Sag BS-31306/2024-HJO

Parter

A

(v/ advokat Rasmus Smith Nielsen)

mod

Skatteministeriets Departement
(v/ advokat Marianne Lovring)

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Sidsel Vibe Devantier.

Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 17. juni 2024.

Sagen drejer sig om, hvorvidt A har et retskrav på at få imødekommet sin anmodning om at blive registreret for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

A har nedlagt påstand om, at hun skal bevilges registrering for A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag, subsidiært at hun bevilges efter rettens skøn én eller flere registreringer vedrørende henholdsvis A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag.

A har mere subsidiært nedlagt på stand om, at Skattestyrelsens afgørelse af 10. januar 2023 hjemvises til fornyet behandling og mest subsidiært, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 20. december 2023 hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriets Departement har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A ansøgte den 24. august 2022 Erhvervsstyrelsen om at blive regi­streret for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra den 24. august 2022 for virksomheden "G1-virksomhed".

Til brug for vurderingen af, om virksomheden kunne blive registreret for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, anmodede Skattestyrelsen den 29. sep­tember 2022 om en beskrivelse af blandt andet virksomhedens momspligtige aktiviteter og forretningssted. Af materialeindkaldelsen fremgår det:

"...

For at vi kan vurdere, om din virksomhed kan blive registreret, har vi brug for en række oplysninger, bl.a. om virksomhedens momspligtige aktiviteter og forretningssted.

Du skal sende os oplysningerne, så vi senest har dem den 14. oktober 2022.

Du skal sende om følgende:

1.      En beskrivelse af virksomhedens aktiviteter, dvs. oplysninger om
kunder og leverandører samt kopi af alle kontrakter og tilbud.

2.      En redegørelse form hvilke forudsætninger du har for at drive virk­somheden, fx uddannelse, branchekendskab og erfaring

3.      Et budget for virksomhedens første 12 måneder

4.      Dokumentation for, hvordan virksomhedens start finansieres

5.      Alt regnskabsmateriale for den dag, hvor virksomheden blev etable­ret og til i dag

6.      Kopi af virksomhedens bankkontoudtog

7.      Oplysninger om, hvilke køretøjer, maskiner og andre driftsmidler der skal bruges i virksomheden

8.      Oplysninger om virksomhedens driftssted i Danmark, herunder kopi af lejekontrakt, hvis du driver virksomheden fra lejede lokaler

9.      Oplysninger om, hvor du opbevarer virksomhedens regnskabsmate­riale

10.   Adresse på hjemmeside, hvis virksomheden har én

11.   Oplysninger om, hvordan virksomheden markedsfører sig

12.   Oplysninger om virksomhedens ansatte, og hvordan du vil aflønne dem - hvis der allerede er skrevet ansættelseskontrakter, skal du også sende en kopi af dem

13.   Billedlegitimation, fx en kopi af dit kørekort eller pas

14.   Mailadresse og telefonnummer til evt. senere TEAMS møde

..."

Da A ikke svarede på Skattestyrelsens materialeindkaldelse, sendte Skattestyrelsen den 3. november 2022 et påbud om indsendelse af materialet med frist for indsendelse den 11. november 2022.

Af Skattestyrelsens påbud fremgår:
"...

Påbud: Vi har brug for materiale fra dig

I Skattestyrelsen har vi fået oplyst fra Erhvervsstyrelsen, at du har søgt

om at blive registreret for moms fra den 24. august 2022 og for A-skat

og am-bidrag fra den 24. august 2022.

[...]

Fristen for at sende materialet

Vi beder dig sende os materialet, så vi har det senest den 11. november

2022. Hvis du ikke efterlever dette påbud inden for 4 uger efter denne

frist, vil virksomhedens registrering blive nægtet.

[...]

Hvad sker der, hvis du ikke sender os materialet?

Hvis påbuddet ikke efterkommes, så får du et brev med en afgørelse

om, at vi nægter virksomheden registrering med henvisning til opkrævningslovens § 19 a.

Når virksomhedens registrering nægtes efter påbud med henvisning til

opkrævningslovens § 19a, kan det betyde, at du ved senere anmodning

om registrering, vil blive bedt om at stille sikkerhed før registrering.

..."

Den 10. november 2002 sendte A’s samlever, IA, en e-mail til Skattestyrelsen, hvoraf det fremgår:

"...

A har bedt mig besvare deres skrivelse. Jeg er A’s ægte­fælle og er pære dansk jeg er noget forundret over taktikken serviceni­veauet,... så jeg vil begrænse til at svare så længe udstedelse af momsnummer forhales kan der ikke eksistere et operativt geschæft. A tilsigter at Forsørge sig selv,... Vi har en oplagt forretningsmodel da min arbejdsgiver og mine her ansatte kollegaer har voldsomme pro­blemer med nye udlændinge der ikke kan få tid i borgerservice til op­rettelse af nem id, sundhedskort mv,...mv,...mv,... derfor tiltænker vi at der er behov for at sende A afsted med de nye ansatte hver gang og hjælpe dem så de ikke bliver diskrimineret længere,... navnligt da A efterhånden er danmarksmester i tema da hun selv har stået model til dette teater siden 2009. Vi har over 400 nyankomne årligt stigende ten­dens og forventer at A kan fakturere min 1000,00 kr hver gang der er problemer. Vi satser på det rækker til en god årsløn men det er nyland. Driftsmidler vil være hjemme pc printer og til fods privat bil ef­ter km takst ned til Borgerservice & Co i det omfang det bliver nødven­digt det er meget uforudsigeligt nogle gange er en gang på borgerser­vice nok andre gange må vi afsted helt op til 7 gange. Alle nye udlæn­dinge der ansættes skal have nemid der skal en med ned hver eneste gang som allerede har nemid og verificere at vedkommende faktisk er den der står i vedkommendes pas,.... herefter skal der bestilles. Særligt sundhedskort herefter når det efter lang tid endeligt så kommer kan der bestilles blå sundhedskort herefter skal der yderligere ses efter om selvangivelse passer samt udredes evt Børnefamilieydelser mfl,... Da de danske myndigheder har gjort det næsten umuligt for de nye skattey­dere er det nødvendigt at en person udelukkende tager sig af disse op­gaven da vi simpelthen ikke har ressourcer og tid eller magter at bruge tid på det hver gang vi får en ny medarbejder til danmark. Jeg arbejder i G2-virksomhed og har ca 30-40 Y1-nationalitet elektrikere i gang dag­ligt som alle har disse problemer hver eneste dag jeg bruger ca 5-6 timer om ugen af min fritid med at hjælpe dem med disse opgaver,... det har jeg ikke tid til så opgaven tænker vi at give til A Det er der stor op­bakning omkring da alle har opgivet,... så kan hun skrive en regning som Y1-nationalitet medarbejdere kan overveje at trække fra i deres indkomst som en omkostning ved at kæmpe for ligestilling på det danske arbejdsmarked.

1 virksomheden kan ikke udøve sin aktivitet så længe udstedelse af momsnummer forhales,... vi har rykket adskillige gange men intet hørt. A opholder sig lovligt i danmark og skal ligestilles som en helt al­mindelig Dansker og have muligheden for at arbejde og drive virksom­hed på lige vilkår.

2 A har længere videregående universitetsuddannelse og er ekspert i EU koordinering eftersom hun er blevet diskrimineret af den Danske stat siden 2009. A taler dansk, Y2-sprog, Y3-sprog Y4-sprog og er kulturelt på niveau med målgruppen.

3 virksomheden er nystartet formål at bistå etablerede virksomheder særligt rekrutteringsbureau og afvikle praktiske forhold herunder fokus EU regler så som bistå nye medarbejdere med nem id,... sundheds­kort,... EU koordinering og hele den besværlige og umulige opgave at få gennemført EU regler samt de opgaver der følger heraf. Mit-id, e-boks alle praktiske spisfindiheder og ryde stenene af vejen så vi andre kan fokusere på de reelle opgaver.

4 Virksomheden kræver ingen finansiering, eller varelager.

5 Virksomheden kan ikke udøve operativ forretning så længe udste­delse af momsnummer forhales.

6 Virksomheden kan ikke etablere bankkonto så længe udstedelse af momsnummer forhales.

7 Virksomheden kan ikke indregistrere køretøj maskiner mv så længe udstedelse af momsnummer forhales. Brug af køretøj tilsigtes privat bil efter km takst

8 Virksomheden kræver ikke drifts faciliteter da der er tale om admini­strativ operativ forretning

9 Virksomheden kan ikke udarbejde regnskab så længe der ikke kan drives operativ forretning grundet forhaling af udstedelse af momsnummer.

10 Virksomheden kan ikke etablere en hjemmeside så længe udstedelse af momsnummer forhales,... virksomheden tilstræber i øvrigt ikke at drive en hjemmeside da der udelukkende assisteres allerede etablerede vikarbureauer.

11 Virksomheden har ikke behov for konkret markedsføring da der al­lerede findes private og personlige nære relationer samt tillid til en lang række internationale såvel nationale vikarbureauer.

12 Virksomheden tilsigtes som enkeltmandsvirksomhed men vil på sigt få brug for at aflønne ægtefællen og evt andre såfremt der opstår behov for at assisterer.

13 Billedlegitimation synes ikke relevant A har lovlig op­holdstilladelse i danmark har cpr nummer og opfylder alle regler A ønskes at blive behandlet på lige fod med danske statsborgere. Vi har forhørt os i kredse og ingen har nogensinde oplevet at skulle fremsende pas eller kørekort,... vi anmoder derfor om en nærmere redegørelse her­for samt hvorfor A bliver hindret og ender i RE4 kontrol og sanktio­ner på en virksomhed der til dato ikke kan virke operativt eller igang­sætte.

A har på nuværende 74 sager der ikke har kunnet betjenes pga. manglende momsnummer. samt operative opgaver siden 24 Au­gust 2022 i alt 12 uger hvor hun kunne havde faktureret 358.272,00 Dkr som istedet er gået til anden side som almindelig løn således opstår der et konkret tab for A,... noget som hun er gået glip af som så er gået til anden side hvilket er alvorligt og meget uheldigt. Vi må derfor anmode om at A ikke bliver diskrimineret og ikke bliver hindret i at deltage på det danske Arbejdsmarked med økonomisk tab til følge. Det er både i strid med EMRK og EU charta at diskriminere og hindre A i at udøve virksomhed og hindre hende i at deltage i arbejdsmarkedet. Skattestyrelsen må gerne henholde sig til div love holdninger og hvad man synes men under overholdelse af EMRK og EU charta samt med øje på forbud mod diskriminering og det at leve op til forvaltnings plig­ten god skik. Vi synes det er ramt ved siden af groft.

..."

Den 22. december 2022 sendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse om nægtelse af registrering af A for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Den 10. januar 2023 traf Skattestyrelsen afgørelse om nægtelse af registrering i overensstemmelse med forslaget.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår:

"...

Retsregler og praksis

Det er et krav, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registre­ring hos told- og skatteforvaltningen. Det står i momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt.

I Skattestyrelsen kan vi udvælge en registreringsanmeldelse til gennem­gang og træffe afgørelse om registrering. Det står i § 2, stk. 2, i bekendt­gørelse nr. 223 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og af­giftslove af 3. marts 2012.

For at være en afgiftspligtig person skal den juridiske eller fysiske per­son drive selvstændig økonomisk virksomhed. Det står i momslovens § 3, stk. 1.

Virksomheder, der er indeholdelsespligtige for A-skat og am-bidrag, skal tilmelde sig til registrering i Erhvervssystemet, inden 8 dage efter at indeholdelsespligten er indtrådt. Det står i § 16, stk. 1, i kildeskattebekendtgørelsen (nr. 2104 af 23. november 2021).

Den, der søger om at blive registreret for moms, skal godtgøre, at betin­gelserne for registreringen er til stede. Det betyder, at vi i Skattestyrel­sen kan kræve hensigten med virksomheden bestyrket af objektive for­hold. Det står i præmis 24 i EU-Domstolens dom i sag C-268/83 (Rom-pelman).

