Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den beskrevne ændring af Spørgers vedtægter, hvorefter opdeling af selskabets aktier i hhv. A-aktier (ordinære aktier) og B-aktier (præferenceaktier) ophæves samt gennemførelsen af den beskrevne rettede fondsemission ikke har skattemæssige konsekvenser for kapitalejerne i Spørger?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at der efter gennemførelsen af bookbuilding processen, når den endelige børskurs kendes, kan gennemføres en yderligere rettet fondsemission i Spørger til fordel for de tidligere A-kapitalejere og B-kapitalejere som beskrevet nedenfor uden dette udløser beskatning af Spørgers kapitalejere?
3. I den situation, hvor børsnoteringen ikke gennemføres, kan Skatterådet da bekræfte, at en vedtægtsændring med en genetablering af kapitalklasser samt af de nuværende ejerforhold ved kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod kapitalejerne med henblik på at neutralisere de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer ikke giver anledning til beskatning af kapitalejerne i Spørger?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger, der er et aktieselskab, og dets kapitalejere, der på tidspunktet for denne anmodning er anført i Spørgers ejerbog, påtænker børsintroduktion af Spørger på Nasdaq Copenhagen A/S.

Aktierne i Spørger er i dag opdelt mellem to klasser: A-aktier (ordinære aktier) og B-aktier (præferenceaktier).

Spørger har på tidspunktet for denne anmodning [X] kapitalejere. Alle kapitalejere har i dag både A- og B-aktier, men forholdet mellem A- og B-aktier er ikke det samme for alle kapitalejere. I tillæg til Spørgers majoritetsaktionær "MA", udgør kapitalejerne i Spørger en bred skare, der bl.a. indeholder et højt antal danske selskaber og ansatte i Spørgers koncern.

I forbindelse med den påtænkte børsnotering er der behov for, at der sker en sammenlægning af de nuværende A- og B-aktieklasser, således at Spørger kun har én aktieklasse på tidspunktet for offentliggørelsen af prospektet. Sammenlægningen af aktieklasserne er nødvendig i forbindelse med den påtænkte børsintroduktion af Spørger.

Spørgers aktiekapital udgør på tidspunktet for denne anmodning nominelt [X] kr. aktier á 1 kr. fordelt på to aktieklasser, jf. vedtægternes pkt. 3:

Klasse A - ordinære aktier	[X] kr.
Klasse B - præferenceaktier	[X] kr.
I alt nominelt	[X] kr.

Det bemærkes, at der i perioden frem til børsnoteringen kan komme mindre justeringer til ovenstående kapitalforhold, som følge af opkøb af nye selskaber, med sælgeres tilhørende reinvesteringer i Spørger samt medarbejderes investeringer i Spørgers aktiebaserede incitamentsprogram, ansættelser og/eller opsigelser fra ansatte i Spørgers koncern, hvilket medfører udstedelser af aktier og/eller potentielt rettede kapitalnedsættelser.

A-aktierne giver hver én stemme og B-aktierne er stemmeløse, jf. vedtægternes pkt. 4.2.

B-aktierne, som hver har en nominel værdi af 1 kr. er tillagt en økonomisk præference, som angivet i vedtægternes pkt. 4.4.1 og ejeraftalens pkt. 3.4.1. Det fremgår heraf, at B-aktierne er foranstillet A-aktierne og giver en forlods ret til provenu ved et exit (herunder en børsnotering) på et beløb svarende til kapitalejerens investering i selskabets B-kapitalandele med tillæg af et beløb svarende til en akkumuleret rente på 12% p.a. påløbende dagligt og med akkumulation hver den 31. december beregnet fra den 23. marts 2023. Ethvert overskydende provenu efter indfrielse af B-aktierne fordeles forholdsmæssigt mellem indehaverne af A-aktierne, jf. vedtægterne 4.4.2. 

A- og B-aktieklasserne har ikke andre særlige økonomiske rettigheder. Præferencen på B-aktierne bevirker således, at B-aktierne har et loft over sit provenu.

I forbindelse med den forestående børsnotering af Spørger skal de to aktieklasser (A-aktierne og B-aktierne) sammenlægges til én samlet aktieklasse. I denne aktieklasse vil alle aktier have helt identiske og lige rettigheder (dvs., samme ret til udbytte og samme stemmevægt mv.). Dette medfører, at der vil ske forrykkelser mellem aktionærerne i forhold til stemmevægt før og efter sammenlægningen, som følge af, at der ikke længere vil være stemmeløse aktier.

Det fremgår af ejeraftalens pkt. 11.1., at såfremt majoritetsejeren, MA, beslutter at gennemføre en exit ved en børsintroduktion, da accepterer og forpligter enhver kapitalejer sig til at deltage i børsnoteringen.

MA kan i den forbindelse bl.a. kræve, at kapitalejerne deltager i ændringer til Spørgers kapitalstruktur, hvis den pågældende omstrukturering efter MA’s rimelige opfattelse anses for værende mere fordelagtig i forhold til at fremme et exit (herunder en børsnotering), dog således at omstruktureringen ikke økonomisk udvander kapitalejerne eller har negative skattemæssige konsekvenser for en større gruppe kapitalejere, jf. ejeraftalens pkt. 9.2. Det følger videre af ejeraftalens pkt. 11.4.2, at kapitalejerne er forpligtede til at "stemme for, påtage sig, underskrive og/eller implementere (i) enhver omstrukturering som beskrevet under punkt 9.2", hvilket omfatter sammenlægning af aktieklasserne og evt. genetablering af aktieklasserne på tilsvarende vilkår pr. datoen for anmodning, såfremt børsnoteringen ikke gennemføres.

MA har indhentet fuldmagter fra alle kapitalejere til at stemme for samtlige ændringer i kapitalstrukturen (alt efter behov) på Spørgers generalforsamlinger.

De forskellige økonomiske rettigheder bevirker, at aktierne i de to kapitalklasser forventeligt har forskellige værdier. Det er vurderingen på nuværende tidspunkt, at A-aktierne pr. aktie har en betydeligt højere værdi end B-aktierne pr. aktie.

