Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens [A] anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2015 og 2018.
Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015, idet betingelserne for at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært anses for opfyldt.
Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage indkomståret 2018 efter reglerne om ordinær genoptagelse.
Faktiske oplysninger
Klageren meldte udrejse til folkeregisteret den 29. december 2010.
Den 10. februar 2011 modtog klageren et brev fra SKAT om, at han ikke længere var fuldt skattepligtig, fordi klageren den 31. december 2010 var flyttet til Storbritannien, og hans bolig i Danmark var udlejet indtil 2016.
Klageren var i skatteforvaltningens systemer og på årsopgørelserne i perioden 2011-2018 oprindeligt registreret som fuldt skattepligtig.
Det fremgår af årsopgørelserne, at de er adresseret til henholdsvis A, Adresse Y1, ENGLAND, og A, Adresse Y2, UNITED KINGDOM.
Det fremgår af oversigt over hændelser i skattemappen, at klageren har været aktiv på skat.dk hvert år.
Klageren har blandt andet indberettet årsopgørelse/selvangivelse for 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 via internettet i perioden marts-juni i det efterfølgende år efter, at e-mail om selvangivelsen er sendt til klageren.
Klageren har i forbindelse med dannelsen af årsopgørelserne været aktiv på TastSelv og har blandt andet fravalgt papiropgørelse den 19. april 2012 og tilvalgt papiropgørelse den 18. april 2012 og fravalgt papiropgørelse den 26. marts 2013.
Det fremgår endvidere, at der den 1. maj 2017 er givet autorisation til en repræsentant til alle punkter i TastSelv til og med 1. august 2021.
På årsopgørelserne for alle påklagede år fremgår blandt andet overskud af udlejningsejendom samt kapitalindkomst i form af renteudgifter, renteindtægter beregnet kapitalafkast vedrørende udlejningen mv.
På årsopgørelserne er […] Kommune anført som skattekommune, og under specifikationer er der modregnet kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) i perioden 2011-2015 og 2018 samt tillæg til grøn check i perioden 2013-2015.
Af oversigt over tast-selv hændelser fremgår, at der i 2013, 2014 og 2015 er overført overskydende personskat/AM-bidrag til klagerens NemKonto med dispositionsdatoer henholdsvis den 5. april 2013, den 10. februar 2014, den 23. juni 2014 samt den 29. april 2015.
Det fremgår af Skattestyrelsens notat af 4. december 2019, at klageren den 3. december 2019 har været i kontakt med Skattestyrelsen vedrørende rettelse af indkomstårene 2016, 2017 og 2018, og at klageren har givet accept på ændring af årsopgørelserne for 2016, 2017 og 2018, således at hans skattepligtsstatus ændres fra fuldt til begrænset skattepligt. Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse i forbindelse med klagesagen, at klageren i forbindelse med henvendelsen den 3. december 2019 har tilkendegivet, at klageren var bekendt med, at skattepligten var registreret forkert.
Af årsopgørelse nr. 3 for 2016 og nr. 2 for 2017 fremgår, at klagerens skattepligtsstatus er ændret til "Begrænset skattepligt". Årsopgørelserne er dateret 4. december 2019.
Af årsopgørelse nr. 2 for 2018, dateret 4. december 2019, fremgår, at klageren fortsat er registreret som fuldt skattepligtig.
Den 9. juli 2021 flyttede klageren tilbage til Danmark.Den 22. december 2022 modtog klageren afslag på at blive omfattet af forskerskatteordningen fra 9. juli 2021. Klagerens tidligere repræsentant har samme dag den 22. december 2022 anmodet Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for 2010-2015 og 2018.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2015 og 2018.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"(…)
Ved brev af 10. februar 2011 har det daværende SKAT meddelt, at du ikke længere er fuld skattepligtig til Danmark, da du den 31. december 2010 er flyttet til Storbritannien og din bolig i Danmark er udlejet indtil 2016. Sagsbehandleren burde fremadrettet have ændret din fulde skattepligt til begrænset skattepligtig uden ret til personfradrag.
Endvidere har du den 3. december 2019 givet accept på, at Skattestyrelsen må ændre din skattepligtsstatus fra fuld skattepligtig til begrænset skattepligtig uden ret til personfradrag. Skattestyrelsen har i den anledning alene ændret din skattepligtsstatus for 2016 og 2017.
Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 anses derfor for opfyldt.
Begrundelse vedrørende reaktionsfristen
Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2010-15 og 2018, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kundskab til det forhold, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Skattestyrelsen har modtaget din anmodning den 22. december 2022. For at kunne overholde fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. forudsætter det, at du først den 22. juni 2022 eller på et senere tidspunkt er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Denne forudsætning anses ikke for opfyldt, da årsopgørelserne for 2010-15 og 2018 har været sendt/tilgængelige i TastSelv efter reglerne for udsendelse af årsopgørelser i de pågældende år.
I disse årsopgørelser fremgår din skattepligt, hvorfor det burde stå klart ved hver modtagelse af disse, at din skattepligt ikke er ændret fra fuld skattepligtig til begrænset skattepligt uden ret til personfradrag i forbindelse med din fraflytning i 2010.
Det fremgår endvidere af årsopgørelserne for 2011-15 og 2018 under specifikation af forskudsskat mv. at der er modregnet vedrørende grøn check og for enkelte år også et tillæg hertil som kompensation for forhøjede afgifter i den beregnede skat. I henhold til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter kan man kun få denne kompensation, hvis man er fyldt 18 og er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 (fuldt skattepligtig) den første dag i indkomståret.
Muligheden for at se bort fra fristen finder ikke anvendelse, når en borger ikke har anset det for relevant at forholde sig til sine skatteansættelser på et tidligere tidspunkt, ligesom ukendskab til reglerne heller ikke her kan regnes for at være særlig omstændighed, der skulle begrunde en overskridelse af fristen. Endelig bemærkes, at en basal fejlregistrering i skatteforvaltningens systemer, der har kunnet identificeres og påtales af skatteyder, ikke kan anses for at være ansvarspådragende myndighedsfejl, som ville begrunde en tilsidesættelse af fristen. Borger har altid et ansvar for at kende til sin egen skattepligt og reagere på fejlagtige ansættelser.
Landsskatteretten har i en afgørelse af 18. maj 2018 i præmisserne anført, at ukendskab til skattereglerne ikke er en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse, og det er borgerens pligt selv at sætte sig ind i skattereglerne.
Konklusion
Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og 6-måneders fristreglen i § 27, stk. 2 er kumulative, hvorfor betingelserne i begge bestemmelser skal være opfyldt, førend der kan ske ekstraordinær genoptagelse.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at du ikke kan få ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for 2010-15 og 2018, da du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 vedrørende reaktionsfristen på 6 måneder efter kundskabstidspunktet, som efter skattestyrelsens opfattelse er senest 4. december 2019 og dermed kan vi ikke genoptage din registrerede skattepligtsstatus for 2010-15 og 2018.
(…)"
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. oktober 2023 udtalt:
"(…)
I klageskrivelsen anfører klagerens repræsentant nu, at kundskabstidspunktet først er i 2022, hvor klagerens har modtaget afslag vedrørende forskerskatteordningen og henviser til Landsrettens dom i SKM2022.615.ØLR.
I forslaget af 8. juni 2023 har Skattestyrelsen vedrørende kundskabstidspunktet lagt vægt på tidspunktet for de respektive årsopgørelser udsendelse/tilgængelige på skat.dk. Da klagerens repræsentant ikke fremkom med bemærkninger til forslaget, er kundskabstidspunktet ikke ændret i afgørelsen.
