(v/ advokat Daniel Askbo)
(v/ advokat Signe Brink Haugaard i henhold til proceduretilladelse)
Københavns Byret har den 8. april 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS1005/2023-KBH).
Landsdommerne Karen Hald, Morten Christensen og Morten Niels Jakobsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Appellanten, A, har nedlagt endelig påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med i alt 820.084 kr., subsidiært, at hans skatteansættelse for indkomståret 2017 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
A fremsendte den 28. april 2023 en mail til Københavns Politi om "Anmeldelse af en gammel sag". Anmeldelsen vedrørte identitetstyveri i forbindelse med valutavekslinger foretaget i A’s navn, som indgår i hans skattesag vedrørende indkomståret 2017.
Københavns Politi besvarede anmeldelsen ved mail af 1. maj 2023, hvori det bl.a. hedder:
"For at vi kan vurdere din sag korrekt, skal jeg bede dig fremsende de omtalte dokumenter fra SKAT.
Din sag er umiddelbart forældet, men send os dokumenterne så ser vi det an."
A har afgivet supplerende forklaring. IZ har endvidere afgivet forklaring.
A har forklaret bl.a., at han ikke kan huske, at han har brugt Kræftens Bekæmpelse som eksempel. G1-virksomhed’s konto var rettelig en dansk konto, men ikke en konto i F1-bank.
Han anvendte G2-virksomhed i perioden 2016-2018, hvor han rejste en del. Ved vekslingerne skulle der fremvises pas og sundhedskort, som altid blev scannet i en printer. Han har mistet sit kørekort for lang tid siden, men han har ikke mistet andet. Han kender ikke til valutavekslingerne. Han mener fortsat, at der er sket misbrug. Han har ikke overladt til andre at veksle på hans vegne. Det er ikke ham, som har underskrevet fakturaen af 28. maj 2017 fra G2-virksomhed. Underskriften ligner hans, men det er ikke præcist sådan, han underskriver. Han har aldrig underskrevet dokumenter i forbindelse med, at han foretog vekslinger.
Han anmeldte ikke identitetstyveriet, da han indledningsvist ikke tog det alvorligt. Der var ikke behov herfor, da sagens omdrejningspunkt var et andet. Han havde ikke haft noget økonomisk tab på det tidspunkt, da der ikke blev taget penge ud af hans konto. Da han kunne se, at skattemyndighederne fortsatte med den del af sagen, tog han det alvorligt. G2-virksomhed eksisterede stadig i 2018-2019. Hele sagens forløb og udvikling var grunden til, at politianmeldelse ikke var førsteprioritet.
Han fulgte op på politianmeldelsen, efter at sagen havde været behandlet i byretten, og han fandt da ud af, at han i april 2023 sendte de dokumenter, som politiet havde udbedt sig, til politiet. Han har ikke hørt fra politiet, efter at han sendte dokumenterne.
Han er ikke bekendt med, at hans identitet tidligere er blevet misbrugt.
MF ville gerne donere et større beløb, 50.000 (red.fjernet.valuta), men i hendes bopælsland må man ikke støtte (red.fjernet.religion) projekter. De blev derfor enige om, at hun kunne sende pengene til en person bag projektet. Hun skrev "Family Maintenance" for, at hun ikke skulle komme i problemer. Han har tidligere set låneaftalen af 30. december 2020 mellem G1-virksomhed og MF. Aftalen indebar, at MF udlånte penge med henblik på at støtte projektet. Pengene blev sendt til ham og derefter videresendt til projektet. Datoen afviger fra dateringen i låneaftalen underskrevet den 11. januar 2017 af G1-virksomhed og ham. Skattemyndighederne havde i forhold til aftalen af 11. januar 2017 fastholdt, at der ikke forelå dokumentation for videreførelse af betalingerne. Han tog derfor fat i MN, som gav ham aftaledokumentet af 30. december 2020. Han burde have været mere skarp i forhold til, at dokumentet var udarbejdet i 2020. Det skulle bruges til dokumentation over for skattemyndighederne.
