Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at der alene skal betales tinglysningsafgift med en fast afgift på 1.850 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5 ved tinglysning af et virksomhedspant ved et ejerpantebrev, hvis virksomhedspantet ikke underpantsættes på etableringstidspunktet og ikke indeholder vilkårene fra påtegningen af XX august 2023?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har tinglyst et virksomhedspant i form af skadesløsbrev af XX november 2022, hvor der er givet sikkerhed i Motorkøretøjer der ikke er eller tidligere har været registreret med en panteramme på XX.000.000 kr. Pantebrevet er tilføjet "Justitsministeriets almindelige betingelser Virksomhedspant" som udfyldende vilkår. Herudover er der tilføjet en påtegning af XX august 2023, med vilkår der begrænser og præciserer kreditors panterettigheder, hvis de pantsatte aktiver er finansieret af tredjemand.

Af påtegningen fremgår følgende:

AFTALER OM BEGRÆNSNING I PANTSÆTNINGEN

1.

Panteretten er afgrænset til at omfatte de køretøjer, som er erhvervet af Debitor, og hvor Kreditor enten har givet tilsagn om - eller faktisk har finansieret køretøjerne - via lånerammeaftale med særskilt låneaftale pr. køretøj, og hvor de særskilte låneaftaler ikke er indfriet.

2.

Kreditor erklærer endvidere, at skadesløsbrevet a) respekterer importørens/leverandørens gyldige ejendomsforbehold i køretøjer, jf. de til enhver tid gældende lagerfinansieringsaftaler, indgået mellem importøren/leverandøren og Debitor;

b) ikke omfatter de køretøjer, som er solgt tilbage til importøren/leverandøren - dvs. hvor importøren /leverandøren har indfriet Debitors lån hos Kreditor til de omfattede køretøjer.

3.

Skadesløsbrevet (virksomhedspantet) omfatter ikke de i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 3, nævnte køretøjer af alle de til enhver tid værende mærker, som leveres af G1, som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer, og hvor leverandøren, G1, har solgt bilerne med ejendomsforbehold og/eller anden form for sikkerhed. Ejendomsforbehold og/eller anden form for sikkerhed respekteres uanset om dette fortsat tilhører leverandøren eller efterfølgende er transporteret til G1 eller tredjemand. Ejerpantebrevet/skadesløsbrevet (virksomhedspantet) omfatter ikke de i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 3, nævnte køretøjer af alle de til enhver tid værende mærker, som leveres af G2, som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer, og hvor leverandøren, G2, har solgt bilerne med ejendomsforbehold og/eller anden form for sikkerhed. Ejendomsforbehold og/eller anden form for sikkerhed respekteres uanset om dette fortsat tilhører leverandøren eller efterfølgende er transporteret til G1 eller tredjemand.

Skadesløsbrevet med virksomhedspant ønskes frigivet af kreditor.

Der er to dele, som Spørger ønsker belyst.

Det første er muligheden for at erstatte skadesløsbrevet med et ejerpantebrev, uden at ejerpantebrevet aktuelt underpantsættes. Spørger har ikke aktuelt et behov for at udstede virksomhedspantet til anden bank, men ønsker i stedet nu i 2026 at etablere et virksomhedspant ved ejerpantebrev med genbrug af den variable afgift fra det udstedte skadesløsbrev. Ejerpantebrevet påtænkes således ikke underpantsat til at begynde med.

Formålet er en de facto afgiftsparkering af tinglysningsafgiften, så ejerpantebrevet i fremtiden vil kunne underpantsættes til en bank, hvis det måtte blive nødvendigt.

Det er Spørgers opfattelse, at det må være muligt at tinglyse et ejerpantebrev, som ikke aktuelt underpantsættes.

Den anden forespørgsel angår, hvornår et pantebrev er tilsvarende i sine vilkår. Vilkårene i skadesløsbrevets påtegning, tjente et formål i 2023, men på nuværende tidspunkt vil vilkårene fra påtegningen kunne undværes. Vilkårene fra påtegningen ændrede ikke på selve aktivtypen, hvori der er virksomhedspant, men indeholdt alligevel en begrænsning i omfanget af panteretten i aktivtypen i forhold til tredjemænd.