I forbindelse med anmodning om revurdering af afgørelsen har repræsentanten intet specifikt anført om kundskabstidspunktet udover at der bør dispenseres herfra. Skattestyrelsen har i revurderingen anført, at klageren ved sin henvendelse af 3. december 2019 har tilkendegivet, at han var bekendt med at hans skattepligt til Danmark var forkert registreret. Det er først nu i forbindelsen med klagen til Skatteankestyrelsen at repræsentanten har anført, at kundskabstidspunktet er den 22. december 2022, hvor klageren har modtaget afslag på at blive omfattet af forskerskatteordningen.
(…)"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om at Skattestyrelsen skal genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2015 og 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Følgende fremgår af endelig klage af 27. oktober 2023
"(…)
Vores påstand overfor Skatteankestyrelsen er,
Principalt at skatteyder konkret har overholdt reaktionsfristen i SFL § 27 stk. 2, hvorfor begge betingelser for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.
Subsidiært at der bør dispenseres fra reaktionsfristen i SFL § 27 stk. 2 jf. stk. sidste pkt.
(…)
For indkomstårene 2011 og frem blev der dannet årsopgørelser indeholdende de selvangivne lejeindtægter og fradragsberettigede udgifter vedrørende udlejen. Indkomst i årsopgørelserne var derfor helt som forventet for en begrænset skattepligt af den udlejede ejendom.
Af ukendte årsager implementerede Skattestyrelsen ikke deres egen afgørelse om, at A var ophørt med at være fuldt skattepligtig, og derfor blev han fejlagtigt ikke registreret som begrænset skattepligtig efter fraflytningen.
Den 3. december 2019 rettede A telefonisk henvendelse til Skattestyrelsen, fordi han var blevet opmærksom på, at han var registreret forkert i relation til skattepligt til Danmark. Dette fremgår af Skattestyrelsens interne notat af 3. december 2019. Det fremgår ligeledes heraf, at "Ej mandtalsplejet siden skattepligtsophør pr. 31/12 2010.". Skattestyrelsens interne notater af 3. og 4. december 2019 vedlægges som bilag 2.
Henvendelsen resulterede i ændring af registreringen fra ubegrænset til begrænset skattepligt, men af ukendte årsager skete dette alene for indkomstårene 2016 og 2017. For så vidt angik 2018 rettede Skattestyrelsen ikke skattepligten til begrænset skattepligt, men slettede derimod - fejlagtigt - hans medlemskab af folkekirken.
A flyttede tilbage til Danmark i 2021, og den ubegrænsede skattepligt genindtrådte den 9. juli 2021.
I forbindelse med tilflytning tiltrådte han et job hos H1 ApS og anmodede i den forbindelse om anvendelse af forsker-skatteordningen.
Den 22. december 2022, modtog han endelig afslag på anvendelse af forskerordninger. Afslaget var begrundet i den (fejlagtige) registrering af fuld skattepligt.
Samme dag, den 22. december 2022 anmodedes om ekstraordinær genoptagelse med henblik på at rette den fejlagtige skattepligtsregistrering fra fuld skattepligt til begrænset skattepligt for indkomstårene 2010-2015 og 2018.
Den 29. juni 2023 meddelte Skattestyrelsen afslag herpå (den påklagede afgørelse).
Begrundelse for påstandene
Den principale påstand:
Den påklagede afgørelse er som nævnt begrundet i, at uagtet, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i SFL § 27 stk. 1 nr. 8 anses for opfyldt, anses fristreglen i § 27 stk. 2 ikke for opfyldt.
Den relevante 6 måneders frist regnes fra "kundskabstidspunktet". Skattestyrelsen anser dette tidspunkt for at være den 4. december 2019, det vil sige dagen efter han bad Skattestyrelsen rette skattepligtsregistreringen.
Som udgangspunkt er det vores opfattelse, at kundskabstidspunktet ligger på et langt senere tidspunkt - nemlig på tidspunktet, hvor der modtages afslag på anmodning om anvendelse af forskerordningen, det vil sige i december 2022, da det er på det tidspunkt, at virkningen af skattemyndigheders manglende implementering af deres egen afgørelsen kommer til kundskab.
Begrundelsen herfor er følgende:
Skatteyder modtog i 2011 Skattestyrelsens bekræftelse på, at den ubegrænsede skattepligt var ophørt, en oplysning han naturligvis stolede på, ligesom han stolede på, at Skattestyrelsen agerede herefter. Det skal understreges, at meddelelsen herom fra Skattestyrelsen var udtryk for en konkret stillingtagen/sagsbehandling af skattepligtsspørgsmålet.
I 2019 retter skatteyder henvendelse til Skattestyrelsen om korrektion af skattepligtsregistreringen og forventer selvsagt, at Skattestyrelsen retter korrekt op herpå - både for så vidt ændringer inden for en ordinære genoptagelsesfrist og bagud i tid efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.
Skatteyders henvendelse til Skattestyrelsen i december 2019 skete telefonisk, fremgår det af Styrelsens interne notat. Det fremgår ikke præcist hvad skatteyder bad om, men det fremgår derimod klart, at Skattestyrelsen på dette tidspunkt kunne konstatere, at hans ubegrænsede skattepligt var ophørt ved udgangen af 2010 og at han ikke var "mandtalsplejet" siden da. Sidstnævnte forstås sådan, at Skattestyrelsens medarbejder på dette tidspunkt konstaterer, at han fejlagtigt har været registreret som ubegrænset skattepligtig efter skattepligtsophøret.
Af ukendte årsager vælger Skatteforvaltningen alene at se på genoptagelse af indkomstårene 2016, 2017 og 2018, uagtet det stod klart, at registreringen for 2011-2015 også var forkerte.
Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen har handlet ansvarspådragende ved ikke et foretage ændring af registreringen for årene forud for 2016, da skatteyder henleder opmærksomheden på fejlregistreringen og Styrelsen selv konstaterer omfanget heraf. Skattestyrelsen opretholder med andre ord mod bedreviden den fejlagtige registrering for årene forud for 2016. Konsekvensen heraf er, at skatteyder derved lider et økonomisk tab, da anvendelse af forskerordningen afslås.
Det er endvidere vores opfattelse, at skatteyder som "almindelig" borger berettiget kan stole på, at Skattestyrelsen foretager de korrekte rettelser. Det kan ikke tillægges vægt, at han næppe har anvendt ordene "ordinær" og "ekstraordinær" genoptagelse. Det kan ikke forventes, at han som almindelig skatteborger kender disse begreber eller betydningen heraf. Når Skattestyrelsen får en henvendelse fra en borger, og konstaterer at borgeren korrekt peger på en fejl fra Skattestyrelsens side, er Styrelsen naturligvis forpligtet til at foretage rettelse heraf - og borgeren kan stole på, at dette sker.
Først den 22. december 2022, da der modtages afslag på anvendelse af forskerordningen, står det klart for A, at det har konsekvenser for ham, at Skattestyrelsen ikke har registreret ham korrekt for subjektiv skattepligt. Herved indtræder kundskabstidspunktet.
Det skal igen bemærkes, at det har betydelige økonomiske konsekvenser for A, at Skattestyrelsen ikke korrigerede skattepligtsregistreringen, idet dette nu har ført til den påklagede afgørelse, hvorefter forskerordningen nægtes anvendt.
Da anmodningen om ekstraordinær genoptagelse indgives umiddelbart efter modtagelsen af afslaget - allerede samme dag, den 22. december 2022, ved såvel mail som uddybende brev - er fristen overholdt.
