Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at de af Spørgers nævnte aktiviteter - både holdsport og adgang til sportsfaciliteter - er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, og fortsat er fritaget efter 1. januar 2026, hvor visse kommercielle virksomheders udbud af fx undervisning i legemsøvelser bliver momspligtige?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke er lønsumsafgiftspligtig af de aktiviteter, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, som amatørsport i øvrigt?
3. Hvis Skatterådet ikke er enige i spørgsmål 1 og 2, er Skatterådet så enig i, at Spørgers salg af idrætstilbud er momsfritaget til børn og unge under 30 år?

Svar

1. Ja
2. Ja, se dog begrundelsen
3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Spørger er en selvejende institution/en almennyttig erhvervsdrivende fond, som er registreret hos Erhvervsstyrelsen som: "Fonde og andre selvejende institutioner med formålet at fremme, støtte og udvikle sundhed, og idræt og lignende almennyttige formål."

Spørger driver et idrætscenter som benyttes af skoler, amatørsportsforeninger, privatpersoner og virksomheder.

Idrætscenteret indeholder blandt andet:

• 2 sportshaller (anvendes hovedsageligt af folkeskoler og foreningsidræt)
• 4 sale - foreningsidræt og fitness (månedsabonnement og klippekort)
• 1 fitness område (maskiner - månedsabonnement og klippekort)
• 1 spinningslokale (månedsabonnement og klippekort)
• Klatrevæg

Spørgers indtægter fordeler sig hovedsageligt således:

• Salg af abonnementer (primære salg til medlemmer)
• Salg af billetter
• Udlejning af sportsfaciliteter
• Udlejning af fast ejendom
• Tilskud fra Y1-Kommune
• Salg af drikkevarer fra en automat

Spørgers formål er beskrevet i vedtægterne:

Formål (uddrag punkt X)

(red. Tekst fjernet ift. anonymisering)

Opløsning (uddrag punkt 16)

• Beslutning om Spørgers ophør eller likvidation kræver enstemmighed i bestyrelsen
• Bestyrelsen træffer beslutning om benyttelse af Spørgers eventuelle formue i overensstemmelse med Spørger formål.
• Ved Spørgers opløsning skal evt. formue anvendes til at fremme, støtte og udvikling af sundhed, kultur og idræt eller lignende almennyttige formål.
• Vedtægtsændringer og opløsning kræver godkendelse af Erhvervsstyrelsen.

Spørgers aktiviteter kan oplistes som følgende:

• Salg af adgang til motion
  • Billetsalg, abonnementer, klippekort,
  • Tilrådighedsstillelse af sportsfaciliteter til fx skoler - og foreninger
• Y1-Kommune betaler tilskud for tilrådighedsstillelse af haller - fx til lokale skoler/klubber/foreninger mv.
• Udlejning af fast ejendom ved længerevarende udlejning end 1 måned
  • Fonden er frivilligt momsregistreret
• Udlejning af mødefaciliteter
• Øvrige indtægter (fx indtægter fra automat)

Spørger er momsregistreret og afregner moms af flere af Spørgers aktiviteter, fx erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom ved forskellige arrangementer samt caféindtægter.

Årsagen til denne anmodning om bindende svar er, at Spørger har en del aktiviteter vedrørende adgang til motion og amatørsport - og at den danske momspraksis for kommercielle virksomheders salg af undervisning i motion ændres pr. 1. januar 2026, jf. Skattestyrelsens styresignal SKM2025.453.SKTST og Lovforslag L64 vedtaget af Folketinget den 19. december 2025.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 - begrundelse

Spørger er en selvejende institution, som er stiftet af H1, og under H1’s formål, som er at styrke frivillige foreningers rammer om idræt og motion.

Det er Spørgers opfattelse, at følgende af Spørgers aktiviteter er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5:

• Salg af billetter til fitnesscenter og klatrevæg
  • Fitnesscentret giver adgang dels til styrketræning og holdsport (fx spinning, yoga mv.).
• Abonnementer for adgang til fitnesscenter
• Adgang til sportsfaciliteter

Det bemærkes særligt, at momsfritagelsen i fitnesscentret gælder både:

• Styrketræning og holdsport som fx spinning, yoga, dans mv., og uanset at betalingen sker som abonnement, klippekort eller køb af enkeltbillet.

For at få adgang til Spørgers fitnesscenter skal der ske oprettelse af medlemskab ved Spørger. Betalingen kan ske som månedsabonnement eller som klippekort. Salg til medlemmer sker overvejende via abonnement.

Spørger tilbyder abonnement kun til fitnesscentret, og abonnement som kombinerer både fitnesscenter og hold. Medlemmerne kan også købe klippekort for adgang til fitnesscenter og hold.

Fitnesscenteret giver medlemmerne adgang til, fx:

• Motionsredskaber
• Håndvægte
• Løbebånd/cardio
• Udstrækningslokale

Holdsport giver medlemmerne adgang til forskellige hold, fx:

• Yoga - med instruktør
• BodyBike/Spinning - med instruktør
• BodyBalance - en sammenblanding af yoga, pilates og Tai Chi - som er øvelser for smidighed, balance og styrke - med instruktør
• Bodypump - konditionstræning og træning af alle muskelgrupper - med instruktør
• Bodystep - konditionstræning med stepbænke - med instruktør

Spørgers tilbyder også adgang til diverse sportsfaciliteter, som består af:

• Sportshal, som indeholder badmintonbaner
• Spinningslokale
• Klatrevæg - kan kun anvendes ved bestilling af instruktør
• Pickleball (også ketcher sport)
• Volleyball

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 fritager ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport og fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer.

Spørger er en selvejende institution, som momsmæssigt ikke drives med gevinst for øje. Dette begrundes i, at Spørger har til formål at drive idrætsfaciliteter, samt kulturhus i Y1-by.

Spørger er stiftet af H1.

Spørgers ledelse består af en bestyrelse som består af, jf. vedtægternes § 6:

• 2 medlemmer fra HH1
• 1 medlem fra HH2
• 1 medlem fra Y1- Kommune
• 1 medlem fra X

Alle medlemmerne repræsenterer organisationer, som ikke arbejder med gevinst for øje.

Bestyrelsen eller stifter af Spørger har ingen andel i Spørgers formue eller i eventuel formue eller eventuelt overskud, der alene tilfalder Spørger og Spørgers formål. Spørger hæfter alene for de forpligtelser, som Spørger påtager sig eller ifalder. Spørger hæfter med hele sin formue.

I tilfælde af eventuelt underskud, kan Spørger anmode om lån fra kommunen eller H1.

Bestyrelsen forestår organisationen og den overordnede ledelse af Spørgers virksomhed, og påser at Spørgers formue forvaltes og kontrolleres på tilfredsstillende måde.

Spørgers daglige ledelse varetages af en af bestyrelsen ansat centerleder.

Centerlederen har i sin helhed den daglige ledelse af Spørger og er underlagt de retningslinjer og anvisninger som bestyrelsen har givet. Centerlederen er ansvarlig for, at Spørger lever op til Spørgers formål og drives som en ansvarlig økonomisk forretning. Centerlederen er overfor bestyrelsen ansvarlig for, at Spørgers virksomhed foregår i overensstemmelse med bestyrelsens forskrifter og i øvrigt i overensstemmelse med Spørgers vedtægter og lovgivningen.

Eventuelt overskud må kun anvendes til Spørgers formål, og H1’s værdigrundlag, som bygger på et humanistisk menneskesyn og demokratisk medleven, og et idrætssyn der vægter udfordring, sundhed og fællesskab. Spørger er stiftet fortrinsvis til rådighed for idrætten.

Spørgers aktiviteter er alene adgang til motionstilbud indenfor Spørgers formål, som baseres på H1’s værdier.

Spørgers evt. overskud reinvesteres ind i Spørgers formål.

Spørger har for regnskabsåret 20xx et underskud, som Spørger har søgt lån hos kommunen og H1 til dækning af.

Spørger modtager kommunalt tilskud, jf. aftale mellem Spørger og Y1-Kommune. Kommunen giver tilskud i henhold til Folkeoplysningslovens § 25 - som blandt andet er til idræts- og skolebrug.

Y1-Kommunes lokaletilskud til Spørger medfører at foreninger, folkeskoler mv. skal kunne benytte faciliteterne på samme måde, som var det en kommunal facilitet.

Spørger skal hvert år indsende et godkendt årsregnskab til kommunen.

