Dato for udgivelse
15 jul 2005 11:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29. juni 2005
SKM-nummer
SKM2005.316.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, B-3814-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Skat
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift + Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Skøn, negativt, privatforbrug, tatovør
Resumé

Sagsøgeren havde været momsregistreret for drift af en tatoveringsforretning i indkomstårene 2002 og 2003. Sagsøgeren havde ikke indsendt regnskabsmateriale til myndighederne. Sagsøgeren havde på et møde med politiet i januar 2003 oplyst, at hun drev virksomheden med en ansat. Politiet havde i forbindelse med mødet konstateret tilstedeværelse af flere meget dyre effekter på sagsøgerens bopæl. Skattemyndighederne havde på baggrund af en privatforbrugsopgørelse og oplysningen til politiet foretaget en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar og tilsvar af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for indkomstårene 2002 og 2003. Sagsøgeren gjorde gældende, at virksomheden var videreoverdraget i august 2002 og aldrig havde haft en ansat, at effekterne tilhørte sagsøgerens kæreste, og at hendes fader havde ydet hende lån. Landsretten lagde vægt på, at sagsøgerens oplysninger om den ansatte var understøttet af andre oplysninger i sagen. Endvidere var sagsøgerens privatforbrug negativt med et meget betydeligt beløb, kæresten var uden beskæftigelse og der var ikke dokumenteret noget familielån. På denne baggrund fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn over moms- og A-skattetilsvar. Ministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Momsvejledningen 2005-2 T.4.2

Henvisning

A-skattevejledningen 2005-2 K.2.2

Parter

A
(advokat Per Frydenreim Møller)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Astrup Madsen)

Afsagt af landsdommerne

M. Levy, Gunst Andersen og Mads Østergaard (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 23. december 2004, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hendes tilsvar af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for indkomståret 2002 nedsættes med 76.320 kr., at hendes tilsvar af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for indkomståret 2003 nedsættes med 42.230 kr., samt at hendes momstilsvar for perioden 1. marts 2002 til 31. marts 2003 nedsættes med 141.238 kr., subsidiært at det samlede tilsvar af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag og momstilsvaret nedsættes med et mindre beløb.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens hæftelsesansvar for A-skat i perioden 1. april 2002 til 31. maj 2003 og momsafgiftstilsvar for perioden 1. marts 2002 til marts 2003 hjemvises til fornyet behandling hos skatte- og afgiftsmyndighederne.

Sagens omstændigheder

Den 28. maj 2003 anmodede ToldSkat sagsøgeren om at indsende det fulde regnskabsmateriale vedrørende virksomheden H1, der var registreret som tilhørende sagsøgeren. ToldSkat ønskede at gennemgå virksomhedens moms- og lønningsregnskab for perioden 1. januar 2002 til 28. maj 2003. Sagsøgeren reagerede ikke på henvendelsen, hvorfor ToldSkat den 10. juli 2003 traf afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar i perioden 1. marts 2002 til 31. marts 2003 samt skønsmæssig fastsættelse af indeholdelsespligtig A-skat for 2002 og 2003, idet det ved afgørelsen var lagt til grund, at der i sagsøgerens virksomhed var ansat en medarbejder. Sagsøgeren indbragte afgørelsen for Landsskatteretten. Af Landsskatterettens afgørelse af 30. september 2004 fremgår bl.a.:

"...

Klagen vedrører

Der klages over en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens momstilsvar samt over, at det er blevet pålagt indehaveren at indeholde A-skat m.v. af løn til en ansat.

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperiode 1. marts 2002 - 31. marts 2003

ToldSkat har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens momstilsvar med 141.238 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2002

ToldSkat har skønsmæssigt ansat A-skat mv. for perioden 1. april 2002 - 31. december 2002 til 76.320 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2003

ToldSkat har skønsmæssigt ansat A-skat mv. for perioden 1. januar 2003 - 31. maj 2003 til 42.230 kr.

Landskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.,

Sagen har været forhandlet med Landsskatterettens sagsbehandler.

Generelle oplysninger

Virksomhedens aktivitet består af tatovør- og piercingarbejde. Virksomheden er anmeldt til registrering den 1. marts 2002 og er drevet som en personligt ejet virksomhed.

ToldSkat har den 12. maj 2003 modtaget en meddelelse fra Politiet, der i anden sammenhæng har haft en samtale med indehaveren. I den forbindelse er der fremkommet oplysninger om indehaverens forretning.

ToldSkat har efterfølgende foretaget et uanmeldt kontrolbesøg den 27. maj 2003 på virksomhedens adresse. Da der ikke blev mødt nogen på adressen, blev regnskabsmaterialet i stedet for indkaldt, hvilket virksomheden ikke har reageret på.

Momstilsvar i afgiftsperioden 1. marts 2002 - 31. marts 2003

Sagens oplysninger

Der er ikke indsendt momsangivelser for perioden 1. juli 2002 til 31. marts 2003. For denne periode blev virksomhedens angivelser derfor foreløbigt fastsat.

ToldSkat har gennemgået indehaverens privatforbrug og sammenholdt dette med virksomhedens såvel indgivne som foreløbigt fastsatte angivelser. Beregningen af privatforbruget for indkomståret 2002 har ToldSkat opgjort til -560.074 kr.

Beløbet er fremkommet som følger

Formuebevægelser

133.742 kr.

Indtægter hidrørende salg af bil

50.000 kr.

Private udgifter til indbo, bil og husleje

-490.000 kr.

Virksomhedens udgifter til husleje, løn og istandsættelse af lokaler

-253.816 kr.

Samlet privatforbrug

-560.074 kr.

På baggrund af indehaverens negative privatforbrug er de foreløbige fastsættelser skønnet at være sat for lavt. ToldSkat har derfor forhøjet virksomhedens omsætning til 800.000 kr. Beløbet er fastsat ud fra, at omsætningen som minimum skal kunne dække ovenstående udgifter, samt indkøb af de varer der skal medgå til tatovørens arbejde, samt et vist udvalg af piercingsmykker.

Da der ikke er tale om en meget omkostningstung branche, men derimod en branche hvor udgifterne hovedsageligt består af tatovørens arbejdsløn, er en momskoefficient på 60 % anset for værende rimelig.

Indehaverens indbo er besigtiget af politiet, og det er politiets oplyste priser, der er anvendt. Købsprisen på bilen er oplyst fra vurderingssekretariatet - ToldSkat - og er således ikke den reelle købspris.

Virksomheden har ikke reageret på det fremsendte forslag til afgørelse, hvorefter ToldSkat har fremsendt en endelig afgørelse.

ToldSkats afgørelse

På baggrund af indehaverens privatforbrug er momstilsvaret forhøjet skønsmæssigt for perioden 1. marts 2002 til 31. marts 2003 således:

Udgående afgift

260.000 kr.

Indgående afgift

104.000 kr.

Momstilsvar i alt

156.000 kr.

Da der allerede var angivet 39.840 kr. i udgående moms, herunder foreløbige fastsættelser på kr. 37.000 og 25.078 kr. i indgående moms, fratrækkes disse beløb i ovenstående opgørelse, hvorefter det manglende angivet momstilsvar herefter er opgjort til 141.238 kr.

Det er bemærket, at det over for ToldSkat to gange telefonisk er oplyst, at der ikke foreligger nogen skriftlig overdragelsesaftale, hvilket ikke er i overensstemmelse med indehaverens oplysning i klageskrivelsen om, at der skulle foreligge et mindre dokument.

For så vidt angår indehaverens oplysning om, at hendes privatforbrug er finansieret af penge fra hendes fader, er der henset til, at dennes indkomst alene er på 150.000 kr. før skat, ligesom hans formue ikke er faldet fra indkomståret 2001 til indkomståret 2003, men derimod steget.

Indehaverens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens momstilsvar ikke anerkendes.