Vores bemærkninger og begrundelse

I Skattestyrelsen kan vi træffe afgørelse i sager om virksomhedsregistre­ring. Reglerne står i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 223 om virksom­hedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove af 3. marts 2012.

Vi skal vurdere, om du driver selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1, og om virksomheden er registreringspligtig for A-skat og am-bidrag efter § 16, stk. 1, i kildeskattebekendtgørelsen. Det er dig, der skal godtgøre, at betingelserne for registreringen er til stede. Det står i præmis 24 i Rompelman-dommen.

Det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed og at du er den egentlige afgiftspligtige person. Det er vores opfattelse, at du blot har tilkendegi­vet over for skattestyrelsen, at du ønsker at drive selvstændig økono­misk virksomhed, men ikke sandsynliggjort det på objektiv vis ved det indsendte materiale. Derfor træffer vi afgørelse om, at du ikke kan blive registreret for moms, A-skat og am-bidrag.

Ved vurderingen har vi lagt vægt på følgende:

·    Din ægtefælle oplyser, at du skal drive konsulentvirksomhed hvor du vejleder og hjælper personer der er nyligt indrejste i Danmark med at få CPR, sundhedskort og NemID. Du har på registreringsanmeldelsen op­lyst, at den primære branche skal være vikarbureau. Det er vores opfat­telse, at der mangler sammenhæng mellem det ansøgte og den redegø­relse der er indsendt.

·    Din ægtefælle informerer om, at du har både uddannelse og stor per­sonlig erfaring inden for dette område. Yderligere oplyses det, at du ta­ler adskillige sprog, der vil hjælpe dig i dit fortagende. Skattestyrelsen har dog ikke fået nogen form for dokumentation på dette og det ses ikke, at du har modtaget løn i Danmark for lignende arbejde. Henset til, at det oplyses på registreringsanmeldelsen at der er tale om et vikarbu­reau men at der i de indsendte gives en beskrivelse af at der er tale om en konsulentvirksomhed, mangler vi generelt en konkret beskrivelse af, hvori uddannelse består eller hvordan erfaring er opnået.

·    Du har søgt om A-skat og det oplyses, i din ansøgning om registre­ring, at du forventer, at skulle have 10 ansatte. Din ægtefælle oplyser dog, at det blot er dig der til en start skal udføre arbejdet og at han (æg­tefælle) eventuelt senere aflønnes. Vi har ikke fået en nærmere beskri­velse af, hvilket registreringspligt arbejde der skal udføres af andre i virksomheden, og vi har heller ikke modtaget andre konkrete oplysnin­ger der bestyrker, at der skal drives registreringspligtig virksomhed med 10 ansatte ved virksomhedsstart.

· Skattestyrelsen er af din ægtefælle blevet oplyst om, at virksomheden har modtaget både tilbud og haft kontakt til samarbejdspartnere i for­skellige vikarbureauer, hvor der kunne være blevet faktureret op til 358.272 kr. siden august. Det oplyses, at der er kontakt til "en lang række internationale såvel nationale vikarbureauer." Skattestyrelsen har ikke modtaget informationer om hvilke vikarbureauer der er tale om. Skat­testyrelsen har i både materialeindkaldelsen af den 29. september 2022 og i efterfølgende påbud den 3. november 2022 bedt om kopi af alle af­taler og kontrakter, men der er ikke modtaget nogen kopi af tilbud eller korrespondance til at bekræfte dette.

· Skattestyrelsen har bedt om at budget for virksomhedens første 12 måneder. Der er ikke modtaget noget budget. Din ægtefælle svarer til dette punkt, at "virksomheden er nystartet formål at bistå etablerede virksom­heder særligt rekrutteringsbureau og afvikle praktiske forhold herunder fokus EU regler så som bistå nye medarbejdere med nem id,... sundhedskort,... EU koordinering og hele den besværlige og umulige opgave at få gennemført EU regler samt de opgaver der følger heraf. Mit id eboks alle praktiske spisfindiheder og ryde stenene af vejen så vi andre kan fokusere på de reelle opgaver." og "og forventer at A kan fakturere min 1000,00 kr hver gang der er proble­mer"

Skattestyrelsen har uddraget enkelte oplysninger om budget/omsætning fra det indkomne bl.a. "nuværende 74 sager der ikke har kunnet betje­nes pga manglende momsnummer. samt operative opgaver siden 24 August 2022 i alt 12 uger hvor hun kunne have faktureret 358.272,00 Dkr som istedet er gået til anden side som almindelig løn således opstår der et konkret tab for A's culpa" Skattestyrelsen mangler en tydeliggørelse af, hvorfor at en forventning om, at hver medarbejder der skal bistås, vil give en omsætning/faktura på kr. 1.000, og at 74 tabte opgaver så også kunne have medført, at du kunne have faktureret for 358.272,00 kr.

Skattestyrelsen savner i sin helhed et realistisk budget hvor omsætnin­gen er understøttelse af konkrete beregninger og oplysninger om de en­kelte udgiftsposter der vil være i konsulentvirksomheden, såsom en re­alistisk forventning til kontorhold, kørsel og eventuelle erhvervsforsik­ringer m.m.

· Skattestyrelsen beder om dokumentation for, hvordan virksomhedens start finansieres. Din ægtefælle har oplyst, at det ikke kræver finansie­ring og kapital at starte. Det er vores opfattelse, at der vil være en for­modning for, at der måtte kræves en vis opstartskapital når man skal beskæftige ansatte (kapital til at kunne dække den første løn, forsikringer, sygepenge m.v.) som oplyst på registreringsanmeldelsen.

Derfor er det relevant at spørge ind til dette. Det er dog nu oplyst, at der ikke skal være ansatte, hvorfor det hænger bedre sammen med at virksomheden ikke kræver en kapital til at finansiere opstarten.

· Som en del af at sikre, at du er den egentlige afgiftspligtige person, har vi anmodet om, at du fremsender billedlegitimation. Dette oplyser du/din ægtefælle at være irrelevant og det er dermed ikke fremsendt.

Vi mener ikke, at det materiale, du har sendt til os, godtgør, at du skal drive selvstændig økonomisk virksomhed, og at grundlaget for regi­strering for A-skat og am-bidrag er til stede. Derfor træffer vi afgørelse om, at du ikke kan blive registreret for moms, A-skat og am-bidrag.

Hvis du alligevel driver virksomhed

Driver du moms- og A-skattepligtig aktivitet i virksomheden efter denne afgørelse, er det strafbart efter straffebestemmelserne i momsloven og kildeskatteloven. Straffen er bøde eller fængsel.

Hvis du har opkrævet moms eller haft ansatte

Har du opkrævet moms, skal du sende os en momsopgørelse. Har du haft ansatte og udbetalt løn, skal du sende os en kopi af alle lønsedler og ansættelseskontrakter.

Derefter sender vi dig et indbetalingskort.

Love og regler

Du kan finde de love og regler, vi henviser til, på skat.dk/skattelove. Af­gørelser, domme, kendelser og SKM-meddelelser finder du på skat.dk/afgørelser, og EU-domme finder du på eur-lex.europa.eu. Søg på nummer og årstal for at finde den rigtige dom (fx nummer 268 og år 1983 i sagen C-268/83). Den juridiske vejledning finder du på skat.dk/juridiskvejledning. Du kan finde bekendtgørelser på rets-info.dk. Søg på nummer og årstal for at finde den rigtige bekendtgø­relse.

..."

Skatteankestyrelsen stadfæstede den 20. december 2023 Skattestyrelsens afgø­relse. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"...

Skatteankestyrelsens afgørelse

Skatteankestyrelsen skal tage stilling til, om det er med rette, at Skat­testyrelsen ikke har imødekommet anmodningen om registrering af virksomheden for moms, A-skat og AM-bidrag.

Af opkrævningslovens (jf. lov nr. 2711 af 20. december 2021) kapitel 5a, Anmeldelse og registrering, fremgår følgende af § 16e:

"Skatteministeren kan efter aftale med erhvervs- og vækstministe­ren fastsætte regler om, at virksomheder, selskaber, fonde eller for­eninger m.v., som er omfattet af nærmere angivne skatte- og af­giftslove, skal foretage anmeldelse til Erhvervsstyrelsen efter reg­lerne i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplys­ninger hos Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2. Skatteministeren kan efter aftale med erhvervs- og vækstmi­nisteren fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen foretager registre­ring af anmeldelser, som er omfattet af stk. 1, efter reglerne i den nævnte lov. (...)"

Skatteministerens bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse om virk­somhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove (jf. bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012), hvoraf fremgår:

"§ 1. Anmeldelse om nyregistrering, ændring af igangværende re­gistreringer og afmeldelse fra registrering i medfør af de i bilag 1 og 2 nævnte love og tilhørende bekendtgørelser skal ske til Erhvervs­styrelsen efter reglerne i kapitel 2 og 9 i bekendtgørelse om anmel­delse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervssty­relsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen).

§ 2. For de i bilag 1 nævnte love og tilhørende bekendtgørelser træf­fer Erhvervsstyrelsen på baggrund af anmeldelsen afgørelse om re­gistrering, ændring af registreringen og afmeldelse fra registrering, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Anmeldelser efter stk. 1, som Erhvervsstyrelsen ikke kan re­gistrere, herunder anmeldelser, som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, videresendes til told- og skatteforvaltnin­gen, som træffer afgørelse om registrering. Told- og skatteforvalt­ningen kan udtage visse anmeldelser, som kræver egentlig skatte-og afgiftsfaglig kompetence, til sagsbehandling. Told- og skattefor­valtningen træffer afgørelse i sager, som i medfør af 2. pkt. udtages til sagsbehandling."

Bilag 1 omfatter momsloven, kildeskatteloven og lov om arbejdsmar­kedsbidrag.

Af momslovens (jf. lov nr. 1021 af 26. september 2019) § 47, stk. 1, 1. pkt. fremgår:

"Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen."

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, hvoraf det fremgår følgende:

"Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uan­set stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed si­destillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig ud­nyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på op­nåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3 er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets arti­kel 9, stk. 1, herunder den dertil hørende praksis fra EU-Domstolen.

I henhold til EU-Domstolens praksis skal begrebet afgiftspligtig person fortolkes bredt, således at enhver, hvis hensigt - der bestyrkes af objek­tive forhold - er at begynde en selvstændig økonomisk virksomhed, og som afholder de første investeringsomkostninger med henblik herpå, skal betragtes som en afgiftspligtig person, jf. f.eks. EU-Domstolens dom i sag C-527/11 (Ablessio), præmis 25.

Det følger videre af EU-Domstolens praksis, at momssystemdirektivets artikel 9 ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den er­klærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af ob­jektive momenter, jf. f.eks. EF-Domstolens dom i sag C-268/83 (Rompel-man), præmis 24.

Videre følger det også af EU-Domstolens praksis, at medlemsstaterne har en pligt til at sikre rigtigheden af de oplysninger, der optages i regi­streret. Herunder påhviler det den kompetente offentlige myndighed at kontrollere ansøgerens egenskab af afgiftspligtig person, før den tildeler den pågældende et momsregistreringsnummer, jf. f.eks. EU-Domsto­lens dom i sag C-527/11 (Ablessio), præmis 29.

Af opkrævningslovens § 19a fremgår følgende:

"Told- og skatteforvaltningen kan give en virksomhed påbud om at udlevere eller indsende materiale efter kontrolbestemmelser i de love, der er nævnt i bilag 1, liste A og B, og momsloven, hvis virk­somheden ikke har udleveret eller indsendt materialet efter begæ­ring herom. Hvis påbuddet ikke efterkommes senest 4 uger efter den i påbuddet fastsatte frist, kan told- og skatteforvaltningen ind­drage eller nægte virksomhedens registrering hos told- og skatte­forvaltningen efter den lov, der indeholder kontrolbestemmelsen, medmindre virksomheden efterkommer påbuddet inden inddra­gelsen eller nægtelsen. (...)"

