Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at X-RAIF ikke skal anses for begrænset skattepligtige til Danmark i forhold til udbytte udloddet fra det 100 % ejede danske datterselskab af X-Sub-fund, DK BidCo ApS, under nedenstående omstændigheder, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark?
2. Kan det bekræftes, at X-RAIF ikke skal anses for begrænset skattepligtige til Danmark i relation til betaling af renter på koncerninternt lån ydet til det 100 % ejede datterselskab af X-Sub-fund, DK BidCo ApS, eller ved tilskrivning af renter på dette koncern interne lån under de nedenfor nævnte omstændigheder, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark?

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Baggrund

“X-Sub-fund" er en sub-fund/ afdeling af hovedfonden (umbrella fund) “X-RAIF". Der er forskellige investorer i afdelingerne af X-RAIF, hvor afdelingerne retter sig mod forskellige typer af investeringer.

Den [dato udeladt] etablerede X-RAIF et dansk selskab, "DK BidCo ApS" via X-Sub-fund. DK BidCo ApS blev etableret for at fungere som holdingselskab i forbindelse med købet af 100 % af K/S-andelene i det danske ejendomsselskab, "PropCo 1 K/S".

PropCo 1 K/S ejede på købstidspunktet en dansk boligejendom, "Ejendom-1".

PropCo 1 K/S blev erhvervet af DK BidCo ApS (og dermed indirekte af X-RAIF via X-Sub-fund) fra "Sælgeren".

På samme dato erhvervede et andet nyetableret dansk helejet datterselskab af X-Sub-fund, "DK BidCo 2 K/S", alle K/S andele i ejendomsselskabet "PropCo 2 K/S" fra Sælgeren. PropCo 2 K/S ejer en anden boligejendom "Ejendom-2".

Herudover erhvervede DK BidCo 2 K/S 100% af anparterne i komplementarselskabet for PropCo 1 K/S og PropCo 2 K/S, "GP ApS" fra Sælgeren.

Efter erhvervelsen blev strukturen simplificeret, så DK BidCo ApS nu ejer Ejendom-1 direkte, og så PropCo 2 K/S ejes direkte af X-RAIF via X-Sub-fund.

Ud over de danske selskaber er der i øjeblikket en portefølje af andre direkte og indirekte datterselskaber i andre nordiske lande, som ejes af X-RAIF, hvoraf nogle af dem er i samme sub-fund (X-Sub-fund).

Årsagen til denne anmodning om et bindende svar er, at der ønskes klarhed over, om X-RAIF vil være fritaget for begrænset dansk skattepligt i relation til fremtidige udbytteudlodninger fra DK BidCo ApS, dvs. om DK BidCo ApS skal tilbageholde dansk skat af udbytteudlodninger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark, artikel 10, samt kildeskatteloven.

Endvidere indsendes anmodningen om bindende svar for at opnå sikkerhed for, om X-RAIF vil være fritaget for begrænset dansk skattepligt i relation til renter, der betales/påløber på koncerninternt lån ydet af X-RAIF via X-Sub-fund til DK BidCo ApS til finansiering af erhvervelsen af Ejendom-1.

Det koncerninterne lån blev stiftet den [dato udeladt]. Lånet er på DKK XX kr. og forrentes med XX % p.a. Lånet har ingen fast afdragsprofil eller udløbsdato, men kan kræves indfriet med XX varsel. Lånet er efterstillet ekstern gæld til [bank udeladt]. Skattestyrelsen kan lægge til grund, at lånet er på armslængdevilkår og at der ikke er tale om en lånestruktur med forbundne lån (back-to-back lån).

1.1.Struktur

X-Sub-fund er en sub-fund/afdeling af umbrellafonden X-RAIF, en investeringsfond oprettet i henhold til lovgivningen i Luxembourg svarende til et dansk aktieselskab (Société Anonyme eller S.A.) i form af et investeringsselskab med variabel kapital (société d'investissement à capital variable eller "SICAV"), etableret under det reguleringsmæssige regime for Reserved Alternative Investment Fund ("RAIF").

Bemærk venligst, at X-Sub-fund er en afdeling (compartment) af X-RAIF, og at X-Sub-fund fra et luxembourgsk perspektiv ikke har en juridisk personlighed adskilt fra X-RAIF. Det kan lægges til grund, at det er X-RAIF, der kan anses for et selvstændigt skattesubjekt fra et dansk skattemæssigt perspektiv.

X-Sub-fund ejes delvist af selskabet "Selskab-X", som er 100 % ejet af selskabet "Moderselskabet". A-aktierne med alle ordinære stemmerettigheder i X-RAIF besiddes udelukkende af investeringsforvalteren, "Managementselskabet", som er 100 % ejet af Moderselskabet.

Ud over Selskab-X er de øvrige 3 investorer i X-Sub-fund institutionelle investorer .

X-Sub-fund er en lukket fond (closed-ended). Der er mulighed for, at nuværende investorer kan sælge hele eller en del af deres investering til andre investorer, hvis KYC-/hvidvaskdokumentation accepteres af administrationen/X-RAIF.

Bestyrelsen for X-RAIF, inklusiv selskabets afdelinger, træffer de økonomiske og operationelle beslutninger i X-RAIF, medmindre bestyrelsen har delegeret denne funktion til "AIFM" (i Luxembourg), som træffer investeringsbeslutninger. Den udpegede AIFM ejes ikke af nogen af "X-selskaberne".

Managementselskabet er udpeget af AIFM som investeringsrådgivere. Det betyder, at disse X-selskaber ikke træffer nogen beslutninger (hverken økonomiske eller operationelle).

Bestyrelsen vælges af Managementselskabet, da de ejer alle stemmeberettigede aktier (A-aktier) i X-RAIF.

1.2.Juridiske karakteristika vedrørende X-Sub-fund/X-RAIF (S.A. SICAV-RAIF)

X-RAIF og dets sub-fonde/afdelinger er etableret i Luxembourg som et Société Anonyme (S.A.), hvilket er en luxembourgsk version af et aktieselskab svarende til et dansk A/S. 

Et luxembourgsk S.A. betragtes som et selvstændigt skattesubjekt både set ud fra et luxembourgsk og dansk skattemæssigt perspektiv.

X-RAIF er berettiget til traktatbeskyttelse i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg. X-RAIF er en luxembourgsk SICAV-RAIF, som betaler en abonnementsafgift (taxe d'abonnement) på 0,01 % af værdien af sine nettoaktiver i stedet for at betale indkomstskat. På grund af fritagelsen for selskabsskat er en SICAV-RAIF ikke berettiget til fordele under EU's moder-/datterselskabsdirektiv.

X-Sub-fund/X-RAIF forvaltes af AIFM som angivet ovenfor. 

1.2.1.      Investorer i X-Sub-fund

X-Sub-fund har følgende typer af investorer:

• Pensionsfonde/-kasser
• Forsikringsfonde/-kasser
• Offentlig/statslig institution

X-Sub-fund har i øjeblikket i alt 4 investorer fra de nordiske lande.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

1. Begrundelse

1.1. Indledende bemærkninger

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, hvorved DK BidCo ApS kan udlodde udbytte til sit 100 % moderselskab, X-RAIF, uden at indeholde dansk kildeskat på udbyttet, idet den retmæssige ejer af udbyttet efter danske skatteregler bør anses for at være X-RAIF, som er et selskab berettiget til lempelse i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark, artikel 10.

På grund af RAIF-regimet, hvor X-RAIF ikke er underlagt selskabsskat, men i stedet en abonnementsafgift i Luxembourg, bør X-RAIF ikke være omfattet af EU’s moder-/datterselskabsdirektiv, direktiv 2011/96/EU.

Såfremt Skatterådet måtte finde, at X-RAIF ikke skal anses som den retmæssige ejer af udbytte fra DK BidCo ApS, er det vores opfattelse, at en udbytteudlodning fra DK BidCo ApS til X-RAIF alligevel vil være fritaget for dansk udbytteskat, idet samtlige X-selskaber i strukturen, dvs. Managementselskabet, der besidder alle A-stemmerettigheder, Selskab-X som investor i X-RAIF, og Moderselskabet som ultimativ ejer af både Managementselskabet og Selskab-X, opfylder betingelserne for dansk udbytteskattefritagelse ved udbytteudlodning fra DK BidCo ApS. Endvidere vil de øvrige institutionelle/offentlige investorer i X-Sub-fund af X-RAIF, der ejer DK BidCo ApS, være berettiget til dansk udbytteskattefritagelse ved direkte ejerskab i DK BidCo ApS. Som vi har uddybet nedenfor, finder vi dog, at det retmæssige ejerskab (beneficial ownership) ift. udbytterne skal anses for at ligge hos X-RAIF. Bestyrelsen for X-RAIF, herunder dets sub-fonde, træffer de økonomiske og operationelle beslutninger i X-RAIF, medmindre bestyrelsen har delegeret denne funktion til AIFM i Luxembourg, som træffer investeringsbeslutninger. Den udpegede AIFM ejes ikke af nogen af X-selskaberne.