For at sikre, at der ikke sker en formueforskydning mellem A-aktionærerne og B-aktionærerne ved sammenlægningen af aktieklasserne påtænkes det at udstede fondsandele ("bonusaktier") ved overførsel af frie reserver i Spørger i henhold til selskabsloven, som efterfølgende allokeres til kapitalejerne baseret på deres respektive ejerandele af A-aktierne, hvorved det sikres, at alle kapitalejere stilles økonomisk på samme måde som før sammenlægningen af aktieklasserne.

Sammenlægningen af aktieklasserne og udstedelsen af bonusaktierne vil finde sted på en ekstraordinær generalforsamling umiddelbart forud for offentliggørelse af prospektet. Sammenlægningen af aktieklasserne og udstedelsen af bonusaktierne vil således finde sted samtidig og vil være indbyrdes forbundne. Som nævnt har bonusaktierne til formål at kompensere indehaverne af A-aktierne for den økonomiske merværdi i forhold til B-aktierne, således at sammenlægningen af aktieklasserne ikke medfører en forrykkelse af værdierne hver aktionær har i Spørger.

Bonusaktierne udstedes til A-kapitalejerne baseret på en kurs i udbudskursintervallet, der offentliggøres i prospektet på grundlag af Spørgers forventede markedsværdi. Hvilken kurs i udbudskursintervallet, der anvendes ved beregning af antallet af bonusaktier, er endnu ikke fastsat, men den samme kurs vil blive anvendt for samtlige kapitalejere. A-kapitalejerne vil således - uanset den anvendte kurs - blive tildelt bonusaktier baseret på samme værdi. A-kapitalejerne bliver således økonomisk kompensereret ved, at der udstedes et antal bonusaktier til A-kapitalejerne ud fra, at aktierne i Spørger har en værdi svarende til den anvendte kurs i udbudskursintervallet.

Nedenfor har vi opstillet et forsimplet eksempel for forståelsen af metoden for udstedelse af bonusaktier til kapitalejerne (da vi ikke kender de faktiske tal og værdier, vil de ikke være udtryk for de tal, som rent faktisk bliver anvendt ved opgørelsen af de bonusaktier, der skal udstedes, men blot for illustrationens skyld):

Kapitalejer	Værdi pr. A-aktie	Værdi pr. B-aktie	Forskel i værdi pr. aktie	Antal A-aktier	Den anvendte kurs i udbudskursintervallet	Bonusaktier
1	200	20	180	30.000	20 kr. pr. aktie	300.000
2	200	20	180	50.000	20 kr. pr. aktie	500.000

Af det forsimplede eksempel fremgår det, at A-aktierne har en værdi, der svarer til 10 gange en B-aktie. Når aktierne skal lægges sammen, skal hver A-aktie således have 10 nye aktier (dvs. 9 bonusaktier) i den nye, fælles aktieklasse.

Vi gør for en god ordens skyld opmærksom på, at den ovenfor beskrevne kompensation kan (og vil formentlig) resultere i, at der sker nedrundinger til nærmeste hele aktiebeløb, hvor den relevante aktionær kompenseres kontant for differencen. Dette vil imidlertid være meget beskedne beløb.

Da den endelige udbudskurs og dermed den endelige værdiansættelse af Spørger først vil foreligge umiddelbart før aktierne i Spørger optages til handel og officielle notering på Nasdaq Copenhagen, og således efter prospektets offentliggørelse og udbudsperiode, vil der kunne opstå behov for at foretage en endelig justering for at sikre en korrekt formuefordeling mellem A- og B-kapitalejerne, da sammenlægningen som nævnt forventes at finde sted umiddelbart forud for offentliggørelse af prospektet.

Den endelige udbudskurs vil sandsynligvis enten være lavere eller højere end den anvendte kurs i udbudskursintervallet. I dette tilfælde, vil de kapitalejere, der har forholdsmæssigt flere aktier i den aktieklasse, som har den højeste værdi, blive kompenseret ved at der gennemføres yderligere en rettet fondsemission fra Spørger til kapitalejerne, således at det sikres, at alle kapitalejeres aktiebeholdninger har den værdi, de skal have, efter ovenstående model om udstedelse af bonusaktier, også efter at den endelige udbudskurs er kendt. Den yderligere fondsemission vil dog være således, at de kapitalejere, der forholdsvist har haft flere aktier af den aktieklasse med en højere værdi end den anvendte børskurs får forholdsmæssigt flere aktier, således at en værdiforskydning udlignes.  Denne fondsemission gennemføres lige inden børsnoteringen, men vil være oplyst til de mulige investorer i prospektet. For at kunne gennemføre og oplyse dette korrekt fastsættes et specifikt fast antal aktier, der udstedes ved den efterfølgende fondsemission. Dette faste antal oplyses i prospektet og fordeles mellem alle nuværende kapitalejere baseret på den endelige børskurs, således at der ikke sker en værdiforskydning mellem kapitalejerne (ved at visse kapitalejere modtager flere aktier ved fondsudstedelse end andre).

Den efterfølgende justering af ejerskabet (kompensation) ved den yderligere fondsemission, kan ligesom den indledningsvise udstedelse af bonusaktier være genstand for mindre nedrundinger til nærmeste hele aktiebeløb. Disse nedrundinger kompenseres kontant fra Spørger. Dette vil imidlertid også være meget beskedne beløb.

Hvis børsnoteringen af Spørger ikke gennemføres, vil der blive gennemført en genetablering af A- og B-aktierne samt en rettet kapitalnedsættelse i Spørger uden udlodning, hvormed ændringerne, som er foretaget i forbindelse med sammenlægningen af aktieklasserne samt udstedelsen af bonusaktierne, "rulles" tilbage, og de nuværende kapitalejere stilles præcis som før sammenlægningen af aktieklasserne.