Vi henviser til Landsrettens dom i SKM2022.615.ØLR, hvor Landsrettens flertal fastslog, at fristen efter SFL § 27 stk. 2 skal regnes fra det tidspunkt, hvor det stod klart for den pågældende skatteyder, at den fejlagtige registrering af skattepligt havde konsekvenser for ham i relation til anvendelse af forskerordningen.
Flertallets præmisser indeholder blandt andet følgende:
"Det må på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at det først i forbindelse med den i sagen omhandlede tvist om ret til beskatning efter forskerskatteordningen har stået klart for A, at skattemyndighederne - trods ændringen i 2011 - har anset ham for skattepligtig til Danmark også i årene 2006 - 2010"
"Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., må herefter regnes fra den 24. august 2017, hvor SKAT traf formel afgørelse om afslag på beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, hvorfor anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af 12. september 2017 er fremsat rettidigt."
Førstnævnte præmis kan efter vores opfattelse anvendes analogt i den foreliggende sag, hvor det først er ved modtagelsen af afslag på anvendelse af forskerordninger, at det står klart, at Skattestyrelsen, trods henvendelsen i 2019 om den forkerte registrering, fortsat har oprethold registreringen som ubegrænset skattepligt i årene efter udrejsen.
På dette grundlag mener vi, Skatteankestyrelsen bør give medhold i den principale påstand.
Skattestyrelsen har afgivet en udtalelse til den indsendte foreløbige klage. Skattestyrelsen anfører heri, at Styrelsens administrative praksis ikke er ændret efter fremkomsten af Østre Landsrets dom refereret i SKM2022.615.ØLR, da dommen er anket til Højesteret. Skattestyrelsen fastholder for hidtidig praksis i relation til kundskabstidspunktet.
Det er vores opfattelse, at det ellers er Skattestyrelsens faste praksis altid at lægge seneste offentliggjorte praksis til grund, idet denne er gældende indtil en højere instans eventuel måtte ændre denne.
Vi læser i øvrigt Styrelsens udtalelse på dette punkt således, at Styrelsen er enig i, at Østre Landsrets dom betyder fastlæggelse af kundskabstidspunktet ændres i forhold til Skattestyrelsens hidtidige praksis. Styrelsen vil blot ikke lægge denne ændring til grund, da dommen er anket.
Den subsidiære påstand:
Skattestyrelsen kan dispensere fra reaktionsfristen i SFL § 27 stk. 2, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Vi henviser i denne forbindelse til Landsskatterettens afgørelse refereret i SKM2023.267.LSR. I denne sag fandt Landsskatteretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, da der var begået myndighedsfejl. Fristen i SFL § 27 stk. 2 var imidlertid ikke overholdt, men landsskatteretten dispenserede herfra, primært begrundet i at der forelå en myndighedsfejl i relation til registrering af skattepligt, en fejlregistrering som ikke kunne bebrejdes skatteyder.
Landsskatterettens præmisser var følgende:
"Retten finder dog, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 kan genoptages, selv om fristen efter § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt. Retten lægger vægt på, at det alene skyldes en myndighedsfejl, at klageren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010. Retten lægger desuden vægt på, at klageren gav daværende SKAT meddelelse om sin flytning til udlandet i 2007. Retten finder derfor, at den fejlagtige registrering af klageren som fuldt skattepligtig ikke kan bebrejdes klageren.
Sagens karakter og klagerens personlige forhold taler derfor for, at der dispenseres fra overskridelsen af 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt"
Afgørelsen kan efter vores opfattelse finde analog anvendelse i den foreliggende sag, idet faktum er sammenligneligt. I begge situationer har skatteyder givet Skattestyrelsen meddelelse om fraflytningen og i den foreliggende sag bekræftede Styrelsen skattepligtsophøret i februar 2011. Den fejlagtige registrering kan derfor på ingen måde bebrejdes skatteyder.
Konkret får myndighedsfejlen betydelige økonomiske konsekvenser for skatteyder da anvendelsen af forskerordningen afslås. Skatteyders personlige forhold, konsekvens af myndighedsfejlen, taler derfor også konkret for, at der gives dispensation fra reaktionsfristen.
Landsskatterettens kendelse er afsagt efter offentliggørelsen af Østre Landsrets dom i SKM2022.615.ØLR. Afgørelsen lader myndighedsfejlen få afgørende betydning for såvel tilladelsen til ekstraordinær genoptagelse som dispensation fra fristreglen. Kendelsen følger således op på Landsrettens dom.
Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning ikke kan imødekomme den principale påstand, mener vi på baggrund af ovenstående, at der bør gives medhold i den subsidiære påstand.
Vi anmoder om mundtlig forhandling med Skatteankestyrelsens sagsbehandler og forbeholder os ret til senere at anmode om møde i sagen med Skatteankenævn/Landsskatteretten.
Vi forbeholder os endvidere ret til senere at fremkomme med yderligere argumenter for påstandene.
(…)"
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klagerens repræsentant har den 18. januar 2025 fremsat yderligere bemærkninger:
"(…)
I fortsættelse af vores foreløbige klage af 27. september 2023 og endelige klage af 27. oktober 2023, ønsker vi at henvise til Landsskatterettens kendelse af 8. november 2023, journalnr. 23-0003223, til støtte for vores subsidiære påstand om dispensation fra reaktionsfristen i SFL § 27 stk. 2.
Ved nævnte kendelse henviser Landsskatteretten blandt andet til SKM2023.267.LSR, som vi allerede har henvist til i vores endelige klage.
Sagen vedrører et sammenligneligt faktum herunder spørgsmålet om dispensation fra reaktionsfristen i SFL § 27 stk. 2.
Landsskatteretten tiltræder indledningsvist, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt grundet myndighedsfejl. Dette er også tilfældet i nærværende sag.
Landsskatteretten konstaterer endvidere, at fristen i SFL § 27 stk. 2 ikke er opfyldt. Dette er også tilfældet i nærværende sag.
Herefter udtaler Landsskatteretten:
"Retten finder dog, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007 - 2015 efter en konkret vurdering kan genoptages, selv om fristen efter § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt. Retten lægger vægt på, at det alene skyldes en myndighedsfejl, at klageren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark efter 16. marts 2007. Retten lægger særlig vægt på, at klageren gav daværende SKAT meddelelse om sin flytning til udlandet i 2007, og at SKAT traf afgørelse om ophør af fuld skattepligt. Klageren har således haft en klar forventning om, at hendes fulde danske skattepligt var ophørt og registreret korrekt. Det har formodningen imod sig, at der sker en fejlregistrering, og retten finder derfor, at den fejlagtige registrering af klageren som fuldt skattepligtig ikke kan bebrejdes klageren."
"Retten henviser desuden til Landsskatterettens afgørelse af 6. februar 2023, offentliggjort i SKM2023.267.LSR, hvor der ligeledes var begået en myndighedsfejl, som ikke kunne bebrejdes klageren, idet klageren fejlagtigt var blevet anset som fuldt skattepligtig, og ikke havde reageret indenfor 6-måneders fristen."
"Retten bemærker, at klagerens manglende reaktion på udbetalingen af grøn check i en række af årene og klagerens indbetaling af restskat i en række af årene ikke i den konkrete sag kan føre til et andet resultat. Landsskatteretten tillægger det afgørende vægt, at SKAT i forbindelse med fraflytningen traf afgørelse om ophør af klagerens fulde skattepligt. Som anført ovenfor, finder retten ligeledes, at det ikke tydeligt fremgår af årsopgørelserne, at klageren er registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, og at det heller ikke fremgår tydeligt, at det er klagerens registrering som fuldt skattepligtig, der er årsag til, at hun ved skatteansættelsen er anset for berettiget til grøn check." (vores fremhævning)
Det er vores opfattelse, at Landsskatterettens nævnte kendelse fra 8. november 2023, ligesom afgørelsen i SKM2023.267.LSR, vedrører helt sammenlignelige situationer, hvorfor der bør gives medhold i den subsidiære påstand, såfremt der ikke kan gives medhold i den principale påstand.