Af kildeskattebekendtgørelsens (jf. bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021) § 16, stk. 1, fremgår følgende:

“Enhver, der er indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens afsnit V og VI, skal tilmelde sig til registrering i Erhvervssystemet inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt."

Af arbejdsmarkedsbidragslovens (lov nr. 121 af 7. februar 2020) § 7, fremgår følgende:

“Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om inde­holdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved inde­holdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov."

I forbindelse med anmodningen om registrering har indehaveren op­lyst, at det er til hensigten, at virksomheden skal drive konsulentvirk­somhed, herunder bistå bureauer med at afvikle nye medarbejderes praktiske forhold med NemID, sundhedskort, EU-koordinering mv. Skattestyrelsen har under sagens behandling anmodet indehaveren om fremsendelse af en række oplysninger, herunder materiale, der på ob­jektiv vis kan understøtte den erklærede hensigt om at drive momspligtig virksomhed.

Det af Skattestyrelsen efterspurgte materiale er ikke fremlagt hverken over for Skattestyrelsen eller over for Skatteankestyrelsen.

Videre er det oplyst, at det forventes, at virksomheden skal have an­satte. Der er ikke fremlagt ansættelseskontrakter eller øvrige konkrete oplysninger herom.

Skattestyrelsen har begrundet deres afgørelse om manglende imøde­kommelse af anmodningen om registrering af virksomheden for moms, A-skat og AM-bidrag med, at det ikke efter en konkret vurdering - hen­set til det oplyste og det fremlagte materiale - er anset for godtgjort, at der drives eller er en hensigt om fremtidig drift af en selvstændig øko­nomisk virksomhed, herunder om ansættelse af personale.

Skatteankestyrelsen finder i overensstemmelse med Skattestyrelsen, at det er med rette, at anmodningen om registrering af virksomheden for moms, A-skat og AM-bidrag ikke imødekommes, jf. momslovens § 47, stk. 1, kildeskattebekendtgørelsens § 16, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Der er herved henset til, at det ikke - ud fra det oplyste og det fremlagte materiale - findes godtgjort, at der drives eller er en hensigt om fremti­dig drift af en selvstændig økonomisk virksomhed, herunder om ansæt­telse af personale.

Det bemærkes herved, at den af Skattestyrelsen anførte begrundelse ef­ter Skatteankestyrelsens opfattelse bygger på både saglige og relevante hensyn.

For så vidt angår det af repræsentanten anførte om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, da den ikke angiver det hjemmelsgrundlag, i hen­hold til hvilken afgørelsen er truffet, bemærkes det, at både Skattesty­relsens forslag til afgørelse af 22. december 2022 og Skattestyrelsens af­gørelse af 10. januar 2023 i afsnittet "regler og praksis" og i afsnittet "bemærkninger og begrundelse" indeholder en fyldestgørende angi­velse af hjemmelsgrundlaget.

Videre bemærkes det til det af repræsentanten anførte om, at Skattesty­relsen ved afgørelsen har tilsidesat officialmaksimen, at Skattestyrelsen med hjemmel i opkrævningslovens § 19a, stk. 1, kan udstede påbud om indsendelse af relevant materiale, og at manglende efterkommelse heraf kan medføre nægtelse af registrering.

Skattestyrelsen har givet påbud til indehaveren om fremsendelse af ma­teriale den 3. november 2022, jf. opkrævningslovens § 19a, stk. 1. På­buddet blev ikke efterkommet, hvorfor der med rette er truffet afgørelse om nægtelse af registrering den 10. januar 2023.

Skatteankestyrelsen finder ikke, at der er grundlag for at hjemvise sa­gen til fornyet behandling. Skatteankestyrelsen stadfæster Skattestyrel­sens afgørelse.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at formålet med virksomheden er at hjælpe udenlandske medarbejdere, primært Y2-nationalitet, med at gå til kommunen og oprette blandt andet sygesikringsbevis, dansk cpr.nr. og MitID. Man kan kun få MitID, hvis en person kan verificere vedkommendes identitet, og det er meningen, at hun skal ledsage de udenlandske medarbejdere til kommunen med henblik på at opnå denne verificering. Indtil videre har hun brugt sin fritid på de samme opgaver uden beregning. Hun har erfaring på området, da hun oplevede de samme udfordringer med de danske myndigheder, da hun kom til Danmark.

Hun blev uddannet fra universitetet i 2006 inden for (red.fagområde.fjernet). Mange af Y2-nationalitet snakker Y3-sprog, Y4-sprog eller Y5-sprog, og hun har et forspring både i forhold til den kulturelle forståelse og de forskellige sprog.

Virksomheden er hendes. Hun vil gerne hjælpe danske virksomheder med den administrative byrde, når de bruger udenlandsk arbejdskraft, og derfor er der et stort marked for hende. Der er meningen, at hun skal fakturere virksomhederne direkte.

Hun har (red.antal.nr.1.fjernet) børn sammen med IA. Hun vil gerne være en del af arbejdsmarkedet og betale skat, og lige nu lever de på IA’s indtægt. Hun er ikke tidligere straffet. IA har arbejdet for forskellige virksomheder, og lige nu arbejder han for G3-virksomhed. Hvis G3-virksomhed vil antage hende til opgaven, ville hun sende regningen til G3-virksomhed. Hun har kun kommunikeret med G3-virksomhed gennem IA, men hun ved, at G3-virksomhed gerne vil indgå i et samarbejde med hendes virksomhed. Hun har ikke noget på skrift fra G3-virksomhed eller andre virksomheder. Hun stoler på IA, når IA siger, at G3-virksomhed er interesseret i hendes virksomhed.

De 74 sager, som IA oplyste om i sin mail til Skattestyrelsen den 10. november 2022, stammede fra IA’s tidligere arbejdsplads. Hun regnede med at kunne fakturere 1.000 kr. i timen pr. person, og der kan både være nemme sager og komplicerede sager, som hun skal håndtere. Det er IA, som har regnet sig frem til, at hun gik glip af en fortjeneste på 358.272,00 kr.

IA har som vidne forklaret, at han arbejder som konsulent, og han har en agent, som visiterer ham til forskellige virksomheder. Lige nu arbejder han for G4-virksomhed. Han har gennem sit arbejde erfaring med, at virksomhederne benytter udenlandsk arbejdskraft til større projekter. Udfordringen er, at de udenlandske medarbejdere ikke har det administrative på plads hos kommunen, fx MitID, og det er medarbejdernes eget ansvar at sørge for dette. Hvis de ikke har et skattekort, trækker det offentlige 63 % fra lønnen uden fradrag, og så forsvinder den udenlandske arbejdskraft igen.

Formålet med A’s virksomhed er, at hun skal hjælpe med at få Y1-nationalitet hen til kommunen. Indtil videre har han brugt sin fritid på at ledsage de udenlandske medarbejdere til kommunen og Borgerservice, og det er et problem for ham og virksomhederne. Der arbejder cirka 800 Y1-nationalitet og Y6-nationalitet hos G3-virksomhed, og derfor er der et stort marked for A’s virksomhed. Det er meningen, at han på sigt skal arbejde som supervisor i A’s virksomhed.

Virksomhedens kunder er de udenlandske medarbejdere, og regningen skal sendes til de enkelte medarbejdere, men han er sikker på, at også de store virksomheder vil antage A til de administrative opgaver. Han er sikker på, at G3-virksomhed gerne vil indgå i et samarbejde, og at G3-virksomhed også vil betale den nødvendige pris for opgaven. Han har ikke noget på skrift fra G3-virksomhed. Han har svaret på skattemyndighedernes henvendelser på vegne af A, fordi spørgsmålene er så indviklede. A har selv oplevet at blive diskrimineret af de danske myndigheder, og hun har derfor et stort forspring i forhold til hendes viden om den diskrimination, som de udenlandske medarbejdere oplever.

De 74 opgaver stammede fra et projekt, som han arbejdede med tidligere. Han arbejdede for en person ved navn IC, som havde en virksomhed i Y7-landsdel. IC’s virksomhed havde selv udfordringer med de udenlandske medarbejdere, og IC gav udtryk for, at A’s virksomhedside var god. Han synes, at en timeløn på 1.000 kr. er realistisk, og derfor er hans estimat, at A har tabt cirka. 358.272,00 kr. i fortjeneste. Han kan ikke lave et egentligt regnskab, før der er et regnskab, og han kan derfor ikke imødekomme skattemyndighedernes anmodning herom.

A er ikke tidligere straffet, og det er ikke hensigten, at virksomhedens skal anvendes som fakturafabrik. Han bor til leje med A og deres (red.antal.nr1.fjernet) børn. De lever på hans indtægt alene, og derfor skal de altid vende hver en krone.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"...

3. ANBRINGENDER

3.1. SKATTEMINISTERIET HAR BEVISBYRDEN

Skatteministeriet har bevisbyrden for bl.a. regulering af skatte- og af­giftsbyrden, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsmi­nisteriets lovafdeling af 11. december 1979 om bl.a. bevisbyrdens ud­gangspunkt hos Skatteministeriet.

Denne retstilstand fremgår tillige korrekt af Bonde Eriksen m.fl., Skatte-forvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2017, DJØF’s Forlag, s. 372 - 373 (litteraturen er alene en retskilde inden for fx retspraksis/ingen selvstændig retskilde).

Et eksempel på fastholdelsen af dette udgangspunkt på de forskellige skatteretlige regler er SKM2010.26.HR vedrørende bevisbyrden for rette indkomstmodtager.

Bevisbyrden vedrører både faktum og jus.

Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet over for A.

3.2. BEVISBYRDEN PÅHVILER SKATTEMINISTERIET FOR SÅ VIDT ANGÅR MOMSREGISTRERING UNDER DET HØJE BEVISTYRKEKRAV "GODTGØRELSE"

Det er Skatteministeriet v/Kammeradvokaten, som skal godtgøre, at der foreligger objektive alvorlige indicier på svig, hvilket er et højere bevis-styrkekrav end at sandsynliggøre, jf. EUD’s dom af 14. marts 2013 i sag C-527/11, Ablessio SIA, præmis 38.

Der kan alene foretages en svigsprøvelse vedr. momsregistreringer, jf. EUDs dom af 14. marts 2013 i sag C-527/11, Ablessio SIA, præmis 39.

EUDs dom af 14. marts 2013 i sag C-527/11, Ablessio SIA, er sententia posterior og specialis til EU-Domstolens dom i sag C-268/83 (Rompel-man).

Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet over for A.

Skatteministeriet er i sit svarskrift side 4, sidste afsnit og side 5, 3. afsnit, i en retlig vildfarelse herom. Det samme gælder Skatteankestyrelsen (bilag nr. 2, side 16/17, 4. sidste afsnit).

Beviskravet eller kravet til bevisstyrken for Skatteministeriet er under EU-retten (moms) godtgørelse, hvilket beviskrav må være kongruent i forhold til A-skat og AM-bidrag (alene nationalt retsgrundlag og i an­den række under EU-retten i øvrigt via et eller grænseoverskridende elementer i EU-retlig forstand).

Kravene til Skatteministeriets skriftlige beviser eller objektive indicier er således skærpet eller betydelige i forhold til den nedadgående ræk­kefølge 1) dokumenteret, 2) godtgjort og 3) sandsynliggjort.

Det er således Skatteministeriet, som har en betydelig eller reelt skærpet bevisbyrde (skriftlige, objektive indicier) i forhold til at nægte A registrering for A-skat, AM-bidrag og moms.

3.3 DET RETLIGE SAMVIRKE MELLEM BEVISBYRDEREGLERNE OG OFFICIALMAKSIMEN

Officialmaksimen er primær til bevisbyrdereglerne, jf. bl.a. FOU.2014.0006, medmindre der er klar lovregulering herimod. Bevis-byrdereglerne retter sig således alene mod sagsførelse ved den døm­mende magt, hvor Skatteministeriet tillige er "På Ministerens Vegne", jf. ministeransvarlighedsloven.