Den begrænsning vil - idet omfang det ikke blot var en præcisering af gældende ret - blive fjernet, hvis vilkårene ikke medtages i et nyt ejerpantebrev.

Spørgsmålet er derfor bl.a. om undladelsen af vilkårene fra påtegningen anses for en udvidelse af pantet så pantebrevet ikke længere er tilsvarende, således der skal betales fuld variabel afgift.

Formålet med spørgsmålet er således at få afklaret, om Skattestyrelsen er enig i, at der ikke skal betales variabel afgift, hvis der til afløsning af skadesløsbrevet tinglyses et ejerpantebrev, der ikke underpantsættes straks, og som har sikkerhed i samme aktivtype og for samme beløb, og aflysning af skadesløsbrevet sker inden for de 60 dage.

Herudover er formålet at få afklaret, om undladelsen af vilkårene fra påtegningen vil medføre, at det ikke længere vurderes at der er tale om et tilsvarende pantebrev.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålene skal besvares med "Ja".

Det følger af tinglysningslovens § 5, stk. 5, at et virksomhedspant i henhold til et skadesløsbrev kan afløses af et virksomhedspant i henhold til et ejerpantebrev på tilsvarende vilkår, alene mod betaling af fast afgift på 1.850 kr.

Der ses ikke at være et vilkår om, at et sådant ejerpantebrev skal være underpantsat. Det følger af tinglysningslovens § 5, stk. 5, at der ved tinglysning af ejerpantebrev til afløsning af et skadesløsbrev skal være tale om pant på tilsvarende vilkår.

I denne sag ønskes ejerpantebrevet så vidt muligt fastholdt på de vilkår, dette havde ved den oprindelige tinglysning XX november 2022, med de aktivtyper og det beløb, der var nævnt heri. Den senere begrænsning i ordlyden ved påtegningen XX august 2023 har ikke ændret i aktivtype eller beløb.

Det er Spørgers opfattelse, at hensigten med tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5 er, at der ikke må ske udvidelse af pantet i forhold til det, der er betalt afgift for. I dette tilfælde vil fjernelsen af ordlyden fra påtegningen XX august 2023 ikke medføre en udvidelse af pantet i forhold til det, der er betalt afgift for ved tinglysningen af selve skadesløsbrevet den XX november 2022.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan Skattestyrelsen bekræfte, at der alene skal betales tinglysningsafgift med en fast afgift på 1.850 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5 ved tinglysning af et virksomhedspant ved et ejerpantebrev, hvis virksomhedspantet ikke underpantsættes på etableringstidspunktet og ikke indeholder vilkårene fra påtegningen af XX august 2023?

Begrundelse

Anmodningen handler om, hvorvidt der alene skal betales fast afgift, når et ejerpantebrev der giver virksomhedspant, skal erstatte et tidligere virksomhedspant, uden at det underpantsættes. Endvidere hvorvidt der er tale om tilsvarende virksomhedspant, når det nye virksomhedspant har pant i samme aktivtyper og samme hovedstol, som det tidligere virksomhedspant, men uden vilkårsændringen, som er tinglyst på det tidligere virksomhedspant.

Udgangspunktet er, at afgiften udgør 1.850 kr. og 1,5% af det pantsikrede beløb for tinglysning af pant, bortset fra retspant, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5 fremgår, at beregning af afgift ved tinglysning af skadesløsbrev eller ejerpantebrev, der giver virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, der sker på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse, foretages efter § 7. Der skal gives erklæring om, at anmeldelsen er omfattet herom. Det er endvidere en betingelse, at det nye pant anmeldes til tinglysning inden aflysning af det tidligere pant, og at det det tidligere pant aflyses senest 60 dage efter tinglysning af det nye pant.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 7 udgør afgiften 1.850 kr.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 560 af 24. juni 2005 fremgår, at formålet med at indføre virksomhedspant er at modernisere pantsætningsreglerne med henblik på at give erhvervsvirksomhederne nye og mere fleksible muligheder for at belåne deres aktiver. Virksomhederne vil have mulighed for på en samlet og mere enkel måde at pantsætte en række væsentlige aktivtyper, f.eks. det samlede varelager, i stedet for at pantsætte hvert enkelt aktiv.

