Dato for udgivelse
18 Jul 2005 10:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30. juni 2005
SKM-nummer
SKM2005.318.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 343/2004
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Rejsegodtgørelse, skattefri, midlertidigt, arbejdssted, afstand, overnatning, campingvogn
Resumé

Lagt til grund, at appellanten af arbejdsgiveren var antaget til at arbejde med nedlæggelse af fjernvarmerør i ..., og at han således ikke af arbejdsgiveren blev udsendt til de nævnte arbejdssteder. Betingelsen for at oppebære skattefri rejsegodtgørelse var ikke opfyldt, idet der ikke var grundlag for at fastslå, at appellanten pga. afstanden (60 km) mellem bopæl og midlertidigt arbejdssted var uden mulighed for at overnatte hjemme. Under de foreliggende omstændigheder kunne der ikke lægges vægt på, at appellanten ikke havde mulighed for at køre i bil til arbejdsstederne.

Reference(r)
Ligningsloven § 9 A
Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 A.B.1.7.1

Henvisning
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2005-2 B.1.7.1.3.

Parter

Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for A
(advokat Nikolaj Bjørnholm)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Hans Christian Vinten)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Wendler Pedersen, Peter Blok, Thomas Rørdam og Vibeke Rønne.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 13. afdeling den 6. juli 2004.

Påstande

Appellanten, Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Det målægges til grund, at A i 1997 blev antaget af G1 ApS til at arbejde med nedlæggelse af fjernvarmerør i ..., og at han således ikke af arbejdsgiveren blev udsendt til de nævnte arbejdssteder. Sagen skal derfor afgøres efter § 9, stk. 5, 2. pkt., i den dagældende ligningslov og ikke efter § 9, stk. 5, 3. pkt. I hvert fald under disse omstændigheder kan der ikke lægges vægt på det, A har anført om, at han ikke havde mulighed for at køre i bil til arbejdsstederne.

Med disse bemærkninger og i øvrigt at de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til den anden part.