Managementselskabet er udpeget af AIFM som investeringsrådgivere. Det betyder, at disse X-selskaber ikke træffer nogen beslutninger (hverken økonomiske eller operationelle). På baggrund af disse forhold finder vi, at X-RAIF skal anses som retmæssig ejer af udbytte og renter fra den danske struktur.

Ifølge dansk skattelovgivning er udenlandske selskabsskattepligtige begrænset skattepligtige til Danmark af udbytte fra danske kilder. Dette gælder dog ikke, hvis udbyttet stammer fra datterselskabsaktier som defineret i dansk skattelovgivning, og beskatningen af udbyttet fra det danske datterselskab skal frafaldes eller nedsættes på baggrund af moder-/datterselskabsdirektivet eller på baggrund af en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor moderselskabet er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Denne situation vedrører et dansk selskab, DK BidCo ApS, som direkte vil udlodde udbytte til X-RAIF.

1.2.Retmæssig ejer (beneficial owner) på niveau af X-RAIF

I henhold til dansk administrativ praksis og praksis fra domstolene vedrørende dansk kildeskat på udbytte udloddet til ikke-danske moderselskaber, kan et sådant udbytte kun være fritaget for dansk kildeskat, hvis moderselskabet anses for at være retmæssig ejer af udbyttet ("beneficial owner"). Dette gælder også i henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg. Denne vurdering er en transaktionsbaseret vurdering.

Ud over betingelsen om beneficial ownership blev der i maj 2015 indført en skatteunddragelsesbestemmelse i ligningslovens § 3. Hensigten hermed er at begrænse skatteydere i at drage fordel af dobbeltbeskatningsoverenskomster og/eller EU-direktiver, herunder moder- og datterselskabsdirektivet, rente- og royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet i tilfælde af misbrug. Formuleringen i ligningslovens § 3 blev i 2018 udvidet til en mere generel omgåelsesbestemmelse for at bekæmpe misbrug af skatteloven. 

En skatteyder kan følgelig ikke drage fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det ud fra alle relevante kendsgerninger og omstændigheder med rimelighed kan konkluderes, at opnåelsen af skattefordelen er ét af hovedformålene med en ordning eller en transaktion som direkte eller indirekte fører til en fordel, medmindre det kan fastslås, at tildelingen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende konventions bestemmelse.

I overensstemmelse med forarbejderne fra 2015 vedrørende skatteunddragelsesbestemmelsen skal bestemmelsen anvendes til at hindre rent kunstige arrangementer.

Det følger endvidere af forarbejderne, at skattemyndighederne er forpligtede til at foretage en objektiv analyse af alle relevante faktiske omstændigheder i forbindelse med deres vurdering af, om arrangementet udgør misbrug (af direktivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten).

Den 26. februar 2019 afsagde EU-Domstolen yderligere kendelse i de sager, der omhandlede de danske sager om retmæssig ejer/beneficial owner, hvor EU-Domstolen i sin præjudicielle afgørelse henviser til de almindelige omgåelsesregler i EU-retten. En skattefritagelse baseret på moder- og datterselskabsdirektivet kan derfor ikke opnås, hvis der anses at foreligge misbrug af bestemmelserne i dette direktiv.

EU-Domstolen har efterprøvet misbrugsbegrebet ud fra en kombination af objektive og subjektive omstændigheder (jf. dommens præmisser 97 og 98), hvor det subjektive omfatter hensigten til at opnå en skattemæssig fordel baseret på kunstige omstændigheder. En del af den subjektive vurdering vedrører, om der sker videreudlodning af udbyttet (dommens præmis 101), og om en sådan videreudlodning medfører, at den umiddelbare udbyttemodtager kun realiserer en ubetydelig skattepligtig indkomst og dermed alene fungerer som et gennemstrømningsselskab (præmis 103).

Det skal i denne forbindelse vurderes, om X-RAIF skal anses for retmæssig ejer af udbytte udloddet fra DK BidCo ApS. Denne vurdering er baseret på om X-RAIF udgør et gennemstrømningsselskab (conduit-enhed), og hvorvidt det er i stand til at agere/udøve beføjelser (via AIFM, Managementselskabet) i forhold til det modtagne udbytte fra DK BidCo ApS uden at være kontrolleret af et selskab højere oppe i strukturen.

Der henvises endvidere til SKM2012.121.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at begrebet retmæssig ejer skulle fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse af begrebet fra kommentarerne til OECD’s Modeloverenskomst. I den konkrete sag blev det udloddede udbytte fra et dansk selskab til et luxembourgsk moderselskab ikke videreudloddet til ejerne højere oppe i strukturen, men blev i stedet tilbageført som et lån til det danske selskab. Dette medførte, at landsretten kvalificerede det luxembourgske selskab som retmæssig ejer, hvorefter selskabet ikke var omfattet af dansk kildeskat af udbyttet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Det er vores opfattelse, at X-RAIF skal anses som den retmæssige ejer af udbyttet fra DK BidCo ApS, da der ikke vil være automatisk gennemstrømning af midler til investorerne, og da alle investorerne (på nuværende tidspunkt 4 institutionelle og offentlige/statslige investorer) er baseret i de nordiske lande, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

For så vidt angår X-RAIF, understøttes det retmæssige ejerskab (beneficial ownership) og fritagelsen for dansk kildeskat ved udbytteudlodninger fra DK BidCo ApS endvidere af Managementselskabets rolle i forhold til X-Sub-fund/X-RAIF, hvor Managementselskabet aktivt forvalter investeringsporteføljen og kan beslutte geninvesteringer af midlerne udloddet op til X-RAIF.

I lighed med andre professionelle ejendomsinvestorer driver X-Sub-fund/X-RAIF investeringsplatformen med det kommercielle formål at opnå en gevinst for investorerne i overensstemmelse med selskabets formål. På grund af porteføljeopbygningen vil provenuet fra udlejning af ejendomme i porteføljen delvist blive anvendt til geninvesteringer frem for at strømme automatisk op til investorerne.  

Det bindende svar fra Skatterådet offentliggjort som SKM2022.141.SR understøtter relevansen af substans, kommercielt formål og beslutningskompetence hos det relevante selskab, der kræver fritagelse for kildeskat på udbytte fra et dansk direkte eller indirekte datterselskab. I det bindende svar bekræftede Skatterådet fritagelse for kildeskat på likvidationsprovenu fra et dansk selskab blandt andet med henvisning til substansen på niveau af moderselskabet, at moderselskabet havde faktiske dispositionsrettigheder over likvidationsprovenuet, og at likvidationsprovenuet ikke ville blive overført gennem moderselskabet til de relevante investorer - eller alternativt at en planlagt pengestrøm til investorer uden beskyttelse under en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke kunne dokumenteres klart.

På samme måde som i SKM2022.141.SR er midler fra DK BidCo ApS ikke forudbestemt til at strømme gennem X-RAIF til investorerne, da AIFM, Managementselskabet, har substans i form af professionelle medarbejdere og bestyrelse, der arbejder med opbygning og administration af porteføljen baseret på kommercielle overvejelser.

Derfor er det ikke en ordning, der er struktureret for at opnå en skattemæssig fordel, men derimod en struktur baseret på kommercielle overvejelser. X-RAIF har et praktisk formål og kommerciel værdi for strukturen og kan ikke betragtes som en gennemstrømningsenhed.

Den danske kildeskattefritagelse ved udlodning af udbytte fra DK BidCo ApS til X-RAIF understøttes desuden af SKM2020.482.SR. Her bekræftede Skatterådet, at en tysk alternativ investeringsfond, som blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt, ikke skulle pålægges dansk kildeskat. Den tyske fond blev forvaltet af et uafhængigt administrationsselskab med 150 medarbejdere. Kapitalforvaltningsselskabet havde ubegrænsede rettigheder til at geninvestere midler modtaget fra de danske datterselskaber og var ikke kontraktretligt eller på anden måde forpligtet til løbende at videreudlodde midler modtaget fra de danske datterselskaber til investorerne. Yderligere understregede Skatterådet, at investorerne i den tyske fond ikke havde stemmerettigheder i fonden.