Af klagen til Landskatteretten fremgår følgende:

"Det overordnede svar til landsskatteretten på både sagsfremstillingen og afgørelsen fra ToldSkat af 10. Juli 2003 er, at forretningen der er sat som udgangspunkt for beregningen af alle tallene, er solgt med overtagelsesdato d. 1 Aug. 2002.

Afmeldelseserklæring af CVR nr. og indgivelse af momsopgørelse, blev for begge deles vedkommende fremsendt til ToldSkat primo Aug. 2002, hvilket de bestrider og anfører at de aldrig har modtaget.

Desværre kan jeg p.t. efter min ulykke ikke finde kopi af de papirer der har været i sagen!

Men at dette er sandt, vil undertegnede under ed til enhver tid stå inde for og hvad den økonomiske del angår, blev overdragelsen foretaget uden kontante midler, da forretningen var nødlidende.

En egentlig stor og forkromet aftale blev derfor ikke lavet ved overdragelsen, da der ikke var kontante midler involveret, men var blot 3 linier på et stykke papir om overdragelsen havde fundet sted. 1. August 2002, til brug for ny ejers videre fremfærd overfor myndigheder og udlejer.

Forretningen blev overtaget i marts 2002 og beregning af moms fra 1. kvt. (1-04 - 30-06) er indgivet rettidigt til ToldSkat og udviser så lille en omsætning, at de tal der efterfølgende er lagt til beregning for kravene også er skudt helt over målet, uanset pågældende afståelse af forretningen pr. 1. Aug. 2002.

Ang. privatforbrug har undertegnede levet af lån og arveforskud fra min far gennem det sidste 1 1/2 år og har dermed ikke belastet samfundet med en krone i støtte af nogen art, hvorfor denne hetz mod min person er helt uforståelig. (Man går kun efter personen og slet ikke bolden)

Til det overordnede svar kan tilføjes, at undertegnede i juni 2003 har været udsat for en voldsom trafikulykke, har ligget i koma og først for nylig er udskrevet fra hospitalet.

Dette bevirker, at jeg formentlig resten af livet vil være præget af hukommelsessvigt, extrem træthed, nedsat førlighed og dermed aldrig kommer til at fungere normalt i forhold til arbejdsmarkedet m.h.t. til dagligdagen og indtjeningsevnen.

Dette var de overordnede argumenter som svar på afgørelse og sagsfremstilling og jeg vil så på s.2 ganske kort forsøge og besvare nogle enkelte angreb/udtalelser i samme.

Undertegnede ønsker om nødvendigt, at møde i Landsskatteretten ved afgørelsen og vil så søge om omkostningsgodtgørelse til advokat /sagkyndig bistand, da jeg p.g.a. min sygdom ikke kan klare dette pres der uretmæssigt lægges på min person.

Kommentarer til Afgørelse & Sagsfremstilling:

1. At der ikke er indgivet momsopgørelser siden 1. Aug. 2002 og at undertegnede ikke har reageret på breve fremsendt til forretningen, er selvklart fordi den blev overdraget nævnte dato og år og der ingen kontakt har været med "køber" siden hen.

2. Mit privatforbrug gennem det sidste Ca. 11/2 år har været betalt gennem lån og arveforskud af min far, da jeg ikke har haft andre steder og henvende mig.

3. Den korte drift af forretningen, med de penge ( ca. 40.000 kr. ) det har kostet at drive den i den korte periode på 5 mdr. er tilsvarende lånt af min far!

4. At ToldSkat har været på besøg og ikke truffet nogen på adressen ca. 10 mdr. efter undertegnede har afhændet samme og derefter fremsender breve til samme adresse velvidende at den var lukket ved deres kontrolbesøg, må stå for ToldSkats regning og ikke undertegnedes.

