regioner og regionen i X-by opnået enighed om, at det var Told og Skat V-by, der havde initiativet i sagen. Den 15. januar 1996 meddelte ToldSkat V-by regionen i Z-by, at man ikke for tiden havde ressourcer til at opstarte sagen. Tiltalte indgav den 24. juni 1996 en udvidet selvangivelse. I oktober 1996 blev ToldSkat V-by af V-by kommune orienteret om, at man havde påbegyndt kontrol af N.N. Frugt A/S, og i februar 1997 blev der orienteret om at der tilsyneladende var hold i anmeldelserne om underfakturering. Det blev aftalt, at Told og Skat X-by skulle indhente bilags- og regnskabsmateriale vedrørende T.4, og at region V-by skulle indhente det samme vedrørende T.1 og T.3. I marts 1997 modtog Told-og Skat V-by materialet vedrørende T.3. I juni 1997 meddelte ToldSkat T.3, at man agtede at gennemføre en ændring af hans skatteansættelser, og V-by Kommune blev kontaktet om en indkaldelse af tiltalte med henblik på at få hans forklaring på den angivelige underfakturering. Den 25. juni 1997 blev der indgivet udvidet selvangivelse for tiltalte for 1996. Den 23. september 1997 blev tiltalte på et møde hos V-by Kommune foreholdt O-fakturaerne. Fra november 1997 og frem til 23. april 1999 blev der arbejdet på sagen især vedrørende T.3s ansættelser. På et møde hos ToldSkat V-by den 31. marts 1999 ændrede T.3 sin hidtidige forklaring og forklarede nu, at han havde betalt sort til tiltalte. Den 23. april 1998 anmodede ToldSkat V-by Politimesteren om bistand til efterforskning af sagen og fremsendte den 24. august 1999 oversigten over de sorte betalinger, tiltalte havde modtaget. Den 2. september 1999 blev tiltalte sigtet og afhørt af politiet. ToldSkat anmodede den 14. december 2001 Politimesteren om at rejse tiltale mod tiltalte. I oktober 2002 blev tiltalte og de medsigtede indkaldt til et forberedende retsmøde til den 13. december 2002. Mødet blev aflyst, og anklageskrift blev indleveret til Retten  den februar 2003, hvor domsforhandlingen fandt sted fra den 12. til den 18. august 2003.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.4, V.5, V.6, V.7, V.9, V.10, V.8, V.11, V.2 og V.3, har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af T.4, T.3, T.1 og V.12.