Der er i den forbindelse således udtalt af Ombudsmanden vedrørende det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne og officialmaksimen i FOB.2018-31:

"...

Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en "skærpet bevisbyrderegel" for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen.

..."

Det er således i alle tilfælde Skatteministeriets byrde, hvis Skattemini­steriet ikke tilstrækkeligt kan bevise sine anvendte kriterier/hensyn og sin subsumption under forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

En offentlig myndighed som Skattestyrelsen (bilag nr. 1) og Skatteanke­styrelsen (bilag nr. 2) under Skatteministeriet kan således populært skrevet ikke gemme sig bag bevisbyrderegler (sandsynliggjort eller godtgjort) i sin sagsoplysning (officialmaksimen).

3.4. BEVISBYRDEREGLERNE ER IKKE LOVFÆSTEDE, OG BEVISBYRDEREGLERNE ER ALENE PRAKSIS OG I ANDEN RÆKKE ALMINDELIGE RETSGRUNDSÆTNINGER UNDER EN­TEN GRUNDLOVENS § 3 ELLER GRUNDLOVENS § 43, 1. LED

De relevante bevisbyrdereglerne i afsnit 3.1 ovenfor er ikke lovfæstede og hviler på alene praksis og i anden række almindelige retsgrundsæt­ninger, hvorpå der under en lighedsgrundsætning og/eller et princip om retsbeskyttede forventninger kan støttes ret, jf. Den Juridiske Vej­ledning, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning.

Bevisbyrdereglerne kan enten kvalificeres under Grundlovens § 3 som formel skatteret eller under Grundlovens § 43, 1. led, som materiel skat­teret. Sådanne bevisbyrderegler vil i alle tilfælde som alene praksis være klart ulovlige for Skatteministeriet.

Hvis bebyrdereglerne kvalificeres under Grundlovens § 43, 1. led, som materiel skatteret, så vil de i skærpende retning for A ud­gøre en hjemmelsmangel. I alle tilfælde vil de i givet fald som alene praksis være klart ulovlige for Skatteministeriet.

3.5. SKATTEMINISTERIETS V/KAMMERADVOKATEN ER I SIN RETSSAGFØRELSE FORPLIGTET TIL AT ANVENDE OFFICIAL-MAKSIMEN IKKE-CONTRA LEGEM

Skatteministeriet har i sin retssagsførelse, herunder ved domstolene, pligt til at nedlægge påstande og fremsætte anbringender i overens­stemmelse med officialmaksimen, jf. Garde m.fl., Forvaltningsret, Al­mindelige Emner, 5. udgave, side 380ø (tillige henvisning til Bent Chri­stensen) og Waage, Det Offentlige som Procespart, bl.a. side 357-358 samt Retsplejelovens 100 År, red. Ulrik Rammeskow Bang- Pedersen m.fl., DJØF’s Forlag, 2019, Sune Fugleholm og Steffen Sværke, Statens Førelse af retssager, bl.a. side 515 - 516, side 526 - 527 og side 537.

Denne retstilstand følger af enten retsplejelovens § 96, stk. 2, analogt, en almindelig retsgrundsætning eller af ministeransvarlighedslovens § 5. M.a.o. må Skatteministeriet ikke via forhandlingsmaksimen og de processuelle regler for retssagsførelse - hvis muligt inden for retsreglerne/ikke contra legem - give et skattesubjekt en ringere behandling end efter officialmaksimen.

Det betyder, at Skatteministeriet som procespart skal anvende gæl­dende ret som fx Skatteankestyrelsen, herunder retspraksis (alminde­lige retsgrundsætninger) om ugyldighed og om retsfølgen heraf.

Der gælder i øvrigt samme krav for alle advokater under retspleje­lovens § 129.

Skatteministeriet er således under sine særlige forhold som offentlig procespart retligt forpligtet til at sikre en retmæssig beskatning mv. af skattesubjekterne og ikke det modsatte.

3.6. MOMSRETTEN ER ET EU-HARMONISERET OMRÅDE

Momsretten er et EU-harmoniseret område, hvorfor EU-retten som følge heraf finder anvendelse inden for momsretten uden for såkaldte fastfrysningsbestemmelser, jf. momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 i konsolideret udgave) og implemen­teringen heraf i momsloven.

3.7. SKATTEMINISTERIET HAR IKKE PÅVIST GRÆNSEOVER­SKRIDENDE ELEMENTER, DER MEDFØRER EU-RETTENS AN­VENDELSE UDEN FOR MOMSOMRÅDET

Skatteområdet eller området for direkte skatter er alene omfattet af EU-retten, hvis der foreligger et grænseoverskridende element, jf. EUD i sag C-446/03, Marks & Spencer, præmis 29.

Det samme gælder for alle andre nationale retsområder, idet EU-retten uden for harmoniserede områder ikke regulerer interne nationale for­hold i medlemsstaterne, herunder teoretisk mulige grænseoverskri­dende elementer i EU-retlig forstand jf. bl.a. EUD i dom af 28. april 1991 i sag C-41/90, Höfner, præmis 38 - 39, og EUD i dom af 13. februar 2014 i de forenede sager C-419/12 og C- 420/12, Crono, præmis 37.

En anden retstilstand ville i øvrigt stride imod Grundlovens § 20, jf. bl.a. U.1998.800H, bl.a. præmis 9.2, og U.2017.824H, eller m.a.o. udgøre Kompetenz zu Kompetenz eller Kompetenz Kompetenz.

Skatteministeriet har under sin bevisbyrde ikke påvist et eller flere grænseoverskridende elementer, der medfører EU-rettens anvendelse uden for momsområdet.

Der er i øvrigt ingen sådanne grænseoverskridende elementer i EU-ret­lig forstand, herunder har A alene anvendt dansk advokat.

Allerede derfor finder EU-retten ikke anvendelse vedr. registrering for A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsens afgørelse (bilag nr. 1) og Skatteankestyrelsens afgø­relse (bilag nr. 2) lider således af hjemmelsmangler og er ugyldig på det grundlag i sig selv.

3.8. GRUNDLOVENS § 43, 1. LED, INDEHOLDER ET LOVHJEMMELSKRAV OG ET DELEGATIONSFORBUD, OG NÆGTET REGI­STRERING FOR A-SKAT, MOMS OG AM-BIDRAG MÅ HENHØRE UNDER DENNE GRUNDLOVSBESTEMMELSE MED HJEMMELS­MANGLER TIL FØLGE

Registrering for A-skat, moms og AM-bidrag må anses for materiel skatteretlig regulering, der henhører under Grundlovens § 43, 1. led, og ikke formel skatteretlig regulering, som henhører under Grundlovens § 3.

Al regulering vedr. registrering for A-skat, moms og AM-bidrag skal således foretages ved lov.

Derfor kan fx bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgifts­love, og en EU-retlig misbrugsretspraksis allerede derfor ikke anvendes som hjemmelsgrundlag.

Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens afgørelse (henholdsvis bilag nr. 1 og bilag nr. 2) lider således af hjemmelsmangler og er ugyldige på det grundlag i sig selv.

3.9. LOVHJEMLER TIL PÅLÆG AF AFGIFTER OG I ANDEN RÆKKE LOVHJEMLER SAMT SUBSIDIÆRT HJEMLER TIL PÅ­LÆG GEBYRER SKAL FORTOLKES INDSKRÆNKENDE UNDER ET SKÆRPET HJEMMELSKRAV, HVILKET SKÆRPEDE HJEM­MELSKRAV TILLIGE GÆLDER FOR OG NÆGTET REGISTRE­RING FOR A-SKAT, MOMS OG AM-BIDRAG, OG DER SKAL FORETAGES EN DOBBELT ELLER TREDOBBELT HJEMMELSPRØ­VELSE (BÅDE LOVHJEMMEL, BEKENDTGØRELSESHJEMMEL OG/ELLER PRAKSISHJEMMEL)

Lovhjemler til pålæg af afgifter er som udgangspunkt under et skærpet lovhjemmelskrav eller et modificeret almindeligt hjemmelskrav, jf. bl.a. TfS 1986, 250, U.1998.584H, SKM2016.504.HR (udledning af ulovlige kriterier fra pvc-afgiftsloven), U.2017.4H (ulovlig praksis), U.2017.38H (ulovlig praksis) og U.2018.3697H (ulovlig praksisændring/ulovlig praksis).

Lovhjemler til pålæg af gebyrer skal fortolkes indskrænkende under et skærpet hjemmelskrav, idet der foreligger regulering af indgribende be­tydning for fysiske og juridiske personer, hvor der pålægges borgerne økonomiske byrder, jf. bl.a. FOB 1997.74, p. 92, og FOB 2004.311 samt Revsbech m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 6. udgave, DJØF’s Forlag, side 180ff., herunder side 188 og side 194f.

Det samme gælder under samme hensyn og samme indgribende betyd­ning vedr. registrering for A-skat, moms og AM-bidrag.

Disse skærpede hjemmelskrav vedrørende registrering for A-skat, moms og AM-bidrag gælder både i forhold til en bekendtgørelses eller praksis’ hjemmel i lov og i forhold til bekendtgørelsen eller praksis i sig selv (dobbelt hjemmelsprøvelse eller tredobbelt hjemmelsprøvelse alt efter den retlige hjemmelskonstruktion), jf. bl.a. Revsbech m.fl., Forvalt­ningsret, Almindelige Emner, 6. udgave, DJØF’s Forlag, side 184.

Skatteministeriets bevisbyrde under et skærpet hjemmelskrav følger også af bl.a. princippet i U.2013.1030H og princippet i U.2021.1421H.

3.10. DER ER IKKE HJEMMEL I § 2, STK. 2, I BEKENDTGØRELSE NR. 223 OM VIRKSOMHEDSREGISTRERING I EN RÆKKE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE TIL NÆGTELSE AF REGISTERING AF VIRKSOMHED OG I ANDEN RÆKKE TIL NÆGTELSE AF RE­GISTRERING AF VIRKSOMHED I ET SÅDANT TILFÆLDE SOM DET FORELIGGENDE

De omhandlede bestemmelser i kildeskattebekendtgørelsens (jf. bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021) § 16, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens (lov nr. 121 af 7. februar 2020) § 7, som er anført af Skatteankestyrelsen (bilag nr. 2), indeholder ingen selvstændig hjem­mel til registreringsnægtelse.

Ordlyden til § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 223 om virksomhedsregi­strering i en række skatte- og afgiftslove har følgende ordlyd:

"§ 2. For de i bilag 1 nævnte love og tilhørende bekendtgørelser træffer Erhvervsstyrelsen på baggrund af anmeldelsen afgørelse om registre­ring, ændring af registreringen og afmeldelse fra registrering, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Anmeldelser efter stk. 1, som Erhvervsstyrelsen ikke kan regi­strere, herunder anmeldelser, som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, videresendes til told- og skatteforvaltningen, som træf­fer afgørelse om registrering. Told- og skatteforvaltningen kan udtage visse anmeldelser, som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompe­tence, til sagsbehandling. Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse i sager, som i medfør af 2. pkt. udtages til sagsbehandling."

De af Skattestyrelsen (bilag nr. 1) anvendte kriterier/hensyn har således ingen støtte i ordlyden til bekendtgørelsen, der er fuldstændig tom eller i bedste fald vag og elastisk i forhold til kriterier/hensyn for registrerin­gen.

De omhandlede beviser og anvendte kriterier/hensyn i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag nr. 1, side 4 - 5. skal således ikke tillægges nogen særlig vægt.

De omhandlede kriterier/hensyn (bilag nr. 1, side 4 - 5) således udledte ud fra friere politiske og administrative overvejelser.

Der foreligger således delegation via opkrævningslovens § 16 e, stk. 2, med ingen angivne kriterier af den udøvende magt i selve bekendtgø­relsen (Skatteministeren).