Det følger af samarbejdsaftale mellem Y1-Kommune og Spørger gældende fra 1. januar 2026, at det tilskud Spørger modtager må bruges til følgende formål:

• Drift af faciliteter, der anvendes til almennyttige og folkeoplysende aktiviteter (fx idræt, motion, skolebrug). 
• Vedligeholdelse og renovering af bygninger og faciliteter
• Energioptimering og bæredygtige tiltag
• Udvikling af nye tilbud, der fremmer sundhed, trivsel og fællesskab
• Tilgængelighedstiltag, fx handikapvenlige løsning

Tilskuddet må ikke anvendes til følgende:

• Kommercielle aktiviteter og lignende, hvor overskud tilfalder private aktører
• Erhvervsdrift, som kommunen ikke selv lovligt kunne udføre
• Tilskud til café-, butik-, eller fitnessdrift, medmindre specielle forhold er gældende.

Spørgers øvrige aktiviteter vedr. salg fra automat og mødearrangementer mv. er momspligtige, begrundet i, at salget ikke omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, men kan være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, hvis følgende betingelser er opfyldte:

1.      Salget skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening.

Denne betingelse er opfyldt, når Spørgers aktiviteter er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

2.      Salget skal ske i forbindelse med foreningens velgørende mv. aktiviteter.

Salget sker alene til Spørgers brugere af centret - motionister, badminton mv.

3.      Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende mv. formål.

Eventuelt overskud anvendes alene af Spørger, og i forbindelse med Spørgers momsfrie aktiviteter, som er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

4.      Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning.

Fritagelsen skaber ikke konkurrencefordrejning, når salget alene sker til centrets brugere, og prisfastsættelsen af aktiviteterne sker til markedspriser.

Spørger er desuden frivilligt momsregistreret for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom. Spørger har momspligtig udlejning af særskilte lokaler til:

• X-foreningen
• Y1-Kulturhus
• Ung i Y1-by

Skattestyrelsens praksisændring pr. 1. januar 2026, jf. SKM2025.453.SKTST medfører ændring af praksis for undervisning i de enkeltfag, som er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Praksisændringen betyder, at undervisning i enkeltfag bliver momspligtig fra 1. januar 2026, hvilket får betydning for de kommercielle fitness- og motionscentre, som efter nuværende momspraksis er momsfritaget for undervisning i legemsøvelser overfor private, selv om aktiviteten drives med gevinst for øje. Et fremsat lovforslag vil dog momsfritage undervisningen af børn og unge under 30 år. Som kommercielle virksomheder efter momslovens anses selskaber - fx aktieselskaber, anpartsselskaber og personligt drevne virksomheder.

Det forhold, at der sker en praksisændring af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, ændrer ikke praksis for de foreninger og selvejende institutioner, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. De er fortsat momsfritaget efter denne bestemmelse.

Det er en betingelse for momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, at ydelserne præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere.

En selvejende institution som Spørger, anses ikke for at være drevet med gevinst for øje efter momsreglerne.

Det bemærkes, at salget primært sker til medlemmer.

Momsfritagelsen for Spørger gælder således også efter 1. januar 2026 - og gælder både for styrketræning, holdsport (spinning, yoga mv.), adgang til sportshaller (fx badminton mv.), adgang til klatrevæg, og uanset om betalingen sker som abonnement, klippekort eller enkelte betalinger.

Praksis for momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 5

-          Landsskatteretten har i 2024 - SKM2024.239.LSR - afgjort, at en selvejende institution var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1. nr. 5 ved salg af adgang til et fitnesscenter, samt at den selvejende institutions salg af adgang til fitnesscenteret anses som salg af adgang til amatørsport.

Afgørelsen vedrører den lønsumsafgiftsmæssige behandling, men den momsmæssige håndtering af betydning - og er styrende for lønsumsafgiften. Faktum i sagen var, at den selvejende institution var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 for adgang til svømning, fitnesscenter og bowlingbaner.

-          Skattestyrelsen udsendte på baggrund af afgørelsen et styresignal - SKM2024.436.SKTST - om praksisændring for lønsumsafgift for blandt andet selvejende institutioners salg af adgang til fitnesscenter til medlemmer.

Af styresignalet fremgår, at en selvejende institutions forskellige aktiviteter i form af:

Salg af adgang til svømmehal, bowlinghal samt fitnesscenteret alle var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 - samt fritaget for lønsumsafgift omfattet af begrebet "amatørsport i øvrigt".

-          Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit D.A.5.5 beskriver momsfritagelsen for momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Af Den juridiske vejledning fremgår følgende definition:

Sports- og idrætsaktiviteter:

Det er kun sports- og idrætsaktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen. Når man vurderer, hvad der kan regnes for sportsaktiviteter, kan man bl.a. lægge vægt på, om den pågældende klub eller forening, hvor aktiviteten udøves, er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) eller tilsvarende sports- eller idrætsforbund.

Det fremgår videre af Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.5.3 - at momsfritagelsen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 omhandler ikke-kommercielle udbud af sportsaktiviteter:

o   Fx amatørsport- og idrætsforeningers salg til medlemmer af adgang til at benytte bowlingbaner, motionsredskaber, deltagelse i tilrettelagt træning og kampe mv. I disse tilfælde vil betalingen til klubben m.fl. typisk bestå i medlemmernes kontingentbetaling.

o   De kommunale sports- og idrætstilbud er heller ikke fx drevet med gevinst for øje i momslovens forstand, da det følger af de såkaldte kommunalfuldmagter, at kommuner ikke uden lovhjemmel kan drive fx et motionscenter med det formål at opnå en fortjeneste.

Spørgers vurdering

Det er Spørges vurdering, at Spørgers momsmæssige behandling af indtægter ved betaling af adgang til motionscenter, klatrevæg, badminton, sportsfaciliteter er momsfritaget, og fortsat er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 efter 1. januar 2026.

Som det fremgår af Skattestyrelsens definition er netop Spørger en del af HH1.

Skattestyrelsen har desuden i 2009 præciseret - SKM2009.517.SKAT - hvornår der i henhold til momsloven er tale om salg af tjenesteydelser i form af at:

• Stille sportsfaciliteter til rådighed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 og
• Hvornår der er tale om udlejning af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8

Det fremgår af styresignalet, at fx selvejende institutioner ved salg af tjenesteydelser i form af at stille sportsfaciliteter til rådighed, er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Styresignalet præciserer hvilke betingelser, som skal være opfyldt, før udlejningen kan anses for momsfri udlejning af fast ejendom efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og dermed er mulighed for at anmode Skattestyrelsen om frivillig momsregistrering.

Endeligt har Skatteministeren i forbindelse med besvarelse af spørgsmål til L64, forslag til ændring af momsloven - besvaret spørgsmål 9 - at amatøridræt, der udøves, i foreningsregi er momsfritaget, i modsætning til kommercielle aktører, der drives med gevinst for øje.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at Spørgers momsmæssige behandling af indtægter ved betaling af adgang til motionscenter, badminton, klatrevæg og sportsfaciliteter fortsat er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 efter 1. januar 2026.

Spørger er omfattet af momsfritagelsen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, uanset betalingen fra brugerne til benyttelse af fx fitnesscenter, badminton og klatrevæg sker via køb af billetter, abonnement eller klippekort.

Det bemærkes, at salg af adgang til motion/sport primært sker til medlemmer.

Spørgsmål 2 - begrundelse

Det er Spørgers vurdering, at Spørger ikke er lønsumsafgiftspligtig af følgende momsfrit aktiviteter:

• Salg af adgang til sportshaller (badminton mv.)
• Salg af adgang til motionscenter
• Salg af adgang til klatrevæg

Spørger er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, som vedrører udøvelse af sport og fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje.

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. omfatter lønsumsafgiftspligten aktiviteter, som er fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, fritager dog følgende aktiviteter:

• Amatørsport i øvrigt

Landsskatteretten har i 2024 - SKM2024.239.LSR - givet en selvejende institution medhold i, at salg af adgang til fitnesscenter var fritaget for lønsumsafgift.

Fakta i sagen var, at den selvejende institution var momsfritaget for salg af adgang til svømmehal, bowlingbaner og fitnesscentret efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

I sagen blev der alene taget stilling til om den selvejende institutions salg af adgang til fitnesscentret til medlemmerne var lønsumsafgiftsfritaget. Den selvejende institution modtog ingen tilskud efter Folkeoplysningsloven.

Landsskatteretten fandt, at aktiviteten var omfattet af begrebet "amatørsport", og dermed for lønsumsafgiftsfritaget.

Spørgers vurdering

Det er Spørgers vurdering, at Spørger er lønsumsafgiftsfritaget for de aktiviteter, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, jf. Spørgers momsfrie aktiviteter omfattet af spørgsmål 1.

Det begrundes i, at disse aktiviteter anses for at være amatørsport.

Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, fritager "amatørsport i øvrigt".

Spørgers momsfrie aktiviteter er adgang til fitness, adgang til sportsfaciliteter/sportshaller, adgang til klatrevæg.

Igen bemærkes det, at Spørger primært sælger adgang til amatørsport til medlemmer.