Tiltalte har supplerende forklaret, at T.3 havde været ansat i N.N. Frugt som bogholderlærling. Han husker ikke, hvornår præcist den endelige pris blev sat på salgsfakturaerne. Det var sælgeren, der satte prisen på fakturaen. De enkelte sælgere havde kompetence til at fastsætte prisen. Han aftalte med de tre tidligere medtiltalte, at de gratis eller til meget lave priser kunne aftage de varer, han ellers ikke kunne komme af med, og varer der ikke længere var friske, og ellers skulle have været kasseret. Der var dog også andre kunder, der fik disse billige varer. Han husker dog ikke med sikkerhed, om også andre kunder fik varer faktureret til 0 kr. eller meget små beløb. Det er korrekt, at han alene havde en egentlig aftale med de tre som forklaret. Foreholdt bilag i ekstrakten side 180 faktura 4020 og kopi af fakturaen ekstrakten side 985 har tiltalte forklaret, at computeren altid angav kvalitet 1 automatisk. Kvalitetsudslag kan alene ses på den fakturerede pris. Den lave pris på bananerne i denne faktura kan skyldes, at bananerne ikke var af bedste kvalitet, eller at de havde for mange. Hvad, der har været afgørende for prisen, kan ikke læses ud af fakturaen. Vedrørende faktura nr. 4029 ekstrakten side 1606 har tiltalte forklaret, at han ikke vil afvise, at bananer til denne kunde er solgt til en ganske anden pris samme dag. Initiativet til aftalen med de tre detailhandlere har nok været hans. Det kan han i hvert fald forestille sig, men han husker det ikke. N.N. Frugt A/S havde valgt af hensyn til serviceringen af M.M.-kæden altid at have fx. rigelige bananer på lager. For at undgå at smide et evt. overskud ud, blev de tilbudt de tre detailhandlere gratis eller til meget lave priser. Aftalen var en form for bonusordninger, og det har han også drøftet med dem. De øvrige sælgere i firmaet kunne også sælge til de tre detailhandlere i henhold til aftalen. Varerne skulle bare ud fra lageret, og det vidste alle. Han er helt sikker på, at han har omtalt aftalen over for sælgerne. De tre detailhandlere betalte aldrig kontant for deres varer. Foreholdt bilag 1 ekstrakten side 174f har tiltalte forklaret, at han fastholder, at alle de opgjorte varer er leveret i kraft af aftalen som led i en bonusordning. Det samme gør sig gældende med hensyn til varerne opgjort på side 201-203. Han vurderer, at der var et svind på bananer på 5% svarende til 7.500 kasser i forhold til firmaets samlede årlige omsætning på 150.000 kasser bananer. T.4 fik ud over aftalen med billige vare også udbetalt en bonus. Han husker ikke, om T.3 og T.1 også fik udbetalt bonus. Han havde et almindeligt godt kundeforhold til de tre detailhandlere. Han ved ikke, hvilken værdi de billige varer havde for de tre detailhandlere. Det var jo dem, der solgte varerne, ikke ham. Selskabet blev stiftet i 1992 af ham og tre andre personer. Han ejede 1/6 af aktierne. En af de andre arbejdede slet ikke i selskabet. Han og hans bror arbejdede fuldtids i selskabet. I 1993 blev en af aktionærerne skiftet ud. Senere i 1993 opkøbte tiltaltes far 4/6 af aktierne. I 1995 var de tre aktionærer tilbage. Tiltalte havde 3/6 af aktierne. Hans bror, dennes ægtefælle og tiltaltes ægtefælle ejede hver 1/6. Kun han og hans bror arbejdede i selskabet hele 1995 og 1996. Han havde selv flere detailforretninger, som han drev sideløbende med selskabet. I 1995 og 1996 var han administrerende direktør. Han stod for al indkøb. Han havde intet med bogholderiet at gøre. Hans indkøb var ikke baseret på forudgående ordrer fra kunderne. Ordrerne indløb først om eftermiddagen til levering til næste dags morgen. Derfor var varerne købt ind på forhånd, uden at han kendte behovet hos kunderne. Omfanget af indkøb skete således efter gehør og ud fra hans erfaring. Når han købte varer ind, kunne han ikke altid være sikker på, at det var helt friske varer. Før 1995 blev nogle varer sendt i kommission hos detailhandlerne. Det gav al for meget besvær. Nogle varer blev kørt på lossepladsen, hvilket er dyrt. Selskabets forretningslokale blev i 1996 udvidet til 2650 m2, hvoraf størstedelen var lager. Hans bror stod for at få varerne ind på lageret og for at få dem videreekspederet. Han skulle også holde øje med holdbarheden på varelageret.. Der kunne på en uge være voldsomme udsving på hans indkøbspriser. Han har også ofte købt varer ind til næsten ingenting. Bruttoavancerne blev opgjort løbende, og han styrede ud fra disse opgørelser selskabets økonomi. Det var ikke tiltalte selv, der sendte de endelige fakturaer ud til kunderne. Det var hans bror eller bogholderen, der gjorde dette. Selskabets tre største kunder repræsenterede 50% af firmaets samlede omsætning. Bogholderen stod for håndteringen af kundernes indbetalinger til firmaet. Det var firmaets revisor, der rådede ham til at lade være med at føre regnskab med svind. Revisoren udarbejdede alle regnskaberne, også tiltaltes private regnskaber. Foreholdt faktura 4061 ekstrakten side 1199, faktura 4062 ekstrakten side 1610, faktura 4029 ekstrakten side 1606 og faktura 4090 ekstrakten side 1614 har tiltalte forklaret, at det ikke på den baggrund er muligt at foretage en beregning, som ToldSkat har foretaget. Hele lageret er sædvanligvis blevet omsat løbet af en uge. Han og hans kone boede i 1995-1996 sammen med deres to børn i et hus på ca. 140 M2 i V-by. Han havde A-indkomst fra både selskabet og hans private forretninger. Han havde i de to år ikke ekstraordinære udgifter. Dårlige varer blev også angivet til kvalitet 1 på salgsfakturaerne. Det var selskabets målsætning kun at sælge 1. kvalitetsvarer. Teksten i lagerstyringen kom ofte fra selskabets indkøbsfakturaer.

