Til
Virksomheder registreret efter lov om afgift af elektricitet, der skal indberette elvarmeafgift efter ny nedsat sats 25,7 øre pr. kWh. i perioden 1. maj 2018 til og med den 31. december 2019.
Sagsnummer
18-0752879
Resumé

Folketinget har vedtaget en lovændring af lov om afgift af elektricitet. Lov nr. 217 er trådt i kraft den 15. maj 2018 med tilbagevirkende kraft fra og med den 1. maj 2018. Lovændringen medfører, at satsen på elvarmeafgift for perioden 1. maj 2018 til og med den 31. december 2019 er 25,7 øre pr. kWh. For perioden 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020 er satsen 20,7 øre. Fra og med den 1. januar 2021 er satsen 30,7 øre pr. kWh.


Folketinget har vedtaget en lovændring af lov om afgift af elektricitet. Lov nr. 217 er trådt i kraft den 15. maj 2018 med tilbagevirkende kraft fra og med den 1. maj 2018.

Den nye lovændring medfører, at satsen for elvarmeafgift:

  • Fra og med den 1. maj 2018 til og med den 31. december 2019 nedsættes til 25,7 øre pr. kWh. (2018-niveau).
  • Fra og med den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020 nedsættes til 20,7 øre pr. kWh. (2018-niveau).
  • Fra og med den 1. januar 2021 og frem nedsættes til 30,7 øre pr. kWh. (2018-niveau).

For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens virkningstidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens virkningstidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Har du spørgsmål?

Du kan læse mere om reglerne i Lov nr. 217 af 15. maj 2018 på retsinfo.dk. Du er også velkommen til at ringe til os på 72 22 28 10.

Venlig hilsen
SKAT