Skattestyrelsen har i øvrigt heller ikke anført nogen kriterier/hensyn i Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit A.B.2.1, jf. D.A.14, vedrørende § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 223 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove, på hvilken administrative praksis A kan støtte ret, jf. SKM2015.479.HR, jf. SpO2015.487, jf. Den Juri­diske Vejledning 2022-2, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende virk­ning. Eller med andre ord Skattestyrelsen har selv anført, at der ikke er nogen lovlige kriterier/hensyn.

Skattestyrelsen konkrete praksis (bilag nr. 1) er således bestående af ulovlige kriterier/hensyn, der kan variere fra tilfælde til tilfælde, jf. den manglende faste og ensartede praksis i sig selv, herunder via anvendel­sen af EU-retspraksis.

De omhandlede kriterier/hensyn (bilag nr. 1, side 4 - 5) således udledte ud fra friere politiske og administrative overvejelser.

Der er således ikke hjemmel i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 223 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove til nægtelse af registrering af virksomhed og i anden række til nægtelse af registrering af virksomhed i et sådant tilfælde som det foreliggende.

Desuden giver praksis i sig selv, jf. Den Juridiske Vejledning 2022-2, af­snit A.B.2.1, jf. D.A.14, ikke mulighed for en sådan regulering som fore­taget af Skattestyrelsen (ingen angivne kriterier/hensyn hertil), hvilken praksis A kan støtte ret på.

Endelig er den konkrete praksis via kriterier/hensyn (bilag nr. 1) ikke tilstrækkeligt bevist.

3.11. DEN OMHANDLEDE EU-RETSPRAKSIS HAR IKKE DEN PRÆJUDIKATSVÆRDI, SOM SKATTESTYRELSEN KONKRET ANVENDER DEN TIL (ULOVLIGT KRITERIE/HENSYN)

Den omhandlede EU-retspraksis, jf. EU-domstolen i sag C-268/83, Rom-pelmann, præmis 24, har ikke den præjudikatsværdi og rækkevidde, som Skattestyrelsen konkret anvender den til.

Den omhandlede EU-dom vedrører alene momssystemdirektivet og har således ingen rækkevidde/præjudikatsværdi i forhold til skatteretten (A-skat og AM-bidrag).

De omhandlede præmisser i dommene vedrører heller ikke på nogen måde en ret til at nægte en registrering.

De omhandlede kriterier/hensyn (bilag nr. 1, side 4 - 5) således udledte ud fra friere politiske og administrative overvejelser.

Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens afgørelser lider således af hjemmelsmangler og er ugyldig på det grundlag i sig selv.

3.12. EU-RET ALENE HJEMLET I EU-DOMSTOLENS RETSPRAK­SIS HAR IKKE RETSKRAFT I DANMARK

Det følger af U.1998.800 H, præmis 9.2 (Maastricht-dom), samt U.2017.824H (Ajos-dommen), at EU-ret alene hvilende på EU-retspraksis inden for fx Grundlovens § 43, 1. led, ikke har retskraft i Danmark.

Det samme gælder for EU-ret alene hvilende på EU-retspraksis, der ikke er tiltrådt via EU-tiltrædelsesloven, og som generelt eller konkret ikke kan rummes inden i nærmere bestemt omfang i Grundlovens § 20, jf. bl.a. U.1998.800H, præmis 9.6 og 9.7.

Også derfor finder den omhandlede ulovhjemlede EU-retlige misbrugs-retspraksis ikke anvendelse i Danmark.

Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens afgørelser lider således af hjemmelsmangler og er ugyldige på det grundlag i sig selv.

3.13 DER ER IKKE HJEMMEL TIL AT NÆGTE DE OMHANDLEDE REGISTRERINGER UNDER EN EU-RETLIG MISBRUGSGRUNDSÆTNING

Der er ikke hjemmel i en EU-retlig misbrugsgrundsætning, herunder i en momsretlig misbrugsgrundsætning, til den foretagne registre­ringsnægtelse.

De omhandlede beviser og anvendte kriterier/hensyn i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag nr. 1, side 4 - 5. skal således ikke tillægges nogen særlig vægt.

De omhandlede kriterier/hensyn (bilag nr. 1, side 4 - 5) således udledte ud fra friere politiske og administrative overvejelser.

Der er ret til lovlig skattetænkning, jf. bl.a. TfS 2006, 1062H, men der er ikke adgang til ulovlig skatteunddragelse. Disse principper gælder na­turligvis også for skatteretlig og momsretlig registrering af virksomhed og i den forbindelse drift af virksomhed.

I givet fald af et politisk ønske om at følge Skattestyrelsens afgørelse må lovgivningsmagten, herunder EU-lovgivningsmagten, ændre rets­grundlaget, jf. bl.a. princippet i TfS 1986, 250.

Der er således heller ikke hjemmel i en EU-retlig misbrugsgrundsætning via afvejning af kriterier/hensyn, jf. ovenfor, til at nægte de om­handlede registreringer.

Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens afgørelser lider således af hjemmelsmangler og er ugyldige på det grundlag i sig selv.

3.14. ALENE SKATTEANKESTYRELSEN HAR ANVENDT OPKRÆVNINGSLOVENS § 19 A SOM SELVSTÆNDIG LOVHJEM­MEL TIL REGISTRERINGSNÆGTELSE

Skattestyrelsen har i sin afgørelse ikke anvendt opkrævningslovens § 19 a, stk. 1 (bilag nr. 1), jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, hvilken be­stemmelse først anvendes som selvstændig lovhjemmel til registre­ringsnægtelse af Skatteankestyrelsen i sin afgørelse (bilag nr. 2), jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Skatteministeriet er således i sit svarskrift side 5, 2. afsnit, i en faktisk vildfarelse herom, jf. også bilag G.

3.15. OPKRÆVNINGSLOVENS § 19 A, STK. 1, OG STK. 2, INDE­HOLDER IKKE KONKRET ELLER GENERELT I SIG SELV HJEM­MEL TIL EN REGISTRERINGSNÆGTELSE, ALLEREDE KONKRET FORDI A HAR FREMSENDT DET MULIGE MA­TERIALE

Følgende fremgår af forarbejderne i lovforslag nr. 96 af 1. december 2021 (de specielle bemærkninger) til opkrævningslovens § 19 a (mine understregninger):

’"...

Hvis anmodningen om materiale fremkommer som led i virksomheds­registreringen, og virksomheden ikke efterkommer anmodningen, vil Skatteforvaltningen kunne sætte registreringsprocessen i bero, indtil materialet indsendes. Hvis materialet ikke indsendes, og virksomheden efter den foreslåede bestemmelse modtager et påbud, som ikke efter­kommes, vil registreringen kunne nægtes.

En virksomhed, der i forbindelse med en kontrol er blevet tvangsafmeldt eller nægtet registrering efter den foreslåede bestemmelse, vil fortsat kunne kontrolleres af Skatteforvaltningen, f.eks. ved at Skattefor­valtningen indhenter materiale hos tredjemand eller gennem andre kontroltiltag, der er hjemlet på det pågældende lovområde. Tilsvarende vil Skatteforvaltningen kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens tilsvar i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

..."

Opkrævningslovens § 19 a er under sin ordlyd og forarbejder alene en påbudsbestemmelse i samvirke med kontrolbestemmelser, hvorunder indhentelse af materiale, der findes, kan påbydes med retsvirkninger ved manglende opfyldelse heraf.

Opkrævningslovens § 19 a, stk. 1 og 2, indeholder ikke konkret hjem­mel til en registreringsnægtelse, allerede fordi A har frem­sendt et svar med sand forklaring på (bilag D og F), hvorfor hun ikke er i besiddelse af det omhandlede materiale.

Hvor intet er, kan intet findes og udleveres (bilag nr. 2, side 3 - 4, jf. bilag A - G).

A kan således åbenlyst ikke fremlægge materiale, som ikke findes. Og hun har åbenlyst besvaret Skattestyrelsens henvendelse un­der opkrævningslovens § 19 a fyldestgørende (bilag nr. 2, side 3 - 4, og bilag D - F).

A har således opfyldt både opkrævningslovens § 19, stk. 1 og 2, jf. retsplejelovens § 344, stk. 1.

Skattestyrelsens afgørelse er heller ikke truffet med hjemmel heri (bilag nr. 1), hvorfor Skattestyrelsen har anset § 19 a, stk. 1 og 2, for opfyldt af A. Hele afgørelsen hviler også på en subsumption af de af A afgivne oplysninger under besvarelse i henhold til opkrævningslovens § 19 a, stk. 1 og 2.

Skattestyrelsen har korrekt behandlet materialet fra A som modtaget inden for fristerne (bilag C, D, F og bilag G), hvorved Skat­testyrelsen i øvrigt ikke har handlet ulovligt pønalt og/eller i strid med de ordinære genoptagelsesregler, jf. også skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 31, stk. 1 (pligt til ordinær genoptagelse ved nye faktiske og/eller retlige oplysninger der kan begrunde en ændring), jf. vedrø­rende kravene hertil i bl.a. TfS 2000.108.VLD, jf. forvaltningslovens § 22.

A har således opfyldt både opkrævningslovens § 19 a, stk. 1 og 2, jf. retssikkerhedslovens § 2, jf. retsplejelovens § 344, stk. 1.

Det fremgår af opkrævningslovens § 19, stk. 1, jf. bilag B (kildeskatte­loven), at registrering kan nægtes "...efter den lov, der indeholder kon­trolbestemmelsen...", hvilket betyder, at der skal være lovhjemmel i den pågældende lov med kontrolbestemmelsen til registreringsnægtelse (dobbelt hjemmelskrav).

Skattestyrelsen har således fokuseret på sin materielle hjemmel (i øvrigt manglende, jf. afsnit 3.9 ovenfor), til registreringsnægtelse, idet alene manglende fremsendelse af materiale under opkrævningslovens § 19 a, stk. 1 og 2, ikke uden hjemmel i den omhandlede kontrolbestemmelses-lov "...efter den lov, der indeholder kontrolbestemmelsen..." kan gen­nemføres.

Skatteankestyrelsens retsanvendelse må forudsætningsvis hvile på samme retsforståelse (dobbelt hjemmelskrav), idet Skatteankestyrelsen også har henvist til samme retsregler for registreringsnægtelse som Skattestyrelsen.

Derfor kvalificerer opkrævningslovens § 19 a, stk. 1 og 2, under ordlyd, forarbejder og formål (inden for ordlyd og forarbejder) hverken under 1) faktum (subsumption med jus) eller 2) jus i sig selv nogen lovhjem­mel til registreringsnægtelse for A-skat, AM-bidrag og moms for A.

Under alle omstændigheder omfatter bilag B til opkrævningsloven alene kildeskatteloven, ligesom bilag A ikke indeholder arbejdsmarkedsbidragsloven, hvorfor AM-bidrag slet ikke er omfattet opkræv­ningslovens § 19 a, stk. 1 og 2.

Endelig ville A være under retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, jf. bilag nr. 1, side 6, hvorfor hun under alle omstændigheder ikke kan registreringsnægtes i medfør af opkrævningslovens § 19 a, stk. 1 og 2.

3.16. SKATTEMINISTERIETS PÅSTANDE OM RISIKO FOR FX FAKTURAFABRIK ER HELT UDEN OBJEKTIVE INDICIER OG I ØVRIGT ALVORLIGE OBJEKTIVE INDICIER

Skatteministeriet har i sit svarskrift side 5, 3. øverste afsnit, fremsat på­stande om risiko for fx fakturafabrik helt uden objektive indicier herfor. Skatteministeriet er forgæves opfordret (opfordring nr. 1) til at frem­lægge objektive indicier, herunder alvorlige objektive indicier, via skriftlige beviser og/eller mundtlige vidneforklaringer for grundlaget for registreringsnægtelsen, herunder fx konkret risiko for en fakturafa­brik.

A har oplyst og dokumenteret alt inden for det mulige om sin virksomhedsdrift (bilag D og F) under sit påbud fra Skattestyrelsen i henhold til opkrævningslovens § 19 a (bilag C), herunder inden for fastsat frist og inden forslag til afgørelse fra Skattestyrelsen om registre­ringsnægtelse blev udsendt (bilag E).