T.4 har supplerende forklaret, han ikke husker, hvem der fik ideen til aftalen med de billige varer. Det lyder dog rigtigt, at han til politiet den 16. juni 1999 har oplyst at ideen med at handle sort var tiltaltes. Han ved ikke, hvorfor tiltalte ville handle på denne måde. Det var typisk bananer og kartofler, han købte. Han kendte via en daglig fax fra tiltalte dagsprisen. Han bestilte varerne til dagsprisen og skulle betale differencen på fakturaprisen på fx 5 kr. og op til dagsprisen sort. Det var i reglen gode varer. Nogle gange var de lave fakturapriser også de reelle priser, fordi varerne, ikke var gode. Afregningen for de "sorte varer" skete altid til tiltalte personligt eller ved at pengene blev lagt i tiltaltes skuffe. Foreholdt afhøringen til politirapport af 16. juni 1999 har vidnet forklaret, at det godt kan passe at han har forklaret, at han i 1996 har betalt 1/2 - 1 million kr. til tiltalte. Han husker ikke beløbet i dag. Han husker ikke, at han har fået udbetalt et bonusbeløb. Han vidste godt, at. T.3 og T.1 også handlede sort med tiltalte. Det var dog ikke noget, de drøftede. Han tror ikke, at de øvrige ansatte i N.N. Frugt kendte til ordningen. Han har forklaret om ordningen for at gøre rent bord, ikke for at redde sit eget skind. Han har ikke noget udestående med tiltalte. Han har kun aftaget varer mod sort betaling efter aftale med tiltalte. Før mødet med skattevæsenet den 4. maj 1999 havde han nok drøftet sagen med T.3 og T.1. Han husker det dog ikke i dag. Advokat H.H. havde fået en aftale i stand med ToldSkat vedrørende T.3. På mødet skulle de drøfte, om der kunne indgåes en tilsvarende aftale vedrørende T.4. Aftalen med T.3 gik ud på, at eventuelle krav, der kunne rettes mod tredjemand, ikke ville kunne rettes mod T.3. Han kunne ikke opnå en tilsvarende aftale umiddelbart. Han var alligevel af den opfattelse, at han lige så godt kunne lægge kortene på bordet. Hans varebestillinger hos N.N. Frugt foregik telefonisk. Fakturakravene blev afregnet med check. Han ved ikke, hvordan tiltalte førte regnskab med de "sorte" afregninger. De har aldrig haft diskussioner om disse afregninger. Pengene blev altid afleveret til tiltalte i en kuvert. Der kunne godt være en medarbejder til stede i de tilstødende lokaler. Der er i henhold til aftalen leveret bananer, der ikke var fuldgode varer, men det var i reglen gode varer. Han går ud fra, at den pris, han reelt gav, var den pris, andre aftagere også betalte. Han har været til møde sammen med T.1 og T.3 hos advokat H.H.

T.3 har supplerende forklaret, at han i dag ikke husker, hvem der foreslog ordningen med "sort" handel med tiltalte. Hvis det i politirapport af 16. juni 1999 fremgår, at han skulle have forklaret, at det var tiltalte, så kan det godt passe. Det var typisk bananer og kartofler, han købte på denne måde. Prisen, han reelt skulle give, blev aftalt for en periode ad gangen. Udbud og efterspørgsel var afgørende for prisen. Prisen blev aftalt for hver enkel levering, og afregningen skete kontant. Han har aldrig regnet på, hvor meget han har betalt sort til tiltalte i 1995-96. Han husker, at han under en afhøring i 1999 oplyste, at det var ca. 700.000 kr. pr. år. Det var et beløb, han bare slyngede ud. Han og tiltalte har aldrig talt om, at ordningen skulle være en slags bonusordning. Han betalte det sorte beløb til tiltalte personligt eller lagde pengene i en kuvert på tiltaltes kontor. Han har ikke haft uoverensstemmelser med tiltalte. Han har lagt kortene på bordet efter råd fra sin advokat. Han kan ikke se, at det skulle have givet ham en besparelse. For ham er beløbet ligegyldigt, da han ikke kan betale noget. Han mener ikke, at ToldSkats beregning af de reelle priser er korrekt, da der bl.a. er sammenlignet med de priser, tiltalte solgte varer for til fx. M.M.. Hans videresalgspris var meget lavere. Han har aldrig solgt varene videre til en lavere pris end den, han gav hos tiltalte. Han vil ikke tro, at han i januar 1995 har købt kartofler til 28 kr. pr. sæk á 10 kg. Medmindre der har været noget særlig, har han aldrig købt kartofler til mere end ca. 12 kr. pr. 10 kg. Han har i ugeposten for Z-by fundet frem til sine egne tilbudsannoncer, der viser priser på frugt og grønt i 1995 og 1996. Han har dermed forsøgt at overbevise ToldSkat om at deres beregninger af hans udsalgspriser var forkerte. Han argumenterede også for, at der skulle tages højde for svind Det kan godt passe, at han på et møde med ToldSkat i 1997 oplyste, at ordningen erstattede en bonusordning. Han søgte da at dække over, at der blev betalt sort. Han har ikke fået mange varer fra tiltalte, der ikke var af god kvalitet. Han husker det møde i 1999, hvor han lagde kortene på bordet for ToldSkat. Advokat H.H. var med til mødet. T.1 og T.4 var indstillet på at lægge kortene på bordet, og det var han så også. Det blev tilkendegivet over for ham, at hvis der kunne rettes krav mod tredjemand, så kunne der ikke rettes krav mod ham for det samme. De sorte afregninger ville således blive trukket fra i hans skatteansættelse. Der blev ikke talt om momskravet ved den lejlighed. Det kan godt passe, at han til ToldSkat har oplyst, at de "sorte" indkøbspriser generelt svarede til N.N. Frugts normale engrospriser, men at prisen for kartofler kunne være endnu lavere.