Genetableringen af kapitalstrukturen og aktieklasserne vil blive gennemført på en ekstraordinær generalforsamling umiddelbart efter, at børsnoteringen er blevet tilbagekaldt (endeligt henlagt), hvor der træffes beslutning om dels en (i) vedtægtsændring, hvorved aktierne genopdeles i aktieklasser, der tildeles tilsvarende rettigheder som de nuværende aktieklasser, og dels om gennemførelse af en rettet kapitalnedsættelse hvorved nedsættelsesbeløbet henlægges til særlig reserve.

Formålet med genetableringen vil være, (i) at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med den planlagte børsintroduktion, (ii) at genetablere kapitalejernes økonomiske rettigheder i Spørger knyttet til de nuværende aktieklasser samt kapitalejernes procentuelle ejerandele i Spørger, som de bestod før udstedelsen af bonusaktierne og sammenlægningen af aktieklasserne, og (iii) at sikre, at der ikke sker en formueforskydning mellem kapitalejerne. 

Genetableringen gennemføres ved en beslutning på generalforsamlingen, hvor der

træffes beslutning om (i) gennemførelse af genopretning og genopdeling af aktieklasserne, og (ii) at der gennemføres en rettet kapitalnedsættelse mod kapitalejerne med henblik på at genetablere det nuværende ejerforhold i Spørger i forhold til kapitalejernes antal aktier og procentuelle ejerandele i Spørger som de bestod før udstedelsen af bonusaktierne og sammenlægningen af aktieklasserne.

Kapitalejerne opnår således samme antal aktier, samme rettigheder og samme indbyrdes ejerforhold i stemmerettighederne i Spørger, som kapitalejerne havde før sammenlægningen af aktieklasserne og udstedelsen af bonusaktierne.

MA har fuldmagter fra øvrige kapitalejere til at gennemføre den ovenfor beskrevne proces for tilbagerulningen og vil gennemføre denne, såfremt børsnoteringen bliver tilbagekaldt.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Skatterådet bedes i dette spørgsmål bekræfte, at den beskrevne ændring af Spørgers vedtægter, hvorefter opdeling af selskabets aktier i hhv. A-aktier (ordinære aktier) og B-aktier (præferenceaktier) ophæves samt gennemførelsen af den beskrevne rettede fondsemission ikke har skattemæssige konsekvenser for kapitalejerne i Spørger.

Som udgangspunkt skal det således vurderes, om den af Spørger planlagte fremgangsmåde giver anledning til afståelsesbeskatning eller anden formueforrykkelse mellem kapitalejerne i Spørger. Det er Spørgers opfattelse, at dette ikke er tilfældet, hvilket er uddybet nedenfor.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens ("ABL") § 30, at der ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Det følger af Den juridiske vejledning, praksis og lovbemærkningerne til ABL § 30 (L 78 af 16. november 2005), at vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, i visse tilfælde sidestilles med en afståelse. Det følger af praksis og lovbemærkningerne, at det skal bero på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen skal sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering, vil der ifølge lovbemærkningerne til ABL § 30 skulle henses til (vores understregning):

"[…] indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk."

I nærværende sag ændres økonomiske rettigheder. Her følger af lovbemærkningerne til ABL § 30, at:

"[…] fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen."

Det følger ligeledes af praksis, at det er en forudsætning for afståelsesbeskatning, at vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets kapitalejere, jf. bl.a. SKM2008.232.SR, SKM2010.763.SR, SKM2017.577.SR, SKM2017.653.SR, SKM2020.354.SR og SKM2021.207.SR.

Foruden vurderingen i relation til afståelse følger det af praksis, at ændring af vedtægterne ligeledes kan medføre beskatning hos kapitalejerne, hvis vedtægtsændringen anses for at udgøre et tilskud (eller en gave) mellem kapitalejerne, jf. bl.a. SKM2011.643.SR. En tilskudsbeskatning af kapitalejerne fordrer imidlertid ligeledes, at der sker værdiforskydning imellem kapitalejerne. Den grundlæggende vurdering om værdiforskydning vil således være den samme som for vurderingen, hvorvidt vedtægtsændringen vil medføre, at kapitalandelene anses for afstået.

I afgørelsen SKM2010.763.SR nåede Skatterådet frem til, at vedtægtsændringen, der - ligesom i nærværende sag - omhandlede sammenlægningen af aktieklasser (konkret 4) for at gøre klar til en børsnotering ikke medførte skattemæssige konsekvenser for selskabets aktionærer. Der blev ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på formålet (læs: at gøre klar til en børsnotering) samt at aktionærerne var uafhængige parter.

Afgørelsen SKM2017.577.SR angik ligeledes sammenlægning af aktieklasser (3) forud for en børsnotering samt en rettet fondsemission til at kompensere visse kapitalejere for den økonomiske præference de mistede ved sammenlægningen af aktieklasser. Skatterådet nåede til samme konklusion som i afgørelsen SKM2010.763.SR og ligeledes med vægt på, at formålet var en børsnotering og det forhold, at aktionærerne var uafhængige parter.

I afgørelsen SKM2020.354.SR blev det ligeledes bekræftet, at en ophævelse af aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder og en rettet fondsemission ikke havde skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i selskabet. Den rettede fondsemission skulle kompensere visse kapitalejere for den økonomiske præference, de mistede ved sammenlægningen af aktieklasserne. Der blev lagt vægt på, at vedtægtsændringen blev foretaget som led i en børsnotering, herunder at de derved opnåede en selskabskapitalstruktur, der var sædvanlig ift. en børsintroduktion, samt at den rettede fondsemission sikrede, at der ikke skete en formueforskydning.

Skatterådets afgørelse SKM2021.207.SR understreger konklusionen og begrundelserne i SKM2020.354.SR. Denne sag omhandlede ligeledes sammenlægning af aktieklasser forud for en børsnotering og en rettet fondsemission til at kompensere for den økonomiske præference som visse kapitalejere mistede ved sammenlægningen. Skatterådet konkluderede, at det ikke gav anledning til beskatning for selskabets kapitalejere.  

I nærværende sag er formålet med sammenlægningen af aktieklasserne at opnå en selskabskapitalstruktur, der er sædvanlig for en børsintroduktion, hvor der kun består én aktieklasse, hvilket tillige er et børsretligt optagelseskrav i henhold til Nasdaq Copenhagen A/S' gældende regelsæt. 