(…)"
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klagerens repræsentant er den 22. januar 2025 kommet med supplerende indlæg til endelig klage.
Af indlægget fremgår blandt andet:
"(…)
SKM2019.246.SR:
Indledningsvis henviser vi til Skatterådets afgørelse fra 2019. I denne sag fandt Skatterådet, at spørger opfyldte betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, de seneste 10 år forud for den påtænkte ansættelse i Danmark. Spørgeren blev ved en fejl registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 2007-2010. Der blev lagt afgørende vægt på, at spørgeren dokumenterede, at bopæl i Danmark ikke havde været siden den 1. oktober 2005. Skatterådet fandt også, at skatteforvaltningen foretog en korrekt behandling af spørgerens ophør af fuld skattepligt pr. 1. oktober 2005, og der var ingen registrerede ændringer i spørgerens forhold, som kunne genindføre fuld skattepligt. Skattestyrelsen konkluderede derfor, at den omstændighed, at spørgeren ved en fejl, foretaget af myndigheden, var blevet registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 2007-2010, ikke kunne begrunde, at spørgeren ikke opfyldte betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om at have været ude af dansk skattepligt inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen.
Efter vores opfattelse kan afgørelsen anvendes analogt i vores klage i forbindelse med As sag, da faktum er sammenligneligt. I begge situationer har skatteyder givet Skattestyrelsen meddelelse om fraflytning fra Danmark, og Skattestyrelsen har i begge sager bekræftet skattepligtsophøret ved fraflytningen. Fejlregistrering foretaget af myndigheden kan derfor på ingen måde bebrejdes skatteyder.
Journalnr. 22-0017328:
I Landsskatterettens afgørelse fra februar 2023 blev det fastslået, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt på grund af en myndighedsfejl vedrørende registreringen af skatteyders skattepligtsophør til Danmark. I relation til fristen i SFL § 27, stk. 2 fandt Landsskatteretten at der skulle gives dispensation for overskridelsen af denne frist. Dispensationen var primært begrundet i myndighedsfejlen i forbindelse med registreringen af skattepligt samt det forhold, at skatteyderen havde anmeldt sin flytning til Skattestyrelsen. Det blev konkluderet, at den fejlagtige registrering som fuldt skattepligtig til Danmark ikke kunne bebrejdes skatteyderen. Det var ikke tilstrækkeligt grundlag for at bebrejde skatteyderen, at der var udstedt årsopgørelser eller at skatteyderen havde modtaget grøn check på grund af fejlregistreringen.
Det er vores vurdering, at denne afgørelse er særdeles relevant og sammenlignelig med vores sag, da begge sager omhandler en myndighedsfejl ved registreringen af skattepligt, hvor skatteyderen i begge sager ikke kan bebrejdes for fejlen. Det er vigtigt at iagttage, at myndighedsfejlen både betyder, at § 27, stk. 1, nr. 8 anses for opfyldt samt at der kunne ses bort fra overskridelse af fristen i § 27, stk. 2.
Journalnr. 23-0003223:
Vi henviser endvidere til Landsskatterettens afgørelse fra november 2023. I denne sag fastslog Landsskatteretten endnu en gang, at der blev begået en myndighedsfejl i forbindelse med, at klagerens ophør af fuld skattepligt den 16. marts 2007 ikke blev korrekt registreret hos SKAT, på trods af at SKAT havde truffet afgørelse om ophør af fuld skattepligt. På grund af karakteren af denne myndighedsfejl fandt Landsskatteretten, at betingelsen om "særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt.
Endvidere fandt Landsskatteretten, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007-2015 kunne genoptages ekstraordinært, selv om fristen efter § 27, stk. 2, ikke var overholdt. Retten lagde vægt på, at overskridelsen af fristen alene skyldtes en myndighedsfejl, at klageren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten bemærker, at klagerens manglende reaktion på udbetaling af grøn check i en række af årene og klagerens indbetaling af restskat i en række af årene ikke kan føre til andet resultat. Retten tillægger det afgørende vægt, at klageren gav SKAT meddelelse om sin flytning til udlandet i 2007, samt at SKAT i forbindelse med fraflytningen i 2007 traf afgørelse om ophør af klagerens fulde skattepligt.
Efter vores opfattelse kan denne sag ligeledes anvendes analogt i vores klage i forbindelse med As sag, da faktum er sammenligneligt. I begge situationer har skatteyder givet Skattestyrelsen meddelelse om fraflytning og Skattestyrelsen har i begge sager bekræftet skattepligtsophøret ved en afgørelse. Den fejlagtige registrering kan derfor ingen måde bebrejdes skatteyder.
Journalnr. 23-0098758:
Afslutningsvis henviser vi til Landsskatterettens afgørelse fra september 2024. I denne afgørelse lægger Landsskatteretten til grund, at grundet myndighedsfejl foreligger der særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, på trods af klageren selv er ansvarlig for at selvangive korrekt og sikre at oplysningerne i årsopgørelserne er korrekte. Der er blandt andet lagt vægt på, at klagerens indkomstansættelser for indkomstårene for 2013-2016 er materielt forkerte, samt at de forkerte indkomstansættelser har væsentlig økonomisk betydning for klageren, at det derfor må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelserne. I denne afgørelse finder Landsskatteretten, at klagerens skatteansættelser kan genoptages ekstraordinært, selvom 6-måneders fristen i SFL § 27, stk. 2 ikke er overholdt. Der er lagt vægt på, at overskridelse af tidsfristen alene skyldes myndighedsfejl, at klagerens indkomstansættelser er materielt forkerte, og det ikke kan bebrejdes klageren, hvorfor dispensationsadgangen i SFL § 27, stk. 2, sidste punktum, da det er samme særlige omstændighed - nemlig myndighedsfejl - der er åbner for anvendelse af dispensationsadgangen.
Begrundelserne, som Landsskatteretten lægger vægt på i denne sag, kan ligeledes anvendes analogt med vores foreliggende sag, da det skyldes en myndighedsfejl, at A stadig stod registreret som fuldt skattepligtig til Danmark efter sin fraflytning i 2007, samt at fejlregistreringen har væsentlig økonomisk betydning for vores kunde, da han derfor ikke kan godkendes til at blive omfattet af forskerskatteordningen.
Opsummerende
Det er klart vores vurdering, at A opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da der foreligger en myndighedsfejl vedrørende fejlregistrering af hans skattepligt til Danmark, hvilket tillige er anerkendt af Skattestyrelsen. De ovenstående nævnte afgørelser støtter ligeledes A’ sag, da afgørelserne er sammenlignelige med A’ situation. A har rettidigt meldt sin flytning til daværende SKAT i 2007, hvor SKAT afgav afgørelse herom, at SKAT ikke har registreret dette i deres egne systemer, kan derfor ikke under nogen omstændigheder bebrejdes A.
Det er endvidere vores opfattelse, at A opfylder reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, da A i 2019 retter henvendelse til Skattestyrelsen om korrektion af skattepligtsregistreringen og forventer selvsagt, at Skattestyrelsen retter korrekt op herpå - både for så vidt ændringer inden for den ordinære genoptagelsesfrist og bagud i tid efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.