V.10 har supplerende forklaret, at han i 1995-1996 var ansat ved Gasa Frugt, der leverede varer til N.N. Frugt. Der holdes styr på svindet på hver enkelt varegruppe i hans firma. Hans firma leverer ikke billige varer som led i en bonusordning. Hans firma sælger kun til de store kæder der har centrale indkøbskontorer. Firmaets lagervarer er faktisk solgt, når de kommer ind i firmaet. Den generelle holdbarhed på varerne ligger på 3-4 dage. Der er stor forskel på kundernes tolerance. Det er ikke unaturligt, at en frugtgrossists kundesegment skifter afhængig af, hvor gamle varerne er blevet. Hvis et grossistfirmas lager ikke omsættes daglig som i hans virksomhed, kan svindet godt løbe noget højere op end på de 10%-20%, der gælder for hans virksomhed ved et årligt indkøb. Hans virksomheds svind er generelt meget lav og ligger på ca. 2%-5%.

V.1 har supplerende forklaret, at han fandt det mistænkeligt, at nogle varer, fx. bananer blev indkøb til meget lave priser. Kartofler blev også leveret til meget lave priser. Han spurgte T.4 om, hvordan det kunne lade sig gøre, og T.4 svarede, at der skulle betales et beløb ud over den fakturerede pris, og at det var T.4 selv, der ordnede det med leverandøren. T.4 fortalte, at det kørte på samme måde i hans forretning i X-by. Vidnet holdt ikke regnskab med de varer, der blev købt meget billigt. Foreholdt afhøringsrapport af 13. juli 1999, hvoraf fremgår, at han skulle have noteret sig differencen mellem fakturaprisen og dagsprisen, har vidnet forklaret, at han ikke husker dette i dag. Han husker dog, at han gjorde nogle notater af hensyn til, at han skulle fastsætte en realistisk udsalgspris. Han husker ikke, at han skulle have beregnet, hvor meget der blev sparet. Han har ikke overværet, at der blev betalt for differencen til leverandøren. Han blev bange for selv at blive ansvarlig for det, der foregik, og han gik derfor efter råd fra en advokat til ToldSkat. De billige varer var altid friske og gode. De fik disse varer leveret hver uge. Han husker ikke i dag, om T.4 gav udtryk for, at betalinger for de billige varer skulle ske til tiltalte, således som det fremgår af referatet af afhøringen den 13. juli 1999. T.4 og T.3 ejede i fællesskab forretningen i Fjordby. Der var et par kvindelige medhjælpere i forretningen. Hans månedsløn var på ca. 11.000 kr. Han skulle også have en procentdel af omsætningen, hvilket han imidlertid aldrig fik. Det er muligt, at indehaverne foreslog, at løntillægget skulle være sort. Han husker ikke, hvem N.N. Frugts fakturaer var stilet til. Han mener dog, at de var stilet til forretningens adresse i Fjordby. Det var ikke N.N. Frugt, der havde leveret de juletræer, der blev solgt uden om kassen i december 1995. Da tiltalte overtog forretningen, blev priserne sat op. Varerne var fortsat gode og friske.

V.4 har supplerende forklaret, at det mest var grønthandlere, der fik de billige varer. Han lavede til salgsafdelingen lister over de varer, der skulle sælges hurtigt. Han var sædvanligvis ikke med til at fastsætte prisen på disse varer, men det skete. Der var mange forskellige bonusordninger. Det var sælgerne, der administrerede bonusordninger i form af billige varer. Han er ikke klar over, om der forelå en klar aftale med T.3, T.4 og T.1. Han husker ikke, at hans kone i 1995 og 1996 ejede aktier i N.N. Frugt. Det var tiltalte, der købte varerne ind. M.M.-kæden havde en bonusordning, der gjorde, at kæden så til gengæld skulle betale fuld pris for varerne ved indkøbet. Han står meget uforstående over for, at der skulle være handlet sort i virksomheden. Vidnets løn var på ca. 25.000 kr. pr. måned.