Selvom Moderselskabet gennem investeringsrådgiveren har stemmerettighederne i X-Sub-fund, skal det understreges, at alle udbytteudlodninger fra X-Sub-fund foretages i henhold til de kommercielle hensyn for X-Sub-fund, og at eventuelle udlodninger sker i forhold til de proportionelle andele, som hver investor ejer.

Yderligere kontrollerer Moderselskabet ikke X-Sub-fund/X-RAIF i regnskabsmæssig henseende. Managementselskabet er investeringsrådgiver med 2 ud af 4 bestyrelsesmedlemmer og har på dette grundlag ikke tilstrækkelig indflydelse i henhold til IFRS til at konsolidere regnskabsmæssigt. Managementselskabet har A-aktierne (stemmeretsaktierne), men er ikke AIFM og træffer heller ikke investeringsbeslutninger. Som nævnt ovenfor, er AIFM ikke ejet af X-selskaber. De registrerede ultimative reelle ejere af X-RAIF er på den baggrund bestyrelsen.

De øvrige investorer, som ejes af Selskab-X, er også investorer uden bestemmende indflydelse over X-Sub-fund/X-RAIF, AIFM eller pengestrømmen fra DK BidCo ApS og op gennem Luxembourg-platformen. Derfor bør investorerne - efter vores opfattelse - ikke betragtes som retmæssige ejere af de udbytter, der udloddes gennem X-RAIF.

Det skal endvidere bemærkes, at Moderselskabet ville være berettiget til fuld kildeskattefritagelse for dansk udbytteskat ved en direkte modtagelse af udbyttet fra DK BidCo ApS, og at det samme gælder for de øvrige institutionelle investorer i X-Sub-fund, som alle er skattemæssigt hjemmehørende i nordiske lande og alle er berettigede til lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Vi henviser endvidere til SKM2024.198.SR fra 23. december 2023, hvor minoritetsinvestorer ikke blev anset for at være retmæssige ejere (beneficial owners) af udbytte og rente på kontrolleret gæld, men derimod på niveau af strukturen i Luxembourg. I denne afgørelse blev det ligeledes understreget, at der var et stort antal investorer, at disse investorer var minoritetsinvestorer, at fonden var åben med skiftende investorer, og at den relevante fond havde en autoriseret investeringsfondsadministrator (AIFM), der forvaltede fondsinvesteringerne på vegne af fonden.

Derfor skal X-RAIF betragtes som den retmæssige ejer af ethvert udbytte, der udloddes af DK BidCo. Desuden finder ligningslovens § 3 ikke anvendelse på udbytte, der udloddes fra DK BidCo ApS, da ingen af selskaberne i strukturen er indsat i strukturen for at opnå en skattemæssig fordel, men derimod af kommercielle årsager.

1.3.Berettigelse til dobbeltbeskatningsoverenskomstfordele for X-RAIF via X-Sub-fund

Den luxembourgske juridiske selskabsform S.A. (société anonyme) er opført i bilaget til EU’s moder-/datterselskabsdirektiv 2011/96/EU, og rente- og royaltydirektiv 2003/49/EF, men da X-RAIF ikke er underlagt luxembourgsk selskabsskat (impôt sur le revenu des collectivités), er selskabet ikke omfattet af direktiverne.

Muligheden for, at X-RAIF kan opnå dansk fritagelse for kildeskat på udbytter (og renter ift. spm 2), skal derfor baseres på, om selskabet kan påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomsten ("DBO") mellem Danmark og Luxembourg.

I henhold til artikel 1, finder DBO’en anvendelse på "personer, der er hjemmehørende i én eller begge de kontraherende stater". Det fremgår af artikel 3, nr. 1, litra d, i DBO’en, at udtrykket "person" omfatter en fysisk person og et selskab og enhver anden sammenslutning af personer. Ifølge artikel 3, nr. 1, litra e, i DBO’en defineres et selskab som enhver juridisk person eller en sammenslutning, der behandles som en juridisk enhed skattemæssigt (selvstændigt skattesubjekt).

Det må derfor konkluderes, at X-RAIF er en "person" i henhold til DBO’en.

Artikel 4, nr. 1 fastslår, at en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, defineres som enhver person, der ifølge lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.

X-RAIF anses skattepligtig i Luxembourg og kan opnå en hjemstedserklæring fra de luxembourgske skattemyndigheder.

X-RAIF kan derfor som udgangspunkt påberåbe sig DBO’en. Dog indeholder DBO’en også en særlig afsluttende protokol (slutprotokollen), hvorefter visse enheder, som ellers ville være omfattet af DBO’en, er udelukket fra at gøre krav på fordelene i nævnte DBO.

Vedrørende fortolkningen af DBO’ens slutprotokol har Østre Landsret i sin dom af 25. november 2021 (offentliggjort som SKM2023.234.ØLR) udtalt følgende:

"Slutprotokollen omfatter efter sin ordlyd "holdingselskaber", der er karakteriseret ved at være underlagt den særlige luxembourgske lovgivning, aktuelt loven af 1929 og forordningen af 1938".

Slutprotokol må derfor efter sin ordlyd også omfatte holdingselskaber, der er reguleret af lovgivning vedtaget efter 1929 og 1938, i det omfang denne lovgivning har de samme særlige karakteristika som disse love.

Selskaber omfattet af loven af 1929 er kendetegnet alene ved at være holdingselskaber, hvis formål er at erhverve aktier i andre selskaber, således at de ikke har egen "kommerciel aktivitet" og ikke er en "erhvervsvirksomhed åben for offentligheden", samt ved ikke at være underlagt beskatning."

Sagen blev efterfølgende anket til Højesteret, som konkluderede, at den luxembourgske enhed i sagen ikke kunne anses for at være den retmæssige ejer, og diskussionen om slutprotokollen var derfor ikke relevant og blev ikke efterprøvet i sagen (offentliggjort som SKM2023.398.H).

Skattestyrelsen har efterfølgende fortolket udtalelserne fra Østre Landsret således, at slutprotokollens anvendelsesområde omfatter alle luxembourgske selskaber, der reelt kan klassificeres som holdingselskaber, som ikke er underlagt indkomstbeskatning.

Skattestyrelsen har i SKM2022.423.SR udtalt, at da en luxembourgsk SICAV RAIF betaler en abonnementsafgift (taxe d’abonnement) på 0,01 % af værdien af enhedens nettoaktiver i stedet for at betale indkomstskat, og da en SICAV RAIFs af natur bør betragtes som holdingselskab, er denne enhed som udgangspunkt omfattet af slutprotokollen og dermed potentielt udelukket fra dobbeltbeskatningsoverenskomstens fordele.

Skattestyrelsen bemærker herefter, at ifølge et notat vedrørende fælles forståelse ("memorandum of understanding") fra 2006 mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Luxembourg, er en investeringsfond hjemmehørende i Luxembourg ikke omfattet af slutprotokollen, dvs. en sådan investeringsfond er ikke undtaget fra dobbeltbeskatningsoverenskomsten på baggrund af slutprotokollen. Denne fælles forståelse omfatter også en investeringsfond organiseret som en SICAV på samme måde som X-RAIF.

Protokollatet og det fælles forståelsespapir (memorandum of understanding) er henvist til i afsnit C.D.1.1.10.2 i Skattestyrelsens Juridiske Vejledning.

Ifølge Skattestyrelsen skal en luxembourgsk enhed for at kvalificere sig som en investeringsfond som udgangspunkt opfylde følgende kriterier:

1. Enheden skal ejes af en gruppe af ligesindede investorer uden kontrol
2. Enheden skal eje en blandet portefølje af værdipapirer, der ikke medfører kontrol eller på anden måde væsentlig indflydelse
3. Enheden må på ingen måde udøve erhvervsmæssig virksomhed

I SKM2024.198.SR uddyber Skattestyrelsen (fulgt af Skatterådet) ovenstående og udtaler, at kriterium nr. 2 også kan opfyldes ved at eje en portefølje af ejendomme via datterselskaber.

På baggrund af SKM2022.423.SR synes Skattestyrelsen kun at operere med to muligheder i forhold til protokollatet - et selskab kvalificerer sig enten som holdingselskab eller som investeringsfond. I dette konkrete bindende svar fandt Skatterådet, at det konkrete SA SICAV-RAIF var et holdingselskab omfattet af protokollatet og dermed undtaget fra dobbeltbeskatningsoverenskomstens fordele. Dette bindende svar er ifølge offentligt tilgængelige oplysninger blevet påklaget til Landsskatteretten.

