Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har inddraget selskabets registrering for moms, idet selskabet eller nogen på dennes vegne mindst groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse af moms, jf. opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 1. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 (herefter selskabet) blev stiftet den 15. september 2021 af A (herefter anpartshaveren) under selskabsnavnet H2 ApS. I forbindelse med stiftelsen blev selskabet registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR) under branchekode 411000 Gennemførelse af byggeprojekter. Selskabets formål blev angivet som "at drive virksomhed med gennemførelse af byggeprojekter, samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse.". 

Selskabet har været registreret for moms siden 17. september 2021 og har kvartalet som afgiftsperiode. 

Den 16. juli 2024 blev selskabets navn ændret til H3 ApS, og den 3. september 2025 blev selskabets navn ændret til H1 ApS. 

Selskabet indberettede den 12. september 2024 indgående moms på 588.664 kr. for 2. kvartal 2024. 

I forbindelse med Skattestyrelsens kontrol blev det konstateret, at den angivne moms vedrørte arbejde på ejendommen Adresse Y1, By Y1. Som dokumentation havde selskabet fremlagt fakturaer og underliggende aftaler fra blandt andet to underleverandører, G1 ApS (herefter underleverandør 1) og G2 ApS (herefter underleverandør 2). 

Anpartshaveren har under et møde med Skattestyrelsen oplyst, at de fakturerede ydelser fra underleverandør 1 ikke blev leveret. Selskabet havde som følge heraf modtaget kreditnotaer. Disse er ikke fremlagt. 

På baggrund heraf traf Skattestyrelsen den 15. januar 2025 afgørelse om at forhøje selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2024 til 30. juni 2024 med samlet 818.613 kr., idet selskabet blandt andet ikke havde dokumenteret, at der var sket levering af ydelserne. Skattestyrelsen godkendte dermed ikke fradrag for købsmoms vedrørende blandt andet underleverandør 1 og 2. 

Selskabet påklagede afgørelsen, og Landsskatteretten har den 13. marts 2026 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, jf. j.nr. 25-0007454. Landsskatteretten fandt blandt andet, at der ikke kunne opnås fradrag for købsmoms for de fremlagte udgiftsbilag fra underleverandør 1 og 2. Retten lagde vægt på, at selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for samhandel med det selskab, som ejer den ejendom, hvor arbejdet ifølge fakturaerne var udført. Dertil indgik også, at der sås at være tvivl om fakturaernes realitet henset til sammenfald mellem udstedelse af faktura og betaling, samt manglende fremlæggelse af de aftalekontrakter, som fakturaerne henviser til. Selskabet havde således ikke godtgjort, at der var leveret en ydelse, som der var afholdt moms for. 

Selskabet er den 13. november 2025 taget under konkursbehandling.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har den 20. februar 2025 truffet afgørelse om at inddrage selskabets registrering for moms, idet der mindst groft uagtsomt er afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse af moms. 

Af Skattestyrelsens begrundelse fremgår blandt andet: 

"…
Vi kan inddrage registreringen fra virksomheder, der ’køber’ en faktura med urigtigt indhold og anvender den til at afgive urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt. En faktura med urigtigt indhold kan være vedrørende en vare eller ydelse, der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Bestemmelsen står i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2 og er beskrevet i Den juridiske vejledning A.D.9.4.1.5. 

Det er vores vurdering, at der ikke er realitet bag fakturaerne fra [underleverandør 2] og [underleverandør 1], som [selskabet] har bogført, og hvoraf der er angivet købsmoms. 

Vedrørende [underleverandør 2]
[Underleverandør 2] oplyser på fakturaerne, at der er leveret oprydning, bortkørsel af affald og container - hegnopsætning og brolægning af indkørsel samt rådgivning/tilsyn af byggeplads på [ejendommen]. 