V.5 har supplerende forklaret, at dagspriserne var tastet ind, når de begyndte at ringe til kunderne om salg. Der var to varegrupper for bananer. Var de brændt inde med gode bananer, kunne han flytte dem til den billigere varegruppe for bananer og dermed sælge dem billigere end til dagsprisen for 1. kvalitetsvarer. Der var også en fastpris i systemet for varenr. vedrørende de billige bananer. Han synes, at det kun var sjældent, at de havde dårlige bananer. Foreholdt faktura 4020 ekstrakten side 984, hvorefter der er solgt bananer til 5 kr. pr. kasse, har vidnet forklaret, at han ikke kan forklare, hvorledes der er solgt bananer til den pris. Eneste forklaring på denne pris må være, at bananerne har været meget dårlige. Overskydende varer blev ofte sat i kommission hos kunderne. Prisen i fakturaen blev da i første omgang sat til 0 kr. Hvis varerne blev solgt, blev der lavet en ny faktura. Foreholdt vidnets forklaring til politirapport af 3. april 2003, hvorefter man kunne fakturere til 0 eller 5 kr., har vidnet forklaret, at de varer, der blev solgt så billigt, var meget dårlige varer og blev leveret som et tilskud til gode varer til kunderne. Efter hans kendskab til T.3, T.1 og T.4 ønskede de ikke den type varer i deres forretninger. De ville dog acceptere billige varer af mindre god kvalitet, hvis de vidste det på forhånd Han har aldrig selv handlet med T.3. Det var mest vidnet eller V.9, der stod for salg til T.1 og T.4 . På fakturaer, hvor han fx. står som sælger, kunne der af tiltalte eller V.9 være tastet noget ind på forhånd. Salg af gode varer til fx. 5 kr. har han ikke selv kunnet gennemføre.

V.6 har supplerende forklaret, at V.4 kun betalte med check, ikke kontanter. Hun administrerede bonusordningerne, der var omsætningsbestemte.

V.7 har supplerende forklaret, at det skete, at T.3, T.4 og T.1 fik dårlige vårer. Det var ikke ofte. Foreholdt afhøring til politirapport den 3. april 2003 har vidnet forklaret, at den afhørende betjent må have misforstået ham. Han så ikke fakturaerne til kunderne, heller ikke på de dårlige varer.

V.9 har supplerende forklaret, at han ikke er bekendt med, at T.3, T.1 og T.4 fik varer uden beregning. Foreholdt vidnets forklaring til politirapport af 13. august 2003 har vidnet forklaret, at det er korrekt, at de tre kunder fik varer, der var faktureret til 0 kr. Han troede, at der senere skulle ske en afregning for disse varer. Det er jo ikke normalt, at give varer væk. Varerne kunne være almindelige gode varer. Det kunne også være overskudsvarer, der skulle sælges hurtigt, og varer af mindre god kvalitet. Gamle og dårlige varer kunne blive givet væk til kunderne. T.3, T.1 og T.4 afregnede med tiltalte eller bogholderiet. Det undrede ham, at de fik fuldgode varer, der var faktureret til 0 kr. Han og tiltalte havde skrivebord i det samme lokale. Vidnet var en del på lageret. Han har aldrig set T.3, T.1 eller T.4 aflevere konvolutter til tiltalte, eller set dem lægge konvolutter i tiltaltes skrivebordsskuffer. Fakturaerne var indrettet således, at hans navn var angivet vedrørende bestemte kunder. Reelt kunne der være tale om, at ordrer er indgået af en anden sælger, selv om han fremtrådte som sælger på fakturaen. Der skulle helst ryddes op i bananerne hver dag. En vare, der har været sendt ud til en anden kunde og sendt retur, er ikke en fuldgod vare.

V.8 har supplerende forklaret, at han ikke har set fakturaer med meget lave udsalgspriser, herunder til 0 kr. Han husker ikke, at han med tiltalte har drøftet, hvorledes svind bedst blev håndteret. Der var, så vidt han husker, fornuftig styr på tingene rent bogholderimæssigt. Oplysningerne til tiltaltes private selvangivelser fik han primært fra tiltalte selv. Han mener, at N.N. Frugts bogholder førte tiltaltes private bogholderi. Han har ikke opgjort tiltaltes og dennes ægtefælles privatforbrug for 1996. Han husker ikke, at skattevæsenet i 1998 har foretaget en nærmere revision af tiltaltes selvangivelse.