Efter vores opfattelse skal X-RAIF ikke klassificeres som et holdingselskab, men som en investeringsfond, der opfylder kriterierne oplistet ovenfor. Strukturen kan følgelig ikke sammenlignes med strukturen i SKM2022.423.SR.

Dette understøttes også af afgørelsen SKM2024.198.SR, som også omfattede et luxembourgsk S.A. SICAV-RAIF, der ydede lån til selskaber ejet af samme fond som S.A. SICAV RAIF. Skattestyrelsen konkluderede, at S.A. SICAV RAIF finansieringsselskabet i SKM2024.198.SR var omfattet af DBO’en, da det ikke var skattemæssigt transparent fra et luxembourgsk skattemæssigt perspektiv og ansås for hjemmehørende efter luxembourgsk skatteret, selvom det var fritaget for indkomstskat. Skattestyrelsen (fulgt af Skatterådet) kommenterede ikke på slutprotokollen, hvilket er i overensstemmelse med vores fortolkning ovenfor (dvs. at slutprotokollen ikke kan finde anvendelse på selskaber, der ikke ejer aktier i andre selskaber).

Så vidt angår sammensætningen af investorerne (kriterium nr. 1), er ingen af investorerne i X-RAIF i stand til at udøve kontrol over X-RAIF eller datterselskaberne, da deres ejerandele er under 50 %, og da ledelsen af X-RAIF under alle omstændigheder er delegeret til en ekstern investeringsforvalter (AIFM).

To af investorerne (X-selskaber) ejer mere end 50 % tilsammen, men disse aktier er B-aktier uden stemmerettigheder.  Moderselskabet ejer alle A-aktier via Managementselskabet, men selv i det tilfælde, at dette selskab betragtes som retmæssig ejer af udbytte fra DK BidCo ApS, så er X-RAIF stadig berettiget til fuld kildeskattefritagelse på sådanne udbytteudlodninger.

Hvad angår investeringerne (kriterium nr. 2), ejer X-RAIF en blandet og diversificeret portefølje.

Med hensyn til ikke at udøve erhvervsmæssig virksomhed (kriterium nr. 3), er dette ikke behandlet nærmere i praksis. Kriteriet bør imidlertid ses i lyset af SKM2022.423.SR, hvor kriteriet er baseret på en sondring mellem investeringsselskaber, der er karakteriseret ved at eje porteføljer, og holdingselskaber, der ejer og kontrollerer datterselskaber med erhvervsmæssige aktiviteter.

Eftersom X-RAIF udelukkende besidder en portefølje af investeringer, kan det ikke anses for at udøve erhvervsmæssig virksomhed i henhold til kriterium nr. 3. Derfor bør X-RAIF efter vores opfattelse kvalificeres som en investeringsfond frem for et holdingselskab og være berettiget til fordele i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

2. Konklusion

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, (1) at X-RAIF som anført ovenfor skal anses for retmæssig ejer af udbytteudlodninger modtager fra DK BidCo ApS, (2) at X-RAIF efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg er berettiget til lempelse/fritagelse for begrænset skattepligt på udbytte fra DK BidCo ApS, og (3) at der ikke foreligger misbrug af skattefordele, hvorefter den danske generelle omgåelsesklausul ikke finder anvendelse. På den baggrund udløses der hverken dansk begrænset skattepligt eller indeholdelsespligt på udbytte fra DK BidCo ApS.

Spørgsmål 2:

1. Begrundelse

Efter vores opfattelse skal spørgsmål 2 besvares bekræftende, således at der kan betales renter/tilskrives renter på DK BidCo ApS’ gæld til dets 100 % moderselskab, X-RAIF via X-Sub-fund, uden at dette udløser dansk kildeskat, idet den retmæssige ejer af renten i dansk skattemæssig henseende efter vores opfattelse bør anses for at være X-RAIF, der er berettiget til fritagelse for kildeskat i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark, artikel 11.

Efter dansk skattelovgivning anses udenlandske selskabsskattepligtige som udgangspunkt for at være begrænset skattepligtige i Danmark af renter på kontrolleret gæld. Dette gælder dog ikke, hvis beskatning frafaldes/nedsættes i henhold til rente- og royaltydirektivet og/eller i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

I den foreliggende situation vil et dansk selskab, DK BidCo ApS, betale renter af lån til et luxembourgsk selskab/tilskrive renter på dette lån.

Efter artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark (og OECD's Modeloverenskomst fra 2017) kan kildelandet ikke beskatte renter modtaget af en långiver hjemmehørende i en anden kontraherende stat, hvis modtageren er den retmæssige ejer. 

Den pågældende udenlandske skatteyder skal også efter dansk retspraksis anses for at være den retmæssige ejer af renterne for at kvalificere sig til dansk kildeskattefritagelse.  

Derudover er det en betingelse, at den danske almindelige skatteomgåelsesregel i ligningslovens § 3 ikke finde anvendelse på strukturen. 

Det bemærkes, at X-RAIF er berettiget til overenskomstfordele i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark, da det som luxembourgsk selskab kvalificeres som både “en person" og er “hjemmehørende i en kontraherende stat", som begreberne er fastsat i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, jf. ovenfor under pkt. 1.3.

X-RAIF er derfor ikke underlagt dansk skattepligt ved betaling af renter fra DK BidCo ApS/ tilskrivning af renter på lånet mellem X-Sub-fund og DK BidCo ApS.

Ydermere skal det understreges, at alle investorer i X-Sub-fund er skattemæssigt hjemmehørende i lande, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Disse investorer ville ved direkte rentebetalinger fra BidCo være berettiget til kildeskattefritagelse på rentebetalinger/tilskrivninger af renter på lån udstedt til DK BidCo ApS, hvis de anses for at være retmæssige ejere heraf. Selvom dette ikke er afgørende i sig selv, styrker det argumentet for, at de luxembourgske selskaber er fritaget for dansk kildeskat på renter fra DK BidCo ApS.

Der henvises til argumentationen ovenfor under afsnit 1.2. i begrundelsen for spørgsmål 1 vedrørende den skattemæssige kvalifikation af X-RAIF og retmæssigt ejerskab (beneficial ownership), idet argumentationen tilsvarende gælder for rentebetalinger/tilskrivning af renter på lån udstedt fra X-RAIF via X-Sub-fund til DK BidCo ApS.

2. Konklusion

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse at X-RAIF ikke skal anses for at være begrænset skattepligtige til Danmark vedrørende betaling af renter fra DK BidCo ApS/tilskrivning af renter i henhold til dansk skatteret og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark. Der skal således ikke indeholdes kildeskat af disse rentebetalinger/rentetilskrivninger.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at X-RAIF ikke skal anses for begrænset skattepligtige til Danmark i forhold til udbytte udloddet fra det 100 % ejede danske datterselskab af X-Sub-fund, DK BidCo ApS, under nedenstående omstændigheder, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark?

Begrundelse

Spørger er et dansk selskab, DK BidCo ApS. DK BidCo ApS ejer "Ejendom-1".

DK BidCo ApS ejes af X-RAIF, der er hjemmehørende i Luxembourg. Det er oplyst, at X-RAIF er en investeringsfond svarende til et dansk aktieselskab (Société Anonyme eller S.A.) i form af et investeringsselskab med variabel kapital (société d'investissement à capital variable eller "SICAV"), etableret under det reguleringsmæssige regime for Reserved Alternative Investment Fund ("RAIF").

På baggrund heraf kan X-RAIF anses som et kapitalselskab, som efter dansk skatteret ville være et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Der kan f.eks. henvises til SKM2022.465.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at et luxembourgsk selskab, oprettet som et S.A. SICAV RAIF, skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter de danske skatteregler.

X-RAIF er hovedfonden for en række underafdelinger (compartments/sub-funds). Investering i Ejendom-1 foretages gennem en af disse afdelinger (benævnt X-Sub-fund). Det oplyses, at der er forskellige investorer i underafdelingerne af X-RAIF og at afdelingerne retter sig mod forskellige typer af investeringer.

Spørger oplyser, at X-Sub-fund fra et luxembourgsk perspektiv ikke har en juridisk personlighed adskilt fra X-RAIF og at Skattestyrelsen kan lægge til grund, at det er X-RAIF, der kan anses for et selvstændigt skattesubjekt fra et dansk skattemæssigt perspektiv samt at det er den enhed, der skal vurderes i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg.

Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger, vedtægter eller lignende om segregationen af X-RAIF’s porteføljer i underafdelinger, underafdelingernes hæftelsesforhold mv. Skattestyrelsen lægger derfor uprøvet til grund, at underafdelingen, X-Sub-fund, ikke er adskilt fra X-RAIF på en sådan måde, at X-Sub-fund kan anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. I forhold til Skattestyrelsens vurdering vil det således være X-RAIF, der er indkomstmodtageren af udbytter fra DK BidCo ApS. Det lægges derfor også til grund, at det udelukkende er X-RAIF, der potentielt kan blive begrænset skattepligtig til Danmark og som skal vurderes i forhold til dobbeltbeskatningsaftalen med Luxembourg.

Se f.eks. SKM2012.214.SR, hvor Skatterådet alene tog stilling til den skattemæssige kvalifikation af en luxembourgsk hovedfond, men ikke den skattemæssige kvalifikation af underafdelingerne, idet der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til, at dette kunne vurderes.

Se det modsatte resultat i f.eks. SKM2022.423.SR, hvor en underafdeling i en luxembourgsk SICAV-RAIF blev anset for et selvstændigt skattesubjekt. Der blev her bl.a. lagt vægt på, at underafdelingen havde selvstændige vedtægter, at underafdelingen havde separate aktiver, der blev holdt adskilt fra øvrige underafdelinger og masterfundens kreditorer, at investorerne tegnede aktier specifik tilknyttet underafdelingen, samt at aktierne alene gav ret til at modtage afkast fra underafdelingen.

Det skal således vurderes om X-RAIF bliver begrænset skattepligtig i forhold til udbytte udloddet fra det 100 % ejede danske datterselskab, DK BidCo ApS.

Skattestyrelsen bemærker, at der som udgangspunkt er begrænset skattepligt for udenlandske selskaber, for så vidt de oppebærer udbytte fra kilder her i landet. Se selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. X-RAIF vil derfor, som udgangspunkt, blive begrænset skattepligtig til Danmark ved udlodning af udbytte fra DK BidCo ApS.

Det følger imidlertid af bestemmelsen, at der bl.a. ikke er begrænset skattepligt, i det omfang:

• Der er tale om udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, og
• beskatningen af udbytte fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes som følge af moder/datterselskabsdirektivet eller på grundlag af en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor moderselskabet er skattemæssigt hjemmehørende.

Spørger anfører ikke, at der er andre undtagelser fra skattepligten, jf. efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Datterselskabsaktier

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4 A defineres datterselskabsaktier som udgangspunkt som aktier, der ejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet. Det fremgår, at X-RAIF ejer hele aktiekapitalen i DK BidCo ApS, hvorfor denne betingelse er opfyldt.

Beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU eller efter den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Spørger anfører, at da X-RAIF ikke er underlagt selskabsskat, men i stedet en abonnementsafgift i Luxembourg, bør X-RAIF ikke være omfattet af EU’s moder-/datterselskabsdirektiv, direktiv 2011/96/EU.

Skattestyrelsen er enig og bemærker, at X-RAIF ikke er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivets bestemmelser, idet selskabstypen ikke er oplistet i moder-/datterselskabsdirektivets Bilag I, DEL A, over de selskaber, der er omhandlet i direktivets artikel 2, litra a), nr. i), ligesom X-RAIF efter det oplyste ikke betaler skat i Luxembourg.

Der kan derfor udelukkende ske frafald eller nedsættelse af beskatningen efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Med hensyn til om X-RAIF er omfattet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst fremgår det af art. 1, at overenskomsten anvendes på personer, der er hjemmehørende i en af eller de kontraherende stater.

Udtrykket “en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" betyder enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium, jf. art. 4, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Det er således et krav for at være omfattet af bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at X-RAIF er “skattepligtig" til Luxembourg.

Det er oplyst, at X-RAIF er en luxembourgsk SICAV-RAIF, som betaler en abonnementsafgift (taxe d'abonnement) på 0,01 % af værdien af sine nettoaktiver i stedet for at betale indkomstskat.

Spørgsmålet er herefter, om X-RAIF i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 1, er skattepligtig til Luxembourg, når der kun betales denne formueskat af nettoaktiverne.

Artikel 4, stk. 1, i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst afviger i et vist omfang fra art. 4, stk. 1, i OECD's modeloverenskomst fra 2017.

Det følger af punkt 8.11 og 8.12 i kommentaren til art. 4 i OECD's modeloverenskomst fra 2017, at mange lande anser en person for fuldt skattepligtig, selv om den kontraherende stat rent faktisk ikke påligner skat, mens andre lande ikke anser sådan en enhed for skattepligtig, hvis den er fritaget for beskatning i henhold til national skattelovgivning.

Det er den danske opfattelse, at en juridisk person, der som udgangspunkt er hjemmehørende i et land, men fritaget for beskatning i dette land, også i dette tilfælde er hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand. Se Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.F.8.2.2.4.2.1.

Visse skattesubjekter i Luxembourg er efter § 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomstens slutprotokol imidlertid ikke omfattet af overenskomsten.

Af § 1 i slutprotokollen, som blev indgået samtidig med overenskomsten i 1980, fremgår:

Ҥ 1. Holdingselskaber

Ad artikel 1, 3 og 4:

Denne overenskomst finder ikke anvendelse på holdingselskaber som omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning, for tiden loven af 31. juli 1929 og storhertugens forordning af 17. december 1938 (sat i kraft ved § 1, 7o, stykke 1 og 2, i loven af 27. december 1937). Overenskomsten finder heller ikke anvendelse på indkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer fra sådanne selskaber, og heller ikke på aktier eller andre kapitalbeviser i selskaber af denne art, som en sådan person er ejer af."

Det følger af ordlyden af bestemmelsen i slutprotokollens § 1, at bestemmelsen ikke kun finder anvendelse på selskaber omfattet af de i bestemmelsen nævnte specifikke love (1929-love og1938-forordningen), men også på selskaber omfattet af ordninger, som etableres i Luxembourg efter indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og som har samme grundlæggende karakteristika som ordningerne i de love, der nævnes i bestemmelsen. Dette følger således af den generelle formulering “holdingselskaber som omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning" og formuleringerne “for tiden…" og “selskaber af denne art".

Østre Landsret i dom af 25. november 2021 (offentliggjort som SKM2023.234.ØLR) udtalt følgende:

“Slutprotokollen omfatter efter sin ordlyd “holdingselskaber", som er karakteriseret ved at være omfattet af “den særlige luxembourgske lovgivning “for tiden" 1929-loven og 1938-forordningen.

Slutprotokollen må efter sin ordlyd herefter tillige omfatte holdingselskaber, der er reguleret af lovgivning vedtaget efter 1929 og 1938, for så vidt denne lovgivning har samme særlige karakteristika som disse love.

Selskaber omfattet af 1929-loven ses alene at være karakteriseret ved dels at være holdingselskaber, hvis formål er at erhverve andele i andre selskaber, således at det ikke har egen “industrial activity" og ikke er et “commercial establishment open to the public", dels ved ikke at være underlagt skattepligt."

Dommen blev anket til Højesteret, som konkluderede, at den omhandlende luxembourgske enhed ikke kunne anses for at være den retmæssige ejer og spørgsmålet om slutprotokollen var derfor ikke relevant for Højesterets dom (offentliggjort som SKM2023.398.H).

Protokolbestemmelsen finder efter ordlyden alene anvendelse på holdingselskaber. Den finder derimod ikke anvendelse på investeringsenheder. De kompetente skattemyndigheder i Danmark og Luxembourg blev i 2006 således enige om, at "investment funds" hjemmehørende i Luxembourg var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem de to lande. Det gælder også en "investment fund", der er organiseret som SICAV. Se bl.a. SKM2025.524.SR, SKM2022.423.SR og Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.1.1.10.2.1.

Det fremgår, at X-RAIF er en investeringsfond oprettet i henhold til lovgivningen i Luxembourg som en Société Anonyme eller S.A. og i form af et investeringsselskab med variabel kapital (société d'investissement à capital variable eller "SICAV").

Det oplyses, at ingen af investorer i X-RAIF er i stand til at udøve kontrol over X-RAIF eller datterselskaberne og at ledelsen af X-RAIF er delegeret til en ekstern investeringsforvalter (AIFM). Det fremgår videre, at der er tale om en blandet og diversificeret investeringsportefølje i X-RAIF, der ikke medfører kontrol af datterselskaber med erhvervsmæssige aktiviteter.