5. Ansatte har der aldrig været i min 5 mdr.s driftperiode, da det jo var en forretning jeg selv skulle forsøge og få stablet på benene, mens jeg sideløbende modtog lærdom i piercing og tatovering, hvilket nok set i bakspejlet, var en af årsagerne til jeg aldrig kom rigtig i gang

Så en ansat ved navn CC og en Internetside om han har været ansat i 3 år kan jeg ikke stå inde for.

Formentlig må denne side være oprettet i den tidligere ejers driftperiode og hvis man kigger godt efter på nettet, så er der vidst mange brancher der benytter sig af denne form for markedsføring, uden personen eller personerne nogensinde har været ansat i virksomheden, men udelukkende bruger det som lokkemad m.h.t. kundetiltrækning!?

6. Min fulde forklaring til Politiet har jeg i dag svært ved og huske i alle sine enkeltheder, men er det mon helt unormalt at man føler sig meget presset i en sådan situation og ikke helt er herre over sine udtalelser, når man ikke har forstand på helheden og sammenhængen i de anklager der pludselig bliver rettet mod ens person!?"

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan de statslige Told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, når størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 12 i bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven, hvoraf det blandt andet fremgår, at bogføringslovens krav skal opfyldes. For at et regnskab kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af afgiftstilsvaret, må det således som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 1006 af 23. december 1998, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999.

Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbyggede af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at A har afmeldt virksomheden fra registrering pr. 1. august 2002. ToldSkat har ikke modtaget afmeldelse af virksomheden, ligesom der ikke er fremlagt skriftlig aftale i forbindelse med overdragelse af virksomheden. Der er ligeledes henset til indehaverens egne oplysninger om sit ejerforhold til virksomheden og oplysningen om, at der har været en ansat.

A anses således at have drevet virksomheden i den omhandlede afgiftsperiode, og retten har ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger fundet grundlag for, at ændre det af ToldSkat med rette udøvede skøn over virksomhedens afgiftstilsvar.

Landsskatteretten stadfæster ToldSkats afgørelse.

A-skat vedrørende ansat

Sagens oplysninger

Det fremgår af virksomhedens registreringspapirer, at virksomheden ikke er anmeldt til registrering for indeholdelse af A-skat mv. Indehaveren har over for politiet anført, at hun drev en tatovørforretning, og at hun havde en ansat tatovør.

ToldSkats afgørelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten i medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Den der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter § 11 eller indeholder denne med for lavt beløb er over for de statslige told- og skattemyndigheder umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 3.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

ToldSkat har ved søgning på internettet på Goggle.com konstateret, at en person har været ansat i 3 år i virksomheden, og at der ikke har eksisteret andre virksomheder ved dette navn i .... ToldSkat har derfor antaget, at den pågældende person må have været ansat i virksomhedens fulde levetid.

På denne baggrund har ToldSkat ansat lønudgiften til personen som værende ikke mindre end 100 kr. i timen. Arbejdstiden er fastsat til 8 timer om dagen x 200 arbejdsdage om året. ToldSkat har herefter opgjort antallet af arbejdsdage i 2002 og 2003 til henholdsvis 150 dage og 83 dage. A-skatten er opgjort således:

Indkomståret 2002

En ansat til 100 kr. i timen, 8 timer om dagen i 150 dage medfører en skattepligtig indtægt på 120.000 kr.

AM-bidrag mv. (8 + 1) 9 % af 120.000 kr. udgør 10.800 kr. A-skat 60 % af (120.000 kr. = 10.800 kr.) udgør 65.520 kr.

Samlet ikke indeholdt A-skat mv. for indkomståret 2002 er herefter opgjort til 76.320 kr.

Indkomståret 2003

En ansat til 100 kr. i timen, 8 timer om dagen i 83 dage medfører en skattepligtig indtægt på 66.400 kr.

AM-bidrag mv. (8 + 1) 9 % af 66.400 kr. udgør 5.976 kr. A-skat 60 % af (66.400 kr. = 5.976 kr.) udgør 36.254 kr.

Samlet ikke indeholdt A-skat mv. for perioden 1. januar - 31. maj 2003 er således opgjort til 42.230 kr.