Låneaftalen mellem G1-virksomhed og ham, som er underskrevet den 11. januar 2017, var et internt dokument, der skulle vise, at pengene var indgået som støtte til projektet. Han var i en vis forstand pengeformidler. Overførslerne burde være sket direkte, men pengene gik ind på hans konto. Det er højst sandsynligt en fejl, at både G1-virksomhed og han står anført som låntager. Hans forståelse var, at han var långiver, og at G1-virksomhed var låntager. Han har underskrevet aftalen. MN havde udarbejdet dokumentet. De 344.074,23 kr. svarer til 50.000 dollars. Overførslen skete med henblik på, at MF skulle blive medejer af G1-virksomhed med 5 %. Lånet er aldrig blevet indfriet.
Han anmodede om fradrag for indskud på iværksætterkonto efter råd fra sin revisor.
Erklæringen benævnt DECLARATION IN CONNECTION WITH INVESTMENT IN G1-VIRKSOMHED er udarbejdet for at vise, at pengene er givet til projektet og ikke er til ham. Skattesagen havde verseret igennem flere forskellige instanser, og myndighederne ville ikke godkende de dokumenter, han havde indsendt. Han kontaktede derfor MF og sagde, at han havde brug for, at hun afgav en tro- og loveerklæring om, at pengene ikke var til ham.
Indbetalingen den 5. januar 2017 fra G3-virksomhed hidrørte fra en online crowdfunding for G1-virksomhed. Det er det samme beløb, som han har modtaget, der gik ind på G1-virksomheds konto.
Han har modtaget beløb fra sin søster, IZ, der skulle bruges til køb af et hus til deres forældre. Der var en løs aftale om, at IZ betalte penge til ham. Hun har ikke givet penge til hans private formål. Hvis huskøbet ikke lykkedes, skulle pengene tilbagebetales. Pengene er ikke tilbagebetalt, da der er købt et hus til forældrene. Når forældrene går bort eller ikke længere har brug for huset, vil pengene blive betalt tilbage. De fire overførsler fra søsteren svarer til 55.500 kr. De havde i 2018 indgået en låneaftale om finansiering. Overførslerne fra IZ var dækket af denne aftale, selv om pengene kom drypvis. Han har underskrevet aftalen som låntager. Han har ikke modtaget op til 250.000 kr., men aftalen viste, at IZ kunne støtte med op til 250.000 kr.
Der er udarbejdet en erklæring af 9. juli 2021 i forbindelse med lån til ejendomsinvestering. Baggrunden for erklæringen var, at skattemyndighederne mente, at han skulle beskattes. Erklæringen blev udarbejdet for at dokumentere, at der ikke var tale om gaver, men midler til brug for et huskøb. Det er hans og IZ’s underskrifter, der er på erklæringen. Hendes økonomi er god, men hun ville ikke kunne give 250.000 kr. i gave. Huset til forældrene blev købt i september eller oktober 2019. Han står som ejer af huset. Han havde overvejet at fremlægge købsaftalen, men der har været forskellige rådgivere inde over sagen, så det er ikke sket.
Låneaftalen af 1. marts 2018, som er indgået mellem ham og IZ, har de selv udformet. De har således ikke fået hjælp af professionelle. De har brugt, hvad der kunne findes online og foretaget tilføjelser.
IZ har forklaret bl.a., at hun i 2017 var og fortsat er meget tæt med sin bror, A. Hun stoler på ham. Hun kan godt huske de fire overførsler på 55.500 kr. i 2017, som var til ejendomsinvestering. Forældrene boede langt væk. De ville gerne købe hus til forældrene. De indgik en mundtlig aftale om investering. Hun kan ikke huske det præcise tidspunkt. De talte sammen om det. Det var inden, at pengene blev overført i 2017. Hun har set den indgåede låneaftale til investering. 250.000 kr. var det højeste beløb, som hun kunne låne til ham. Beløbet på 55.500 kr. var en del heraf. De udarbejdede en skriftlig aftale for at tydeliggøre, hvad der var sket. Hun stolede så meget på A, at hun ikke havde behov for en skriftlig aftale i 2017. Lånet er ikke blevet indfriet. Hun kan bede om at få pengene når som helst. De har nu købt en ejendom, og hvis den bliver solgt, vil hun få pengene tilbage. De udformede låneaftalen sammen. De havde søgt på Google, og sådan nåede de frem til en udformning af aftalen. Hun har underskrevet aftalen som långiver. Det er efter hendes opfattelse en bindende aftale.