Det er på den oplyste baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at X-RAIF er et investeringsselskab, der kan omfattes af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg. Der henvises i øvrigt til SKM2022.555.SR og SKM2024.198.SR, hvor Skatterådet har taget stilling til sager, der er sammenlignelige med nærværende sag. Som nævnt overfor har Skattestyrelsen foretaget vurderingen på niveau af X-RAIF og ikke X-Sub-fund.

Det følger af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 10, stk. 2, at Danmark ikke må beskatte udbytte med mere end 5 % fra et dansk selskab til et selskab i Luxembourg, der ejer mindst 25 % af kapitalen i det danske selskab. Dette gælder dog kun, hvis det selskab, der modtager udbyttet, også er den “retmæssige ejer" af udbyttet".

Det er således afgørende for spørgsmålet om begrænset skattepligt, hvorvidt X-RAIF kan anses for retmæssig ejer af udbytte fra DK BidCo ApS, og om der er tale om misbrug. Se nærmere nedenfor.

Generelt om retmæssig ejer

Spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Ved fortolkningen af begrebet “retmæssig ejer", er det relevant at inddrage fortolkningsbidrag vedrørende bestemmelsen om retmæssig ejer i OECD’s modeloverenskomst, hvor kravet til retmæssig ejer er omtalt i OECD´s kommentarer til artikel 10, stk. 2 under pkt. 12, 12.1-7.

Af kommentarerne fremgår bl.a., at det ikke vil være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skal give lempelse/fritagelse, når udbyttemodtager blot fungerer som "gennemstrømningsenhed" for en anden person, der rent faktisk modtager udbyttet. Et "gennemstrømningsselskab" anses normalt ikke for retmæssig ejer, hvis det har meget snævre beføjelser og alene handler på vegne af andre. Dette vil efter Skattestyrelsens opfattelse eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomst-land indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstland, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit. Der henvises til SKM2023.251.HR og SKM2023.456.HR.

Af kommentarerne fremgår, at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis selskabets ret til “at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person". Det behøver dog ikke være egentlige kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle, men kan være forpligtelser i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet. Se kommentar 12.4.

Fra øvrig praksis om retmæssig ejer kan der bl.a. henvises til SKM2012.121.ØLR, hvor det kan udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra et udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være retmæssig ejer.

I SKM2022.171.SR fandt Skatterådet under henvisning til forarbejderne til selskabsskatteloven (lov nr. 282 af 25. april 2001) og til kommentaren til artikel 10 i OECD's modeloverenskomst, at formålet med kravet om “retmæssig ejer" er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvor formålet med at kanalisere et udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder, eller et “gennemstrømningsselskab" er at opnå utilsigtede skattefordele. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et land, hvormed der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et land, hvormed der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit.

Formålet med reglerne er ikke at ramme sædvanlige holdingstrukturer, men at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster og af moder-/datterselskabsdirektivet. Misbrug vil blandt andet foreligge, når den endelige modtager af udbyttet ikke ville være berettiget til bortfald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte. Når der ikke foreligger misbrug eller nominee-situationer, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet skal anses for at være retmæssig ejer af udbyttet. Se f.eks. SKM2024.198.SR.

Hvis det kan dokumenteres, at en bagvedliggende ejer er ultimativ modtager og retmæssig ejer af et udbytte, der ville være berettiget til frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatning efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis udbyttebetalingen var sket direkte til denne bagvedliggende ejer, er der eventuelt ikke tale om misbrug. I relation til en sådan sammenholdelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en bagvedliggende ultimativ modtager og retmæssig ejer, kan der henvises til Højesterets dom i SKM2023.251.HR, hvor et udbytte ikke var omfattet af dansk kildeskat, idet det var blevet videredistribueret til et selskab i USA og der kunne sammenholdes med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Den konkrete sag

Det er oplyst, at investeringsplatformen X-Sub-fund/X-RAIF har det kommercielle formål at opnå en gevinst for investorerne i overensstemmelse med selskabets formål og at provenu fra investeringsporteføljen vil delvist blive anvendt til geninvesteringer frem for at strømme automatisk op til investorerne.

Midler fra DK BidCo ApS er ikke forudbestemt til at strømme gennem X-RAIF til investorerne, men det er den uafhængige AIFM, Managementselskabet, der har substans i form af professionelle medarbejdere og bestyrelse, der arbejder med opbygning og administration af porteføljen baseret på kommercielle overvejelser.

Det fremgår, at de bagvedliggende investorer er uden bestemmende indflydelse over X-Sub-fund/X-RAIF, AIFM eller pengestrømmen fra DK BidCo ApS og der er tale om institutionelle og offentlige/statslige investorer, der er baseret i de nordiske lande, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og vil være berettiget til dansk udbytteskattefritagelse ved direkte ejerskab i DK BidCo ApS.

Skattestyrelsen lægger på baggrund heraf til grund, at det er professionelle uafhængige investeringsforvaltere i X-RAIF, der ikke blot har det overordnede formelle ansvar, men også uafhængigt varetager den praktiske beslutningsproces omkring udlodninger til investorerne eller geninvesteringer af midler fra DK BidCo ApS.

I den foreliggende sag spørges der ikke til en konkret transaktion, men generelt til, om udbytte udloddet fra DK BidCo ApS til X-RAIF vil være skattepligtige i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Selvom der ikke spørges til en konkret transaktion, er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet i den konkrete sag kan besvares. Der henses i den forbindelse bl.a. til SKM2022.97.SR, hvor spørgeren med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbytter og renter fra et dansk ejendomsselskab og SKM2022.352.SR, hvor et nordisk moderselskab ligeledes med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbytte fra et dansk selskab, selvom vurderingen af retmæssig ejer afhænger af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet. Se også SKM2024.198.SR og SKM2025.524.SR.

Uanset, at vurderingen af retmæssig ejer afhænger af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet, er det på baggrund af det oplyste Skattestyrelsens opfattelse, at X-RAIF med stor sandsynlighed vil blive anset for at være retmæssig ejer af udbytter fra DK BidCo ApS og dermed ikke vil være begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, idet der på det foreliggende grundlag ikke anses at være tale om en nominee-situation eller misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

X-RAIF kan derfor ikke anses for begrænset skattepligtigt i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Som nævnt ovenfor vil der dog altid skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte udlodning, idet vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer, er transaktionsbestemt.

Spørger anser i øvrigt, at misbrugsklausulen i ligningslovens § 3 ikke kan finde anvendelse.

Skattestyrelsen bemærker, at det fremgår af ligningslovens § 3, stk. 1, at skattepligtige selskaber ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk. 1.

Arrangementer eller serier af arrangementer anses for at være ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

Det følger videre af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Uanset, at ligningslovens § 3, stk. 1 og stk. 5, ikke er enslydende, er indholdet af bestemmelserne ens, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at de samme elementer indgår ved vurderingen efter begge bestemmelser.

Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet.

Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Selvom X-RAIF opnår en skattefordel efter den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er det på baggrund af de fremlagte oplysninger Skattestyrelsens vurdering, at investeringerne i DK BidCo ApS og udlodning af udbytte herfra ikke har som et af de væsentligste formål at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Se det ovenfor anførte om retmæssig ejer.

Skattestyrelsen er således enig med Spørger i, at ligningslovens § 3 ikke vil finde anvendelse.

Som anført ovenfor, vil der dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at X-RAIF ikke skal anses for begrænset skattepligtige til Danmark i relation til betaling af renter på koncern internt lån ydet til det 100 % ejede datterselskab af X-Sub-fund, DK BidCo ApS, eller ved tilskrivning af renter på dette koncerninterne lån under de nedenfor nævnte omstændigheder, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark?

Begrundelse

DK BidCo ApS har en rentebærende gæld på XX kr. til dets 100 % moderselskab, X-RAIF. Spørger oplyser, at DK BidCo ApS derfor vil betale renter af lån til X-RAIF/tilskrive renter på dette lån. Lånet forrentes med XX % p.a. Der er tale om et anfordringslån, der kan kræves indfriet med XX varsel. Det fremgår, at lånet er ydet til finansiering af erhvervelsen af Ejendom-1.

Spørger anfører, at det kan lægges til grund, at lånevilkår mv. er på armslængdevilkår og at der ikke er tale om en lånestruktur med forbundne lån (back-to-back lån). Skattestyrelsen forudsætter på denne baggrund, at der er tale om et reelt låneforhold.