V.11 har supplerende forklaret, at han primært var sagsbehandler på sagen mod tiltalte, T.3 og T.1. ToldSkat i X-by tog sig af sagen mod T.4. Anmeldelserne i 1995 gav ikke anledning til efterforskning. Først i forbindelse med, at V-by Kommune i slutningen af 1996 startede kontrol op, blev sagen startet op i ToldSkat. Det indledende møde blev holdt med V-by Kommune den 20. februar 1997. T.3s regnskaber blev indkaldt, og de bekræftede mistanken om sort handel. Omfanget af 0-faktureringer blev opgjort. Sammenligningspriserne blev fundet i fakturaer til andre detailhandlende. Det blev tilstræbt at ligge på et lavt niveau. Foreholdt faktura 4467 ekstrakten side 851 har vidnet forklaret, at referencepriser er beregnet ud fra oplysninger fra N.N. Frugt. T.3 bestred ikke den rent tekniske talopgørelse, herunder grundlaget for referenceprisernes opgøreIse. Tiltalte blev den 23. september 1997 på et møde hos V-by Kommune foreholdt 0-fakturaerne. Det var den første kontakt med tiltalte. Der var en løbende dialog med T.3 og dennes revisor vedrørende den bebudede ændring af hans skatteansættelse. T.3 oplyste flere gange, at han havde nye oplysninger, og i marts 1999 blev der holdt et møde med T.3 og advokat H.H.. På mødet lagde T.3 kortene på bordet og fortalte herunder, at der var indgået aftale med tiltalte om sort betaling. T.3 fortalte, at den sorte afregning skete til almindelige en gros priser uden moms. Han oplyste ikke noget om, at der var tale om dårlige varer, der blev afregnet på denne måde. T.4 og T.1 lagde umiddelbart derefter også kortene på bordet. Sagen havde da fået en anden karakter, og der blev rettet henvendelse til politiet om bistand til sagen mod tiltalte. ToldSkat har derfor heller ikke foretaget en privat forbrugsundersøgelse for tiltalte. Man har ikke vedrørende tiltalte fundet grundlag for at foretage en selvstændig skønsmæssig ansættelse, idet T.3, T.1 og T.4s forklaringer vedrørende den indgåede aftale med tiltalte, og de på den baggrund foretagne beregninger er lagt til grund i sagen mod tiltalte. På den måde kan man sige, at ansættelsen vedrørende tiltalte er skønsmæssig. Det er hans opfattelse, at både T.3, T.1 og T.4 har forklaret, at det var almindelige en gros priser uden moms, der blev betalt til tiltalte, og at det var almindelige gode varer. Han kan ikke forklare, hvorfor der i opgørelsen vedrørende T.1 den 6. januar 1995 er anvendt en referencepris på clementiner på 170 kr. Han kan heller ikke forklare, hvorfor der vedrørende andre datoer er anvendt forskellige referencepriser i de to opgørelser. Forklaringen må dog være den, at referencepriserne må være taget fra forskellige sammenligningsfakturaer fra den samme dag. På det første møde med T.3 i juni 1997 fortalte T.3, at der var tale om en bonusordning og en etableringshjælp. T.3 fortalte også, at bananerne var af mindre god kvalitet. På mødet med tiltalte i september 1997 forklarede tiltalte også, at der var tale om mindre gode varer og en bonusordning. T.3 fastholdt sin forklaring indtil marts 1999. T.3 fremlagde i december 1998 bilag, der skulle dokumentere hans forklaring. Vidnet har ikke set dokumentation for T.3s påståede svind. Det er korrekt, at man på et tidspunkt i forbindelse med skønnet over T.3s udeholdte omsætning foretog et fradrag for svind. T.3 søgte i denne fase også at dokumentere, at han havde kørt med nogle meget billige tilbud. ToldSkat undersøgte ikke nærmere, hvilke priser han havde solgt til. Han er ikke i stand til at give nogen forklaring på de fradrag i T.3s opgørelse, der er angivet med "afregning kommissionsvarer". Vidnet har aldrig drøftet kommissionsvarer med T.3. På mødet den 31. marts 1999 oplyste T.3, at T.1 og T.4 var villige til at afgive forklaring. På mødet blev det tilkendegivet, at hvis der blev rejst sag mod andre, og disse sager blev tabt, så ville man ikke efterfølgende ændre grundlaget over for T.3. ToldSkat accepterede dermed at lægge T.3, T.1 og T.4s forklaringer om sort afregning til grund. T.3 fastholdt dog, at kartoflerne var købt til ekstra lave priser. Denne forklaring har ToldSkat set bort fra. T.3 var fortsat ikke tilfreds med ToldSkats ændrede skatteansættelse, idet han fastholdt, at omsætningen af de "sorte" varer ikke var udeholdt. Det er blevet lagt til grund, at de "sorte" betalinger kun er sket til tiltalte og ikke andre inden for aktionærkredsen. N.N. Frugts dækningsgrader har ikke haft nogen betydning for ansættelsen i forhold til tiltalte. Han er faktisk ikke klar over, hvordan N.N. Frugt har håndteret svind. Det er blot noteret, at forklaringen herom ikke er sandsynlig.

