Dato for udgivelse
12 May 2005 16:34
Resumé

ToldSkat har igen oplevet den glæde at modtage anerkendelse for vores mangeårige arbejde med Business Excellence. I går blev ToldSkat Fyn kåret som vinder af den nye pris "Recognised for Excellence" i den offentlige sektor.



Billedet kan frit benyttes.

Finansminister Thor Pedersen har for første gang uddelt prisen for den nye anerkendelse "Recognised for Excellence". Med mere end 400 point opnåede ToldSkat Fyn at vinde årets pris. Overrækkelsen fandt sted i går, hvor Finansministeren afsluttede årets SCKK Konference for 1300 offentligt ansatte med at offentliggøre årets prisvinder. I den anledning udtalte Finansministeren følgende:

"Told Skat Fyn er et godt eksempel på, at fusioner, organisatoriske omstruktureringer og personalemæssige tilpasninger sagtens kan gå hånd i hånd med tilfredse medarbejdere og et løbende arbejde med at udvikle organisationens processer og ydelser. Med de store udfordringer den offentlige sektor står overfor, er det vigtigt at være opmærksom på, at det er muligt at forene borgernes forventninger om en effektiv og lydhør offentlig sektor med de ansattes ønsker om et udviklende og attraktivt arbejde. Told Skat Fyn viser en mulig vej."

- Jeg vil gerne takke ToldSkat Fyn for den store indsats med løbende forbedringer af organisationen og ønske tillykke med den velfortjente pris, udtaler Ole Kjær direktør i Told- og Skattestyrelsen.

Kontakt: pressesekretær Katrine Bargisen, telefon 7237 0900