Sag BS-25409/2024-VLR

(4. afdeling)

Parter

A

(v/ advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Lasse Walhoff Spangsberg)

Retten i Aalborg har den 18. april 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-26083/2022-ALB).

Landsdommerne Annette Dellgren, Anders Raagaard og Anne Marie Schmidt (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A’s skatteansættelser for:

-              indkomståret 2014 nedsættes med 952.997 kr. i personlig indkomst og 470 kr. i aktieindkomst

-              indkomståret 2015 nedsættes med 950.839 kr. i personlig indkomst og 16.719 kr. i aktieindkomst 

-              indkomståret 2016 nedsættes med 1.211.804 kr. i personlig indkomst og 4.800 kr. i aktieindkomst

-              indkomståret 2017 nedsættes med 1.355.713 kr. i personlig indkomst og 11.139 kr. i aktieindkomst

-              indkomståret 2018 nedsættes med 1.078.061 kr. i personlig indkomst og 45.136 kr. i aktieindkomst

subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2014-2018 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. 

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

A har for landsretten fremlagt eksempler på bookinger af simulatortimer i Y1-by fra november 2024 samt udskrifter af hans rosters fra 2022 og 2024.

Forklaring

A har afgivet supplerende forklaring.

Han har forklaret, at han i forbindelse med sin fraflytning fra Danmark blev rådgivet af R1 om, hvordan han skulle forholde sig i forhold til 180 dages reglen, herunder at den også omfatter rejsedage. Han begyndte allerede i 2007 at tælle sine dage i Danmark. Der var ikke en bestemt metode, som han skulle anvende. 

Det er sædvanligt, at man som pilot har en base, som man flyver ud fra og kommer tilbage til, og hvor man afholder sine fridage. Da han blev ansat hos G1 selskab, var ordningen imidlertid, at de kunne blive pålagt at afholde deres fridage når som helst og hvor som helst i stedet for på en hjemmebase. 

Da han startede hos G1 selskab, blev han, allerede før han officielt tiltrådte i marts 2013, sat til en masse administrativt arbejde, herunder screening af de nye piloter i selskabet. Han udarbejdede undervisningsmateriale og underviste de første hold. Han og de andre piloter skulle uddannes i selskabets nye fly, (red.flytype.fjernet). De var i begyndelsen 40 piloter, men der skulle i alt ansættes 25 piloter for hvert fly. Screeningen af de nye piloter foregik i Y2-by og Y3-by. De brugte simulatorer til screeningerne, fordi simulatorerne kan sammenlignes med de rigtige fly. De samlede typisk otte piloter og foretog så screeningerne hen over natten. Grunden til, at de primært foretog simulatorflyvningerne om natten, var, at de store flyselskaber havde booket alle slots i dagtimerne, idet alle piloter to gange om året skal i simulator. Det var derfor kun om natten, at der var slots, som de kunne bruge.

Når han skulle til Y2-by eller Y3-by for at deltage i screeningerne, fløj han på standbypladser med G1 selskab. De havde et system, hvor man kunne sende en besked om, hvilke afgange man var interesseret i, og så fik man en besked om, hvorvidt man var kommet på standbylisten. Man skulle så bare møde op til afgangen, og hvis der viste sig at være en fri plads, kom man med. Man fik i den forbindelse ikke en billet eller anden dokumentation for flyvningen. Man skulle heller ikke betale for pladsen. Hvis han f.eks. havde en flyvning til Y4-by og så fløj videre til Y2-by på en standbyplads, ville det af hans logbog kun fremgå, at han var fløjet til Y4-by, mens den videre flyvning til Y2-by ikke ville fremgå nogen steder, fordi han ikke selv var pilot. Han havde forud for 2016 en lang historik, som viste hans flyvninger med standbypladser, men han var ikke klar over, at han skulle have gemt denne.

I alt var han med til at screene omkring 400 piloter. Det foregik på de dage, som Skatteministeriet har angivet som "mellemdage", hvor de mener, at han var i

Danmark. Han har forsøgt at indhente oplysninger om simulatorbookingerne i Y2-by og Y3-by, men det har ikke været muligt. Den fremlagte oversigt (ekstrakten side 1157) viser simulatorbookinger i Y1 by i november 2024. Hver grønt felt udgør 4 timer med en pilot. Som det fremgår, er der mange frie tider om natten, fordi de store selskaber ikke flyver simulatorflyvninger om natten. Derfor må de små selskaber lægge deres flyvninger om natten. Det samme er tilfældet, når der opstår et akut behov for brug af en simulator. 

De flyvninger, han har foretaget på standbypladser, fremgår ikke nødvendigvis af hans rosters. Det er kun planlagte flyvninger, som fremgår af en roster, og planen blev udsendt måneden før. Det var ikke sikkert, at han endte med at flyve alle de planlagte flyvninger. Hans individuelle aftaler med JP eller KL om andre opgaver fremgår heller ikke af hans roster. Det kunne f.eks. være aftaler om screeninger, som lå mellem hans planlagte flyvninger. 