Spørgsmål 3 - begrundelse

Hvis Skattestyrelsen skulle være af den opfattelse, at Spørgers aktiviteter er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, medfører lovforslag L64 (ændret til L64C) som blev vedtaget den 19. december 2025, at undervisning af børn og unge under 30 år er momsfritaget.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers aktiviteter - både holdsport og adgang til sportsfaciliteter - er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, og fortsat er fritaget efter 1. januar 2026.

Begrundelse

Spørger er en selvejende institution/almennyttig erhvervsdrivende fond som driver et idrætscenter.

Spørger har aktiviteter med salg af billetter til fitness, holdtræning og klatrevæg, salg af abonnementer for adgang til fitness og kombination af fitness og holdtræning, samt salg af adgang til badminton, volleyball, pickleball og spinning.

Der betales moms af varer og ydelser, der her i landet leveres mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, følger:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

5) Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.

Ifølge bestemmelsen skal følgende betingelser være opfyldt for, at en ydelse er omfattet af momsfritagelsen:

• Ydelsen skal præsteres af en virksomhed, der ikke drives med gevinst for øje,
• Ydelsen skal præsteres i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning og til fordel for sports- og idrætsudøvere

Gevinst for øje

Det følger af EU-Domstolens praksis, at ved vurderingen af om en virksomhed arbejder med "gevinst for øje" skal der tages udgangspunkt i dens samlede aktiviteter.

EU-Domstolen har i sag C-488/18, Golfclub Schloss Igling eV, udtalt, at for så vidt angår begrebet "organer, som ikke arbejder med gevinst for øje" er dette et selvstændigt EU-retligt begreb. Begrebet kræver, at organet i tilfælde af dets opløsning ikke kan overdrage det overskud, som det har opnået, og som overstiger de kapitalandele, som medlemmerne har indbetalt, samt markedsværdien af de pågældendes indskud af naturalier, til disse personer.

EU-Domstolen har i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club, udtalt, at afgørelsen af om et organ "ikke arbejder med gevinst for øje" i bestemmelsens forstand skal træffes med udgangspunkt i organets formål. Organet må herefter ikke have til formål at skabe et økonomisk overskud til fordeling mellem dets medlemmer, i modsætning til det, der er formålet med en kommerciel virksomhed. I forhold til, om et organ opfylder betingelserne for at kunne betegnes som et organ der "ikke at arbejde med gevinst for øje", tilkommer det, de på området kompetente nationale instanser at afgøre dette. Vurderingen skal foretages under hensyn til det pågældende organs vedtægtsmæssige formål og til de faktiske omstændigheder i det givne tilfælde.

Landsskatteretten har i SKM2010.472.LSR fastslået, at en golfklubs salg til medlemmer m.v. af adgang til at udøve sport ikke var fritaget for moms, fordi salget ansås for at være sket med gevinst for øje. Det selskab, der ejede golfbanerne og udlejede disse til klubben, havde en sådan indflydelse på klubbens forhold, at klubbens formål ikke kunne adskilles fra det kommercielle formål, der var selskabets, herunder fra den omstændighed, at klubbens overskud som følge af den indtægtsbestemte leje kombineret med selskabets indflydelse på klubbens prisfastsætning i sidste ende kom til fordeling blandt selskabets ejere.

Spørger er stiftet af Foreningen H1. H1’s formål er at styrke frivillige foreningers rammer om idræt og motion. Spørgers bestyrelse består af medlemmer, som repræsenterer organisationer, der ikke arbejder med gevinst for øje.

Af Spørgers vedtægter fremgår, at Spørgers formål er at fremme, støtte og udvikle sundhed, kultur og lignende formål. For at opfylde sine formål skal Spørger udleje og udvikle Spørger som idræts- og kulturhus i overensstemmelse med H1´s værdigrundlag. Spørger stiftes fortrinsvis til rådighed for idrætten.

Ifølge Spørgers vedtægter må eventuelt overskud fra Spørgers virksomhed kun anvendes i overensstemmelse med Spørgers formål, jf. vedtægternes § 12.1. Det følger også af vedtægternes § 16.2, at ved opløsning af Spørger skal eventuel formue anvendes til fremme, støtte og udvikle sundhed, kultur og idræt og lignende almennyttige formål.

Spørger har oplyst, at de foruden momsfritaget salg af adgang til sport og idræt, også har momspligtig udlejning af fast ejendom ved længerevarende udlejning end 1 måned, momspligtig udlejning af mødefaciliteter og momspligtige indtægter fra salg fra automat.

Spørger har oplyst, at overskud alene må reinvesteres og anvendes til Spørgers formål og H1’s værdigrundlag.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens vurdering, at Spørger ikke arbejder med gevinst for øje i momslovens forstand. Betingelsen er således opfyldt.

I nær tilknytning til udøvelsen ad sport og fysisk træning

Spørger tilbyder forskellige ydelser bl.a. i form af adgang til fitness, holdtræning, badminton, klatrevæg mv. Det skal vurderes om ydelsernes art og karakter kan anses for at være leveret i nær tilknytning til sport og idræt, til fordel om sports- og idrætsudøveren.

Spørger tilbyder adgang til fitness. Medlemmer kan få adgang hertil enten ved køb af månedsabonnement eller køb af klippekort. Fitnessaktiviteten består af to dele, dels adgang til fitness og adgang til forskellige holdtræning.

Adgang til fitness omfatter fx motionsredskaber, håndvægte, løbebånd/cardio og udstrækningslokale.

Holdtræning omfatter hold i fx yoga, BodyBike/Spinning, BodyBalance - en sammenblanding af yoga, pilates og Tai Chi - som er øvelser for smidighed, balance og styrke, Bodypump - konditionstræning og træning af alle muskelgrupper, Bodystep - konditionstræning med stepbænke. Alle hold er med instruktør.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fitnessaktiviteten og de forskellige hold, må anses for omfattet af udtrykket sport eller fysisk træning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5’s forstand. Spørgers ydelse består i adgang til disse aktiviteter, hvorfor den må anses for leveret i nær tilknytning til sport og fysisk træning. Adgangen hertil gives til udøveren med det formål, at denne kan udføre aktiviteten eller deltage på holdtræning, hvorfor ydelsen anses for at være til fordel for sports- og idrætsudøvere.

På samme vis er det Skattestyrelsens opfattelse, at badminton, volleyball, pickleball samt klatrevæg, også er omfattet af udtrykket sport og fysisk træning. Spørgers adgang til disse aktiviteter er således også leveret i nær tilknytning til sport og fysisk træning og leveret til fordel for sports- og idrætsudøveren.

Det har i den forbindelse ingen betydning om salg af adgang sker ved abonnement, klippekort eller enkelt salg. Betingelsen er således opfyldt. 

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers levering af adgang til de nævnte aktiviteter, herunder fitness, holdtræning, klatrevæg, badminton mv., opfylder de i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, angivne betingelser for momsfritagelse.

Uomgængelig nødvendig og konkurrencefordrejning

Af momsfritagelsen af ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, fremgår ikke nogen betingelser om, at momsfritagelsen skal være uomgængelig nødvendig eller ikke må fremkalde konkurrencefordrejning.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m, i dansk ret.  

I henhold til momssystemdirektivets artikel 134 begrænses artikel 132, stk. 1, litra m’s anvendelsesområde. Af bestemmelsen fremgår således, at

"Levering af varer og ydelser omfattes ikke af de i artikel 132, stk. 1, litra b), g), h), i), l), m), og n), fastsatte fritagelser i følgende tilfælde:

a)      Såfremt transaktionerne ikke er uomgængelig nødvendige for udførelsen af de transaktioner, der er fritaget for afgift

b)      Såfremt transaktionerne hovedsageligt tager sigte på at give organet yderligere indtægter ved udførelsen af transaktionerne i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder."

Det følger af EU-Domstolens praksis, at hvad angår formålet med de samlede bestemmelser i artikel 132, så tilsigter denne bestemmelse at momsfritage visse former for virksomhed af almen interesse, med henblik på at lette adgangen til visse tjenesteydelser og levering af visse varer, idet der undgås ekstraomkostninger som følge af, at disse er underlagt moms, jf. sag C-412/15, TMD, præmis 30.

I forhold til anvendelsesområdet for momssystemdirektivets artikel 134, har EU-Domstolen i sag C-319/12, MDDP, præmis 32, udtalt, at momssystemdirektivets artikel 134 kun finder anvendelse på transaktioner med nær tilknytning til de momsfritagne ydelser, og ikke på de transaktioner, som er kerneområdet for de fritagne ydelser.

I forhold til sammenspillet mellem momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m, og artikel 134, stk. 1, litra a og b, har EU-Domstolen taget stilling til dette i sag C-253/07, Canterbury Hockey Club.