Virksomheden kan stille et »flydende« pant, dvs. pant i de til enhver tid værende aktiver inden for bestemte pantsatte kategorier. De pantsatte aktiver vil herefter kunne udskilles, f.eks. sælges, som led i den almindelige, løbende drift, og samtidig vil nye aktiver, der erhverves af virksomheden, og som er omfattet af en af de pantsatte kategorier, automatisk blive grebet af pantsikkerheden. Virksomhedspant ville herefter i afgiftsmæssig henseende ligestilles med tilsvarende panterettigheder ved tinglysning af debitor-og kreditorskifte.

Det fremgår også af forarbejderne, at afgiftsfritagelsen er betinget af, at det nye skadesløsbrev skal have samme beløbsmæssige størrelse i samme valuta som det aflyste pantebrev, og hvis der er indsat en rentebestemmelse, der forhøjer det pantsikrede beløb, skal denne også være identisk. Derudover må det nye pant ikke have pant i andre eller flere aktivtyper end det aflyste.

Af forarbejderne til lovforslag nr. 519 af 28. maj 2013, der nu gjorde det muligt at tinglyse virksomhedspant i ejerpantebreve, fremgår, at ejeren ved et ejerpantebrev giver sig selv eller den, som ejerpantebrevet eventuelt overdrages til, panteret i det pantsatte. Et ejerpantebrev kan underpantsættes sekundært med henblik på at udnytte ejerpantebrevets ramme.

Af tinglysningslovens § 47c, stk. 3 fremgår de aktivtyper som kan tinglyses i virksomhedspantet, herunder nr. 3 "de i § 42 c nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret [...]".

I SKM2019.600.LSR fandt Landsskatteretten, at tinglysning af et skadesløsbrev - virksomhedspant opfyldte betingelserne i tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, og at beregningen af tinglysningsafgiften skulle ske efter § 7, da det tinglyste skadesløsbrev og det aflyste skadesløsbrev havde samme hovedstol og omfattede de samme aktivtyper. Retten bemærkede, at det af forarbejderne fremgik, at intentionen med bestemmelsen i tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, var, at der ved panthaverskifte og pantsætterskifte kun skulle betales den faste afgift.

Der er tinglyst et virksomhedspant - skadesløsbrev den XX november 2022 med pant i aktivtypen efter tinglysningslovens § 47c, stk. 3, nr. 3.

Hovedstolen er XX.000.000 kr. Debitor og kreditor er henholdsvis Spørger og banken.

Den XX august 2023 er tinglyst en påtegning - vilkårsændring til virksomhedspantet der begrænser og præciserer pantets genstand.

Af påtegningen fremgår, at panteretten kun gælder for de køretøjer, som debitor har købt, som kreditor har finansieret eller godkendt, som er dækket af separate låneaftaler via en låneramme med særskilt låneaftale pr. køretøj, og som endnu ikke er betalt tilbage. Ligeledes erklærer kreditor, at skadesløsbrevet respekterer importørens/leverandørens ejendomsforbehold i køretøjer og ikke omfatter de køretøjer, som er solgt tilbage til importøren/leverandøren, hvor denne har indfriet debitors lån hos kreditor.

Ligeledes omfatter virksomhedspantet ikke uregistrerede køretøjer leveret af G1, som er solgt med ejendomsforbehold eller anden sikkerhed, og disse rettigheder respekteres, uanset om de tilhører leverandøren eller er overdraget til G1 eller tredjemand. Samme betingelser gælder for uregistrerede køretøjer der leveres af G2.