Det er, som beskrevet ovenfor, ikke intentionen at der skal ske nogen formueforskydninger, og den rettede fondsemission har netop til formål at undgå en formueforskydning i forbindelse med en ophævelse af aktieklasserne. De udstedte bonusaktier (fondsemissionen) og ophævelsen af kapitalklasserne skal ses som én samlet disposition, der netop er indrettet med henblik på at sikre, at der ikke sker formueforskydninger.

Værdien af den enkelte kapitalejers aktier i Spørger vil være den samme før og efter beslutningerne på generalforsamlingen, men hvor B-kapitalejernes aktier er "konverteret" til aktier uden præference, der så får lige andel med de øvrige aktionærer.

Der er tale om en bred kreds af aktionærer uden interessesammenfald, og ophævelsen af aktieklasserne samt de udstedte bonusaktier er sagligt begrundet i en forestående børsnotering af Spørger og uden hensigt om værdiforskydning aktionærerne imellem.

Det må således lægges til grund, at der ved ophævelsen af aktieklasserne ikke er grundlag for beskatning af kapitalejerne.

Det fremgår også af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, at gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri. Gevinst og tab medregnes dog ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren, jf. aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 2 (eksempelvis i tilfælde, hvor der ikke sker forholdsmæssig tildeling).

Det fremgår endvidere af ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 1, at en tildeling af fondsaktier og friaktier er skattefri.

Det fremgår desuden af Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.1.:

"Hvis en aktionær modtager fondsaktier, ud over det han er berettiget til i forhold til hans aktiebesiddelse, og dette sker som følge af afkald fra andre aktionærer, kan der ske beskatning ud fra et gave- eller tilskudssynspunkt."

Det er således Spørgers opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af et selskabs kapitalejere ud fra et perspektiv om, at de som led i udstedelsen af bonusaktionerne har modtaget et udbytte, ved den rettet fondsemission i nærværende situation, hvor der ikke foreligger en gave- eller tilskudshensigt, og hvor der reelt ikke sker formueforskydning, selvom det forskellige ejerforhold (kapitalejerne har ikke samme fordeling mellem A- og B-aktier) hos kapitalejeren gør, at alle kapitalejere ikke får pro-rata bonusaktier (de modtager dog pro-rata bonusaktier indenfor deres klasser).

Det bemærkes særligt, at i afgørelserne SKM2010.763, SKM2017.577.SR, SKM2020.354.SR og SKM2021.207.SR, som er situationsmæssigt tilsvarende situationer, bekræftede Skatterådet, at de selskabsretlige ændringer ikke medførte skattemæssige konsekvenser for kapitalejerne i det relevante selskab, hvor vedtægterne blev ændret forud for en børsnotering.

Som følge af ovenstående, herunder særligt den praksis på tilsvarende situationer anført umiddelbart ovenfor, mener vi, at Spørgsmål 1 skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 2

Skatterådet bedes i dette spørgsmål bekræfte, at der, når den endelige børskurs kendes, kan gennemføres en yderligere rettet fondsemission fra Spørger til kapitalejerne i Spørger med henblik på at regulere formueforholdet iblandt kapitalejerne, således der ikke sker en formueforskydning, uden at dette udløser beskatning af Spørgers kapitalejere, som beskrevet ovenfor.

Vedtagelse af den justering, som Spørgsmål 2 angår, forudsætter, at den faktiske udbudskurs ved børsnoteringen af Spørger ender lavere eller højere end den kurs i udbudsintervallet, der anvendes til beregning af bonusaktietildelingen (hvorpå de rettede fondsemissioner angivet i spørgsmål 1 er baseret).

Hvis den rettede fondsemission til fordel for kapitalejerne i forbindelse med ophævelse af aktieklasserne ikke er skattepligtige for kapitalejerne, ses der heller ikke at være grundlag for en beskatning af kapitalejerne ved denne yderligere fondsemission fra Spørger til kapitalejerne, som sker med henblik på at sikre, at der - på grundlag af en endelig, enten lavere eller højere udbudskurs - ikke sker en formueforrykkelse mellem kapitalejerne ved ophævelse af kapitalklasserne. Da der er tale om uafhængige parter i en bred aktionærkreds, ses dette ikke at give grundlag for skattemæssige konsekvenser.

Skatterådet har tidligere bekræftet i afgørelserne SKM2017.577.SR, SKM2020.354.SR og SKM2021.207.SR, at en yderligere rettet fondsemission til at justere for den endelige udbudskurs, ikke giver anledning til beskatning af det relevante selskabs kapitalejere. I nærværende sag opnås et helt tilsvarende resultat.

Korrektionen ved en yderligere, senere rettet fondsemission sker alene med det formål at undgå værdiforskydning som følge af den tidligere sammenlægning af aktieklasser, forud for børsnoteringen og gennemføres således i overensstemmelse med tidligere bindende svar om rettede fondsemissioner.

Som følge af ovenstående mener vi, at Spørgsmål 2 skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 3

Skatterådet bedes i dette spørgsmål bekræfte, at i den situation, hvor børsnoteringen ikke gennemføres, hvor der træffes vedtægtsbeslutning om en genetablering af de nuværende ejerforhold og kapitalklasser samt en kapitalnedsættelse ved henlæggelse til særlig reserve, med henblik på at neutralisere de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer, ikke giver anledning til beskatning af kapitalejerne i Spørger.

Skatterådet har tidligere bekræftet i afgørelserne SKM2010.763.SR, SKM2017.577.SR, SKM2020.354.SR og SKM2021.207.SR, at en tilsvarende tilbagerulning - i tilfælde af, at børsnoteringen falder bort - som den vi lægger op til i nærværende sag, ikke giver anledning til beskatning af det relevante selskabs kapitalejere.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.6.14 vedrørende en ophævelse af aftale om overdragelse af fast ejendom:

"Hvis de betingelser, der er aftalt i en handel, ikke bliver opfyldt, og handlen derfor hæves, får overdragelsen i visse tilfælde ikke skattemæssig virkning. En eventuel beskatning af sælgeren i forbindelse med handlen skal derfor ophæves.