Generelt om begrænset skattepligt af renter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d

Der påhviler begrænset skattepligt for selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a eller b har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Se selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Bestemmelserne om begrænset skattepligt for renter blev indsat ved lov nr. 221 af 31. marts 2004. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget (LF nr. 119 af 17. december 2003) er formålet: "… at imødegå, at et dansk selskab m.v. nedsætter den danske beskatning ved at reducere den skattepligtige indkomst gennem rentebetalinger til visse finansielle selskaber i lavskattelande, hvis det udenlandske selskab m.v. kontrollerer det danske selskab m.v.". Se bemærkninger til de enkelte bestemmelser, jf. lovforslagets § 10, nr. 1.

Der er dog en række undtagelser til den begrænsede skattepligt.

Bl.a. omfattes renter ikke af skattepligt, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i rente-/royaltydirektivet eller i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende. I tilfælde, hvor beskatningen frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktivet, gælder dette dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i direktivet (25 procents ejerskab) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Se selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. og 4. pkt. Se også Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D.8.10.6.

Frafald efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller rente-/royaltydirektivet forudsætter, at modtageren er retmæssig ejer af renten. Vurderingen af retmæssig ejer anses generelt for at være ens for udbytter og renter. Se f.eks. SKM2022.555.SR og SKM2024.298.SR.

Ved vurderingen vil der, kort beskrevet, blive lagt vægt på, om renter modtaget fra et dansk selskab bliver videresendt (eller er bestemt til at blive videresendt) som f.eks. renter, udbytte eller andre former for bidrag eller vederlag. Spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering. Der henvises i øvrigt til det anførte om retmæssig ejer vurderingen ved Skattestyrelsens indstilling til spørgsmål 1.

Den konkrete sag

Det er Spørgers opfattelse, at der er tale om kontrolleret gæld i relation til det koncerninterne lån fra X-RAIF til DK BidCo ApS og at udgangspunktet derfor er, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d kan finde anvendelse på de renter som X-RAIF oppebærer på lånene. Skattestyrelsen er enig heri. Som anført ved Skattestyrelsens indstilling til spørgsmål 1 om udbytter, lægges det tilsvarende til grund, at det er X-RAIF, der i skattemæssig henseende er indkomstmodtager i forhold til de omhandlende renter. 

Spørger anser dog, at undtagelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. punktum kan finde anvendelse, hvorefter skattepligten ikke omfatter renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF (rente-/royaltydirektivet) eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Spørger anfører ikke andre undtagelser fra skattepligten efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at det udelukkende er undtagelsen i 3. pkt., som spørger anses for opfyldt. Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at spørgsmålet udelukkende skal vurderes i forhold til den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst. X-RAIF er således ikke en af de selskabstyper, der er oplistet i rente-/royaltydirektivet.

Det følger af artikel 11, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, at renter, der hidrører fra Danmark og betales til et selskab i Luxembourg kun kan beskattes der, hvis det luxembourgske selskab er renternes retmæssige ejer.

Det bemærkes, at spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt rentebetaling.

I den foreliggende sag spørges der ikke til en konkret transaktion, men generelt til, om de renter som X-RAIF oppebærer for lånet til DK BidCo ApS, vil være skattepligtige i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Selvom der ikke spørges til en konkret transaktion, er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet i den konkrete sag kan besvares. Der henses i den forbindelse bl.a. til SKM2022.97.SR, hvor spørgeren med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbytter og renter fra et dansk ejendomsselskab og SKM2022.352.SR, hvor et nordisk moderselskab ligeledes med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbytte fra et dansk selskab, selvom vurderingen af retmæssig ejer afhænger af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet. Se også SKM2024.198.SR og SKM2025.524.SR.

Spørger henviser til argumentationen ovenfor under afsnit 1.2. i deres begrundelse for spørgsmål 1 vedrørende den skattemæssige kvalifikation af X-RAIF og retmæssigt ejerskab (beneficial ownership), idet argumentationen tilsvarende gælder for rentebetalinger/tilskrivning af renter på det omhandlende lån.

På dette grundlag og med henvisning til det anførte ved Skattestyrelsens indstilling til spørgsmål 1, anser Skattestyrelsen ikke, at X-RAIF bliver begrænset skattepligtig af renter efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Skattestyrelsen er tillige enig med Spørger i, at ligningslovens § 3 ikke vil finde anvendelse, jf. det anførte ved spørgsmål 1.

Som anført, vil der dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt rentebetaling/tilskrivning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt. Reglerne i 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,

(…)

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A

Stk. 1. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

(…)

Ligningslovens § 3

Stk. 1. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Bekendtgørelse af overenskomst af 17. november 1980 med Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må, såfremt modtageren er udbyttets retsmæssige ejer, ikke overstige:

• a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retsmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;
• b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, "jouissance" aktier eller "jouissance" rettigheder, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttes retsmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Praksis

SKM2023.456.HR

Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab. Der skulle ikke ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, fordi der forelå retsmisbrug efter EU-retten af direktivets fordele, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2's forstand. Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, havde ingen betydning for den skattemæssige bedømmelse, herunder for om der forelå misbrug, idet denne bedømmelse skulle baseres på den udbytteudlodning, som faktisk blev foretaget, og ikke på en grundlæggende anden disposition i form af likvidation af datterselskabet, som koncernen havde fravalgt. Datterselskabet var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. Højesteret anførte, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at koncernen indhentede rådgivning om arrangementet. Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. En sådan forretning indebar ikke en krænkelse af datterselskabets ret til retfærdig rettergang efter EMRK artikel 6 eller artikel 47 i EU's Charter om grundlæggende rettigheder. Højesteret tog ikke selskabets anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af spørgsmål om de danske morarentereglers forenelighed med Charterets artikel 47 til følge.

SKM2023.251.HR

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Højesteret tiltrådte, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt. En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. EMRK artikel 6 og EU's Charter om grundlæggende rettigheder kunne ikke føre til et andet resultat.

SKM2012.121.ØLR

I forbindelse med en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev mellemliggende luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab udloddet til det nederste luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital. Det var oplyst, at fremgangsmåden ved stiftelsen af holdingselskabskonstruktionen var anvendt med henblik på at undgå kapitaltilførselsafgift i Luxembourg, idet kapitaltilførselsafgift var blevet pålagt, såfremt kapitalen i det luxembourgske selskab var indskud " fraoven". Det var endvidere oplyst, at det fra starten var tiltænkt at udstede det konvertible lån, idet renterne på lånet ville være fradragsberettigede i Danmark, mens afkastene betragtedes som skattefri udbytter i Luxembourg (den nugældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2B var dengang ikke indført). SKAT havde anset det øverste danske holdingselskab for pligtig til at indeholde kildeskat på det udbyttebeløb, der var udbetalt til det nederste luxembourgske holdingselskab. Begrundelsen herfor var blandt andet, at luxembourg-selskabet ikke havde nogen reel ret til at råde over udbyttebeløbet, idet det på forhånd var fastlagt, at beløbet straks skulle genudlånes til det danske selskab, og at luxembourg-selskabet ikke var udbyttets retmæssige ejer. SKAT havde fundet, at udbyttet derfor var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, idet indeholdelse af kildeskat ikke kunne anses for at være i strid med hverken den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder/datterselskabsdirektivet. Landsretten tiltrådte Skatteministeriets synspunkt om, at begrebet retmæssig ejer så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der er kommet til udtryk i blandt andet kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, ligesom landsretten tiltrådte, at ændringerne i 2003-kommentarerne har karakter af præciseringer, der kan inddrages ved fortolkningen af begrebet retmæssig ejer. Landsretten fandt videre, at et holdingselskab kun kan frakendes status som retmæssig ejer, hvis ejeren/ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejeren/ejerne direkte. I den foreliggende sag, hvor det af det danske selskab udbetalte udbytte ikke var ført videre til den/de bagvedliggende ejere, men derimod var tilbageført som et lån til det danske selskab, måtte det luxembourgske selskab efter landsrettens opfattelse anses for retmæssig ejer, således at selskabet ikke var skattepligtigt med hensyn til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg.