Ifølge vores kontroloplysninger fra [underleverandør 2] har selskabet hverken de tekniske eller fysiske ressourcer til at levere de ydelser som faktureres. [Underleverandør 2] direktør, [navn udeladt], har oplyst, at selskabet kun beskæftiger sig med nedrivningsopgaver, og han har oplyst, at selskabet ikke bruger underleverandører. Det er på det grundlag:
·        ikke sandsynliggjort, at selskabets ansatte er kvalificeret til at udføre opgaver som blandt andet brolægning.
·        ikke sandsynliggjort, at [underleverandør 2] har haft kvalificeret personale til at levere rådgivning/tilsyn af byggeplads. [Navn udeladt] selv er startet op i byggebranchen uden nogen byggeteknisk eller håndværksmæssig uddannelse og erfaring. 

Der er desuden følgende oplysning, som underbygger vores opfattelse af, at der er ikke er realitet bag fakturaerne:
·        fakturaerne fra [underleverandør 2] er betalt sammen dag, som de er udskrevet, hvilket er usædvanligt i reelle forretningsforhold, hvor betalingsfristen af likviditetshensyn udnyttes. 

[Selskabet] har fremlagt en samarbejdsaftale med [underleverandør 2]. Ifølge aftalen skal [underleverandør 2] udleje mandskab til forefaldende byggepladsarbejder. Aftalen ændre ikke ved vores opfattelse af, at fakturaerne er uden realitet.
·        [Selskabet] faktureres med i alt 660.000 kr. ekskl. moms for leverede arbejdstimer i perioden 22. maj 2024 (aftalens underskriftsdato) til 30. juni 2024. I den perioden har [underleverandør 2] 3 ansatte i maj og 6 ansatte i juni til at levere den værdi i arbejdstimer, hvilket fremstår usandsynligt.
·        Betalingsbetingelserne i aftalen er 8 dage, men [selskabet] betaler alligevel fakturaerne samme dag, som de udstedes. 

Det er vores vurdering, at der ikke er realitet bag ved aftalen. Samarbejdsaftalen er ukonkret. Den indeholder ingen oplysninger om, hvilke ydelser der skal leveres, hvilke kvalifikationer mandskabet skal have og hvornår ydelserne skal været leveret. Det er urealistisk, at [selskabet] har indgået en aftale om betaling af 2.000.000 kr. uden nogen specifikation af, hvad der forventes leveret. Der henses til, at opgaven vedrører istandsættelse og opbygning af et enfamilieshus. 

Vedrørende [underleverandør 1]
[Underleverandør 1] har oplyst på fakturaerne, at der er leveret ydelser ifølge aftale på adressen [ejendommen]. 

Der er følgende forhold omkring samhandlen med [underleverandør 1], som underbygger vores opfattelse af, at der ikke er realitet bag fakturaerne:
·        Vi har ikke modtaget aftalen der henvises til på fakturaerne.
·        [Underleverandør 1] fakturerer for marts (fakturadato 28. marts 2024) 800.000 kr. ekskl. moms for leverede ydelser. Fakturaen forfalder til betaling den 30. april 2024. Fakturaen er ikke betalt pr. 30. juni 2024. Den 26. juni 2024 fakturerer [underleverandør 1] selskabet for nye leveringer, for i alt 1.300.000 kr. ekskl. moms (500.000 kr. + 800.000 kr.).
Det fremstår ikke forretningsmæssigt begrundet, at [underleverandør 1] engagerer sig yderligere med en virksomhed, som ikke har betalt sit udestående. Der henses også til, at [underleverandør 1] selv tages under rekonstruktion kort tid efter, selskabet har udstedet fakturaerne.
·        [Underleverandør 1] har tidligere modtaget fakturaer fra kendte fakturafabrikker. 

[Anpartshaveren] har oplyst, at der ikke er leveret det arbejde, som er faktureret. [Underleverandør 1] har sendt en faktura inden arbejdet er udført, fordi selskabet manglede likviditet. Beløbene blev krediteret igen. 

Oplysningerne ændre ikke ved vores opfattelse af, at fakturaerne er fiktive og udstedt til brug for [selskabet] angivelse af urigtige momsindberetninger. 

[Selskabet] bogfører fakturaerne fra [underleverandør 1], og angiver købsmomsen i selskabets momsindberetninger for 1. og 2. kvartal 2024. 

Selskabet har indberettet momsen for 2. kvartal den 12. september 2024. Selskabet angiver dermed købsmoms af fakturaerne, selvom man på det tidspunkt angiveligt har modtaget kreditnotaer, dateret den 5. juli 2024, fra [underleverandør 1]. 