Udgangspunktet er, at der er aftalefrihed og, at parterne frit kan aftale, hvilke lovlige betingelser, der skal være opfyldt for, at handlen er indgået.

Det gælder i de situationer, hvor handlen fx er betinget af, at ejendommen skifter zone, eller at der opnås udstykningstilladelse, eller hvor handlen fx er gjort betinget af, at sælgeren ikke bliver beskattet af fortjenesten eller lignende. Når handlen herefter anses for en nullitet, skal parterne skattemæssigt stilles, som om handlen ikke var indgået.

Manglende opfyldelse af en objektivt konstaterbar betingelse, der er kendt på aftaletidspunktet, medfører, at aftalen også skattemæssigt skal anses for en nullitet. Se Skd.1977.42.171."

I nærværende sag har kapitalejerne givet MA fuldmagt til at give repræsentation og stemme på en generalforsamling således som kræves for at gennemføre en "tilbagerulning" i den situation, hvor der ikke sker en børsnotering af Spørger. Processen for dette er fastsat som beskrevet i afsnit 2, hvorefter der sker genetablering af aktieklasser og ejerfordeling. 

I overensstemmelse med praksis fra Skatterådet og de ovenfor citerede principper for fast ejendom må det lægges til grund, at der ikke er grundlag for en beskatning af kapitalejerne i nærværende sag ved en "tilbagerulning" og genoprettelse af kapitalklasserne.

I det tilfælde, hvor der ikke sker en børsnotering, må aftalen om ophævelsen af kapitalklasserne mv. således betegnes som en nullitet, og genoprettelse af kapitalklasserne med henblik på at stille kapitalejerne som før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne bør derfor kunne ske uden skattemæssige konsekvenser.

Som følge af ovenstående mener vi, at Spørgsmål 3 skal besvares med et "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne ændring af Spørgers vedtægter, hvorefter opdeling af selskabets aktier i hhv. A-aktier (ordinære aktier) og B-aktier (præferenceaktier) ophæves samt gennemførelsen af den beskrevne rettede fondsemission ikke har skattemæssige konsekvenser for kapitalejerne i Spørger.

Begrundelse

Det er oplyst, at der i forbindelse med den påtænkte børsnotering er behov for, at der sker en sammenlægning af de nuværende A- og B-aktieklasser, således at Spørger kun har én aktieklasse på tidspunktet for offentliggørelsen af prospektet. Sammenlægningen af aktieklasserne er nødvendig i forbindelse med den påtænkte børsintroduktion af Spørger.

A-aktierne giver hver én stemme og B-aktierne er stemmeløse. B-aktierne er foranstillet A-aktierne og giver en forlods ret til provenu ved et exit (herunder en børsnotering) på et beløb svarende til kapitalejerens investering i selskabets B-kapitalandele med tillæg af et beløb svarende til en akkumuleret rente på 12% p.a. påløbende dagligt og med akkumulation hver den 31. december beregnet fra den 23. marts 2023. Ethvert overskydende provenu efter indfrielse af B-aktierne fordeles forholdsmæssigt mellem indehaverne af A-aktierne.

A- og B-aktieklasserne har ikke andre særlige økonomiske rettigheder.

Det fremgår af bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 30, at en vedtægtsændring, der medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder mellem aktierne, kan medføre, at aktierne anses for afstået.

For at sikre, at der ikke sker en formueforskydning mellem A-aktionærerne og B-aktionærerne ved sammenlægningen af aktieklasserne påtænkes det at udstede fondsandele ("bonusaktier") ved overførsel af frie reserver i Spørger i henhold til selskabsloven, som efterfølgende allokeres til kapitalejerne baseret på deres respektive ejerandele af A-aktierne, hvorved det sikres, at alle kapitalejere stilles økonomisk på samme måde som før sammenlægningen af aktieklasserne.

Sammenlægningen af aktieklasserne og udstedelsen af bonusaktierne vil finde sted på en ekstraordinær generalforsamling umiddelbart forud for offentliggørelse af prospektet. Sammenlægningen af aktieklasserne og udstedelsen af bonusaktierne vil således finde sted samtidig og vil være indbyrdes forbundne. Bonusaktierne udstedes til A-kapitalejerne baseret på en kurs i udbudskursintervallet, der offentliggøres i prospektet på grundlag af Spørgers forventede markedsværdi.

Rådgiver anfører, at den rettede fondsemission har til formål at undgå en formueforskydning i forbindelse med en ophævelse af aktieklasserne. De udstedte bonusaktier (fondsemissionen) og ophævelsen af kapitalklasserne skal ses som én samlet disposition, der netop er indrettet med henblik på at sikre, at der ikke sker formueforskydninger.

Rådgiver anfører endvidere, at værdien af den enkelte kapitalejers aktier i Spørger vil være den samme før og efter beslutningerne på generalforsamlingen, men hvor B-kapitalejernes aktier er konverteret til aktier uden præference, der så får lige andel med de øvrige aktionærer.

Rådgiver oplyser desuden, at da den endelige udbudskurs og dermed den endelige værdiansættelse af Spørger først vil foreligge umiddelbart før aktierne i Spørger optages til handel og officielle notering på Nasdaq Copenhagen, og således efter prospektets offentliggørelse og udbudsperiode, vil der kunne opstå behov for at foretage en endelig justering for at sikre en korrekt formuefordeling mellem A- og B-kapitalejerne, da sammenlægningen som nævnt forventes at finde sted umiddelbart forud for offentliggørelse af prospektet.

Rådgiver oplyser endvidere, at den endelige udbudskurs sandsynligvis vil være enten være lavere eller højere end den anvendte kurs i udbudskursintervallet. I dette tilfælde, vil de kapitalejere, der har forholdsmæssigt flere aktier i den aktieklasse, som har den højeste værdi, blive kompenseret ved at der gennemføres yderligere en rettet fondsemission fra Spørger til kapitalejerne, således at det sikres, at alle kapitalejeres aktiebeholdninger har den værdi, de skal have, efter ovenstående model om udstedelse af bonusaktier, også efter at den endelige udbudskurs er kendt. Den yderligere fondsemission vil dog være således, at de kapitalejere, der forholdsvist har haft flere aktier af den aktieklasse med en højere værdi end den anvendte børskurs får forholdsmæssigt flere aktier, således at en værdiforskydning udlignes.  