Først den 22. december 2022, da der modtages afslag på anvendelse af forskerordningen, står det klart for A, at det har konsekvenser for ham, at Skattestyrelsen ikke har registreret ham korrekt for subjektiv skattepligt. Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse indgives umiddelbart efter modtagelsen af afslaget på forskerordningen - allerede den samme dag, den 22. december 2022. Det er vores klare opfattelse, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse indgivet den 22. december 2022 i princippet kan anses for er en rykker for at A’ oprindelige anmodning foretaget tilbage i 2019 ikke er gennemført endnu som anmodet. A henvender sig igen den 22. december 2022, da han først ved afslaget på at blive omfattet af forskerskatteordningen bliver opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke korrekt har korrigeret fejlregistreringen af hans skattepligt til Danmark, som A anmodede om tilbage i 2019. A har derfor indtil afslaget i 2022 stolet på, at Skattestyrelsen ville foretage de korrekte rettelser, som Skattestyrelsen både lovede ham tilbage i 2007, hvor de sendte en afgørelse om, at hans skattepligt til Danmark var ophørt, samt igen i 2019, hvor A kontaktede Skattestyrelsen telefonisk og gjorde opmærksom på, at dette ikke var sket.
Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen har handlet ansvarspådragende ved ikke at foretage ændring af registreringen for årene forud for 2016, da A henleder opmærksomheden på fejlregistreringen og anmoder om genoptagelse af registreringen telefonisk i 2019, samt at Skattestyrelsen selv konstaterer omfanget heraf, hvorfor denne (af Skattestyrelsen anerkendte) myndighedsfejl, der kvalificeres som en særlig omstændighed, der medfører genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8 tillige skal medføre at der sker genoptagelse efter SFL § 27, stk. 2, sidste punktum da den samme særlige omstændighed (myndighedsfejl) skal lægges til grund.
Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning ikke kan imødekomme den principale påstand, som fremgår af vores oprindelige klage af den 27. oktober 2023, mener vi på baggrund af ovenstående, at der bør gives medhold i den subsidiære påstand.
Det er vores vurdering, at såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning ikke mener, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt, skal Skattestyrelsen dispensere fra reaktionsfristen.
(…)"
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.
"…
Formelt
Ad indkomståret 2010
Det er ubestridt at klagerens fulde skattepligt ophørte med udgangen af 2010, og skatteansættelsen for indkomståret 2010 derfor ikke skal genoptages.
Ad indkomstårene 2011-2015
Klageren har den 22. december 2022 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015.
Da den ordinære ansøgningsfrist for anmodningen om genoptagelse af disse indkomstår udløb senest den 1. maj 2019, kan genoptagelsesanmodningen alene imødekommes i det omfang der er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.
Det fremgår af klagerens årsopgørelser at klageren er registreret som fuldt skattepligtig i indkomstårene 2011-2015 og 2018. Ifølge skatteforvaltningens brev til klageren af 10. februar 2011 er klagerens fulde skattepligt ophørt den 31. december 2010. Klagerens registrering som fuldt skattepligtig i årene efter udrejsen skyldtes derfor alene en fejlregistrering hos skatteforvaltningen.
Idet klagerens registrering skyldes en myndighedsfejl, er der således tale om en særlig omstændighed der berettiger genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Det er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at klageren har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Fastlæggelse af kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sker som udgangspunkt på grundlag af klagerens konkrete kendskab til de nødvendige oplysninger.
På klagerens årsopgørelser for perioden 2011-2015 indgår grøn check i skatteberegningen, og klageren har modtaget overskydende skat på sin NemKonto i en række af indkomstårene.
Klageren har for alle indkomstårene 2011-2015 modtaget årsopgørelser i sin skattemappe, og klageren har været aktiv på TastSelv i de påklagede år, hvor klageren har indberettet oplysninger om udlejningsindkomst mv. Klageren har derudover foretaget til- eller fravalg af papiropgørelse af de påklagede årsopgørelser.
Skattestyrelsen fastholder, at klageren har fået kundskab til årsopgørelserne for perioden 2011-2015 senest i det efterfølgende år, i forbindelse med udstedelse af årsopgørelserne og efterfølgende udbetaling af overskydende skat.
Da klageren har anmodet om genoptagelse for indkomstårene 2010-2015 den 22. december 2022, er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke overholdt for de påklagede indkomstår.
Skattestyrelsen finder ikke, at der er nogen forhold i klagerens subjektive eller personlige forhold, der taler for at dispensere fra 6-månedres fristen, idet klageren havde mulighed for at reagere på de fremsendte årsopgørelser for perioden 2011-2015, hvor klageren havde adgang til TastSelv, og tilgik løsningen i de påklagede indkomstår.
Ad indkomståret 2018
Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 udløb den 1. maj 2022, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Klagerens anmodning om genoptagelse for indkomståret 2018 er indgivet den 3. december 2019, og indkomståret 2018 kan derfor genoptages, hvis de betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26 er opfyldt.
Skattestyrelsen finder at klageren ved henvendelsen af 3. december 2019 har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at begrunde genoptagelse.
…"
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Klagerens repræsentant har den 22. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
"…
Vores overordnede bemærkning angår overholdelse af reaktionsfristen, og her er det vores opfattelse, at A konkret har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor begge betingelser for ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2010-2015 er opfyldt.
Derudover bemærker vi, at selve ændringen af skattepligtsstatus ikke udgør et pengekrav. Derfor kan ændring af skattepligtsstatus foretages for indkomstår, der ligger længere end 10 år tilbage, da forældelsesloven kun omfatter fordringer på penge eller andre ydelser. Vi har ikke taget stilling til om de afledte pengekrav kan være forældede.
Bemærkninger vedrørende reaktionsfristen:
Det gøres gældende, at A har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og at begge betingelser for ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2010-2015 er opfyldt. A modtog i 2011 Skattestyrelsens bekræftelse på, at den fulde danske skattepligt var ophørt, en oplysning han naturligvis stolede på, ligesom han stolede på, at Skattestyrelsen agerede herefter. Det skal understreges, at meddelelsen herom fra Skattestyrelsen var udtryk for en konkret stillingtagen til/sagsbehandling af skattepligtspørgsmålet. Det er vores klare opfattelse, at Skattestyrelsen i den forbindelse begik sin første myndighedsfejl og har handlet ansvarspådragende.
Efter vores opfattelse skal det lægges til grund at ved A’ henvendelse i december 2019 burde Skattestyrelsen have behandlet sagen som en anmodning om genoptagelse - både efter de ordinære og ekstraordinære regler - uanset at A som almindelig borger ikke anvendte disse fagtermer. Dette følger af den vejledningspligt, som er fastsat i Forvaltningslovens § 7, om at Skattestyrelsen har pligt til at yde vejledning og bistand til personer, der henvender sig om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Skattestyrelsen begår imidlertid sin anden myndighedsfejl i forbindelse med denne henvendelse. Skattestyrelsen får kun korrigeret skattepligtsregistreringen for indkomstårene 2016, 2017 og 2019 (og glemmer 2018), selvom det på dette tidspunkt står klart - også for Skattestyrelsen - at A har været fejlregistreret som fuldt skattepligtig siden sin fraflytning fra Danmark i 2010. Skattestyrelsen undlader dermed at korrigere registreringen for indkomstårene 2010-2015, til trods for at fejlen er erkendt og dokumenteret. Denne undladelse udgør endnu en myndighedsfejl, idet Skattestyrelsen - i strid med sin vejledningspligt - ikke gør A opmærksom på muligheden for ekstraordinær genoptagelse hvorved A lider et retstab hvis der ikke tillades ekstraordinær genoptagelse på baggrund af henvendelsen den 3. december 2019.