Erklæringen af 9. juli 2021 i forbindelse med lån til ejendomsinvestering var en mere tydelig erklæring, da den anden aftale var meget overordnet. Hun har underskrevet erklæringen.
Hun havde en fornuftig privatøkonomi i 2017. Hun ville ikke have kunnet forære A 55.500 kr. i 2017.
Hun kender G1-virksomhed-projektet. Hun ved dog ikke, hvilke præcise opgaver A havde i projektet. Hun ved, at han markedsførte projektet med 3D-briller. Hun har været til nogle arrangementer, hvor man fik briller på.
Hun overførte penge til sin bror, når hun havde penge. En gang samlede hun sammen til et stort beløb. Han vidste godt, hvorfor pengene kom. Det startede i 2017 med overførsler til en ejendomshandel. Det afhang af, hvor meget hun havde råd til. Hun endte med at betale 55.500 kr. i 2017. Der kom også overførsler i 2018. Hun kan ikke huske det samlede beløb. Det er dog mindre end 250.000 kr.
Huset til forældrene blev købt i 2018 eller 2019.
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen drejer sig også for landsretten om, hvorvidt det har været berettiget at forhøje A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 som sket ved Landsskatterettens afgørelse af 6. oktober 2022. A har for landsretten nedsat beløbet i sin principale påstand med 5.000 kr., der svarer til en kontant indsætning på hans konto den 30. maj 2017 fra IZ.
A har om valutavekslingerne hos G2-virksomhed anført, at der er tale om identitetstyveri og misbrug af hans kørekort, sundhedskort og pas. Skattestyrelsen anmodede i en mail af 24. september 2019 A om at dokumentere identitetstyveriet over for styrelsen. A anmeldte først forholdet til politiet den 28. april 2023 og har ikke ved sin forklaring for landsretten bevist, at han efterfølgende fremsendte de yderligere dokumenter vedrørende forholdet, som politiet havde udbedt sig.
Landsretten finder, at det under hensyn til den foreliggende dokumentation må lægges til grund, at det er A, der har foretaget vekslingerne, og at han har haft rådighed over beløbet på i alt 136.279 kr. Efter størrelsen af valutavekslingerne, må det herefter påhvile A at godtgøre, at beløbet udgør allerede beskattede midler eller er hans skattepligtige indkomst uvedkommende. Denne bevisbyrde har han ikke løftet.
Landsretten tiltræder derfor, at beløbet er anset for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
De omhandlede indbetalinger i 2017 på A’s konto i F2-bank andrager samlet et betydeligt beløb, og A er under sagens behandling ved skattemyndighederne og domstolene fremkommet med skiftende oplysninger om flere af de betydelige indbetalinger på hans konto. Flere af de dokumenter, som han i anledning af Skattestyrelsens henvendelse i august 2019 har fremsendt til myndighederne, er udarbejdet efter myndighedernes anmodning om oplysninger.
A har for landsretten forklaret, at Låneaftale til Investering mellem G1-virksomhed og ham underskrevet den 11. januar 2017 blev udarbejdet af MN. A og IZ har endvidere samstemmende forklaret, at de efter søgninger på internettet udformede Låneaftale til Investering af 1. marts 2018, som de indgik med hinanden. Aftalerne fremstår imidlertid - når bortses fra oplysninger så som dato, navne, kontonummer og beløb - identiske, herunder med hensyn til skrifttype og opsætning. Disse forhold rejser betydelig tvivl om aftalernes nærmere beskaffenhed og realitet.
Der foreligger således omstændigheder, hvorefter der påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at indbetalingerne på hans konto udgør allerede beskattede midler eller ikke vedrører hans skattepligtige indkomst.
Landsretten tiltræder på denne baggrund og af de grunde, byretten i øvrigt har anført, at indbetalingerne på A’s konto i 2017 i det hele er anset for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom i det påankede omfang.
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 55.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokat inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 55.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.