Indehaverens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at indehaveren ikke er pligtig at indeholde A-skat mm., idet der ikke har været en ansat.

Der henvises i øvrigt til indehaverens brev, citeret ovenfor.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, i forbindelse med denne udbetaling indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

I henhold til kildeskattelovens § 43 henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Retten finder det på baggrund af de foreliggende oplysninger godtgjort, at der har været en ansat i virksomheden, hvorfor det er med rette, at ToldSkat har pålagt indehaveren at indeholde A-skat mv. af en skønsmæssigt fastsat lønindkomst.

Landsskatteretten stadfæster ToldSkats afgørelse."

Det fremgår af skrivelser af 6. maj og 14. august 2002 fra R1 Forsikring A/S, at sagsøgerens fader, BB, i anledning af en arbejdsulykke fik udbetalt en samlet forsikringssum på 252.435,38 kr. fra selskabet i 2002. Endvidere fremgår det af en skrivelse af 23. september 2004 fra R2 Forsikring, at han i 2002 og 2004 i samme anledning fik udbetalt forsikringssummer på i alt 452.609,24 kr. fra dette selskab.

Af en svensk prisliste fra 2000-2001 vedrørende bl.a. udstyr til TV (bilag 9) fremgår, at produktnummeret PDK-4006 vedrører vægophæng til et Pioneer 40" plasmaskærm, og at ophæng til 50" plasmaskærm af samme mærke har produktnummer PDK-5006E. Under politiets ransagning på sagsøgerens bopæl blev der ifølge politiets rapport herom konstateret et ca. 50" stort plasma farve TV af mærket Pioneer, der var ophængt med bøjle mærket PDK-4006.

Sagsøgte har i sit svarskrift af 1. februar 2005 opfordret sagsøgeren til at fremlægge regnskabsmateriale vedrørende den af sagsøgeren drevne virksomhed. Endvidere er sagsøgeren opfordret til at konkretisere de rejste indsigelser mod skattemyndighedernes opgørelse over privatforbrug, herunder at fremlægge fakturaer vedrørende indbo, kopi af lejekontrakt samt købekontrakter vedrørende de registrerede personbiler. Endelig er sagsøgeren opfordret til at fremlægge dokumentation vedrørende lån fra faderen samt ved fremlæggelse af f.eks. overdragelsesaftale, afmeldelse over for el-, gas- og vandleverandører m.v. at dokumentere, at virksomheden i midten af 2002 blev overdraget til tredjemand eller lukket.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A og BB.

A har forklaret, at hun i 2003 var udsat for en trafikulykke, som har medført hukommelsestab. Hun flyttede sammen med sin daværende kæreste, AM, i 1998. Hun var da 17 år og uden indtægt. AM var rocker og havde mange penge. Han var også uden beskæftigelse. AM forsørgede hende - også da han var varetægtsfængslet ved årsskiftet 2002/2003. De boede sammen på adressen .... AM betalte huslejen. AM havde tillige en lejlighed i ..., hvor han havde folkeregisteradresse, fordi han ikke ønskede at opgive lejligheden, som han havde fremlejet til tredjemand. AM havde købt alle de effekter, som politiet registrerede i forbindelse med ransagningen. Han havde også købt en hest til hende.

Tatovørforretningen fik hun som gave af AM. Hun var ikke selv uddannet tatovør, men kunne lave piercinger. Derfor var der kun få kunder. Hun overtog forretningen fra den tidligere ejer CC. Hun kom i forretningen, mens han var indehaver, men hun kendte ham ikke særlig godt. Det var hendes tanke, at der skulle ansættes en tatovør. Det blev imidlertid ikke til noget. Efter 4 måneder afhændede hun forretningen. Hun ved ikke til hvem, idet det var noget, AM ordnede. Hun ved ikke, om forretningen rent faktisk blev drevet videre, eller om den lukkede. Hun forsøgte at afmelde forretningen adskillige gange, hvilket ToldSkat afslog, fordi de hævdede, at hun havde relationer til rockermiljøet.