I sag C-253/07, Canterbury Hockey Club, udtalte EU-Domstolen, at det følger af direktivets artikel 13, punkt A, stk. 2, litra b, (svarende til direktivets nuværende artikel 134, stk. 1, litra a og b), at ydelser er udelukket fra fritagelsen i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m, (svarende til direktivets nuværende artikel 132, stk. 1, litra m), hvis de ikke er uomgængelig nødvendige for udførelsen heraf, og hvis tjenesteydelserne hovedsageligt tager sigte på at give organet yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med handelsforetagender, som skal svare moms, jf. dommens præmis 32 og 33.

Det følger herefter af momssystemdirektivet, at for levering af en ydelse kan være omfattet af momsfritagelsen efter momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m, skal følgende betingelser være opfyldt:

• ydelsen skal præsteres af et organ, som ikke arbejder med gevinst for øje,
• ydelsen skal præsteres i nær tilknytning til udøvelsen af sport til fordel for sportsudøveren, og
• ydelsen må ikke hovedsageligt tage sigte på at give organet indtægter ved levering af ydelsen i direkte konkurrence med momspligtige virksomheder.

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, er ydelser leveret i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning til fordel for sportsudøveren, og som præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, omfattet af fritagelsen.

Bestemmelsens ordlyd implementerer således ikke de yderligere betingelser angivet i momssystemdirektivets artikel 134, stk. 1, litra a og b.

Uanset, at momssystemdirektivets artikel 134, stk. 1, litra a og b, ikke er implementeret i ordlyden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, er nationale myndigheder i henhold til EU-Domstolens praksis forpligtede til at anlægge en direktivkonform fortolkning af national ret.

Højesteret har om direktivkonform fortolkning af EU-retten i U2014.914H udtalt, at det følger af praksis vedrørende EU-konform fortolkning, at den ikke kan føre til et resultat "contra legem" af national ret. I dommen var retstilstanden klar, og det var ved anvendelse af dansk rets anerkendte fortolkningsprincipper ikke muligt at nå til et resultat, der var i overensstemmelse med EU-Domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet.

En direktivkonform fortolkning af fritagelsesbestemmelserne i momsloven er der bl.a. også taget stilling til i TfS2000.161Ø. Dommen omhandlede momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, som momsfritager ydelser i nær tilknytning til sport og fysisk træning. Af den daværende bestemmelse fremgik det hverken af ordlyden eller af forarbejderne, at det var en forudsætning for momsfritagelse, at virksomheden ikke arbejdede med gevinst for øje. En sådan betingelse fremgik imidlertid af artikel 13, punkt A, nr. 1, litra m, i 6. momsdirektiv, som lovbestemmelsen implementerede. Med henvisning til, at betingelsen hverken fremgik af lovens ordlyd eller af forarbejderne fandt Østre Landsret, at der til trods for princippet om en direktivkonform fortolkning, ikke var grundlag for en så væsentlig begrænsning af fritagelsens anvendelsesområde, som en indfortolkning af betingelsen indebar.

I SKM2024.453.SR kom Skatterådet frem til samme vurdering vedrørende direktivkonform fortolkning af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18. I sagen fandt Skatterådet, at eftersom det hverken fremgik af lovbestemmelsens ordlyd eller dens forarbejder, så kunne betingelsen om konkurrenceforvridning, som fremgik af momssystemdirektivet ikke stilles som krav, når det var til ugunst for Spørger.

På baggrund på af ovenstående, skal der ved en direktivkonform fortolkning af national ret henses til lovens ordlyd og dens forarbejder, nationale fortolkningsprincipper samt national praksis.

Angående betingelsen i momssystemdirektivets artikel 134, stk. 1, litra a, som vedrører, at ydelsen er udelukket fra fritagelsen, hvis den ikke er uomgængelig nødvendige for udførelsen heraf, har Østre Landsret i SKM2011.478.ØLR behandlet fortolkning af begrebet "i nær tilknytning", herunder om leverancen skal være uomgængelig nødvendig for udførelsen af transaktioner, der er fritaget for afgift.

Sagen angik om ydelser, der bestod i indsamling, undersøgelse og opbevaring af navlesnorsblod fra nyfødte med henblik på opbevaring af stamceller til brug for behandling af mulige livstruende sygdomme, blevet leveret "i nær tilknytning" til hospitalsbehandling. I sagen var spørgsmålet bl.a. om det var et krav, at ydelserne skulle være knyttet til en konkret hospitalsbehandling, for at kunne anses for leveret "i nær tilknytning". Østre Landsret vurderede, at der forelå en sådan tvivl om fortolkningen af begrebet "i nær tilknytning", at spørgsmålet skulle forelægges EU-Domstolen.

Som følge af den præjudicielle forelæggelse udtalte EU-Domstolen i sag C-262/08, Copygene, at for en ydelse kan være omfattet af begrebet "i nær tilknytning" i bestemmelsen forstand, så skal den logisk ligger inden for rammerne af hospitalsbehandling og pleje, udgør et led i leveringen af disse ydelser og er uomgængelig nødvendige for at nå de terapeutiske mål, der forfølges ved disse ydelser. Domstolen konkluderede, at selvom navlestrengsblodet eventuelt i fremtiden vil blive brugt i forbindelse med pleje, der er tilknyttet et hospital, er opbevaring mv. af navlestrengsblod ikke fritaget for moms, fordi den eventuelle, fremtidige pleje med navlestrengsblod hverken er eksisterende, påbegyndt eller forventet igangsat på tidspunktet, hvor navlestrengsblodet bliver indsamlet, transporteret og opbevaret. 

Efterfølgende udtalte Østre Landsret i SKM2011.478.ØLR, at ydelser i form af analyse af navlesnorsblod fra nyfødte som led i lovpligtig screening af blodet ikke havde et egentligt diagnostisk formål, og dermed ikke kunne anses for hospitalsbehandling, pleje eller for transaktioner i nær tilknytning hertil, hvorfor ydelsen ikke var momsfritaget.  

Det er som følge heraf Skattestyrelsens opfattelse, at ved vurderingen af om en leverance er omfattet af begrebet "i nær tilknytning" skal der henses til om leverancen er uomgængelig nødvendig, jf. SKM2011.478.ØLR. 

Betingelsen om, at for en leverance kan anses for leveret "i nær tilknytning" til den fritaget transaktion, så skal leverancen være uomgængelig, er også blevet administreret i fast administrativ praksis, jf. bl.a. SKM2007.924.LSR, SKM2017.318.SR og SKM2007.212.SR.

Det er som følge heraf Skattestyrelsens opfattelse, at en indfortolkning af denne betingelse efter principperne om direktivkonform fortolkning ikke er udtryk for en fortolkning contra legem, jf. U2014.914H.

Da Spørgers levering af adgang til de forskellige aktiviteter er en forudsætning for, at udøveren kan tilgå de af Spørger udbudte sports- og idrætsaktiviteter, må leverancerne anses for at opfylde betingelsen om, at ydelserne skal være uomgængelig nødvendig for udførelsen af aktiviteter i form af sport og fysisk træning.

I forhold til den anden betingelse i momssystemdirektivets artikel 134, stk. 1, hvorefter ydelsen ikke må foretages hovedsagelig med sigte på at opnå yderligere indtægter i konkurrence med andre momspligtige virksomheder, kan der henses til momslovens § 13, stk. 1, nr. 5’s ordlyd og dens forarbejder.

Ved lov nr. 189 af 22. marts 2000 blev momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, ændret til dens nuværende formulering.

Af forarbejderne til lovforslag L205 om ændring af lov om merværdiafgift, fremgår, at formålet med lovforslaget var at bringe momslovens formulering af afgiftsfritagelsen på sportsområdet i overensstemmelse med momsdirektivet.  

Forud for lovforslaget havde momsnævnet i flere sager truffet afgørelse om, at der ifølge lovbestemmelsen ikke er momsfritagelse for erhvervsmæssigt salg af adgang til at dyrke sport eller fysisk træning, fx adgang til et bowling- eller motionscenter. Momsnævnet lagde vægt på den bagvedliggende fritagelsesbestemme i direktivet, hvorefter alene levering af ydelser fra virksomheder som ikke drives med gevinst for øje, kan omfattes af momsfritagelsen for sportsaktiviteter, selvom direktivbestemmelsen ikke var implementeret korrekt i dansk ret. Én af nævnets afgørelser blev indbragt for Østre Landsret, som i TfS2000.161Ø kom frem til, at som momsloven var affattet, var der ikke hjemmel til at nægte momsfritagelse for erhvervsmæssigt salg af adgang til at dyrke sport eller fysisk træning. Herefter var såvel virksomheder, der ikke drives med gevinst for øjes som erhvervsmæssiges salg af afgang til sport og fysisk træning omfattet af momsfritagelsen. 

Det følger af bemærkninger til lovforslaget, at formålet har været at bringe formulering af fritagelsesbestemmelsen på sportsområdet i overensstemmelse med momsdirektivet. Lovgivers hensigt har derfor været at implementere samtlige betingelser, som ifølge direktivet skal være opfyldt for levering ydelser i nær tilknytning til sport er omfattet af momsfritagelsen, herunder også kravet om, at ydelser, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, ikke må tage sigte på at opnå indtægter i direkte konkurrence med momspligtige virksomheder. 