Ifølge det oplyste kan det lægges til grund, at der er tale om et virksomhedspant, der ønskes frigivet af kreditor. Spørger vil i det nye virksomhedspant være kreditor og debitor. Der gives sikkerhed i "Motorkøretøjer, der ikke er eller tidligere har været registreret" og med en hovedstol på XX.000.000 kr. Virksomhedspantet vil indeholde "Justitsministeriets almindelige betingelser Virksomhedspant", og det erklæres, at skadesløsbrevet af XX november 2022 aflyses inden for 60 dage efter tinglysningen af ejerpantebrevet.

Skattestyrelsen finder at der alene skal betales tinglysningsafgift med en fast afgift på 1.850 kr. ved tinglysning af et virksomhedspant ved ejerpantebrev med Spørger som både kreditor og debitor, når der ikke sker en aktuel underpantsætning, og uden vilkårsændringen som fremgår af det tidligere virksomhedspant.

Der lægges vægt på, at det nye virksomhedspant opfylder de to betingelser, som i følge forarbejderne til lovforslag nr. 560 af 24. juni 2005 og landsskatteretsafgørelsen SKM2019.600.LSR er afgørende for, at der er tale om et tilsvarende virksomhedspant, nemlig at pantet har samme hovedstol og omfatter samme aktivtyper som det tidligere tinglyste pant. Begge betingelser er opfyldt.

Det er ikke en betingelse for anvendelse af afgiftsfritagelsesbestemmelsen, at der samtidig tinglyses underpant i ejerpantebrevet. Med henvisning til forarbejderne til lovforslag nr. 519 af 28. maj 2013 fremgår det, at et ejerpantebrev giver ejeren eller den hvem ejerpantebrevet måtte blive overdraget til, panteret i det pantsatte. Det fremgår endvidere, at et ejerpantebrev kan underpantsættes sekundært med henblik på at benytte ejerpantebrevets ramme.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Tinglysningsafgiftsloven

§ 5, stk. 1:

For tinglysning af pant bortset fra retspant udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb er pantebrevets nominelle hovedstol. Indeholder pantebrevet bestemmelse om opskrivning af hovedstolen, er det pantsikrede beløb det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til. Hvis det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til, ikke fremgår direkte af pantebrevet, skal den afgiftspligtige i pantebrevet efter bedste skøn angive det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til inden for en periode af 10 år fra anmeldelsen til tinglysning[...].

§ 5, stk. 5:

Beregning af afgift ved tinglysning af skadesløsbrev eller ejerpantebrev, der giver virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, der sker på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse, foretages efter § 7. Der skal ved anmeldelsen afgives erklæring om, at anmeldelsen er omfattet af 1. pkt. Det er endvidere en betingelse, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant aflyses senest 60 dage efter tinglysning af det nye pant.

§ 7:

For andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4-6 a, udgør afgiften 1.850 kr., jf. dog § 8.

Tinglysningsloven

§ 47 c

Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadesløsbrev eller ejerpantebrev underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver (virksomhedspant), jf. stk. 3 og 4. Pantsætning er ikke til hinder for, at aktiver, bortset fra fordringer, udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden.

[...]

Stk. 3. Virksomhedspant kan omfatte

1) simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser,

2) lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer,

3) de i § 42 c nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk register,

4) driftsinventar og driftsmateriel,

5) drivmidler og andre hjælpestoffer,

6) besætning,

7) goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om halvlederprodukters udformning (topografi) og

8) de i § 42 c nævnte køretøjer, som er eller har været registreret i Køretøjsregisteret eller i et tilsvarende udenlandsk register, såfremt pantsætteren driver erhvervsvirksomhed med køb og salg af køretøjer.

Forarbejder

Forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov om tinglysning, L 2005-06-24 nr 560.

Almindelige bemærkninger

1.      indledning

Formålet med lovforslaget er at indføre såkaldt virksomhedspant (jf. lovforslagets afsnit 3.2.1) og fordringspant (jf. lovforslagets afsnit 3.2.8) i dansk ret. Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at modernisere pantsætningsreglerne med henblik på at give erhvervsvirksomhederne nye og mere fleksible muligheder for at belåne deres aktiver.