Denne fondsemission gennemføres lige inden børsnoteringen, men vil være oplyst til de mulige investorer i prospektet. For at kunne gennemføre og oplyse dette korrekt fastsættes et specifikt fast antal aktier, der udstedes ved den efterfølgende fondsemission. Dette faste antal oplyses i prospektet og fordeles mellem alle nuværende kapitalejere baseret på den endelige børskurs, således at der ikke sker en værdiforskydning mellem kapitalejerne (ved at visse kapitalejere modtager flere aktier ved fondsudstedelse end andre).

Rådgiver anfører, at i afgørelserne SKM2010.763, SKM2017.577.SR, SKM2020.354.SR og SKM2021.207.SR, som er situationsmæssigt tilsvarende situationer, bekræftede Skatterådet, at de selskabsretlige ændringer ikke medførte skattemæssige konsekvenser for kapitalejerne i det relevante selskab, hvor vedtægterne blev ændret forud for en børsnotering.

Skattestyrelsen bemærker, at i SKM2017.577.SR, SKM2020.354.SR og SKM2021.207.SR var spørgsmålet, om selskabet og kapitalejerne heri inden en børsnotering kunne foretage en vedtægtsændring, der ophævede aktieklasserne og samtidig gennemføre en indledende rettet fondsemission til kapitalejerne baseret på udbudskursen i prospektet samt en yderligere rettet fondsemission baseret på den endelige udbudskurs, uden at dette gav anledning til en beskatning af kapitalejerne.

De rettede fondsemissioner havde til formål at kompensere kapitalejerne for de økonomiske præferencer, som de mistede ved sammenlægningen af aktieklasserne. På den måde blev det sikret, at der samlet set ikke skete en formueforskydning mellem kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til én aktieklasse.

Det var Skatterådets opfattelse, at den indledende rettede fondsemission i sammenhæng med den efterfølgende rettede fondsemission skulle anses for én samlet plan med henblik på at sikre, at der ikke skete formueforskydning.

Når der efter Skatterådets opfattelse var tale om én samlet plan, ville konsekvensen af en manglende efterfølgende korrektion i forbindelsen med børsnoteringens gennemførelse være, at der mellem kapitalejerne skete formueforskydning. Derudover ville manglende korrektion frembringe en skævdeling, idet den endelige fordeling ikke ville blive foretaget på baggrund af markedsværdien.

Skatterådet fandt på det grundlag i alle tre afgørelser, at vedtægtsændringen ikke medførte afståelsesbeskatning samt at den indledende rettede fondsemission og den yderligere rettede fondsemission ikke gav anledning til beskatning af selskabets kapitalejere.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den indledende rettede fondsemission i sammenhæng med den efterfølgende rettede fondsemission i nærværende sag tilsvarende skal anses for én samlet plan med henblik på at sikre, at der ikke sker formueforskydning mellem kapitalejerne i Spørger.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at vedtægtsændringen i nærværende sag, hvorefter opdelingen af Spørgers aktier ophæves, ikke medfører afståelsesbeskatning af Spørgers kapitalejere og at den indledende rettede fondsemission og den yderligere rettede fondsemission ikke giver anledning til beskatning af Spørgers kapitalejere.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der efter gennemførelsen af bookbuilding processen, når den endelige børskurs kendes, kan gennemføres en yderligere rettet fondsemission i Spørger til fordel for de tidligere A-kapitalejere og B-kapitalejere uden dette udløser beskatning af Spørgers kapitalejere.

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser til begrundelsen vedrørende spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at i den situation, hvor børsnoteringen ikke gennemføres, giver en vedtægtsændring, med en genetablering af kapitalklasser samt af de nuværende ejerforhold ved kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod kapitalejerne med henblik på at neutralisere de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer, ikke anledning til beskatning af kapitalejerne i Spørger.

Begrundelse

Det er oplyst, at hvis børsnoteringen af Spørger ikke gennemføres, vil der blive gennemført en genetablering af A- og B-aktierne samt en rettet kapitalnedsættelse i Spørger uden udlodning, hvormed ændringerne, som er foretaget i forbindelse med sammenlægningen af aktieklasserne samt udstedelsen af bonusaktierne, "rulles" tilbage, og de nuværende kapitalejere stilles præcis som før sammenlægningen af aktieklasserne.

Genetableringen af kapitalstrukturen og aktieklasserne vil blive gennemført på en ekstraordinær generalforsamling umiddelbart efter, at børsnoteringen er blevet tilbagekaldt (endeligt henlagt), hvor der træffes beslutning om dels en (i) vedtægtsændring, hvorved aktierne genopdeles i aktieklasser, der tildeles tilsvarende rettigheder som de nuværende aktieklasser, og dels om gennemførelse af en rettet kapitalnedsættelse hvorved nedsættelsesbeløbet henlægges til særlig reserve.

Formålet med genetableringen vil være, (i) at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med den planlagte børsintroduktion, (ii) at genetablere kapitalejernes økonomiske rettigheder i Spørger knyttet til de nuværende aktieklasser samt kapitalejernes procentuelle ejerandele i Spørger, som de bestod før udstedelsen af bonusaktierne og sammenlægningen af aktieklasserne, og (iii) at sikre, at der ikke sker en formueforskydning mellem kapitalejerne. 

Kapitalejerne opnår således samme antal aktier, samme rettigheder og samme indbyrdes ejerforhold i stemmerettighederne i Spørger, som kapitalejerne havde før sammenlægningen af aktieklasserne og udstedelsen af bonusaktierne.