Vedrørende betingelsen om konkurrence med momspligtige virksomheder, så fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser:

"Formuleringen af fritagelsesbestemmelsen på sportsområdet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., foreslås ændret således, at den bringes i overensstemmelse med formuleringen af den tilsvarende bestemmelse i 6. momsdirektiv. Det foreslås således, at ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere fritages for moms.

Efter bestemmelsen udelukkes virksomheder, der drives med gevinst for øje, fra afgiftsfrihed. Virksomheder, der erhvervsmæssigt f.eks. sælger adgang til bowling eller til et motionscenter, vil således være omfattet af afgiftspligten.

Med dette forslag opretholdes retstilstanden efter den praksis, som har været gældende frem til Østre Landsrets dom."

Ved udvalgsbehandlingen af lovforslaget blev Skatteudvalgets spørgsmål til konkurrenceulighed på sports- og idrætsområdet behandlet, se Folketingsår 1999-2000, Skatteudvalg, L205, bilag 9, 11 og 15. Skatteudvalget stillede bl.a. spørgsmål ved, om det var rimeligt, at kommercielle virksomheder og virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, som tilbyder de samme ydelser, momsmæssigt behandles forskelligt.

Som svar på Skatteudvalgets spørgsmål anførte daværende skatteminister, at fritagelsesbestemmelsen for sportsydelser var speciel derved at den sondrede mellem kommercielle og ikke-kommercielle udbud. Sondringen havde baggrund i et ønske om at friholde kommuners, foreningers m.v. udbud af sportsydelser for moms, også selvom disse udbød visse sportsaktiviteter i et kommercielt regi, der ikke adskilte sig fra andet erhvervsmæssigt salg. Især hensynet til ikke at afgiftsbelægge idrætten havde betydning for opstillingen af ovenstående sondring.

Der blev også redegjort for, at ifølge direktivet skal medlemslandene fastsætte regler om momsfritagelse for sportsydelser leveret af virksomheder, som ikke drives kommercielt (med gevinst for øje). Medlemslandene kan ifølge direktivets artikel 13A, stk. 2, litra a (momssystemdirektivets artikel 133), af hensyn til konkurrenceforholdet til de kommercielle virksomheder fastsætte regler, som indsnævrer momsfritagelsen for virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje. Det blev i den sammenhæng fremhævet, at lovforslaget gennemførte den momsfritagelse for sport, som medlemslandene skal have for virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, og udnyttede derimod ikke "kan- bestemmelsen" (momssystemdirektivets artikel 133) til at fastsætte supplerende regler, der begrænser momsfritagelsen for virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje. Hertil udtrykte daværende skatteminister betænkelighed ved at indsnævre fritagelsesbestemmelsen med indførsel af kan-bestemmelsen om konkurrencefordrejning, da virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, herunder amatørsportsklubber, ville blive ramt. Den omstændighed, sammenholdt med at vurderingen var, at konkurrenceforvridningen på området var af begrænset omfang - gjorde, at skatteministeren opfordrede til, at der blev udvist særdeles tilbageholdenhed med at fjerne momsfritagelsen for sport.

Vedrørende et konkret spørgsmål om konkurrence på bowlingområdet, anførte daværende skatteminister, at lovforslaget ikke indebar en ændring af praksis i forhold til de bestående forhold til erhvervsmæssigt salg af adgang til sport, og der således ikke var tale om en ny ændret konkurrencesituation på området.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at uanset lovgivers hensigt, med lov nr. 189 af 22. marts 2000 og omformuleringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, har været, at bringe fritagelsesbestemmelsen for sport i overensstemmelse med det bagvedliggende momsdirektiv, så har det ikke været lovgivers intention at indsnævre fritagelsesbestemmelsen således, at virksomheder, der ikke drives med gevinst for øjes levering af ydelser inden for sportsområdet ikke kunne omfattes af fritagelse, såfremt ydelsen var i konkurrence med momspligtige virksomheder.

Dette kan bl.a. udledes af Skatteudvalgets behandling af lovforslaget, hvor det fremgår, at man ønskede at momsfritage virksomheder, der ikke drives en gevinst for øjes salg af sportsaktiviteter også selvom tilsvarende aktiviteter blev udbudt af kommercielle virksomheder. I den forbindelse havde det ikke betydning, at der som følge heraf opstod en konkurrenceulighed mellem virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, og erhvervsmæssige virksomheder, som leverer samme ydelse. Derudover kan fremhæves, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at en retstilstand, hvor der er konkurrenceulighed i forhold til levering at tilsvarende ydelser, vil være i overensstemmelse med den hidtidige praksis på området fra momsnævnet, som lovgiver ønskede at opretholde. 

I national praksis er der ikke taget direkte stilling til, om betingelsen i momssystemdirektivets artikel 134, stk. 1, litra b, skal indfortolkes ved vurderingen af om varer og ydelser er omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Skatterådet har imidlertid i flere afgørelser lagt til grund, at betingelsen om, at ydelsen ikke må foretages hovedsagelig med sigte på at opnå yderligere indtægter i konkurrence med andre momspligtige virksomheder, skulle være opfyldt, for at leverancen kunne anses for omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen.            

I SKM2017.318.SR havde Skatterådet vurderet om en landsforenings levering af et idrætstilbud i henhold til en samarbejdsaftale var fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Ved vurderingen havde Skatterådet inddraget betingelserne i momssystemdirektivets artikel 134, stk. 1, litra a og b, uanset betingelsen ikke var implementeret i den danske bestemmelse. Skatterådet foretog således en vurdering af, om leverancen var uomgængelig nødvendig for udførelsen af aktiviteterne, og om den tog sigte på at give foreningen yderligere indtægter i konkurrence med momspligtige virksomheder.

Samme udgangspunkt havde Skatterådet i SKM2016.108.SR. Sagen vedrørte hvorvidt et selskabs levering af ydelser til en A-kasse var ydelser i nær tilknytning social forsorg og bistand og dermed fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Skatterådet fandt, at selskabets ydelser ikke var omfattet af momsfritagelsen, idet selskabets ydelser kunne leveres af andre aktører med et tilsvarende niveau, og dermed ikke kunne anses for uomgængelig nødvendig for udførelsen af den momsfritagne transaktion. Afslutningsvis bemærkes det, at ydelserne blev leveret i konkurrence med andre momspligtige virksomheder. I afgørelsen anlagde Skatterådet den antagelse, at betingelserne i momssystemdirektivets artikel 134, stk. 1, litra a og b var implementeret i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, selvom betingelserne ikke fremgår af bestemmelsens ordlyd.

I ovenstående sager lagde Skatterådet til grund, at betingelsen i momssystemdirektivets artikel 134, stk. 1, litra b, skulle være opfyldt, for at ydelsen var omfattet af momsfritagelsen. Betingelsen var imidlertid ikke afgørende for udfaldet i sagerne. Derimod kom Skatterådet i SKM2024.453.SR frem til, at der ikke skulle foretages en direktivkonform fortolkning af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, selvom det direkte fremgik af den korresponderende artikel i momssystemdirektivet, at fritagelsen ikke måtte fremkalde konkurrenceforvridning. Dertil var der en TSS-meddelelse fra 2002, som angav, at transaktioner omfattet af fritagelsesbestemmelsen ikke måtte foretages i konkurrence med virksomheder, som betalte moms. Skatterådet lagde vægt på, at betingelsen om konkurrenceforvridning hverken fremgik af lovens ordlyd eller af forarbejderne.

I overensstemmelse med SKM2024.453.SR, er det Skattestyrelsens vurdering, at SKM2017.318.SR og SKM2016.108.SR ikke ændrer den omstændighed, at ved vurderingen af om der skal foretages en direktivkonform fortolkning skal der henses til lovens ordlyd og forarbejder.

Sammenfattende er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om, at ydelsen ikke må foretages hovedsagelig med sigte på at opnå yderligere indtægter i konkurrence med andre momspligtige virksomheder, ikke skal fortolkes direktivkonformt for så vidt angår momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. En indfortolkning af betingelsen efter principperne om direktivkonform fortolkning vil stride imod lovens ordlyd og dens formålsbetragtninger, og således udtryk for en fortolkning contra legem, jf. U2014.914H. Hertil bemærkes, at det i den konkrete sag vil være til ugunst for Spørger, da Spørger ikke drives med gevinst for øje.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke er lønsumsafgiftspligtig af de aktiviteter, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, da de er omfattet af amatørsport i øvrigt.

Begrundelse

Det følger af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder, som mod betaling leverer varer og ydelser, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, skal betale lønsumsafgift.

Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, indeholder en række undtagelser fra pligten til at betale afgift, herunder med hensyn til virksomheders aktiviteter vedrørende folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt, jf. § 1, stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten har i SKM2024.239.LSR, fastslået, at en selvejende institutions, som ikke modtog tilskud efter folkeoplysningsloven, levering af ydelser i form af adgang til fitnesscenter til dets medlemmer var omfattet af begrebet amatørsport i øvrigt, og dermed fritaget for lønsumsafgift.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at for at kunne være omfattet af undtagelsen til lønsumsafgiftspligten i § 1, stk. 2, nr. 1, skal den momsfritagne aktivitet efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, enten være omfattet af tilskud efter folkeoplysningsloven eller omfattet af begrebet amatørsport i øvrigt.

Spørger har oplyst, at de modtager tilskud fra kommunen efter folkeoplysningsloven. Tilskuddet må bl.a. anvendes til drift af faciliteter, der anvendes til almennyttige og folkeoplysende aktiviteter (fx idræt, motion, skolebrug), og må bl.a. ikke anvendes til fitnessdrift.

Efter en naturlig sproglig forståelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at begrebet fitness bl.a. omfatter adgang til styrketræningsområde, med håndvægte og maskiner, motionsredskaber og udstrækningslokale. 

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers fitnessaktivitet ikke er omfattet af det tilskud, som Spørger modtager fra kommunen efter folkeoplysningsloven. Spørgers fitnessaktivitet, der primært leveres til medlemmer, er derimod fritaget for lønsumsafgift, som følge af at aktiviteten er omfattet af begrebet "amatørsport i øvrigt", jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, 2 led og SKM2024.239.LSR.

De øvrige aktiviteter som Spørger udbyder, vedrører det tilskud, som Spørger modtager, og er som følge heraf fritaget for lønsumsafgift jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, 1 led.

Skattestyrelsen kan således bekræfte, at Spørgers aktiviteter omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, er fritaget for lønsumsafgift enten som folkeoplysende foreningsarbejde eller som amatørsport i øvrigt. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog begrundelsen".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 og 2 ikke kan bekræftes, ønsker Spørger bekræftet, at Spørgers salg af idrætstilbud til børn og unge under 30 år er momsfritaget.

Begrundelse

Som følge af besvarelsen på spørgsmål 1 og 2, bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m

Stk. 1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

m)   visse former for levering af ydelser med nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk træning.

Momssystemdirektivets artikel 134

Levering af varer og ydelser omfattes ikke af de i artikel 132, stk. 1, litra b), g), h), i), l), m), og n), fastsatte fritagelser i følgende tilfælde:

c)      Såfremt transaktionerne ikke er uomgængelig nødvendige for udførelsen af de transaktioner, der er fritaget for afgift

d)      Såfremt transaktionerne hovedsageligt tager sigte på at give organet yderligere indtægter ved udførelsen af transaktionerne i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder

Momslovens § 4, stk. 1.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 5

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

5) Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.

Forarbejder

Forslag til Lov om ændring af lov om merværdiafgift (momsloven) nr. 205, af 23. februar 2000.

§1

I lov om merværdiafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 388 af 2. juni 1999, lov nr. 943 af 20. december 1999, § 4 i lov nr. 947 af 20. december 1999 og senest ved lov nr. 952 af 20. december1999, foretages følgende ændringer:

1.§ 13, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., affattes således:

"5) Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drivesmed gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer.".

...

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at bringe momslovens formulering af afgiftsfritagelsen på sportsområdet i overensstemmelse med 6. momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF).

Ifølge den gældende bestemmelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, gælder der momsfritagelse for "Sportsaktiviteter og -arrangementer, herunder arrangementer, hvortil er knyttet spil på totalisator eller på anden lignende måde. Fritagelsen omfatter dog ikke motorløb og arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.".

Momsnævnet traf i forbindelse med en række klagesager i 1995-97 afgørelse om, at der ifølge lovbestemmelsen ikke er momsfritagelse for erhvervsmæssigt salg af adgang til at dyrke sport eller fysisk træning, f.eks. adgang til et bowling- eller motionscenter. Nævnet lagde ved afgørelsen særlig vægt på den bagvedliggende fritagelsesbestemmelse i 6. momsdirektiv. Det drejer sig om direktivets artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m, ifølge hvilken momsfritagelse gælder for "visse former for tjenesteydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje". 6. momsdirektiv siger således klart, at der ikke er momsfritagelse for erhvervsmæssigt salg i forbindelse med sportsaktiviteter.

Én af nævnets afgørelser blev indbragt for Østre Landsret med påstand om, at der - sådan som momsloven er affattet - ikke er hjemmel til at nægte momsfritagelse for erhvervsmæssigt salg af adgang til at dyrke sport eller fysisk træning. Landsretten har ved dom afsagt 26. januar 2000 givet sagsøgerne medhold.

Dommen drejer sig om, hvorvidt der i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 (jf. ovenfor) er hjemmel til at nægte bowlingcentre afgiftsfrihed for deres aktiviteter med salg af adgang til bowling. Under sagen blev det bl.a. anført, at såvel myndigheder som domstole har pligt til at fortolke danske regler, der gennemfører EU-ret, i overensstemmelse med EU-retten (direktivkonform fortolkning). Landsretten konstaterer, at momslovens fritagelsesbestemmelse på sportsområdet ikke indeholder en formulering om, at virksomhederne ikke må arbejde med gevinst for øje. Dette krav fremgår derimod af 6. momsdirektivs bestemmelse på området. Retten nævner også, at der i tidligere ændringer af andre af momslovens fritagelsesbestemmelser er indføjet betingelser om, at virksomhederne ikke må arbejde med gevinst for øje. Under disse omstændigheder finder Østre Landsret, at der trods princippet om direktivkonform fortolkning ikke er grundlag for at fortolke momslovens fritagelsesbestemmelse på sportsområdet så snævert, at afgiftsfrihed forudsætter, at virksomhederne ikke må arbejde med gevinst for øje.

Regeringen overvejer i øjeblikket, om der er grundlag for at indbringe landsrettens afgørelse for Højesteret. Uagtet resultatet af disse overvejelser finder regeringen allerede nu grund til at foreslå, at momslovens fritagelsesbestemmelse for sportsaktiviteter tilpasses affattelsen af den bagvedliggende fritagelsesbestemmelse i 6. momsdirektiv. Regeringen lægger herved vægt på at sikre klarhed omkring overholdelsen af EU-forpligtelserne samtidig med, at tvivlen om indholdet af fritagelsesbestemmelsen i momsloven fjernes. Det understreges, at regeringen ikke herved har præjudiceret sin stillingtagen til en eventuel anke af Østre Landsrets dom eller de anbringender m.v., der fra regeringens side måtte blive fremført under sagens behandling ved Højesteret.

Ordlyden af momslovens fritagelsesbestemmelse for sportsaktiviteter foreslås derfor ændret i overensstemmelse med 6. momsdirektivs formuleringer. Det kommer således til at fremgå, at afgiftsfriheden ikke omfatter virksomheder, der drives med gevinst for øje. Erhvervsmæssigt salg i forbindelse med sportsaktiviteter er derfor momspligtig i overensstemmelse med retstilstanden efter hidtidig praksis.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Formuleringen af fritagelsesbestemmelsen på sportsområdet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., foreslås ændret således, at den bringes i overensstemmelse med formuleringen af den tilsvarende bestemmelse i 6. momsdirektiv. Det foreslås således, at ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere fritages for moms.

Efter bestemmelsen udelukkes virksomheder, der drives med gevinst for øje, fra afgiftsfrihed. Virksomheder, der erhvervsmæssigt f.eks. sælger adgang til bowling eller til et motionscenter, vil således være omfattet af afgiftspligten.

Med dette forslag opretholdes retstilstanden efter den praksis, som har været gældende frem til Østre Landsrets dom.

Folketingsår 1999-2000, Skatteudvalg, L205: Udvalgsbehandling

Bilag 9:

Spørgsmål 2:

Hvordan er forholdene i de øvrige europæiske lande med hensyn til momsforholdet mellem kommercielle og ikke-kommercielle sportsaktiviteter?

Svar:

Ministeriet har ikke oplysninger om det faktiske udbud af kommercielle og ikke-kommercielle sportsaktiviteter i de enkelte lande.

Ministeriet har gennemgået oplysningerne om EU-landenes regler på området i opslagsværket "Guide to European taxation - Value Added taxation in Europe" udgivet af International Bureau of Fiscal Documentation.

Indledningsvis skal det nævnes, at medlemslandene ifølge 6. momsdirektivs art. 13 (A) (1) (m) skal momsfritage: "Visse tjenesteydelser i nær tilknytning til udøvelsen af fysisk sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk træning.".