3.17. DER KAN IKKE ANVENDES SUBJEKTIVE INDICIER ELLER SUBJEKTIVE KRITERIER/HENSYN (ULOVLIGT KRITERIE/HEN-SYN) SAMT BEVISER HERFOR VEDR. NÆGTELSE AF MOMSRE-GISTRERING UNDER EURETTEN

Der skal foreligge godtgørelse af objektive alvorlige indicier på svig, hvilket er et højere bevisstyrkekrav end sandsynliggøre, jf. EUD’s dom af 14. marts 2013 i sag C-527/11, Ablessio SIA, præmis 38.

Skatteministeriet har ingen objektive indicier på momssvig, herunder om fakturafabrik, og der er således heller ingen alvorlige objektive indi­cier på momssvig (opfordring nr. 1).

A har overholdt Skattestyrelsens frist til den 11. november 2022 i henhold til opkrævningslovens § 19 a (bilag C) i sit svar af 10. november 2022 (bilag D).

Det forhold, at A i anden række i overensstemmelse med opkrævningslovens § 19 a, har skulle rykkes for et svar har naturligvis ingen som helst betydning for vurdering af hendes virksomheds regi­strering, hvilket er modsat Skatteministeriet i sit svarskrift side 5, 2. øverste afsnit (subjektivt kriterie/hensyn).

Dette er i overensstemmelse med Skattestyrelsens eget forslag til afgø­relse (bilag E), egen afgørelse (bilag nr. 1) og senere ordinære genopta­gelse (bilag G), hvorved Skattestyrelsen ikke har handlet ulovligt pønalt og i øvrigt overholdt de ordinære genoptagelsesregler, jf. også skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 31, stk. 1 (pligt til ordinær genopta­gelse ved nye faktiske og/eller retlige oplysninger der kan begrunde en ændring, jf. vedrørende kravene hertil i bl.a. TfS 2000.108.VLD), jf. for­valtningslovens § 22.

Det forhold, at Skatteministeriet har anmodet om udsættelse med sit svarskrift i denne sag, har naturligvis heller ikke den kvalifikation, at Skatteministeriet allerede derfor har en sag, hvori Retten i Hjørring skal give A medhold som følge af en subjektiv mistanke om hjemmelssvig og i anden række hjemmelsmangler.

3.18. SKATTESTYRELSENS OG SKATTEANKESTYRELSENS AF­GØRELSER UDGØR EN HINDRING AF DEN FRI ETABLERINGS­RET, JF. TEUF ART. 49

Skattestyrelsens afgørelse udgør en hindring af den fri etableringsret, når og hvis EU-retten finder anvendelse (moms og anbringende i anden række vedr. A-skat og AM-bidrag, jf. TEUF art. 49.

Skatteministeriet vil således anvende momsretten (EUD’s dom af 14. marts 2013 i sag C-527/11, Ablessio SIA) klart retsstridigt vedr. A-skat og AM-bidrag og i øvrigt nægte, at der er et grænseoverskridende ele­ment i sagen EU-retligt.

Der gælder både et diskriminations- og restriktionsforbud under TEUF art. 49, jf. Neergaard m.fl., EU-ret, Fri Bevægelighed, 3. udgave, 2018, Karnov Group, side 165 - 167 og side 171 - 172 (beskatning).

Der er ikke med den fornødne sikkerhed en særlig begrænsning på skatteområdet i forhold til et restriktionsforbud via sikker eller specifik retspraksis (præmis eller præmisser) fra EU-domstolen herom. Der kan således ikke sluttes modsætningsvist fra EU-retspraksis med alene diskriminerende elementer i skattesager, herunder EU-domstolen i sag C-270/83, Avoir Fiscal.

Hvis Retten i Hjørring er i tvivl, kan EU-domstolen anmodes om en præjudiciel forelæggelse, jf. TEUF art. 267.

Skattestyrelsens afgørelse kvalificerer en restriktion af etableringsfrihe­den og dermed et indgreb i etableringsfriheden. Der foreligger tillige et kerneindgreb i etableringsfriheden ved registreringsnægtelse og der­med nægtelse af virksomhedsdrift på grundlag af præsumeret eller for­udsat senere svig.

Indgrebet i etableringsfriheden er disproportionalt, idet det ikke er nød­vendigt for at opnå det ønskede formål om undgåelse af skatte- og momstab, jf. bl.a. EUD i sag C-451, ELISA, præmis 100, og EUD i sag C­108/09, Ker-Optika, præmis 74.

Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens afgørelser lider således af hjemmelsmangler og er ugyldig på det grundlag i sig selv.

3.19. SKATTESTYRELSENS OG SKATTEANKESTYRELSENS AFGØRELSE KRÆNKER DET EU-RETLIGE RETSSIKKERHEDSPRINCIP ELLER EUC ART. 41

Den foreliggende ubestemthed og manglende præcision i forhold til kendskab til fremtidige begivenheder eller en fysisk persons kendskab til sin retsstilling på stiftelsestidspunktet og aftaletidspunkterne med le­verandører, kunder og medarbejdere, herunder sin økonomiske stilling, udgør i henhold til EU-retten umiddelbart en krænkelse af retssikkerhedsprincippet, jf. bl.a. EUD i sag C-89/18, A, præmis 41 (Danmark blev dømt for krænkelse), EUD i sag C-670/17 P, Den Hellenske Repu­blik, præmis 54, EUD i forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI, præ­mis 42, EUD i sag C- 239/17, Gert Teglgaard m.fl., præmis 52 og 53 (Danmark blev dømt for krænkelse), EUD i sag C- 390/15, RPO, præmis 59, EUD i sag C-362/12, Test Claimants in Franked Investment Income Group Litigation, præmis 44 - 45, samt EUD i sag C-54/99, Èglise de Sci-entologie, præmis 21 - 22, jf. tillige Ulla Neergaard m.fl., EU-ret, Fri Be­vægelighed, 3. udgave, Karnov Group, p. 222 (Flynn 2002, p. 802) - 223.

Det gøres gældende, at det EU-retlige retssikkerhedsprincip kan finde sin konkrete (lov-)hjemmel i EUC art. 41, jf. "navnlig".

Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens afgørelser lider således af hjemmelsmangler og er ugyldige på det grundlag i sig selv.

3.20. SKATTESTYRELSENS OG SKATTEANKESTYRELSENS AF­GØRELSER UDGØR KRÆNKELSER AF EUC ART. 15 (ERHVERVS­FRIHED OG RET TIL AT ARBEJDE) OG ART. 16 (FRIHED TIL AT OPRETTE OG DRIVE EGEN VIRKSOMHED) I SAMMENHÆNG MED TEU ART. 5, STK. 4, 2. PKT.

Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens afgørelser (henholdsvis bilag nr. 1 og bilag nr. 2) udgør krænkelser af EUC art. 15 (erhvervsfrihed og ret til at arbejde) og art. 16 (frihed til at oprette og drive egen virksom­hed), jf. art. 53, i sammenhæng med TEU art. 5, stk. 4, 2. pkt.

Skatteministeriets henvisninger til retspraksis herom er reelt tomme ret­lige og selvfølgelige besværgelser, jf. også Christoffersen m.fl., EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, 2. udgave, 2018, Karnov Group, hovedafsnit 3, side 194.

Kernen er, at Retten i Hjørring skal foretage en intensiv og ikke-tilbage­holdende prøvelse af EUC art. 15 og/eller 16. Den prøvelse er, at 1) et­hvert indgreb skal være fastlagt i lovgivningen (lovhjemmel), 2) respek­tere den konkrete rettighed eller friheds væsentligste indhold (kernen af rettigheden), 3) forfølge et mål af almen interesse og 4) være i overens­stemmelse med proportionalitetsprincippet (egnet og nødvendigt).

Der foreligger ikke EU-retspraksis om registreringsnægtelse under EUC art. 15 og/eller 16. Men der foreligger tillige et kerneindgreb i etableringsfriheden ved registreringsnægtelse og dermed nægtelse af virk­somhedsdrift på grundlag af præsumeret eller forudsat senere svig.

I den forbindelse skal dansk administrativ praksis under en proportionalitetsgrundsætning tillige tillægges afgørende betydning med pligten eller i anden række adgang til registreringsgodkendelse under vilkår, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit A.D.9.1.1, samt afsnit 9.2. og 9.3.

Hvis Retten i Hjørring er i tvivl, kan EU-domstolen anmodes om en præjudiciel forelæggelse, jf. TEUF art. 267.

3.21. SKATTESTYRELSENS OG SKATTEANKESTYRELSENS AF­GØRELSER OM NÆGTEDE REGISTRERINGER ER IKKE TRUFFET UNDER HVEKEN EN NATIONAL ELLER EU-RETLIG PROPORTIONALITETSGRUNDSÆTNING

Skattestyrelsens afgørelse (bilag nr. 1) og Skatteankestyrelsens afgø­relse (bilag nr. 2) om nægtet momsregistrering er ikke truffet under hverken en national (almindelig retsgrundsætning) eller en EU-retlig proportionalitetsgrundsætning, jf. TEU art. 5, stk. 4, 2. pkt.

I øvrigt er en registreringsnægtelse af A en selvstændig overtrædelse af retssikkerhedslovens § 2 (proportionalitet via kriterierne/hensyn egnet og nødvendigt), bl.a. fordi hun i anden række skulle være registreret med vilkår.

Anvendelsen af de anførte proportionalitetsprincipper er en pligt og ikke en ret for Skatteministeriet, hvilket ministeriet på side 6, 2. sidste afsnit, i sit svarskrift er i en retsvildfarelse om.

Der er således mulighed for imødekommelse af anmodningen om de omhandlede registreringer via sikkerhedsstillelse og/eller fx månedlig indberetning samt betaling af skat, moms og afgifter, jf. bl.a. Den Juridi­ske Vejledning 2022-2, afsnit A.D.9.1.1., samt afsnit 9.2. og 9.3. Selskabet og dets ejer var og er villig til begge dele, hvis det var og er nødvendigt for at imødekomme ansøgningen om bl.a. momsregistrering. I den for­bindelse er en nægtet momsregistrering reelt en lukning af virksomhe­den med de meget alvorlige konsekvenser, det har, hvilket skal tillæg­ges afgørende vægt i afvejningen.

I den forbindelse skal der tillige lægges lovligt vægt på, at en langvarig klage- og retssag som følge af sagsbehandlingstiden tillige reelt vil lukke virksomheden, ligesom årsagerne til bl.a. den nægtede momsregistrering ikke vedrører det omhandlede skattesubjekt selv, men deri­mod et andet selvstændigt skattesubjekt.

Der er således en pligt for Skattestyrelsen til mindst registrering for A-skat, moms og AM-bidrag for A under vilkår via retsprak­sis (almindelig retsgrundsætning), TEU art. 5, stk. 4, 2. pkt. (i det om­fang EU-retten finder anvendelse) og Skattestyrelsens egen praksis.

Skattestyrelsens afgørelse lider således af hjemmelsmangler og er ugyl­dige på det grundlag i sig selv.

3.22. SKATTESTYRELSEN HAR TILSIDESAT OFFICIALMAKSI-MEN OG I ANDEN RÆKKE BEGRUNDELSESPLIGTEN MED AF­GØRELSENS UGYLDIGHED OG HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Skattestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen (en sag skal oplyses til­strækkeligt faktisk og/eller retligt, inden en afgørelse træffes) med afgø­relsens ugyldighed og annullation eller hjemvisning til retsfølge.

De omhandlede retlige spørgsmål i stævningens afsnit 3.1. - 3.21 er ikke tilstrækkeligt undersøgt af Skattestyrelsen, hvilket udgør retlige mang­ler i forhold til tilstrækkelige retlige undersøgelser til en korrekt afgø­relse.