En ordning med virksomhedspant og fordringspant vil gøre det muligt for virksomhederne på en samlet og mere enkel måde at pantsætte en række væsentlige aktivtyper, f.eks. det samlede varelager, der i dag vanskeligt kan pantsættes, uden at pantsætningen, som skal foretages i de enkelte aktiver, i praksis skaber hindringer for virksomhedens daglige drift.

Virksomhederne vil med de foreslåede regler kunne stille et »flydende« pant, dvs. pant i de til enhver tid værende aktiver inden for bestemte pantsatte kategorier. De pantsatte aktiver vil som udgangspunkt kunne udskilles, f.eks. sælges, som led i den almindelige, løbende drift, og samtidig vil nye aktiver, der erhverves af virksomheden, og som er omfattet af en af de pantsatte kategorier, automatisk blive grebet af pantsikkerheden.

[...]

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Indledning

[...]

Der foreslås endvidere en ændring af tinglysningsafgiftsloven, der sikrer, at virksomhedspant og fordringspant i afgiftsmæssig henseende ligestilles med tilsvarende panterettigheder. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.5.

3.2. De enkelte elementer i lovforslaget

3.2.1. Virksomhedspant

Udvalget har endvidere overvejet, om det bør være muligt for pantsætteren at udskille aktiver omfattet af virksomhedspantet, således at aktiverne herefter ikke længere omfattes af pantet.

Det er et grundlæggende panteretligt princip, at medmindre andet er aftalt eller følger af særlige regler, kan pantsatte aktiver ikke overdrages til tredjemand, uden at det sker med forbehold af panthaverens ret, og det bør derfor kræve en særlig begrundelse, hvis en sådan udskillelse skal kunne tillades.

[...]

Med § 4 foreslås tinglysningsafgiftslovens § 5 derfor ændret bl.a. med henblik på at sikre, at der ikke skal betales 1,5 pct. af det pantsikrede beløb i det tilfælde, hvor tinglysningen af pantebrevet sker på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev. Hermed bliver tinglysning af debitor- og kreditorskifter afgiftsmæssigt ligestillet med de gældende pantsætningsformer.

[...]

For det første skal det nye skadesløsbrev have samme beløbsmæssige størrelse i samme valuta som det aflyste pantebrev. Er der indsat en rentebestemmelse, der forhøjer det pantsikrede beløb, skal denne ligeledes være identisk.

For det andet indebærer den foreslåede regel, at det ikke er muligt at benytte sig af den fordelagtige afgiftsregel, hvis der efter det nye pantebrev er pant i andre eller flere aktivtyper end det aflyste.

Er de to ovennævnte bestemmelser ikke opfyldt, skal der således svares afgift efter lovens øvrige bestemmelser.

[...]

3.5. Tinglysningsafgift

Udvalget foreslår derfor, at lysning af et virksomhedspantebrev eller fordringspantebrev, der sker på vilkår om aflysning af et tilsvarende skadesløsbrev til en anden panthaver, afgiftsmæssigt bør ligestilles med, hvad der gælder ved tinglysning af kreditorskifte efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5. Med forslaget vil virksomhedspant og fordringspant i afgiftsmæssig henseende ligestilles med tinglysning af eksisterende former for pantebreve.

Forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov om tinglysning, L 2013-05-28 nr. 519

4.2.2.1. Som det fremgår af redegørelsen fra februar 2012, peges der i høringssvarene på, at brugen af skadesløsbreve bør afløses af ejerpantebreve.

[...]

Til § 3

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse vil virksomhedens aktiver kunne pantsættes ved anvendelse af et ejerpantebrev.

Der vil fortsat ikke kunne ske pantsætning ved anvendelse af almindelige pantebreve.

Ved et ejerpantebrev giver ejeren af det pantsatte sig selv eller den, til hvem ejerpantebrevet måtte blive overdraget, panteret i det pantsatte for et nærmere angivet beløb. Ved ejerens råden over ejerpantebrevet til fordel for tredjemand, underpantsættes ejerpantebrevet til panthaver til sikkerhed for dennes (aktuelle eller fremtidige) tilgodehavende.