Herudover kan medlemslandene ifølge direktivets art. 13 (A) (2) (a) for andre end det offentlige (f.eks. en amatørsportsklub eller en selvejende institution) fastsætte følgende regler til begrænsning af konkurrenceforvridning i forhold til de kommercielle udbydere, der skal betale moms:

- de pågældende må ikke have til formål systematisk at søge vinding, hvorfor et eventuelt overskud aldrig må uddeles men skal anvendes til opretholdelse eller forbedring af ydelserne;

- de skal i hovedsagen forvaltes og administreres vederlagsfrit af personer, der ikke selv eller gennem formidlere direkte eller indirekte er interesseret i driftsresultaterne, og

- deres priser skal være godkendt af det offentlige, eller må ikke overskride sådanne godkendte priser, eller - for så vidt angår transaktioner, der ikke kræver godkendelse af priserne - være lavere end de priser, der for til svarende transaktioner forlanges af handelsforetagender, som skal svare merværdiafgift.

Groft sagt deler landene sig i to grupper: Lande, der kun har indført "skal-bestemmelsen" om momsfritagelse for ikke-kommercielle virksomheder og lande, der tillige har udnyttet den citerede "kan-bestemmelse" til at indføre begrænsninger for momsfritagelsen for ikke-kommercielle udbydere uden for den offentlige sektor.

Lovforslag L 205 gennemfører den momsfritagelse, som landene skal have for ikke-kommercielle virksomheder. Ved lovforslaget udnyttes derimod ikke "kan- bestemmelsen" til at fastsætte supplerende regler, der begrænser momsfritagelsen for ikke-kommercielle virksomheder.

Det samme er så vidt ses sket i bl.a. Grækenland, Irland, Sverige, Luxembourg og Storbritannien. Spanien hører også nærmest hjemme i denne gruppe; reglen om momsfritagelse i Spanien er beskrevet således: "Levering af tjenesteydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport og fysisk træning, som leveres af det offentlige, af sportssammenslutninger, af Spaniens Olympiske Komité eller private almenvelgørende organisationer til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk træning".

Andre af medlemslandene har derimod tillige udnyttet "kan-bestemmelsen" til at begrænse momsfriheden for ikke-kommercielle virksomheder uden for den offentlige sektor. Dette gælder i Frankrig, hvor de ovenfor citerede regler i "kan-bestemmelsen" genfindes i lovgivningen. I nogen grad gør det samme sig gældende i Belgien. Også Tyskland har efter det foreliggende indsnævret momsfritagelsen for ikke-kommercielle udbydere af hensyn til konkurrenceforvridning.

Andre lande i denne sidste gruppe har udnyttet "kan-bestemmelsen" til at fastsætte, at momsfriheden for ikke-kommercielle virksomheder (f.eks. en sportsklub) kun gælder for salg til medlemmerne. Dette ses at være tilfældet i bl.a. Holland og Portugal.

Spørgsmål 3:

Skal kommunale motionscentre også betale moms, når de bliver drevet kommercielt.

Svar:

Det følger af de såkaldte kommunale fuldmagtsregler at kommuner ikke uden lovhjemmel kan drive f.eks. et motionscenter med det formål at opnå en fortjeneste herved. Der er ikke i lovgivningen en sådan hjemmel. Dette indebærer, at kommunalt drevne motionscentre er omfattet af afgiftsfritagelsen i 6. moms direktiv.

Bilag 11

Spørgsmål 4: 

Finder ministeren det rimeligt, at et privat drevet bowlingcenter, der drives med gevinst for øje og som også har klubbowlere, skal have mindre årlig indtjening end et bowlingcenter, der tilbyder de samme ydelser, men som er organiseret som en selvejende institution?

Svar:

Som nævnt i svaret på spørgsmål 2 skal EU-landene ifølge det 6. momsdirektiv fastsætte regler om momsfritagelse for sportsydelser leveret af virksomheder, som ikke drives kommercielt (med gevinst for øje). Endvidere kan landene ifølge direktivet af hensyn til konkurrenceforholdet til de kommercielle virksomheder fastsætte regler, som indsnævrer momsfritagelsen for ikke-kommerciel virksomhed.

Under lovforslagets 1. behandling gav jeg udtryk for, at jeg på den ene side havde forståelse for spørgsmålet om konkurrenceforvridning som følge af, at momspligten kun omfatter kommercielle virksomheder. I den forbindelse bør det nævnes, at momspligtige virksomheder i modsætning til momsfrie har ret til at fradrage moms af indkøb.

Jeg gav på den anden side også udtryk for, at vi skal tænke os meget grundigt om, hvis de mange selvejende institutioner og de forskellige aktiviteter, som drives af vore mange foreninger, skal bringes ind under, hvad mange vil opfatte som komplicerede momsregler.

I tilslutning hertil vil jeg gerne udtrykke min betænkelighed, fordi en indsnævring af momsfritagelsen uanset om det sker efter "kan-bestemmelsen" (jf. svaret på spørgsmål 2), eller som følge af en ændring af 6. momsdirektiv, i nogen grad også vil "ramme" amatørsportsklubber med fortrinsvis frivillige og ulønnede ledere og hjælpere. Dette forhold - sammenholdt med, at det er min vurdering, at konkurrenceforvridningen på området trods alt er af begrænset omfang - gør, at jeg vil opfordre til, at man er særdeles tilbageholdende med at fjerne momsfritagelsen.

Spørgsmål 5: 

Kan ministeren oplyse, om konkurrenceforvridningen mellem en privat virksomhed, der drives med gevinst for øje og en selvejende institution eller en klubejet virksomhed, kan stride mod de danske eller EU's konkurrencebeskyttende regler, når de samlede tilbud i øvrigt er ens?

Svar: 

Som nævnt i svaret på spørgsmål 2 skal medlemslandene ifølge 6. momsdirektiv fastsætte regler om momsfritagelse for sportsydelser leveret af virksomheder, som ikke drives kommercielt (med gevinst for øje). Endvidere kan landene ifølge direktivet af hensyn til konkurrenceforholdet til de kommercielle virksomheder, der skal betale moms, fastsætte regler, som indsnævrer momsfritagelsen for ikke-kommercielle virksomheder.

...

Spørgsmål 10: 

Kan ministeren oplyse, hvorfor der momsmæssigt skelnes mellem, hvordan virksomhederne er organiseret/ejet/drevet fremfor en skelnen mellem hvilke ydelser, der ydes til slutforbrugeren?

Svar: 

Det er korrekt, at 6. momsdirektivs fritagelse for sportsydelser er speciel derved, at den sondrer mellem kommercielle og ikke-kommercielle udbud. Denne sondring har baggrund i de daværende medlemslandes, herunder Danmarks, ønsker om at friholde kommuners, foreningers m.v. udbud af sportsydelser for moms. Især hensynet til ikke at afgiftsbelægge brede idrætten havde betydning for opstillingen af denne sondring, idet det samtidig stod klart, at visse sportsaktiviteter udbydes i et kommercielt regi, der ikke adskiller sig fra andet erhvervsmæssigt salg.

...

Bilag 10:

Spørgsmål 6:

Kan ministeren redegøre for, hvorledes man har fundet frem til, at der ikke vil være nogle økonomiske konsekvenser for erhvervslivet til trods for, at Østre Landsret netop har underkendt skatteministeriets fortolkning af loven?

Svar:

Den hidtidige praksis på området har været, at virksomheder, der har et erhvervsmæssigt salg af adgangen til at dyrke sport eller fysisk træning, ikke er blevet momsfritaget. Det er denne praksis, der er blevet underkendt af Østre Landsret. Lovforslaget vil, hvis det vedtages, stadfæste praksis, dvs. der vil fortsat ikke være momsfritagelse for de berørte virksomheder. Da lovforslaget således sikrer, at den hidtige praksis kan fortsætte, er der ingen økonomiske konsekvenser af forslaget.

Den EU-retlige stilling er således, at det er op til de enkelte medlemslande at af gøre, om der af konkurrencehensyn skal indføres begrænsninger i momsfritagelsen.

Spørgsmålet om opkrævning af moms afgøres i øvrigt alene på grundlag af momslovens regler.

Konkurrencelovens anvendelsesområde er enhver form for erhvervsvirksomhed, herunder - på lige fod - offentlig erhvervsvirksomhed og privat erhvervsvirksomhed.

Modsat falder det offentliges myndighedsudøvelse helt uden for lovens anvendelsesområde. Som eksempler på myndighedsudøvelse nævner lovens forarbejder bl.a. regeludstedelse, regelfortolkning, regelhåndhævelse og konkrete forvaltningsakter. Med andre ord falder en lovbestemmelse, der eventuelt kan siges at være konkurrenceforvridende, som udgangspunkt helt uden for lovens anvendelsesområde.

Finder Konkurrencerådet, at en lovgivning indebærer konkurrenceforvridning, kan rådet påpege mulige skadelige virkninger samt fremkomme med forslag til fremme af konkurrencen.