Dele af de omhandlede mangler i afsnit 3.1 - 3.21 er hjemmelsmangler, hvilket er angivet, hvorfor sagsbehandlingsfejl er gjort gældende som det mindre i det mere eller subsidiært i forhold til hjemmelsmangler. I anden række skal disse mangler og fejl kvalificeres under begrundelsespligten i forvaltningslovens §§ 22 - 24. Begrundelsespligten er officialmaksimens retlige spejl.

I den forbindelse er opkrævningslovens § 19 a, som Skattestyrelsen har anvendt (bilag nr. 2), ikke nævnt i Skattestyrelsens afgørelse (bilag nr. 1), hvorfor Skatteankestyrelsen under sin retsanvendelse må anses dette for en tilsidesættelse af én eller begge de omhandlede garantiforskrifter.

Disse mangler/fejl er i sig selv eller samlet under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlige.

I den forbindelse skal tillige de tre hovedhensyn til udgangspunktet om den generelle væsentlighed vurderes.

Ubetinget hævdelse af respekt for sagsbehandlings- og procesforskrifter er et helt grundlæggende hensyn bag udgangspunktet om generel væsentlighed af sagsbehandlingsfejl, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517.

Et andet grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er håndhævelseshensynet eller den præventive effekt, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde.

Et tredje grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed vil være muligheden for, at der kan træffes en sikker eller mere sikker retlig afgørelse, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517.

Alle disse hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde med A.

I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagens faktum var blevet tilstrækkeligt undersøgt, jf. bl.a. U.1996.1462H, U.2005.1780H og U.2015.3233H (kon­kret væsentlighedsvurdering).

Skattestyrelsens afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

Afgørelsen skal derfor hjemvises til fornyet behandling.

3.23. SKATTEANKESTYRELSENS AFGØRELSE LIDER AF VÆSENTLIGE SAGSBEHANDLINGSFEJL SOM RETLIG REFLEKSVIRKNING ELLER SOM FØLGE AF RETLIG AFSMITNING AF DE VÆSENTLIGE SAGSBEHANDLINGSFEJL HOS SKATTESTYREL­SEN

U.2023.5413H kan ikke omfatte hjemmelsmangler, jf. Grundlovens § 63, stk. 1, og grundlovsændrende retssædvane hertil, jf. også Højesterets­retspræsident Jens Peter Christensen om fortolkning af domme i U.2013B.15. Legalitetsprøvelse er kernen i Grundlovens § 63, stk. 1, hvilken grundlovsbestemmelse alene er udvidet via retssædvane, jf. Højesteretspræsident Jens Peter Christensen m.fl. i The Supreme Court of Denmark, DJØF Publishing, 2015.

Skatteankestyrelsens behandling af Skattestyrelsen væsentlige sagsbehandlingsfejl vil medføre en refleksvirkning eller afsmitning på Skatte­ankestyrelsens afgørelse.

Således at væsentlige sagsbehandlingsfejl i 1. instans (bilag nr. 1) med retsvirkningen ugyldighed med retsfølgen annullation og i anden række hjemvisning, der ikke er korrekt behandlet hos Skatteankestyrel­sen (bilag nr. 2), medfører samme ugyldighed af Skatteankestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen er således ikke retligt immuniseret, exterritorialiseret el­ler renset/helbredt via 2. instansens i givet fald forkerte behandling af sagens aspekter vedr. sagsbehandling hos 1. instans (Skattestyrelsen), bl.a. fordi Skatteministeriet i givet fald, jf. U.55.13H, vil være selvprøvende vedr. sagsbehandlingsfejl, medmindre overspring af det admini­strative prøvelsessystem vælges af skattesubjekterne.

I modsat fald vil der foreligge en krænkelse af EMD TP 1, art. 1, jf. bl.a. EMD’s dom i Hentrich vs. France af 22. september 1994, jf. bl.a. præmis 43 og 44 samt 49, EUC art. 17, samt EUC art. 41 (usikkerhed om hjem­mel herfor eller med sikkerhed i en EU-retlig almindelig retsgrundsæt­ning/ selvskabt menneskerettighed), jf. dog U.2017.824H) og EUC art. 47, jf. art. 52, stk. 3 (mulighed for beskyttelse modsat EMRK art. 6, jf. EMD’s dom af 12. juli 2001, Ferrazzini mod Italien).

3.24. SKATTESTYRELSEN HAR TILSIDESAT OFFICIALMAKSI-MEN OG I ANDEN RÆKKE BEGRUNDELSESPLIGTEN MED AF­GØRELSENS UGYLDIGHED OG HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Skatteankestyrelsen har ligeledes selvstændigt tilsidesat officialmaksimen og/eller begrundelsespligten, jf. afsnit 3.1 - 3.21 ovenfor.

Har Skatteankestyrelsen sagt juridisk A, må Skatteankestyrelsen også sige juridisk B.

Når Skatteankestyrelsen modsat Skattestyrelsen (bilag D, F og bilag G) har anvendt opkrævningslovens § 19 a, så skal Skatteankestyrelsen også behandle de formelle genoptagelseshjemler vedr. Skattestyrelsens sid­ste afgørelse under ordinær genoptagelse (bilag G) under skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (skat) og § 31, stk. 1 (moms) via pligt til ordinær genoptagelse ved nye faktiske og/eller retlige oplysninger, som kan be­grunde en ændring, jf. vedrørende kravene hertil i bl.a. TfS 2000.108.VLD.

Eller m.a.o. skulle både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen have henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (skat) og § 31, stk. 1 (moms), da der - efter Skatteankestyrelsens retsopfattelse (bilag nr. 2) -

foreligger ny relevant jus i form af opkrævningslovens § 19 a i genoptagelsessagen (bilag G).

Skatteankestyrelsen har ligeledes bl.a. anvendt opkrævningslovens § 19 a kontrafaktisk, jf. bilag C - E og bilag nr. 1).

Skatteankestyrelsen har herudover anvendt bevisbyrden (bevisbyrden er Skatteministeriets) under bevisstyrkekravet godtgørelse contra legem og contra sententia i sin afgørelse (bilag nr. 2, side 16/17, 4. sidste af­snit).

Skatteankestyrelsens afgørelse er således behæftet med én eller flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

Derfor og i sig selv er Skatteankestyrelsens afgørelse ugyldig.

Afgørelsen skal derfor hjemvises til fornyet behandling.

...I^,

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

I^,...

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren med rette er blevet nægtet registrering for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, da hun ikke har godtgjort, at der blev drevet eller var en hensigt om fremtidig drift af en selvstændig økonomisk virksomhed, og da hun ikke efterlevede Skattestyrelsens påbud efter opkrævningslovens § 19 a, stk. 1.

3.1 Sagsøgeren er med rette nægtet registrering for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

3.1.1 Det retlige grundlag
3.1.1.1 Momsloven

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juri­diske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virk­somhed.

Det følger endvidere af momslovens § 47, stk. 1, at afgiftspligtige virk­somheder, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltnin­gen. Af § 47, stk. 7, 2. pkt., følger, at ejeren eller den ansvarlige ledelse af en virksomhed ikke må fortsætte eller indlede driften af virksomhe­den, hvis virksomhedens registrering er ophørt, inddraget eller nægtet efter reglerne i momsloven eller opkrævningsloven.

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, stk. 1, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, herunder den dertil hørende praksis fra EU-Domstolen. I henhold til Domstolens praksis skal begrebet afgiftspligtig per­son fortolkes bredt, således at enhver, hvis hensigt - der bestyrkes af ob­jektive forhold - er at begynde en selvstændig økonomisk virksomhed, og som afholder de første investeringsomkostninger med henblik herpå, skal betragtes som en afgiftspligtig person, jf. f.eks. Domstolens dom i sag C-527/11, Ablessio, præmis 25. Det samme gælder hvad an­går en person, som gennemfører forberedelser med henblik på at udøve økonomisk virksomhed, jf. f.eks. Domstolens dom i sag C-249/17, Ryanair, præmis 19.

Det følger videre af Domstolens faste praksis, at momssystemdirektivets artikel 9 ikke er til hinder for, at skattemyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. f.eks. Domstolens dom i sag C-268/83, Rompelman, præmis 24.

Videre følger det af Domstolens praksis, at medlemsstaterne har en pligt til at sikre rigtigheden af de oplysninger, der optages i registreret. Herunder påhviler det den kompetente offentlige myndighed at kontrollere ansøgerens egenskab af afgiftspligtig person, før den tildeler den pågældende et momsregistreringsnummer, jf. f.eks. Domstolens dom i Ablessio-sagen, præmis 29.

3.1.1.2 Kildeskatteloven

Den virksomhed, der foretager udbetaling af A-indkomst, er pligtig til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens §§ 46, stk. 1, 1. pkt., og 49 B.

Det følger af kildeskattebekendtgørelsens § 16, stk. 1, at virksomheder, der er indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens afsnit V og VI, der angår indeholdelse af A-skat, skal tilmelde sig registrering i Erhvervs­systemet inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt. Samme krav om registrering gælder for arbejdsmarkedsbidrag, da det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, at bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. fin­der tilsvarende anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejds­markedsbidrag.

Af opkrævningslovens § 19 a, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvalt­ningen kan give en virksomhed påbud om at udlevere eller indsende materiale efter kontrolbestemmelser i de love, der er nævnt i bilag 1 til loven, liste A og B, og momsloven, hvis virksomheden ikke har udleve­ret eller indsendt materialet efter begæring herom. Hvis påbuddet ikke efterkommes senest 4 uger efter den i påbuddet fastsatte frist, kan told-og skatteforvaltningen inddrage eller nægte virksomheden registrering hos told- og skatteforvaltningen efter den lov, der indeholder kontrol­bestemmelsen, medmindre virksomheden efterkommer påbuddet in­den inddragelsen eller nægtelsen.

Registrering for både moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag forud­sætter, at den, der anmoder om registrering, godtgør, at der drives eller er en fremtidig hensigt om at drive selvstændig økonomisk virksom­hed, herunder at der som led i driften af virksomheden er eller vil blive ansat personale.

3.1.2 Den konkrete sag

Sagsøgeren har ikke - hverken over for skattemyndighederne eller i retssagen - godtgjort, at betingelserne for registrering for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er opfyldt.

Der er således ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation vedrørende den virksomhed, sagsøgeren angiveligt har til hensigt at påbegynde, herunder er de af sagsøgerens ægtefælle fremsendte e-mails ikke ledsaget af den dokumentation, som Skattestyrelsen først havde anmodet - og derefter påbudt - sagsøgeren at indsende.

Det bemærkes, at Skatteministeriet ikke skal godtgøre, at der er "alvor­lige objektive indicier på svig", cf. stævningen, afsnit 3.3, s. 4. Efter Dom­stolens praksis kan skattemyndighederne således kræve en erklæret hensigt om at ville drive økonomisk virksomhed bestyrket af objektive momenter. Skattestyrelsen har anmodet sagsøgeren om at fremlægge sådan objektiv dokumentation, hvilket sagsøgeren har undladt.

Ex tuto bemærkes, at den omstændighed, at sagsøgeren konsekvent har vægret sig ved at indsende en beskrivelse af og dokumentation for den virksomhed, som sagsøgeren hævder at ville påbegynde, i sig selv ud­gør et indicium for mulig svig, herunder etablering af en "fakturafabrik".

Skattestyrelsen har under disse omstændigheder med rette nægtet sagsøgeren registrering for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

3.2 Sagsøgerens indsigelser er uholdbare

Sagsøgeren har fremsat en række - uholdbare - indsigelser mod Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens afgørelser. Disse indsigelser kan hverken hver for sig eller tilsammen føre til en underkendelse af de trufne afgørelser.

Herom bemærker Skatteministeriet følgende:

3.2.1 Skattemyndighedernes afgørelser er ikke i strid med EU-retten

Sagsøgeren har rejst indsigelser om, at skattemyndighedernes afgørel­ser "udgør en hindring af den fri etableringsret, jf. TEUF art. 49", "krænker det EU-retlige retssikkerhedsprincip eller EUC art. 41" og "udgør krænkelser af EUC art. 15 [...1 og art. 16 [...1 i sammenhæng med TEU art. 5, stk. 4, 2. pkt.".