V.2 har supplerende forklaret, at han har udarbejdet opgørelser over sorte betalinger vedrørende T.4 Han benyttede de referencepriser, V-by Kommune havde fundet frem til. T.4 blev indkaldt til møde med ToldSkat den 4. maj 1999. T.4 og hans advokat ønskede en forhandlingsløsning, hvorefter han også momsmæssigt skulle godskrives de sorte betalinger. Det kunne ToldSkat ikke acceptere, og T.4 ønskede så ikke at udtale sig. Vidnet havde ikke efterfølgende møde med T.4. T.4 er ikke kommet med indsigelser mod opgørelsesmetoden. Han havde ikke N.N. Frugts fakturaer, derfor anvendte han de beregnede gennemsnitsprise for 1995 i opgørelsen for 1996.

V.12 har forklaret, at han er disponent et firma, der importerer frugt og grønt. Han har handlet med N.N. Frugt. I 1995-1998 har han som også på nuværende tidspunkt stået for indkøb og salg. Der indkøbes både efter forudbestillinger og uden. Ca. halvdelen er solgt på forhånd. Holdbarheden afhænger af varernes friskhed, når de kommer hjem. Holdbarheden kendes ikke altid på forhånd. Skader på varene kan ikke undgås, og nogle varer står for længe på lager og er derfor ikke helt gode. Overskudsvarer leveres ofte meget billigt til kunderne. Også dårlige varer skilte man sig af med på denne måde. Det sker jævnligt. Det er for dyrt at aflevere disse varer på lossepladsen.

V.3 har supplerende forklaret, at han har udarbejdet skemaet vedrørende T.3, bilag 3 ekstrakte side 237 ff. N.N. Frugt afleverede det fakturamateriale, der var grundlaget for beregningen af referencepriserne. Han har ikke udarbejdet opgørelser for 1996 for så vidt angår T.3, og han er således ikke bekendt med, om ToldSkat har haft referencefakturaer fra 1996.

T.1 har supplerende forklaret, at han navnlig købte sort af tiltalte for at skaffe flere kunder. Han foreslog tiltalte en anden pris, da N.N. Frugts priser ikke var konkurrencedygtige. Tiltalte foreslog da, at de kunne handle sort. De sorte priser blev aftalt fra gang til gang. Det var stort set gode varer hver gang, han købte sort. Nogle varer skulle sorteres. Han kunne også få halvdårlige varer til normal pris. Han fik også varer i kommission, hvor afregningen skete sort, idet han aldrig fik en faktura på disse varer. Han har ikke selv ført regnskab med, hvor meget han har betalt sort til tiltalte. Han har ikke fået nogen bonus af N.N. Frugt, og har heller ikke drøftet en sådan med tiltalte. Han husker ikke, at han før afhøringen i sommeren 1999 havde talt med T.3 og T.4 om sagen. Tæt på domsforhandlingen deltog han i et møde med de to og advokat H.H.. Han fastholdt, at en kasse bananer sædvanligvis kostede 100 kr. udover de fakturerede 5 kr. De sorte afregninger skete til tiltalte på kontoret eller i hans private hjem. Han har også til V.9 og O.O. afleveret kuverter med kontanter til tiltalte uden dog at fortælle, hvad kuverterne indeholdt.

Landsrettens begrundelse og resultat

ToldSkats opmærksomhed på, at der kunne være tale om at T.3, T.1 og T.4 afregnede sort i forbindelse med deres indkøb af varer hos tiltalte, var affødt af den henvendelse, som vidnet V.1 rettede til politiet. og ToldSkat. Ifølge vidnets oplysninger var der tale om sort betaling for varer, der ifølge salgsfakturaerne var angivet med enten symbolsk lave priser eller 0 kr. Da ToldSkat gennemgik det relevante bilags - og regnskabsmateriale vedrørende N.N. Frugt og de tre aftagere af varer, blev der fundet en del salgsfakturaer med symbolsk lave priser eller med en 0 kr. angivelse. Regnskabsmaterialet underbyggede således vidnets forklaring, men de tre aftagere benægtede, at der var tale om sort afregning. Disse forklaringer blev senere i forløbet ændret, og det blev erkendt, at der var afregnet sort til tiltalte som oplyst af vidnet.

Det er ikke godtgjort, at ToldSkat med hverken T.3, T.1 eller T.4 har indgået direkte eller indirekte aftaler, som har kunnet påvirke dem til at ændre forklaring og erkende, at der havde været tale om sort handel med tiltalte. Det forhold, at T.3, T.1 og T.4 ved at oplyse om, at der var betalt beløb ud over de fakturerede lave priser, derved reducerede de beløb, de selv havde udeholdt af deres selvangivne indtægter, følger af de skatteretlige regler og er ikke afhængig af, at der indgås aftaler herom med ToldSkat. Landsretten finder ikke, at det nævnte forhold i sig selv giver grundlag for at betvivle rigtigheden af deres forklaringer om sort handel.