På baggrund af ovenstående er det vores klare vurdering, at kundskabstidspunktet indtrådte den 3. december 2019, da A blev bekendt med at Skattestyrelsen havde fejlregistreret ham som fuldt skattepligtig, og at dette ville få konsekvenser for hans mulighed for at anvende forskerskatteordningen. Det var på dette tidspunkt, at konsekvensen af Skattestyrelsens manglende implementering af egen afgørelse blev tydelig for A.
Den relevante 6-måneders frist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra kundskabstidspunktet. Det er derfor vores klare opfattelse, at fristen skal regnes fra den 3. december 2019, hvor A samme dag kontaktede Skattestyrelsen med henblik på korrektion af sin skattepligtsstatus - både for ordinære og ekstraordinære indkomstår.
Da A henvender sig til Skattestyrelsen samme dag som han indser konsekvenserne, vurderer vi, at A reagerer indenfor 6 måneder og derfor opfyldes begge betingelser for ekstraordinær genoptagelse tillige for indkomstårene 2010-2015.
Denne vurdering af hvornår 6 måneders fristen skal regnes fra i disse sager understøttes af Østre Landsrets afgørelse i SKM2022.615.ØLR, hvor Landsretten fastslog, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor det stod klart for den pågældende skatteyder, at en fejlagtig registrering af skattepligt havde konsekvenser for anvendelsen af forskerskatteordningen.
Flertallets præmisser er følgende:
"Landsdommerne Anne Birgitte Fisker og Rikke Baier Holgersen (kst.) udtaler: Forud for den 1. januar 2005 var A skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Der blev for hvert af indkomstårene 2006 - 2010 udstedt og fremsendt årsopgørelser med angivelse af bl.a. negativ kapitalindkomst og ligningsmæssigt fradrag, angivelse af resultatet “underskud i skattepligtig indkomst, til fremførsel" og i årsopgørelsen for 2010 er anført en modregning med overskydende skat. Der er i alle årsopgørelserne givet klagevejledning.
Årsopgørelserne må anses for afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Det fremgår af indholdet af årsopgørelserne, at A er anset som skattepligtig til Danmark.
Skatteforvaltningsloven indeholder udtrykkelige fristregler for ændring af skatteansættelsen.
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af en ansættelse senere end den 1. maj det fjerde år efter indkomstårets udløb, og efter stk. 2 skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af skat, senest inden for samme frist fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Fremsættes en anmodning efter udløbet af denne frist, indeholder skatteforvaltningslovens § 27 udførlige regler om muligheden for ekstraordinær genoptagelse i nærmere angivne tilfælde. Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 blev adgangen til ekstraordinær genoptagelse udvidet, således at der fremover også kunne ske ekstraordinær genoptagelse, når der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Af forarbejderne til denne bestemmelse, jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003, fremgår bl.a.:
“Forældelsesfrister og frister for ansættelsesændringer er nødvendige for at skabe retsafklaring, af bevismæssige årsager og af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af administrationen og en rimelig anvendelse af de til rådighed værende ressourcer. Disse hensyn ligger bag såvel de generelle forældelsesregler som de specifikke fristregler i skattelovgivningen.
Fristreglerne udsættes imidlertid ofte for kritik, hvilket hænger sammen med, at reglerne kan afskære borgerne fra krav, som de uden fristregler havde kunnet oppebære. Fristregler strider således grundlæggende imod hensynet til at opnå de materielt rigtige afgørelser, hvilket betyder, at borgeren kan føle sig udsat for et retstab.
På grund af denne indbyggede konflikt mellem det materielt rigtige resultat på den ene side og fristreglerne på den anden side er det vigtigt, at reglerne er helt rigtigt afbalanceret."
Skatteforvaltningslovens udførlige fristregler og vide muligheder for ekstraordinær genoptagelse findes at indebære, at foretagne skatteansættelser, der ikke er ændret inden for de angive frister, skal lægges til grund ved vurderingen af den skattepligtiges skattemæssige forhold, medmindre der som i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, og 4, er udtrykkelig hjemmel til at se bort herfra.
Kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, nr. 3, findes efter sin ordlyd og forarbejder ikke at indeholde hjemmel til at se bort fra tidligere skatteansættelser, der ikke er ændret efter skatteforvaltningslovens regler om ordinær og ekstraordinær genoptagelse.
A opfylder herefter ikke betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorfor Skatteministeriet frifindes for den nedlagte principale og subsidiære påstand i sag BS-23633/2021.
Der er herefter anledning til at tage stilling til spørgsmålet, om A har krav på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006 - 2010, sag BS-40625/2021. A anmodede den 12. september 2017 om genoptagelse af skatteansættelserne. Anmodningen er fremsat efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26.
Sagen angår nærmere spørgsmålet, om A har ret til at få skatteansættelserne for indkomstårene 2006 - 2010 genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, hvorefter der kan gives tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Efter § 27, stk. 2, 1. pkt., er det et krav, at anmodningen fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære frist på 4 år, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Efter § 27, stk. 2, sidste pkt., kan en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, behandles, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Efter forarbejderne til den tidligere skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, der er videreført i den gældende skatteforvaltningslovs § 27, stk. 1, nr. 8, indebærer reglen, at ændring af skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene, og bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Det fremgår tillige, at det ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, kan tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.
Det fremgår af sagen, at A, efter at have modtaget årsopgørelser for 2006 - 2010 med angivelse af skattepligtigt underskud til fremførsel, for 2011 modtog en årsopgørelse med angivelse af “Ingen skattepligt, udgår af mandtal". As forhold var i 2011 i det væsentlige uændrede i forhold til forholdene i 2006 - 2010. Han modtog ingen begrundelse for ændringen, og der er heller ikke for landsretten oplyst en reel begrundelse for, at han ikke længere blev anset for at være skattepligtig til Danmark. Efter det oplyste beror registreringen af ingen skattepligt fra 2011 og frem angiveligt på en automatiseret proces i SKATs systemer med henblik på at undgå udbetaling af kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) til personer, der ikke opholder sig i Danmark. Dette forhold findes ikke i sig selv at kunne begrunde en ophævelse af skattepligten. SKAT synes således på eget initiativ at have ophævet As skattepligt til Danmark.
På denne baggrund findes A herefter med en vis rette at kunne opfatte situationen således, at han heller ikke i årene 2006 - 2010 reelt havde været skattepligtig til Danmark. Det må på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at det først i forbindelse med den i sagen omhandlede tvist om ret til beskatning efter forskerskatteordningen har stået klart for A, at skattemyndighederne - trods ændringen i 2011 - har anset ham for skattepligtig til Danmark også i årene 2006 - 2010.
Der findes herefter at foreligge sådanne særlige omstændigheder ved As skatteansættelse og ophøret heraf, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., må herefter regnes fra den 24. august 2017, hvor SKAT traf formel afgørelse om afslag på beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, hvorfor anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af 12. september 2017 er fremsat rettidigt.
As principale påstand i sagen BS-40625/2021 om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2006 - 2010 skal genoptages, tages herefter til følge."
Efter vores opfattelse kan dette 1-til-1 anses for at være analogt med A’ sag for så vidt kundskabstidspunktet, hvor det først i 2019 - da A’ revisor gjorde ham opmærksom på fejlregistreringen - stod klart, at Skattestyrelsen, trods meddelelsen om fraflytning i 2010 og Skattestyrelsens afgørelse om ophør af skattepligt, fortsat havde opretholdt registreringen af A som fuldt skattepligtig i årene efter. På dette grundlag mener vi, at Landsskatteretten bør give medhold i, at A’ henvendelse til Skattestyrelsen i december 2019 (også) skal anses for en anmodning om genoptagelse, herunder via Skattestyrelsens vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, også er en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, hvor 6-måneders reglen er overholdt, og derfor give adgang til at ændre skattepligtsstatus for 2010-2015.