Rådgiver anfører, at Skatterådet tidligere har bekræftet i afgørelserne SKM2010.763.SR, SKM2017.577.SR, SKM2020.354.SR og SKM2021.207.SR, at en tilsvarende tilbagerulning - i tilfælde af, at børsnoteringen falder bort - som den rådgiver lægger op til i nærværende sag, ikke giver anledning til beskatning af det relevante selskabs kapitalejere.

Rådgiver henviser endvidere til, at det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.6.14 vedrørende en ophævelse af aftale om overdragelse af fast ejendom, at manglende opfyldelse af en objektivt konstaterbar betingelse, der er kendt på aftale-tidspunktet, medfører, at aftalen også skattemæssigt skal anses for en nullitet.

Det er rådgivers opfattelse, at det i overensstemmelse med praksis fra Skatterådet og de ovenfor citerede principper for fast ejendom må lægges til grund, at der ikke er grundlag for en beskatning af kapitalejerne i nærværende sag ved en tilbagerulning og genoprettelse af kapitalklasserne, hvorfor aftalen om ophævelsen af kapitalklasserne mv. i det tilfælde, hvor der ikke sker en børsnotering, må betegnes som en nullitet, og genoprettelse af kapitalklasserne med henblik på at stille kapitalejerne som før fondsemissionen og sammenlægningen af aktieklasserne derfor bør kunne ske uden skattemæssige konsekvenser.

Skattestyrelsen bemærker, at det fremgår af SKM2015.577.SR, SKM2020.354.SR og SKM2021.207.SR, at det var Skatterådets opfattelse, at aktionærerne på baggrund af vedtægterne og ejeraftalerne, skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført. Det var derfor Skattestyrelsens opfattelse, at tilbagerulningen ikke gav anledning til afståelsesbeskatning.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at aktionærerne i nærværende sag, på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen, skal stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke gennemføres. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at tilbagerulningen ikke giver anledning til afståelsesbeskatning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 2 og 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Ligningsloven § 16 A

Stk. 1 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

(…)

Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

1) Friaktier og friandele.

(…)

Forarbejder

Aktieavancebeskatningslovens § 30 blev indsat ved lov nr. 1413 af 21 december 2005. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Praksis

SKM2021.207.SR

Det ønskedes bekræftet, at selskabet inden en børsnotering kunne ophæve de nuværende A- og B-aktieklasser mod samtidig at gennemføre rettede fondsemissioner til kapitalejerne uden, at aktionærerne blev beskattet. De rettede fondsemisioner havde til formål at kompensere B-Kapitalejerne for den økonomiske præference, de mistede ved sammenlægningen af aktieklasserne. På den måde blev det sikret, at der samlet set ikke skete en formueforskydning mellem Kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til én aktieklasse. En vedtægtsændring i den konkrete sag ville derfor ikke medføre afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 1 kunne derfor besvares bekræftende.

I tillæg til spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at der efter børsnoteringen uden beskatning af selskabets Kapitalejere kunne ske en yderligere justering, når den endelige børskurs var kendt, ved en yderligere rettet fondsemission til selskabets B-Kapitalejere eller ved A-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i selskabet til B-Kapitalejerne. Da den indledende rettede fondsemission og den efterfølgende endelige justering kunne anses som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke skete formueforskydning mellem Kapitalejerne, medførte en fondsemission ikke beskatning. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1 blev enhver afhændelse af aktier anset for en afståelse omfattet af loven. Der var således ikke hjemmel i aktieavancebeskatningsloven til at undlade at anse en vederlagsfri afståelse af A-aktier til B-Kapitalejerne for ikke at have skattemæssig betydning. Såfremt der skete overførsel af A-aktier fra en aktionær til en anden aktionær, blev dette anset for en afståelse. Spørgsmål 2 blev derfor besvaret med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Endelig ønskedes bekræftet, at hvis selskabets børsnotering blev opgivet, kunne der uden beskatning af selskabets Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de daværende ejerforhold med de daværende kapitalklasser med tilsvarende A- og B-rettigheder og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer. Formålet med genetableringen var, at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen og at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i selskabet knyttet til de forskellige daværende kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i selskabet, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser, for at undgå en formueforskydning. Henset til at aktionærerne i den konkrete sag på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført, ville tilbagerulningen ikke medføre afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 3 kunne derfor besvares bekræftende.

SKM2020.354.SR

Spørger ønskede bekræftet, at selskabet inden en børsnotering kunne ophæve de eksisterende aktieklasser mod samtidigt at foretage en rettet fondsemission, uden at aktionærerne blev beskattet. De rettede fondsemissioner havde til formål 1) at kompensere A-Kapitalejerne for den økonomiske præference, de mistede ved selve sammenlægningen af aktieklasserne, 2) at tildele B- og C-Kapitalejerne det antal nominelle aktier i selskabet, som samlet modsvarede selskabets forventede markedsværdi fraregnet det beløb, som A-Kapitalejerne skulle modtage på deres nominelle aktiekapital, og 3) samtidig at forhøje den samlede nominelle aktiekapital og antallet af aktier til et sædvanligt niveau for en børsnotering. På den måde blev det sikret, at der samlet set ikke skete en formueforskydning mellem Kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til aktier uden aktieklasser. Vedtægterne i sagen kunne danne grundlag for den korrekte tildeling af fondsaktier. En vedtægtsændring i den konkrete sag ville derfor ikke medfører afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 1 kunne derfor bekræftes.

I tillæg til spørgsmål 1 ønskede spørger bekræftet, at der efter børsnoteringen uden beskatning af selskabets Kapitalejere kunne ske en yderligere justering, når den endelige børskurs blev kendt, ved en yderligere rettet fondsemission til Selskabets A-Kapitalejere, eller ved B- og C-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i Selskabet til A-Kapitalejerne. Da den indledende rettede fondsemission, og den efterfølgende endelige justering kunne anses som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke skete formueforskydning mellem Kapitalejerne, kunne spørgsmål 2 også bekræftes.