TEUF artikel 49 indebærer et forbud mod diskrimination på grund af nationalitet. Bestemmelsen angår udelukkende tilfælde, hvor der foreligger et grænseoverskridende element. Allerede fordi der i den forelig­gende sag er tale om et rent internt anliggende uden noget grænseover­skridende element, finder artikel 49 ikke anvendelse. Da Skattestyrel­sens afgørelse (E93) endvidere ikke på nogen måde indebærer en for­skelsbehandling af sagsøgeren på grundlag af nationalitet eller lig­nende, er styrelsens afgørelse også af den grund ikke i strid med be­stemmelsen.

For så vidt angår det EU-retlige retssikkerhedsprincip, der har til formål at sikre en klar og forudsigelig retstilstand for borgere og virksom­heder, er nægtelse af registrering for moms, A-skat og arbejdsmarkeds­bidrag heller ikke i strid hermed. Sagsøgeren har således nægtet at ef­terkomme skattemyndighedernes klare anmodning og senere påbud om fremlæggelse af en beskrivelse af virksomhedens aktiviteter, redegørelse for forudsætninger for at drive virksomheden, budget, dokumentation for finansiering samt regnskabsmateriale på trods af, at det klart fremgår af påbuddet, at nægtelse af registrering vil være konsekvensen, såfremt påbuddet ikke efterleves.

Hvad angår EU-Charterets artikel 15 (ret til erhvervsfrihed og ret til at arbejde) og artikel 16 (frihed til at oprette og drive egen virksomhed), er skattemyndighedernes afgørelser heller ikke i strid med disse bestemmelser. Det følger af Domstolens faste praksis, at frihederne efter Chart­rets artikel 15 og 16 ikke er absolutte, da bestemmelserne skal ses i sam­menhæng med deres funktioner i samfundet, jf. f.eks. dommen i sag C­134/15, Lidl, præmis 30, sag C-544/10, Deutsches Weintor, præmis 54, og sag C-283/11, Sky Österreich, præmis 45.

3.2.2 Skattemyndighedernes afgørelser er ikke i strid med et proportionalitetsprincip

Sagsøgeren rejser endvidere indsigelser om, at skattemyndighedernes afgørelser "ikke [er] truffet under hverken en national eller EU-retlig propor­tionalitetsgrundsætning" under henvisning til bl.a. muligheden for at kræve sikkerhedsstillelse i forbindelse med en registrering.

Skattemyndighederne har ret - men ikke pligt - til at betinge en regi­strering af sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, stk. 2-3, el­ler stille krav om månedlig indberetning og betaling af skat, moms og øvrige afgifter, i stedet for at nægte registrering.

Skattestyrelsens nægtelse af registrering er hverken i strid med et forvaltningsretligt eller et EU-retligt proportionalitetsprincip. Nægtelsen af registrering står i et rimeligt forhold til den konkrete risiko, der i den foreliggende sag - hvor der ingen som helst objektiv dokumentation fo­religger for, at sagsøgeren har til hensigt at drive økonomisk virksom­hed - er for, at en registrering vil blive anvendt til svig eller misbrug. Et krav om sikkerhedsstillelse eller månedlig indberetning vil ikke være lige så egnet som en nægtelse af registrering til effektivt at imødegå den risiko for svig og misbrug, der er i den foreliggende sag.

På den baggrund har skattemyndighederne ikke tilsidesat proportionalitetsgrundsætningen.

Det bemærkes i øvrigt, at selv hvis skattemyndighederne måtte være forpligtet til at kræve sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, stk. 2-3, vil det under alle omstændigheder ikke føre til et andet resul­tat, idet registrering under alle omstændigheder kræver, at sagsøgeren godtgør, at der drives eller er en fremtidig hensigt om at drive selv­stændig økonomisk virksomhed, jf. afsnit 3.1 ovenfor.

3.2.3 Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen eller begrundelsespligten

Sagsøgeren har endvidere rejst indsigelser om, at skattemyndighederne i første række har tilsidesat officialmaksimen og i anden række har tilsi­desat begrundelsespligten under henvisning til, at hverken Skattestyrel­sen eller Skatteankestyrelsen hævdes at have tilstrækkeligt undersøgt og belyst det retlige og faktiske grundlag for nægtelsen af registrering for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Dette bestrides.

Skattemyndighederne har i tilstrækkelig grad undersøgt og inddraget faktiske oplysninger til at træffe afgørelser som sket, ligesom også sa­gens retlige grundlag er tilstrækkeligt belyst i begge afgørelser.

Sagsøgeren har ikke påvist relevante oplysninger om retlige forhold el­ler faktiske omstændigheder, som ikke har været undersøgt og inddra­get af Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen, og som ville have ført til et andet resultat, hvis de havde været undersøgt og inddraget.

Sagen har således været tilstrækkeligt oplyst til, at skattemyndighe­derne har kunnet træffe afgørelse som sket, og der foreligger derfor ikke af denne grund sagsbehandlingsfejl, endsige konkret væsentlige sagsbehandlingsfejl der kan føre til afgørelsernes ugyldighed.

Endvidere lever både Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens begrun­delser op til forvaltningslovens begrundelseskrav, jf. forvaltningslovens § 24. Begge afgørelser indeholder således en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelserne er truffet, ligesom de indeholder en re­degørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændighe­der, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelserne.

Den omstændighed, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke har henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og § 31, stk. 1, i sine af­gørelser, indebærer ikke, at afgørelserne lider af begrundelsesmangler.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og § 31, stk. 1, fastsætter de ordi­nære frister for skattemyndighedernes varsling, foretagelse eller æn­dring af skatteansættelser henholdsvis afgiftstilsvar.

Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har afgjort, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for registrering for moms, A-skat og arbejdsmar­kedsbidrag. Der er dermed ikke tale om, at skattemyndighederne har

foretaget eller ændret sagsøgeren skatteansættelse henholdsvis afgift­stilsvar. Skatteforvaltningslovens fristregler er derfor ikke relevante for den foreliggende sag.

Den omstændighed, at Skattestyrelsen ikke har henvist til opkrævningslovens § 19 a, stk. 1, i sin afgørelse, medfører heller ikke afgørel­sens ugyldighed. Spørgsmålet om ugyldighed på grund af begrundelsesmangler skal således alene bedømmes i forhold til klageinstansens, Skatteankestyrelsens, afgørelse og ikke i forhold til Skattestyrelsens afgø­relse, jf. princippet i U.2023.5413.H. Da Skatteankestyrelsen har henvist til lovbestemmelsen, fører den manglende henvisning til reglen i Skat­testyrelsens afgørelse ikke til, at der foreligger en sagsbehandlingsfejl.

Selv hvis der var begået sagsbehandlingsfejl - hvilket der altså ikke er grundlag for at fastslå - ville de hævdede fejl efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke kunne føre til afgørelsernes ugyldighed, når af­gørelserne er materielt korrekte, jf. f.eks. U.2008.2538.H og U.2000.1504.H.

Sagsøgerens indsigelser, herunder den omstændighed, at skattemyn­dighedernes afgørelser - efter sagsøgerens opfattelse - er forkerte, godt­gør dermed ikke, at der er begået sagsbehandlingsfejl, endsige at de hævdede sagsbehandlingsfejl har ført til materielle, urigtige afgørelser.

Det bemærkes i øvrigt, at sagsøgeren også over for Skatteankestyrelsen rejste indsigelser om bl.a., at Skattestyrelsen havde tilsidesat officialmaksimen og begrundelsespligten, og at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig, som følge af manglende hjemmel. Disse indsigelser fandt Skat­teankestyrelsen ikke holdbare.

Da der på den baggrund heller ikke er grundlag for at hjemvise sagen, må Skatteministeriet i det hele frifindes

..."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Afgiftspligtige virksomheder, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen., jf. momslovens § 47, stk. 1.

Videre fremgår det af kildeskattebekendtgørelsens § 16, stk. 1, at virksomheder, der er indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens afsnit V og VI vedrørende A-skat, skal tilmelde sig registrering i Erhvervssystemet, og det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, at bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag.

Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har nægtet A registrering for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med den begrundelse, at A efter en konkret vurdering ikke kan anses for at have godtgjort, at der blev drevet eller var en hensigt om fremtidig drift af en selvstændig økonomisk virksomhed.

Det følger af momssystemsdirektivets artikel 9, stk. 1 sammenholdt med praksis fra EU-domstolen, at begrebet afgiftspligtig person skal fortolkes således, at enhver, hvis hensigt, der bestyrkes af objektive forhold, er at begynde en selvstændig økonomisk virksomhed, og som afholder de første investeringsomkostninger med henblik herpå, skal betragtes som en afgiftspligtig person, jf. f.eks. EU-Domstolens dom i sag C-527/11, Ablessio, præmis 25.

Videre følger det af EU-Domstolens faste praksis, at momssystemdirektivets artikel 9 ikke er til hinder for, at skattemyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. f.eks. Domstolens dom i sag C-268/83, Rompelman, præmis 24, ligesom det påhviler den kompetente nationale myndighed at kontrollere ansøgerens egen­skab af afgiftspligtig person, før den tildeler den pågældende et momsregistreringsnummer, jf. f.eks. Ablessio-sagen, præmis 29.

Det følger af endvidere af opkrævningslovens § 19 a, 1. og 2. pkt, at Told- og skatteforvaltningen kan give en virksomhed påbud om at udlevere eller ind­sende materiale efter kontrolbestemmelser i de love, der er nævnt i bilag 1, liste A og B, og momsloven, hvis virksomheden ikke har udleveret eller indsendt materialet efter begæring herom. Hvis påbuddet ikke efterkommes senest 4 uger efter den i påbuddet fastsatte frist, kan told- og skatteforvaltningen ind­drage eller nægte virksomhedens registrering hos told- og skatteforvaltningen efter den lov, der indeholder kontrolbestemmelsen, medmindre virksomheden efterkommer påbuddet inden inddragelsen eller nægtelsen.

Skattestyrelsen meddelte den 3. november 2022 A et påbud om at indsende en række oplysninger om sin virksomhed, G1-virksomhed, herunder oplysninger om virksomhedens momspligtige aktiviteter og forretningssted med henblik på vurdering af, om virksomheden kunne registreres for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Skattestyrelsen traf herefter den 10. januar 2023 afgørelse om at nægte A registrering.

Retten finder, at der ikke efter det foreliggende er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse om nægtelse af registrering af virksomheden for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten har herved lagt vægt på, at A ikke har fremlagt dokumentation eller oplysninger i øvrigt, der godtgør, at betingelserne for registrering for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er til stede. Det anførte i IA’s mail af 10. november 2022 og de af A og IA afgivne forklaringer om, at G3-virksomhed gerne vil indgå et samarbejde med As virksomhed, kan ikke føre til en anden vurdering.

Det af A anførte om, at det er i strid med proportionalitetsprincippet, at Skattestyrelsen ikke har krævet sikkerhedsstillelse før nægtelse af registrering, og at Skattestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen og begrundelsespligten, kan ikke føre til et andet resultat.

Den omstændighed, at Skattestyrelsen ikke har henvist til opkrævningslovens § 19 a, stk. 1, i sin afgørelse, medfører ikke, at afgørelsen er ugyldig, da spørgsmålet om ugyldighed på grund af begrundelsesmangler skal bedømmes i forhold til Skatteankestyrelsens afgørelse af 20. december 2023, jf. princippet i U.2023.5413.H.

Skatteministeriets Departements påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skattemini­steriets Departement som nedenfor bestemt. Sagsomkostningerne, der er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald, er til dækning af advokatudgift med 25.000 kr.

Skatteministeriets Departement er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriets Departement frifindes.

A skal til Skatteministeriets Departement betale sagsomkostninger med 25.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.