...

Bilag 15

Bowl’n’Fun, Skive, peger i sit indlæg på, at lovforslaget vil medføre, at offentligt støttede bowlingcentre vil udkonkurrere private bowlingcentre som følge af, at centrene bliver undergivet forskellige momsmæssig behandling.

Hertil bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i de bestående forhold for erhvervsmæssigt salg af adgang til sport. Der er således ikke tale om en ny ændret konkurrencesituation på området. 

Jeg kan i øvrigt henvise til mine svar på udvalgets spørgsmål 4 og 10.

...

 

Praksis

C-412/15, TMD

EU-Domstolen har udtalt, at hvad angår formålet med de samlede bestemmelser i artikel 132 i direktivet bemærkes, at denne bestemmelse tilsigter at momsfritage visse former for virksomhed af almen interesse, med henblik på at lette adgangen til visse tjenesteydelser og levering af visse varer, idet der undgås ekstraomkostninger som følge af, at disse er underlagt moms.

C-319/12, MCCP

EU-Domstolen udtalte, at momsdirektivets artikel 134 kun anvendes på transaktioner med nær tilknytning til de momsfritagede uddannelsesydelser, som omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra i), og altså ikke på de transaktioner, der er i kerneområdet for disse fritagede ydelser.

C-253/07, Canterbury Hockey Club

Sagen vedrørte om de tjenesteydelser, som England Hockey præsterede, var fritaget for moms i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m). EU-Domstolen udtalte, at for at være omfattet af den nævnte fritagelse skal tjenesteydelserne imidlertid i overensstemmelse med sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), og artikel 13, punkt A, stk. 2, litra b), første led, præsteres af et organ, som ikke arbejder med gevinst for øje, de skal præsteres i nær tilknytning til udøvelse af sport og være uomgængelig nødvendige for udførelsen heraf, idet de personer, som faktisk er berettiget til at modtage disse tjenesteydelser, er personer, som deltager i sport.

Derudover følger det af sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 2, litra b), andet led, at tjenesteydelser er udelukket fra fritagelsen i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), hvis de hovedsageligt tager sigte på at give organet yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med handelsforetagender, som skal svare moms. 

C-488/18, Golfclub Schloss Igling eV

EU-Domstolen har i denne sag for så vidt angår begrebet "organer, som ikke arbejder med gevinst for øje" som omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra m), fastslået, at dette er et selvstændigt EU-retligt begreb, der kræver, at organet i tilfælde af dets opløsning ikke kan overdrage det overskud, som det har opnået, og som overstiger de kapitalandele, som medlemmerne har indbetalt, samt markedsværdien af de pågældendes indskud af naturalier, til disse personer.

C-174/00, Kennemer Golf & Country Club

Momsfritagelsen skal fortolkes således, at et organ kan antages ikke at arbejde »med gevinst for øje«, selv om det systematisk tilstræber at skabe overskud, som det derefter bruger til at udføre sine tjenesteydelser.

SKM2017.318.SR

Skatterådet bekræfter, at det vederlag, som spørger modtager i tilknytning til et samarbejde, som er indgået med A, og som har som formål at skabe ugentlige idrætstilbud til elever fra A i tilknytning til projekt B, er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 5. I Skatterådets vurderingen indgik som en betingelse at ydelserne var uomgængelige nødvendige for udøvelsen af sports- eller idrætsaktiviteten og ikke hovedsagelig må tage sigte på at give spørger yderligere indtægter i direkte konkurrence med momspligtige virksomheder, jf. momssystemdirektivets artikel 134. 

SKM2016.108.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørgers ydelser blevet leveret i nær tilknytning til social forsorg og bistand, da ydelser ikke var uomgængelig nødvendige for udførelsen af den momsfritagne hovedtransaktion, og idet Spørger leverer sine ydelser i konkurrence med andre momspligtige virksomheder.

U2014.914H

Efter EU-Domstolens faste praksis påhviler det de nationale domstole ved anvendelsen af nationale retsforskrifter i videst muligt omfang at fortolke dem i lyset af det pågældende direktivs ordlyd og formål for at fremkalde det resultat, der tilsigtes med direktivet. Dette princip om overensstemmende fortolkning af national lovgivning er underlagt visse begrænsninger. De nationale domstoles forpligtigelse til at henholde sig til indholdet af et direktiv, når de indfortolker og anvender de relevante nationale regler, begrænses således af generelle retsprincipper, og forpligtigelsen kan ikke tjene som grundlag for en fortolkning “contra legem" af national ret.

TfS 2000.161Ø

Ifølge ordlyden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, stilles der til afgiftsfrihed intet krav om, at den pågældende virksomhed ikke må arbejde med gevinst for øje. Dette krav fremgår af artikel 13, punkt A, nr. 1, litra m, i 6. momsdirektiv.

I forbindelse med gennemførelsen af den gældende momslov ved lov nr. 375 af 18. maj 1984 indsættes kravet om gevinst for øje som betingelse for afgiftsfritagelse i § 13, stk. 1, nr. 3 og 4, men ikke i nr. 5 om sportsaktiviteter. Baggrunden for denne forskel fremgår ikke af bestemmelsens forarbejder trods den omstændighed, at Momsnævnet siden 1987, ifølge det for landsretten oplyste, havde fulgt den praksis, at salg af adgang til at udøve sportsaktiviteter m.v. var undtaget fra momspligten bl.a. efter den dagældende lovs § 2, stk. 3, litra e.

Under disse omstændigheder findes der, trods princippet om direktivkonform fortolkning, ikke grundlag for en sådan væsentlig begrænsning af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, som anført i Momsnævnets afgørelse af 4. april 1997 vedrørende sagsøgerne, hvorefter afgiftsfritagelse forudsætter, at virksomheden ikke udøves med gevinst for øje.

SKM2024.453.SR

Idet momslovens betingelser herfor var opfyldt, bekræftede Skatterådet, at Spørgers salg af donerede effekter var omfattet af fritagelsesbestemmelsen for varer leveret af genbrugsbutikker. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at det ved vurderingen af, hvorvidt leverancerne var momsfritaget, ikke kunne tillægges betydning om momsfritagelsen ville kunne skabe konkurrenceforvridning, idet betingelsen ikke fremgik af lovens ordlyd, dens forarbejder.

SKM2007.924.LSR

Et seminariums salg til eleverne af materialer, der uomgængeligt nødvendigt anvendes af eleverne ved egen fremstilling af genstande i den momsfri undervisning, og således medgår hertil, var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

SKM2007.212.SR

Et forsorgshjems aktivitet med produktion på værelserne, samt salg af drikkevarer fra automater og møntvaskeri, måtte anses som omfattet af hjemmets sociale forsorgsydelse, og dermed momsfritaget som social forsorg og bistand, samt levering af varer og ydelser i nær tilknytning hertil. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at de momsfritagne aktiviteter var grundlæggende for sociale forsorgsarbejde og dermed uomgængeligt nødvendig.

SKM2010.472.LSR

En golfklubs salg til medlemmer m.v. af adgang til at udøve sport var ikke fritaget for moms, fordi salget ansås for at være sket med gevinst for øje. Det selskab, der ejede golfbanerne og udlejede disse til klubben, havde en sådan indflydelse på klubbens forhold, at klubbens formål ikke kunne adskilles fra det kommercielle formål, der var selskabets, herunder fra den omstændighed, at klubbens overskud som følge af den indtægtsbestemte leje kombineret med selskabets indflydelse på klubbens prisfastsætning i sidste ende kom til fordeling blandt selskabets ejere.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. 

§ 1. Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke virksomhedens aktiviteter vedrørende

1) folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt.

Praksis

SKM2024.239.LSR

Sagen omhandlede en selvejende institution, som havde anmodet om nedsættelse af deres lønsumsafgiftstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 30. september 2016, vedrørende salg af adgang til fitnesscenter til deres medlemmer.

Den selvejende institution havde til formål at drive idrætsfaciliteter samt kommunalt ejet kulturhus og havde i den omhandlede periode en lang række aktiviteter, herunder drift af svømmehal, bowlingbaner, cafe og fitnesscenter. Aktiviteterne i form af salg af adgang til svømmehallen, bowlingbanerne samt fitnesscentret var ifølge det oplyste fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. For så vidt angår aktiviteten med fitnesscentret, omfattede momsfritagelsen adgang til motionsrum med maskiner, håndvægte mv. samt holdundervisning.

Den selvejende institution modtog ikke tilskud i henhold til folkeoplysningsloven, og deres aktivitet med salg af adgang til fitnesscentret til medlemmerne var primært finansieret ved medlemmernes betaling af et månedligt abonnement. Landsskatteretten fandt henset til ordlyden af undtagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, dens historik, forarbejder og formål, at den selvejende institutions salg af adgang til fitness til medlemmerne var omfattet af begrebet "amatørsport i øvrigt".