Da [underleverandør 1] er taget under rekonstruktion den 12. juli 2024 og under konkurs den 22. august 2024, og kurator for selskabet ikke har udstedt kreditnotaerne, har [selskabet] fuldt oplyst om, at ydelsen ikke er leveret og aldrig bliver leveret af [underleverandør 1], afgivet urigtige angivelser af købsmoms. 

Billedmateriale fra Adresse Y1
Gældsstyrelsen har taget billeder af ejendommen (…) i marts 2024, se bilag 4. Vi har taget billeder af ejendommen i september 2024, se bilag 5. Efter det oplyst på fakturaerne fra [underleverandør 2] er der i den mellemliggende periode investeret 660.000 kr. ekskl. moms i arbejdstimer udført på ejendommen. Det er vores vurdering, at billedmaterialet viser, at der ikke er leveret ydelser i det omfang. Det er uanset, at vi ikke kan se, hvad der er foretaget indvendigt. Det kan fremhæves, at [underleverandør 2] blandt andet har leveret brolægning af indkørsel, hvilket ikke ses på billederne fra september 2024. 

Det er uden betydning for vores vurdering af, at fakturaerne fra [underleverandør 2] og [underleverandør 1] er fiktive, at der er udført noget arbejde på ejendommen (…) i perioden fra marts til september 2024, jævnfør bilag 4 og bilag 5. Der er ikke fremlagt oplysninger som objektivt dokumenterer, at der er sammenhæng mellem det udførte arbejde og de udstedte fakturaer fra [underleverandør 2] og [underleverandør 1]. 

Det er vores vurdering, at [selskabet] med forsæt har modtaget fakturaer og brugt disse til at afgive urigtige oplysninger om sin købsmoms. Grundlaget for vurderingen er beskrevet i det ovenstående, men følgende fremhæves:
·        [Underleverandør 2] har hverken de tekniske eller fysiske ressourcer til at levere det oplyste arbejde.
·        Billedmaterialet fra (…) viser, at der ikke er leveret arbejdstimer i det omfang, der er angivet på fakturaerne
·        [Selskabet] har brugt fakturaerne fra [underleverandør 1] til at opnå et uberettiget momsfradrag velvidende, de fakturerede ydelser aldrig er leveret.
…" 

Klagerens opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at selskabet ikke har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelsen af moms, og at der derfor ikke er hjemmel til at inddrage selskabets momsregistrering. 

Selskabets tidligere repræsentant har til støtte herfor anført: 

"Det gøres gældende at (…) [selskabet], cvr.nr. […], ikke har "købt" en eller flere faktura med urigtigt indhold. Der er ikke som påstået af Skattestyrelsen grundlag for at anse [selskabet] for at have afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse af indberetning af moms. Det følger heraf at der ikke er hjemmel til den af Skattestyrelsen påståede inddragelse af selskabets momsregistrering."

Landsskatterettens afgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har inddraget selskabets registrering for moms, idet selskabet eller nogen på dennes vegne mindst groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse af moms, jf. opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 1.

Retsgrundlaget
Af opkrævningslovens (lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024 med senere ændringer) § 19 b, stk. 2, nr. 1 fremgår: 

"Told- og skatteforvaltningen kan endvidere inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt. 

1) har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser eller" 

Bestemmelsen blev indsat i opkrævningsloven med lov nr. 1795 af 28. december 2023 om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. Af forarbejderne fremgår blandt andet: 

"…
Virksomheder, der anvender eller udsteder fiktive eller falske fakturaer med det formål at unddrage skat eller moms, må anses for at udgøre en væsentlig risiko for tab for statskassen. Med henblik på at mindske denne risiko vil der kunne gennemføres en ordning, hvorefter disse virksomheder får inddraget deres registrering for skatter og afgifter hos Skatteforvaltningen. 