Efter det anførte og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det herefter også efter bevisførelsen for landsretten, at der af T.3, T.1 og T.4 er betalt T.2 beløb ud over de fakturerede priser.

Det lægges efter de afgivne forklaringer til grund, at alene tiltalte var ansvarlig for den handel, der gav grundlag for de sorte afregninger, og at afregninger er tilgået ham personligt uden om N.N. Frugts øvrige aktionærer, hvorfor han er strafferetlig ansvarlig for den samlede udeholdte indtægt og skal beskattes af samtlige udeholdelser, selv om han ikke var eneaktionær i N.N. Frugt.

ToldSkats beregning af den udeholdte indtægt er beregnet på baggrund af en sammentælling af samtlige 0 fakturaer og fakturaer til symbolske beløb fra N.N. Frugt til T.3, T.1 og T.4 for 1995-1996. Tiltalte har ikke haft indvendinger mod resultatet af denne sammentælling. Den omstændighed, at der ikke selvstændigt for N.N. Frugt er foretaget en gennemgang af regnskabsmateriale og foretaget en række kontrolberegninger vedrørende svind, kalkuleret omsætning, bruttoavance og privatforbrug, kan bl.a. på den anførte baggrund ikke føre til, at den foretagne beregningsmetode, hvormed de udeholdte beløb er beregnet, kan anses behæftet med en sådan grad af usikkerhed, at ToldSkats manglende gennemgang af N.N. Frugts regnskabsmateriale mv. i sig selv skulle kunne føre til frifindelse.

T.3 og T.4 har forklaret, at de sorte afregninger skete til almindelige dagspriser uden moms, dog har T.3 forklaret, at prisen på kartofler var lavere. T.1 har forklaret, at han ikke afregnede til almindelige dagspriser, idet han fx. aldrig havde givet mere end l00 kr. oven i fakturaprisen for en kasse bananer. De har alle forklaret, at de varer, der blev afregnet sort, for en stor dels vedkommende var bananer og kartofler. På den anførte baggrund er der grundlag for at modificere ToldSkats udgangspunkt om, at der skulle være betalt til normale priser.

T.3, T.1 og T.4 har også forklaret, at det i reglen var gode varer, men det kunne også være varer, som tiltalte havde fået i overskud eller som var af mindre god kvalitet. Det er ved bevisførelsen godtgjort, at det er almindeligt inden for branchen at sælge sådanne varer til lave priser, og eventuelt at give dem væk som tilgift til andre varer. Det er også godtgjort, at priserne inden for branchen er meget svingende og stærkt afhængige af udbud og efterspørgsel. Det er også godtgjort, at nogle af de referencepriser, der er anvendt af ToldSkat i beregningerne over de udeholdte beløb, har været forskellige, selv om der har været tale om varesalg samme dag. Det er endeligt af V.2 forklaret, at han i opgørelsen af T.4s udeladelser for 1996 har anvendt referencepriser fra 1995 og også har anvendt skøn i stedet for referencepriser.

Uanset det anførte finder landsretten, at der er ført bevis for, at tiltalte har udeladt indtægter, der i hvert fald varer til 60% af den beregning, der er foretaget af ToldSkat.

Som følge af det anførte reduceres de opgørelser, der er udarbejdet over de udeholdte indtægter, herefter med 40%, hvorved det udeholdte beløb kan opgøres til 2.160.129 kr., svarende til unddragne skatter på 669.120 kr.

Med den anførte ændring tiltrædes det herefter, at tiltalte er fundet skyldig i den rejste tiltale.

Efter størrelsen af det unddragne beløb findes frihedsstraffen passende at kunne nedsættes til 5 måneder.

Tillægsbøden nedsættes som en konsekvens af den foretagne ændring til 650.000 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 60 dage.

Tiltalte indgav selvangivelser med urigtige angivelser vedrørende de indkomstår, der er omfattet af tiltalen, i juni 1996 og 1997. ToldSkat blev allerede i oktober 1995 gjort opmærksom på, at der blev afregnet sort til tiltalte, men han blev først sigtet i september 1999, hvorefter der forløb mere end tre år, før tiltale blev rejst. Der er ikke grundlag for at antage, at den lange sagsbehandlingstid skyldes tiltaltes forhold. Under disse omstændigheder gøres frihedsstraffe betinget alene på vilkår, at tiltalte ikke begår nyt strafbart forhold i prøvetiden.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at frihedsstraffen nedsætte til fængsel i 5 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af,

at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tillægsbøden nedsættes til 650.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.