Ombudsmanden har flere gange haft lejlighed til at udtale sig om denne vejledningspligt. Se fx FOB 2016-11.
Særligt det forhold, at henvendelsen i december 2019 drejede sig om at få implementeret en tidligere begunstigende afgørelse om ophør af skattepligt i alle årene siden, gør vejledningspligten ekstra vigtig at overholde, når Skattestyrelsen ovenikøbet i sit interne notat skriver at A ikke var blevet mandtalsplejet siden 2010 - hvilket oversat til lægmandstermer må betyde at nogen har forsømt sine pligter.
Skatteankestyrelsen har afgivet en udtalelse til vores klage og henviser heri til at Østre Landsrets dom, er blevet behandlet af Højesteret. Skatteankestyrelsen har anført, at Højesterets dom kan have betydning for vurderingen af vores påstand.
Det fremgår af Højesterets dom, at der i den pågældende sag blev lagt vægt på, at skatteyderen ikke havde anmeldt sin fraflytning til skattemyndighederne, men alene til folkeregisteret. Dette forhold var afgørende for, at Højesteret fandt, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke var opfyldt.
Det er vores klare opfattelse, at A’ situation adskiller sig væsentligt fra den situation, Højesteret har taget stilling til. I A’ tilfælde har Skatteankestyrelsen netop anerkendt, at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt. Afslaget på ekstraordinær genoptagelse skyldes alene, at Skatteankestyrelsen vurderer, at A ikke har overholdt reaktionsfristen i § 27, stk. 2.
På den baggrund mener vi, at Højesterets dom ikke kan tillægges betydning for vurderingen af A’ sag, idet Højesteret ikke tager stilling til overholdelse af 6-måneders reglen, da der efter Højesterets opfattelse ikke foreligger særlige omstændigheder. Det er derfor vores klare vurdering, at Østre Landsrets fortolkning af kundskabstidspunktet i § 27, stk. 2, ikke er underkendt af Højesteret og derfor fortsat kan anvendes analogt i A’ sag, og derfor skal anses for opfyldt..
Bemærkninger vedrørende forældelse:
Desuden gøres det gældende, at der er hjemmel til at ændre skattepligtsstatus længere end 10 år tilbage, idet selve registreringen af skattepligtsstatus ikke udgør en pengefordring omfattet af forældelsesloven.
Skatteankestyrelsen henviser i sit forslag til afgørelse til skatteforvaltningslovens § 34, stk. 4, som henviser til den 10-årige forældelsesfrist i forældelsesloven. Vi er enige i, at denne frist gælder for et formueretligt pengekrav, dvs. afledte krav af pengeværdi, der opstår mellem borgeren og Skattestyrelsen som en konsekvens af ændringen af skattepligtsstatus. Men ikke selve skattepligtsstatus, da dette i sig selv ikke udgør en fordring.
Vi henviser i den forbindelse til SKM2024.409.BR, hvor [byretten] fandt, at Skattestyrelsen - selvom betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt - fortsat kunne vurdere, hvornår skattepligten indtrådte. Denne vurdering førte i den afgørelse til en realitetsbehandling af hvornår skattepligten indtrådte og denne blev fastsat til en dato i et indkomstår, som i princippet ikke kunne genoptages men fik alligevel virkning for efterfølgende år.
Retten udtalte:
" Sagen angår i første række, hvorvidt Landsskatterettens afgørelser er ugyldige, som følge af, at Landsskatteretten har fundet, at A blev skattepligtig til Danmark pr. 1. januar 2013, men samtidig fundet, at skatteansættelsen for 2013 ikke kunne genoptages, da fristen i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 ikke var overholdt, og det ikke var godtgjort at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt jf. skatteforvaltningsloven § 27.
Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 angiver en frist, inden hvilken skattemyndighederne skal afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1 om ændring eller foretagelse af blandt andet indkomstskat. Der er hverken efter i ordlyden af bestemmelsen eller forarbejderne grundlag for at antage, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er til hinder for, at skattemyndighederne kan foretage en vurdering af skattepligtens indtræden på et tidspunkt, der ligger forud for fristen i bestemmelsen, og herunder lægge vægt på faktiske forhold i perioden forud for fristen."
Vi er bekendt med, at dommen er anket til Vestre Landsret, men der er endnu ikke truffet afgørelse i sagen. Indtil da må byrettens dom anses som gældende praksis.
På baggrund af ovenstående er det vores klare vurdering, at en ændring af As skattepligtsstatus for indkomståret 2011 ikke har formueretlig karakter og derfor ikke er omfattet af den 10-årige forældelsesfrist. Skattestyrelsen har således hjemmel til at foretage en vurdering og ændring af skattepligtsstatus, uanset at der er forløbet mere end 10 år, når byretten i princippet kan ændre skattepligtsstatus i et år som ligger udenfor genoptagelsesmuligheden.
Afslutningsvis skal vi pege på, at det tillige af SKM2022.615.ØLR kan udledes, at Østre Landsret godkendte ekstraordinær genoptagelse vedrørende ændring af skattepligtsstatus for 2006 - selvom ændringen af 2006 lå udenfor den 10-årige forældelsesfrist i den sag. Landsretten har dermed heller ikke anset ændringen af skattepligtsstatus for at være omfattet af den 10 årige forældelse.
Opsummering
Det er vores klare opfattelse, at A opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af årene 2010-2015 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger en eller flere myndighedsfejl vedrørende fejlregistrering af hans skattepligt til Danmark - et forhold, som Skatteankestyrelsen tillige har anerkendt.
Vi vurderer endvidere, at A opfylder reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. A’ anmodning om genoptagelse blev fremsat allerede i december 2019, da han - efter rådgivning fra sin revisor - blev gjort opmærksom på, at Skattestyrelsen havde fejlregistreret ham som fuldt skattepligtig siden fraflytningen i 2010.
Det forhold, at A ikke benyttede tekniske termer som "ordinær" eller "ekstraordinær genoptagelse", kan ikke tillægges betydning, da sådanne formuleringer ikke kan forventes anvendt af en almindelig borger. Skattestyrelsen burde - i overensstemmelse med sin vejledningspligt - også have behandlet henvendelsen som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse og sikret en korrekt og fyldestgørende sagsbehandling for alle de år hvor der ikke var foretaget mandtalspleje.
Vi er derfor uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, herunder vurderingen af, at A ikke har overholdt reaktionsfristen i § 27, stk. 2. Tværtimod viser sagsforløbet, at A har reageret rettidigt, og at myndighederne har svigtet deres oplysnings- og vejledningspligt.
Såfremt vores bemærkninger om, at henvendelsen i december 2019 også skal anses som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, mod forventning ikke kan imødekommes, gør vi gældende, at der på baggrund af ovenstående bør gives medhold, idet ændring af skattepligts-status ikke i sig selv udgør et formueretligt pengekrav. Ændringen kan derfor ske uden hensyn til forældelsesloven.
Afslutning
Vi medsender Skattestyrelsens interne registrering af A’ henvendelse den 3. december 2019 som bilag 1. For god ordens skyld gør vi på baggrund af ovenstående tillige indsigelse mod Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagsnr. 23-0098063 og sagsnr. 23-0098054 da vi forventer at disse kan realitetsbehandles da ovenstående må føre til at der tillades ekstraordinær genoptagelse af 2010-2015, og A derfor står registreret korrekt og derfor kan bruge forskerskatteordningen.