Inddragelsen skal alene kunne ske, hvis anvendelsen af de fiktive eller falske fakturaer kan bebrejdes virksomheden eller personer, som har handlet på virksomhedens vegne. Inddragelsen vil således skulle være betinget af, at virksomheden eller disse personer har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
2.4.3. Den foreslåede ordning 

… 

Forslaget vil således både give mulighed for at inddrage registreringen fra virksomheder, der »køber« en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation og anvender den til at afgive urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, nr. 1, (…) 

En faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation med et urigtigt indhold vil kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Derudover vil det kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der faktisk er leveret, men som er udformet med et forkert indhold (f.eks. et forkert fakturabeløb). 

Anden urigtig dokumentation vil eksempelvis kunne have karakter af en faktura, et afregningsbilag eller en kreditnota. Dokumentationen vil sædvanligvis indeholde oplysninger om karakteren og mængden af de varer eller ydelser, der er disponeret over, identifikation af leverandør og aftager, dato og eventuelt prisen. Det afgørende vil være, at dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af skatter og afgifter m.v. 

Der vil ikke være formkrav til afgivelse af oplysningerne. Oplysningerne vil således kunne være givet i forbindelse med angivelse af købsmoms via TastSelv Erhverv eller afgivelse af oplysninger i oplysningsskemaet, men vil også kunne være givet i en anden forbindelse. Det afgørende vil være, at oplysningerne er afgivet til brug for og har haft indflydelse på opgørelsen af skatter og afgifter m.v. 

Udtrykket »varer eller ydelser« vil samlet set omfatte enhver form for levering. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte såvel urigtig dokumentation udstedt på papirmedium som urigtig dokumentation udstedt på anden måde, f.eks. elektronisk. 

Det vil i forhold til anvendelsen af den foreslåede bestemmelse være uden betydning, om det er virksomhedsejeren, ansatte eller andre med tilknytning til virksomheden, der har afgivet den urigtige angivelse eller indberetning, jf. formuleringen »virksomheden eller nogen på dennes vegne«. 

Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den foreslåede bestemmelse vil være identiske med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens § 17. Muligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, kan bestemmelserne således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets styrke end i sagen om inddragelse eller nægtelse af registrering efter den foreslåede bestemmelse. 

… 

Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 36, stk. 1. Som følge heraf foreslås det også, at den foreslåede bestemmelse kun vil finde anvendelse for urigtige oplysninger, der afgives fra og med den 1. januar 2024, og fakturaer eller anden dokumentation, der udstedes fra og med den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 36, stk. 4. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, kun vil kunne anvendes af Skatteforvaltningen til at inddrage en virksomheds registrering i det omfang, at den urigtige oplysning, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 1, er afgivet til Skatteforvaltningen den 1. januar 2024 eller senere (…)"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Det følger af opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 1, at told- og skatteforvaltningen kan inddrage en virksomheds registrering, hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af en afgift på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering af ydelser. 

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at en faktura med et urigtigt indhold kan være en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der i realiteten ikke er leveret og aftaget. 

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet den 12. september 2024 har angivet indgående moms for perioden 1. april 2024 til 30. juni 2024 på samlet 588.664 kr. 

Landsskatteretten har den 13. marts 2026 truffet afgørelse om, at selskabet ikke kunne opnå fradrag for købsmoms for de fremlagte udgiftsbilag fra underleverandør 1 og 2, da selskabet ved det fremlagte ikke havde dokumenteret samhandel med det selskab, som ejer den ejendom, hvor arbejdet ifølge fakturaerne var udført. Dertil indgik også, at der sås at være tvivl om fakturaernes realitet henset til sammenfald mellem udstedelse af faktura og betaling, samt manglende fremlæggelse af de aftalekontrakter, som fakturaerne henviser til. Selskabet havde således ikke godtgjort, at der var leveret en ydelse, som der var afholdt moms for. 

Det kan på baggrund heraf konstateres, at selskabet eller nogen på dennes vegne har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med momsangivelsen for 2. kvartal 2024 på baggrund af fakturaer med urigtigt indhold. 

Landsskatteretten finder, at denne handling - sammenholdt med, at anpartshaveren har været vidende om, at der ikke er sket levering af de fakturerede ydelser fra underleverandør 1, hvorfor selskabet har angivet et fradrag, der ikke lever op til betingelserne i momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 - kan tilregnes selskabet som værende mindst groft uagtsomt, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen har inddraget selskabets registrering for moms, jf. opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 1. 

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.