Hun havde ikke forstand på regnskaber. Det var en af hendes bekendte ved navn JJ, der stod for regnskaber, momsangivelser m.v. Efter JJ blev syg, blev der ikke indgivet regnskaber eller momsangivelser. JJ var i besiddelse af alle de papirer m.v., der vedrørte forretningen. Hun ved ikke, hvor papirerne er blevet af.

Grunden til, at hun under ransagningen urigtigt fortalte, at hun var indehaver af en tatovørforretning med en ansat, var, at politiet gik meget op i, hvordan hun havde anskaffet de på ejendommen beroende effekter.

Hun har løbende lånt penge af sin far - nogle tusinde kroner ad gangen. Hun afdrager af og til på gælden.

BB har forklaret, at han i 2002 og 2004 fik udbetalt ca. 700.000 kr. i anledning af en arbejdsulykke, som han havde været udsat for. På udbetalingstidspunktet havde han ingen gæld af betydning, og størstedelen af det udbetalte beløb er fortsat i behold. I 2002 og 2003 lånte sagsøgeren løbende penge af ham. De enkelte lån beløb sig til mellem 2.000 kr. og 20.000 kr. Han er ikke klar over, hvor meget hun har lånt i alt. Der foreligger intet lånedokument. Sagsøgeren betaler af og til af på lånet. De foretagne hævninger til sagsøgeren fremgår af kontoudtog.

Parternes procedure

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøgeren har gjort gældende,

"...

at

det på sagsøgers og AMs fælles bopæl beroende indbo tilhørte AM alene,

 

at

sagsøger hverken havde eller havde haft indtægter, der kunne have finansieret indkøb af sådanne forbrugsgoder eller sådan levevis i øvrigt,

 

at

sagsøgtes skønsmæssige ansættelse af sagsøgers privatforbrug derfor er behæftet med fejl,

 

at

sagsøger ikke har haft et privatforbrug, udover det sagsøger har dækket ved lånefinansiering,

 

at

grundlaget for sagsøgtes skønsmæssige ansættelse af sagsøgers privatforbrug er utilstrækkeligt i henseende til fastlæggelse af ejerskabet til de vurderede aktiver og selve vurderingen,

 

at

sagsøger i en periode af ca. 4 måneder i 2002 drev en tatoveringsforretning,

 

at

forretningen var overtaget på forpagtningslignende vilkår,

 

at

forretningen, da driften var underskudsgivende, blev opgivet af sagsøger og tilbagegivet til bortforpagteren,

 

at

sagsøger grundet ukendskab til momsreglerne fejlagtigt forblev momsregistreret, også efter at driften i tatoveringsforretningen var opgivet,

 

at

grundlaget for den antagelse at sagsøger har drevet momspligtig virksomhed, udover den af sagsøger erkendte periode, er utilstrækkeligt,

 

at

sagsøger i den korte periode hun drev tatoveringsforretningen ikke beskæftigede ansatte,

 

at

grundlaget for den antagelse at sagsøger har drevet virksomhed med ansatte lønmodtagere er utilstrækkeligt,

 

at

grundlaget for skønsmæssigt at fastslå sagsøgers manglende opfyldelse af pligt til indeholdelse af bidrag og A-skat er utilstrækkeligt,

 

at

sagsøgtes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers tilsvar af A-skat, AM og SP-bidrag med kr. 76.320 for indkomståret 2002 og med kr. 42.230 for indkomståret 2003, samt sagsøgers momstilsvar for perioden 1. marts 2002 - 31. marts 2003 med kr. 141.238, skal tilsidesættes.

..."

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at skatte- og afgiftsmyndighederne forgæves har indkaldt sagsøgerens regnskabsmateriale for 2002 og 2003. Dette materiale er ubestridt ikke fremkommet. Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, at de statslige told- og skattemyndigheder kan ansætte størrelsen af virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, når tilsvaret ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens momsregnskaber. Det udøvede skøn har støtte i den af myndighederne udarbejdede privatforbrugsopgørelse.