…"
Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 - 2015, og ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomståret 2018 med henblik på ændring af klagerens skattepligtsstatus. Repræsentanten gennemgik og uddybede sine anbringender til støtte herfor. Det blev særligt fremhævet, at der er enighed om, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Hvis reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt, kan der dispenseres, hvis særlige omstændigheder taler for det. Det er tilfældet i nærværende sag, jf. bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 7. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.267.LSR, hvor der forelå særlige omstændigheder på grund af myndighedsfejl.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen vedrørende afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 - 2015 stadfæstes. Der er enighed om, at betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 er opfyldt. Skattestyrelsen gennemgik og uddybede styrelsens synspunkter.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2, og om skatteansættelsen for indkomståret 2018 kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med henblik på ændring af klagerens skattepligtsstatus i perioden 2011-2018.
Retsgrundlaget
Af § 26, stk. 2, i skatteforvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018 med senere ændringer) fremgår:
"En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen."
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2:
"§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
(…)
Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
(…)
Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. (…) Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor."
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004). Af bemærkningerne til denne bestemmelse (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love) fremgår bl.a.:
"Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen."
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. Af bemærkningerne (samme lovforslag som ovenfor) fremgår bl.a.:
"Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse."
Det fremgår af afgørelse fra Landsskatteretten af 2. juli 2020, offentliggjort som SKM2020.408.LSR, at klageren senest havde fået kundskab til fejlregistreringen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 2010, da han modtog grøn check på 1.300 kr., der senere blev udbetalt. 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ansås derfor ikke iagttaget.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 7. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.267.LSR, at der var grundlag for at dispensere fra overskridelsen af fristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Herved blev lagt vægt på, at det alene skyldes en myndighedsfejl, at klageren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten lagde desuden vægt på, at klageren gav daværende SKAT meddelelse om sin flytning til udlandet. Landsskatteretten fandt derfor, at den fejlagtige registrering af klageren som fuldt skattepligtig ikke kunne bebrejdes klageren. Af afgørelsen fremgår således blandt andet:
"…
Retten finder dog, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 kan genoptages, selv om fristen efter § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt. Retten lægger vægt på, at det alene skyldes en myndighedsfejl, at klageren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010. Retten lægger desuden vægt på, at klageren gav daværende SKAT meddelelse om sin flytning til udlandet i 2007. Retten finder derfor, at den fejlagtige registrering af klageren som fuldt skattepligtig ikke kan bebrejdes klageren.
Sagens karakter og klagerens personlige forhold taler derfor for, at der dispenseres fra overskridelsen af 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.
…"
Det følger af Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR., at årsopgørelserne er gyldige forvaltningsafgørelser, som må lægges til grund, når det skal afgøres, om skatteyder har været skattepligtig til Danmark.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
For så vidt angår indkomståret 2010, er der ikke uenighed om, at den fulde skattepligt ophørte med udgangen af 2010, og at der derfor ikke er grundlag for at genoptage skatteansættelsen for dette indkomstår.
Indkomstårene 2011-2015
Klagerens repræsentant har den 22. december 2022 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015.
Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 udløb den 1. maj 2022, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og var således udløbet på tidspunktet for anmodningen om genoptagelse. Derfor var fristen for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2011-2015 ligeledes udløbet.
Klagerens skatteansættelser for disse indkomstår kan derfor alene ændres, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Oplistningen af betingelserne i bestemmelsen er udtømmende.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive forhold, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.
Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Det fremgår af årsopgørelserne for 2011-2015 og 2018, at klageren er registreret som fuldt skattepligtig.
Klageren var forud for udrejsen i slutningen af 2010 fuldt skattepligtig til Danmark. Skattestyrelsen oplyste ved brev af 10. februar 2011, at klagerens fulde skattepligt var ophørt den 31. december 2010. Ifølge Skattestyrelsen skyldes den fortsatte registrering af klageren som fuldt skattepligtig i indkomstårene efter 2010 alene en fejlregistrering hos myndigheden.
Landsskatteretten finder herefter, at der blev begået en myndighedsfejl, da klageren i perioden 2011-2018 fortsat var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Henset til karakteren af myndighedsfejlen, og idet fejlen ikke kan bebrejdes klageren, finder Landsskatteretten, at betingelsen om “særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.
Det er tillige en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at klageren har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet i § 27, stk. 2, sker som udgangspunkt på grundlag af klagerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger.
Af klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2011-2015 og 2018 fremgår det ikke tydeligt, at klageren er registreret som fuldt skattepligtig, og i årsopgørelserne for 2011-2015 er det ikke tydeligt, hvorfor klageren er berettiget til at modtage grøn check.
Selvom klageren er fraflyttet Danmark, skal han fortsat sikre sig, at de registrerede oplysninger er korrekte. Klagerens årsopgørelser var tilgængelige i klagerens skattemappe for alle påklagede indkomstår, og klageren har været aktiv på TastSelv i de påklagede år, hvor klageren blandt andet har indberettet oplysninger om udlejningsindkomst mv. til brug for årsopgørelsen. Klageren har derudover foretaget ændringer som f.eks. til-/ eller fravalg af papiropgørelse af de påklagede årsopgørelser.
I årsopgørelserne for indkomstårene 2011-2015 indgår grøn check i skatteberegningen, og klageren har modtaget overskydende skat på sin NemKonto i en række af indkomstårene.
Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren har fået kundskab til årsopgørelserne for indkomstårene 2011- 2015 og 2018 senest i det efterfølgende år i forbindelse med udstedelsen af årsopgørelserne og efterfølgende udbetaling af overskydende skat.
Da klageren bad om ændring af sin skattepligtsstatus for indkomstårene 2010-2015 den 22. december 2022, er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., derfor ikke overholdt for nogle af de påklagede indkomstår.
Spørgsmålet er herefter, om der kan dispenseres fra overskridelsen af 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.
Landsskatteretten finder, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011-2015 efter en konkret vurdering kan genoptages, selv om fristen efter § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt. Herved er henset til, at det alene skyldes en myndighedsfejl, at klageren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark efter 31. december 2010. Klageren modtog den 10. februar 2011 et brev fra daværende SKAT om, at han ikke længere var fuldt skattepligtig til Danmark. Klageren har således haft en klar forventning om, at hans fulde danske skattepligt var ophørt og registreret korrekt. Det har formodningen imod sig, at der sker en fejlregistrering, og Landsskatteretten finder derfor, at den fejlagtige registrering af klageren som fuldt skattepligtig ikke kan bebrejdes klageren, jf. herved også Landsskatterettens afgørelse af 7. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.267.LSR.
Landsskatteretten finder herefter, at der kan dispenseres fra overskridelsen af 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.
Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse af 29. juni 2023 og pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015.
Indkomståret 2018
Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 udløb den 1. maj 2022, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Anmodningen om ordinær genoptagelse for indkomståret 2018 blev indgivet den 3. december 2019, hvor klageren var i kontakt med Skattestyrelsen vedrørende rettelse af indkomstårene 2016, 2017 og 2018 fra fuldt skattepligtig til begrænset skattepligtig.
Klagerens skatteansættelser for indkomståret 2018 kan herefter genoptages, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26 er opfyldt.
Landsskatteretten finder, at klageren ved henvendelsen den 3. december 2019 har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at begrunde genoptagelse, da Skattestyrelsen bekræftede, at hans skattepligtsstatus for perioden 2016-2019 ville blive rettet på baggrund af henvendelsen. Skattepligten for 2018 blev dog, i modsætning til for indkomstårene 2016 og 2017 og 2019, der alle blev ændret fra fuldt skattepligtig til begrænset skattepligtig, ikke ændret.
Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26 for genoptagelse af klagerens skatteansættelsen for 2018 med henblik på ændring af skattepligtsstatus findes således at være opfyldt.
Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018.