Dato for udgivelse
24 May 2005 17:04
Resumé
ToldSkat Sydsjælland har som led i regeringens fairplay-kampagne og det stadig stærkere myndighedssamarbejde til bekæmpelse af bl.a. sort- og illegalt arbejde gennemført en kontrolaktion på byggepladser den 24. maj 2005.

Aktionen er planlagt sammen med politiet og de lokale skattemyndigheder lige som Arbejdsdirektoratet og de kommunale socialforvaltninger involveres, når der er forhold, der skal undersøges nærmere på disse områder. Aktionen er blevet gennemført af told- og skattemedarbejdere i hele Område Sydsjælland, dvs. told- og skatteregionerne i Køge, Kalundborg, Næstved, Maribo, Korsør og Høje-Taastrup, sammen med politiet og de kommunale skattemyndigheder.

Aktionen har været rettet mod 17 større byggepladser i følgende byer: Næstved, Køge, Roskilde, Nykøbing F., Nakskov, Ringsted, Sorø, Holbæk, Ishøj og Karlslunde.

En foreløbig opgørelse af indsatsen viser følgende resultat:

  • 8 oplyste, at det var deres første arbejdsdag, eller at de lige var blevet ansat
  • 1 modtager sociale ydelser

- Kontrolaktionen viser, at ud af de i alt 296 mennesker, som vi fandt arbejdede på byggepladserne, stort set alle har deres forhold i orden, udtaler planchef i ToldSkat Sydsjælland Per Jacobsen.

- Vi kan konstatere, at omfanget af sort arbejdskraft tilsyneladende ikke er så udbredt på de større byggepladser, som vi måske har troet, tilføjer han.

Kontakt: planchef Per Jacobsen,  tlf. 22 60 11 40