SKM2025.524.SR

BidCo var et dansk selskab, der var direkte ejet af LuxCo 2. LuxCo 2 var ejet af LuxCo 1, som igen var ejet af Fonden. Fonden, LuxCo 1 og LuxCo 2 var alle beliggende i Luxembourg. Fonden havde gennem LuxCo 1, LuxCo 2 og BidCo købt en ejendom i Danmark gennem det danske selskab PropCo. BidCo betalte udbytter og renter til LuxCo 2 i Luxembourg. Renter påløb som følge af aktionærlån/rentebærende lån i BidCo til finansiering af købet af ejendommen. BidCo ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at hverken LuxCo 2, LuxCo 1, Fonden eller nogen af investorerne i Fonden skulle anses for begrænset skattepligtige til Danmark af modtaget udbytte fra BidCo efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c). BidCo ønskede under spørgsmål 2 også at få bekræftet, at hverken LuxCo 2, LuxCo 1, Fonden eller nogen af investorerne i Fonden skulle anses for begrænset skattepligtige til Danmark i relation til renter på aktionærlån mellem BidCo og LuxCo 2 eller ved tilskrivning af renter på sådanne aktionærlån i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d).

SKM2024.198.SR

Master LuxCo (Spørger), var et luxembourgsk selskab, som primært investerede i fast ejendom og ejendomsrelaterede værdipapirer. Spørger havde gennem Lux HoldCo købt en ejendom i Danmark gennem selskabet DK PropCo ApS. Spørger finansierede sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra den overliggende fond. Det dansk selskab betalte renter til Spørger i Luxembourg. Som følge af et aktionærlån i Lux HoldCo påløb renterne til finansiering af købet af en ejendom. Spørger ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at Spørger ville anses for at være den reelle ejer af udbytte fra det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c). Skatterådet bekræftede dette. Spørger ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at det luxembourgske selskab Lux FinCo ville anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager var det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d). Skatterådet bekræftede dette.

SKM2022.555.SR

Spørger, Holdo-1, var ejet af fonden i Luxembourg. Spørger ejede selskaber hjemmehørende i en række lande, herunder Danmark. Spørger havde købt en ejendom gennem selskabet Holdco-2 i Danmark. Spørger finansiererede sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra fonden. I den aktuelle sag var det et dansk selskab, Holdco-2, der betalte renter til Spørger i Luxembourg. Renter påløb som følge af et aktionærlån i Holdco-2 til finansiering af købet af en ejendom. Spørger ønskede derfor bekræftet, at Spørger skulle anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c). Spørger ønskede også bekræftet, at Holdco-1 skulle anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor långiver var et helejet dansk ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d). Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers ønske, at Spørger var den reelle ejer af modtaget udbytte fra det danske ejendomsselskab, og at Spørger var den reelle ejer af modtagne renter af aktionærlån.

SKM2022.465.SR

Skatterådet kunne i dette bindende svar bekræfte, at et selskab, oprettet som et S.A. SICAV RAIF, skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter de danske skatteregler. Selskabet ønskede Skatterådet vurdering af, om de kunne opfattes som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1. nr. 2, 1. pkt. Dette afviste Skatterådet med henvisning til at Selskabet havde en lock-up periode på 3 år før andele kunne tilbagesælges, hvilket medførte at tilbagekøbspligten var uden indhold i 3 år. Det var dermed Skatterådets vurdering, at en lock-up periode på 3 år var for lang til at et selskab kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. Til sidst kunne Skatterådet bekræfte, at selskabet skulle opfattes som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

SKM2022.423.SR

Sagen drejede sig om reglerne for begrænset skattepligt til Danmark af udbytte og renteindtægter, som blev oppebåret af spørgers moderselskab i Luxembourg. Spørger ønskede i den forbindelse bekræftet, at moderselskabet var beskyttet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst og dermed ville kunne påberåbe sig fritagelse fra dansk kildeskat på renter og udbytter. Det luxembourgske moderselskab var omfattet af SICAV-RAIF-regimet, hvorfor det var fritaget for indkomstskat. Moderselskabet betalte i stedet en årlig tegningsafsnit på 0,01 pct. af nettoværdien af selskabets aktiver. Spørgsmålet i sagen var herefter, om spørgers moderselskab var omfattet af den særlige slutprotokol, der fandtes i den danskluxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som udelukkede visse særligt begunstigende luxembourgske holdingselskaber fra overenskomstens bestemmelser. Skatterådet bemærkede på baggrund af slutprotokollens baggrundsmateriale, at udelukkelsen ikke gjaldt for såkaldte luxembourgske »investment fund«, dvs. når selskabet utvetydigt havde karakter af et investeringsforetagende. Et luxembourgsk »investment fund« skulle således organisatorisk og adfærdsmæssigt besidde samme grundlæggende principper, som var kendetegnet for investeringsenheder. Med andre ord udelukkedes et selskab, der ved anvendelse af de luxembourgske regler for investeringsforetagende agerede som holdingselskab, fra dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser. Da indkomsten i sagen blev oppebåret af et selskab, som efter Skatterådets vurdering reelt agerede som holdingselskab for koncernens aktiviteter, omfattes det luxembourgske moderselskab af slutprotokollens § 1. Spørgers moderselskab var dermed begrænset skattepligtig af udbytte- og renteindtægter, som modtages fra dets danske datterselskab.

SKM2022.352.SR

Skatterådet bekræftede, at hverken Fonden eller H2 var begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte, der påtænktes udloddet fra et dansk ejendomsselskab, H3, til H2 og videre til Fonden. Skatterådet fandt, at den umiddelbare modtager af udbyttet, H2, der var omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, med stor sandsynlighed kunne anses for retmæssig ejer heraf. Der vil dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering. Der lagdes vægt på, at Fonden som udgangspunkt selv ville være berettiget til frafald af kildeskatten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra H3, at Fonden ikke ville udlodde al dens overskudslikviditet og at Fonden bestod af puljeaktiver, der forvaltedes af et Managementselskab, der repræsenterede og handlede på vegne af Fonden. Managementselskabet havde ingen tilknytning til investorerne i Fonden - med undtagelse af det nordiske børsnoterede selskab, G2, der ejede 10,1 pct. af deltagerkapitalen i Fonden, og derfor som udgangspunkt selv ville kunne modtage skattefri udbytter, hvis selskabet havde modtaget udbytte direkte fra H3. Ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra H3 til H2, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

SKM2022.171.SR

Kapitalnedsættelse uden udbetaling udløste ikke udbytteskat. Moderselskab i DBO-land 1 var ikke skattepligtig af udbytte, da anset som beneficial owner. Det ønskedes at gennemføre en kapitalnedsættelse i spørger, H4, der skulle anvendes til udligning af negativt overført resultat eller eventuelt henlægges som særlige reserver. Endvidere ønskedes det at udlodde udbytte til H4's moderselskab i DBO-land 1, H3, der umiddelbart herefter vil udlodde udbytte til sit moderselskab i DBO-land 2, H1. Skatterådet bekræftede, at en kapitalnedsættelse uden udbetaling ikke udløste udbytteskat. Skatterådet bekræftede endvidere, at H3 skulle anses som beneficial owner af udbytte, uanset at udbyttet ville blive videreudlodde til H1, eftersom H1 ved direkte ejerskab ville være skattefri af udbyttet. Der forelå således ikke misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

SKM2022.97.SR

Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100% af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab). I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab. Skatterådet fandt, at Spørger var omfattet af fordelingsbestemmelserne i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst om beskatning af indkomst og formue, og at Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet understregede, at spørgsmålet om retmæssig ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering, der altid skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra det danske datterselskab til Spørger, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet. I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab.

SKM2012.214.SR

Skatterådet bekræfter, at selskabet, A S.A. i Luxembourg, og som nystiftes, som et såkaldt SICAF SIF dvs. "Specialised Investment Fund (SIF)", skal kvalificeres som et selskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, samt at selskabet ikke skal kvalificeres som et investeringsselskab i overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens § 19, hvorfor avance på aktier i Selskabet derfor skal behandles som aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens kapitel 3. Endvidere bekræfter Skatterådet, at selskabet er i stand til at modtage udbytter fra danske selskaber uden indeholdelse af dansk udbytteskat, hvorved der dog henvises til, at det i hvert enkelt tilfælde vil skulle bedømmes, om det udbyttemodtagende selskab kan anses for beneficial owner - og dermed om der er pligt til for det danske udbytteudloddende selskab at indeholde kildeskat ved udlodning af udbytte. Udbytter udloddet af Selskabet til et i Danmark hjemmehørende selskab, som ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i Selskabet, vil være fritaget for skattepligt, jf. selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,

(…)

Bekendtgørelse af overenskomst af 17. november 1980 med Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er renternes retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg for for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retsmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem syldneren og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredie person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Praksis

Der henvises til praksis anført ved spørgsmål 1.