Sagsøgeren har anerkendt at have drevet tatoveringsvirksomheden H1 i ... i 4 måneder i 2002. Det er ikke dokumenteret, at sagsøgeren efter de 4 måneders drift har videreoverdraget virksomheden. Tværtimod har sagsøgeren over for Politiet i januar 2003 oplyst, at hun fortsat drev den omhandlede tatoveringsvirksomhed med en ansat.

Sagsøgerens egne oplysninger om, at hun har levet af lån fra sin far, er udokumenteret og kan ikke lægges til grund. Der er hverken dokumenteret nogen låneaftale eller pengeoverførsler. Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger om faderens økonomi, f. eks. om faderen havde gæld, som erstatningen er anvendt til betaling af. Det følger af fast retspraksis, at der gælder en skærpet bevisbyrde for eksistensen af lån optaget hos familiemedlemmer.

Det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at den af skattemyndighederne fastsatte skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret for perioden 1. marts 2002 til 31. marts 2002 på 141.238 kr., som Landsskatteretten stadfæstede, kan tilsidesættes som fastsat på urigtigt grundlag eller som åbenbart urimelig, og sagsøgte har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgte har vedrørende den skønsmæssigt fastsatte A-skat gjort gældende, at det som anført ovenfor følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, at de statslige told- og skattemyndigheder kan ansætte størrelsen af virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, når tilsvaret ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber. Sagsøgeren har haft en ansat ved navn CC i perioden fra virksomhedens opstart til 31. maj 2003. Sagsøgeren har selv over for politiet i januar 2003 oplyst, at hun fortsat drev virksomheden, og at hun havde en ansat. Dette er bestyrket ved en objektiv søgning på Internettet, hvor en person ved navn CC oplyser, at han har været ansat hos H1 i .... Sagsøgernes udgifter til den ansatte CC skal betragtes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Sagsøgeren er med rette i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, blevet pålagt et hæftelsesansvar for den A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag, der påløb i perioden 1. april 2002 til 31. maj 2003. Sagsøgeren har udvist forsømmelighed ved ikke at have indeholdt A-skat m.v., idet sagsøgeren selv har betegnet CC som ansat, hvorfor der helt åbenbart er pligt til at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at det af skattemyndighederne fastsatte skønsmæssige hæftelsesansvar på henholdsvis 76.320 kr. for indkomståret 2002 og 42.230 kr. for indkomståret 2003, som Landsskatteretten stadfæstede, kan tilsidesættes som fastsat på urigtigt grundlag eller som åbenbart urimeligt, og sagsøgte har bestridt, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde.

Det må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, at sagsøgtes provokationer ikke er imødekommet.

Såfremt landsretten måtte finde det godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af hæftelsesansvaret og momstilsvaret helt eller delvist er foretaget på et urigtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, må den subsidiære påstand om hjemvisning tages til følge.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren har ikke indsendt regnskabsmateriale for virksomheden H1 eller dokumenteret overdragelse af virksomheden, men over for politiet i januar 2003 oplyst, at hun drev virksomheden med en ansat tatovør, hvilket også andre oplysninger i sagen understøtter rigtigheden af.

Sagsøgerens privatforbrug har været negativt med et meget betydeligt beløb, og hun har forklaret, at hendes daværende samlever, AM, var uden beskæftigelse. Lån fra hendes fader er ud over hans forklaring ikke dokumenteret ved fremlæggelse af kontoudtog eller lignende.

På denne baggrund, og da sagsøgeren ikke ved fremlæggelse af kvitteringer, købekontrakter m.v. har sandsynliggjort, at der er grundlag for at tilsidesætte den skønnede værdi af de hos sagsøgeren forefundne effekter, findes der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over moms- og A-skattetilsvar.

Retten tager herefter sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, betale 30.000 kr. til sagsøgte.