En tredjemand, som undersøger personbogen, hvori ejerpantebrevet er tinglyst, vil kun kunne få oplyst, for hvor stort et beløb ejerpantebrevet maksimalt kan gøres gældende, samt hvor stort et beløb ejerpantebrevets maksimale ramme er udnyttet for ved eventuel underpantsætning. Ejerpantebrevet er dermed et velegnet instrument til sikring af fremtidige og vekslende gældsforhold mellem udstederen og panthaveren.

Et ejerpantebrev kan underpantsættes sekundært med henblik på at udnytte ejerpantebrevets ramme. En sådan underpantsætning vil ligeledes skulle tinglyses for at opnå beskyttelse. Et ejerpantebrev vil inden for sin ramme tjene til sikkerhed for de krav, der er omfattet af pantsætningsaftalen. Ejerpantebrevet giver på den anden side ikke sikkerhed for et større beløb end dets pålydende, selv om det giver pant i flere aktiver. Det indebærer, at ejerpantebrevets pålydende danner rammen for, hvad der ved fyldestgørelse i det pantsatte kan indkomme til dækning af det pantsikrede krav, herunder til dækning af påløbne renter og omkostninger.

[...]

Praksis

SKM2019.600.LSR

Landsskatteretten fandt, at klagerens tinglysning af et skadesløsbrev den 4. juni 2017 opfyldte betingelserne i tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, og at beregningen af tinglysningsafgiften skulle ske efter § 7. Retten bemærkede, at det af forarbejderne fremgik, at intentionen med bestemmelsen i tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, var, at der ved panthaverskifte og pantsætterskifte kun skulle betales den faste afgift på 1.660 kr. Da det tinglyste skadesløsbrev og det aflyste skadesløsbrev havde samme hovedstol og omfattede de samme aktivtyper, ansås betingelsen om, at der skal være tale om et "tilsvarende pantebrev" efter tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, 1. pkt., for opfyldt. Betingelserne om, at der ved tinglysningen af det nye skadesløsbrev skulle afgives en erklæring om, at anmeldelsen var omfattet af 1. pkt., og at aflysningen af det tidligere skadesløsbrev skulle ske inden 30 dage, var ligeledes opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

[...]

Landsskatteretten bemærker, at det fremgår af angivelserne i forarbejderne, at intentionen med bestemmelsen i tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7 var, at der ved panthaverskifte og pantsætterskifte kun skal betales den faste afgift på 1.660 kr.

Virksomheden H1 opkøbte den 30. maj 2017 virksomheden H2. Klageren tinglyste i denne forbindelse den 4. juli 2017 et skadesløsbrev med pant i virksomheden H1. Det fremgår af skadesløsbrevet anmelderoplysninger, at tinglysningen af skadesløsbrevet sker på vilkår om aflysning af angivet skadesløsbrev senest 30 dage efter tinglysning af det nye skadesløsbrev. Den 6. juli 2017 aflyste klageren et skadesløsbrev i virksomheden H2. Hovedstolen på begge skadesløsbreve var i begge tilfælde 600.000 kr. og omfattede sammen aktivtyper.

Retten bemærker, at da det tinglyste skadesløsbrev og det aflyste skadesløsbrev har samme hovedstol og omfatter de samme aktivtyper, er betingelsen om at der skal være tale om et "tilsvarende pantebrev" efter tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, 1. pkt. opfyldt. Betingelserne om, at der ved tinglysningen af det nye skadesløsbrev skal afgives en erklæring om, at anmeldelsen er omfattet af 1. pkt. og aflysningen af det tidligere skadesløsbrev skal ske inden 30 dage, er ligeledes opfyldt.

Retten finder på baggrund af ovenstående, at klagerens tinglysning af skadesløsbrevet den 4. juni 2017 opfylder betingelserne i tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, og beregningen af tinglysningsafgiften derved skal ske efter § 7. Derved skal klageren ikke betale yderligere i tinglysningsafgift, da klageren har betalt den faste afgift på 1.660 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs efteropkrævning til 0 kr.