Endeligt ønskede spørger bekræftet, at hvis selskabets børsnotering blev opgivet, kunne der uden beskatning af Selskabets Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de tidligere ejerforhold med de tidligere kapitalklasser med tilsvarende A-, B- og C-rettigheder, og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer. Formålet med genetableringen var, at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen, at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i Selskabet knyttet til de forskellige tidligere kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i Selskabet, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser for dermed at undgå en formueforskydning, og genetablere de tidligere stemmerettigheder på de tre aktieklasser. Henset til at aktionærerne i den konkrete sag, på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen, skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført, ville tilbagerulningen ikke medfører afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 3 kunne derfor bekræftes.

SKM2017.577.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvor tre aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt efter vedtægternes fordelingsbestemmelser, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, at aktionærerne oprindelig havde aftalt, hvilken fordelingen der skulle gælde i tilfælde af en børsnotering, at der var tale om uafhængige parter, og at den konkrete fordelingsmetode var udarbejdet af eksterne rådgivere. Skatterådet bekræftede desuden, at selskabet kunne ændre vedtægterne tilbage til udgangspunktet, hvis børsnoteringen ikke blev gennemført.

SKM2011.169.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i et børsnoteret selskab, hvor en fond afgav sin bestemmende indflydelse ved sammenlægning af aktieklasserne, ikke medførte skattemæssige konsekvenser.

SKM2010.763.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvor fire aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, der var tale om uafhængige parter og aktionærerne havde oprindeligt aftalt, at de økonomiske rettigheder ikke skulle være gældende i tilfælde af en børsnotering.

SKM2008.232.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvor aktionærerne opgav deres aktiers særlige rettigheder, så der fremover kun ville være en aktieklasse, ikke ville medføre afståelsesbeskatning.

Det var SKATs vurdering, at formålet med vedtægtsændringen ikke var, at der skulle ske formueforskydning mellem aktionærerne. SKAT fandt ikke ud fra det oplyste, at der skulle foreligge et interessefællesskab mellem fonden og C-aktionærerne. Ud fra en konkret vurdering fandt SKAT, at vedtægtsændringen, hvor alle aktionærer opgav rettigheder og der hensås til formålet og manglen på interessefællesskab, ikke medførte nogen formueforskydning mellem aktionærerne og derfor ikke nogen afståelsesbeskatning.

Den juridiske vejledning, C.H.2.1.6.14

Manglende opfyldelse af betingelser, der er en forudsætning for indgåelse af overdragelsesaftalen

Hvis de betingelser, der er aftalt i en handel, ikke bliver opfyldt, og handlen derfor hæves, får overdragelsen i visse tilfælde ikke skattemæssig virkning. En eventuel beskatning af sælgeren i forbindelse med handlen skal derfor ophæves.

Udgangspunktet er, at der er aftalefrihed, og at parterne frit kan aftale, hvilke lovlige betingelser der skal være opfyldt for, at handlen er indgået.

Det gælder i de situationer, hvor handlen fx er betinget af, at ejendommen skifter zone, eller at der opnås udstykningstilladelse, eller hvor handlen fx er gjort betinget af, at sælgeren ikke bliver beskattet af fortjenesten eller lignende. Når handlen herefter anses for en nullitet, skal parterne skattemæssigt stilles, som om handlen ikke var indgået.

Manglende opfyldelse af en objektivt konstaterbar betingelse, der er kendt på aftaletidspunktet, medfører, at aftalen også skattemæssigt skal anses for en nullitet. Se Skd.1977.42.171.

Eksempel: Beskatning af sælger bortfaldt, da handlen blev hævet på grund af bristende forudsætninger

Da en køber af en landbrugsejendom ville grave grus på ejendommen, blev handlen gjort betinget af Landbrugsministeriets godkendelse af grusgravningen. Landbrugsministeriet gjorde sin godkendelse betinget af blandt andet, at halvdelen af ejendommen blev solgt til en nærliggende landbrugsejendom. Ved et forlig blev handlen hævet mod, at køberen betalte en erstatning på 15.000 kr. til sælgeren. Landsskatteretten fandt, at det måtte lægges til grund, at parterne var blevet enige om, at Landbrugsministeriets vilkår for handlens godkendelse indebar så afgørende ændringer af køberens forudsætninger, at betingelserne i det tidligere oprettede betingede skøde ikke var opfyldt. Parterne havde derfor hævet ejendomshandlen. Herefter fandt Landsskatteretten, at der ikke skattemæssigt var grundlag for at fastholde beskatningen af klageren af ejendomshandlen. Se LSRM 1979, 38 LSR.

Eksempel: Køber fik fradrag for renteudgifter og ejendomsskatter på ejendom, der blev tilbageskødet til sælger

Køberen af en ejendom kunne ikke opfylde købsbetingelserne, og ejendommen blev tilbageskødet sælgeren. Køberen havde fået fradrag for renteudgifter og ejendomsskatter i besiddelsestiden, hvorimod et erstatningsbeløb, som han havde betalt og betragtet som en fradragsberettiget leje- eller forpagtningsafgift, blev anset som et ikke-fradragsberettiget formuetab. Se LSRM 1976, 59 LSR.

Når det efterfølgende konstateres, at der er en mangel ved ejendommen, eller at der er tale om bristede forudsætninger for handlens indgåelse, som er af en sådan karakter, at handlen civilretligt anses for en nullitet, kan der blive tale om, at handlen også skattemæssigt må anses for en nullitet. Det beror dog på en nærmere vurdering af de bagvedliggende konkrete forhold.

Eksempel: Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for påstand om, at der ikke skulle ske beskatning ved hævebegrundende mangel

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for klagers påstand om, at han ikke skulle medregne fortjeneste ved salg af en ejendom. Klageren var tidligere ved byretten blevet dømt til at anerkende, at køberen kunne hæve handlen som følge af en væsentlig mangel. Klageren fik ejendommen tilbageskødet mod at tilbagebetale købesummen og betale godtgørelse for de afholdte købsomkostninger samt ejendomsskat. Landsskatteretten havde fundet, at der ikke kunne bortses fra ejendomshandlen i skattemæssig forstand, da handlen var hævet på grund af en hævebegrundende mangel og ikke på grundlag af bortfald af en betingelse i købsaftalen. SKM2008.1055.VLR.