Når han i begyndelsen af 2013 i sin logbog (ekstrakten side 1026) er anført som (red.titel.fjernet), var det fordi, han foretog simulatorflyvninger i Y5-by. Ved flyvningerne i august 2013 var han med, men ikke som (red.titel.fjernet). Den 6. januar 2014 (ekstraktens side 1030) var hans første flyvning til Y4-by. Den 3. marts 2014 (ekstraktens side 1032) fløj han fra (red.lufthavn.fjernet) til Y4-by, og den 4. april 2014 fløj han fra Y4-by til Y6-by. Han har ikke talt den 3. marts 2014 med i sin opgørelse, fordi der i virkeligheden var tale om den 4. marts 2014. Han havde på grund af tidszonerne tastet forkert. Hans roster (ekstraktens side 960) viser således afgang fra (red.lufthavn.fjernet) den 3. marts 2014 (red.tidspunkt.fjernet). Den 4. april 2014 er heller ikke med i hans opgørelse. Han er formentlig rejst ud den 1. april 2014 for at undervise i Y2-by. Det foregik altid onsdag og torsdag. Fredag kom han så til Y4-by, men opholdt sig kun airside, inden han fløj videre. Når han var airside, var han ikke uden for lufthavnen.

De havde i begyndelsen mulighed for hotelovernatning, men besætningerne havde forskellige behov. Derfor endte han med over perioden at leje i alt tre forskellige (red.boligtype.fjernet) i Y7-by. Han var imidlertid ikke så meget i Y7-by, fordi de havde mange opgaver i Y8-område. Der var tidspunkter, hvor han i stedet fik hotelovernatning af G1 selskab, så han kunne flyve videre dagen efter. Han har også haft SLL med på hotel i Y7-by. Han har overvejet at anskaffe sig en fast bolig andre steder i verden, men som pilot skal man være opmærksom på, at man kan risikere at miste sit arbejde. Flere af hans kolleger, som blev gift i Y9-land, etablerede også bopæl dér.

Hans oversigter over dage med ophold i Danmark er udarbejdet bl.a. på baggrund af hans egne noter. I perioden 2007-2012 foretog han noterne i et Excelark, og efter han kom til G1 selskab, skrev han dem i sin digitale G1 selskab kalender.

Han var ikke i Danmark den 27. april 2013, hvor der er registreret en betaling til en butik …2 i Y10-område (ekstraktens side 306). Han rejste ud den 25. april 2013, og den 26. april 2013 var Store Bededag. 

Der er ikke nogen af de registrerede overførsler den 1. maj 2013 (ekstraktens side 510), som vedrører køb i Danmark. Hans betalinger til G2 selskab er foregået online. 

Han var ikke i Danmark den 17. juni 2013, hvor der er registreret betalinger til butik ...1 og butik ...2 (ekstraktens side 512). Det var en mandag, og det er nok ikke de dage, han har handlet de pågældende steder. 

Overførslen den 3. juli 2013 (ekstraktens side 515) var fra en af SLLs veninder.

Overførslerne den 25. juli 2013 (ekstraktens side 516) var til SLL og til hans red.familiebetegnelse.fjernet i anledning af, at de alle havde fødselsdag.

De 3 og 13 dage i 2014 og 2015, som er anført i støttebilaget, var alle dage, hvor han landede i eller fløj fra Y4-by, men alene opholdt sig airside. Det var for besværligt at overnatte i Y4-by og så flyve videre dagen efter. Derfor blev han på airside og fløj videre på standbypladser. 

R1 har ikke rådgivet ham om, at der skulle være en særlig regel om, at han kunne blive fuldt skattepligtig til Danmark, hvis han ikke havde fast tilknytning til et andet land. Hans oprindelige plan var, at han skulle have base i Y7 by, hvor han så skulle holde fri. Sådan blev det imidlertid ikke på grund af alle hans hjælpefunktioner. Han gjorde bare det, han blev bedt om. Han er ret sikker på, at han ikke har overskredet de 180 dage i årene 2013-2018.

Da sagen startede i 2016, havde han stadig sine noter i sin G1 selskabskalender. Da SKAT bad om dokumentation for hans ophold, gav han dem en opgørelse over dagene. Han indleverede ikke noterne. Han tror ikke, at SKAT ville have troet på dem. Han ved heller ikke, hvordan han skulle have eksporteret dem fra kalenderen.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ugyldighed

Sagen angår i første række, om Landsskatterettens afgørelser af 7. april 2022 vedrørende indkomstårene 2013-2018 er ugyldige som følge af, at Landsskatteretten fandt, at A blev fuldt skattepligtig til Danmark pr. 1. januar 2013, men samtidig også fandt, at skatteansættelsen for 2013 ikke kunne genoptages, idet fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke var overholdt, og idet det ikke var godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, var opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, om ordinær ansættelse, og § 27, stk. 1, om ekstraordinær ansættelse angiver fristerne og betingelserne for, at skattemyndighederne kan foretage eller ændre en ansættelse af bl.a. indkomstskat. Er fristerne for ordinær ansættelse af et givent indkomstår overskredet, og er betingelserne for ekstraordinær ansættelse ikke opfyldt, afskærer dette således skattemyndighederne fra at ændre skatteansættelsen for det pågældende år. Bestemmelserne afskærer derimod ikke skattemyndighederne fra i forbindelse med skatteansættelsen af andre indkomstår at inddrage faktuelle oplysninger og forhold fra et år, hvor en ændret ansættelse ikke længere er mulig.

Landsskatteretten har ved vurderingen af A’s skattepligt og skatteansættelse for indkomstårene 2014-2018 derfor ikke været afskåret fra at inddrage faktuelle oplysninger og forhold fra tidligere indkomstår, herunder f.eks. om A’s overtagelse af en (red.boligtype.fjernet) i 2008 og om hans ophold i Danmark i 2013.

Landsretten tiltræder derfor, at Landsskatterettens afgørelser ikke er ugyldige.

Skattepligt til Danmark

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler det personer, der har bopæl her i landet, pligt til at svare indkomstskat til staten. Efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, for en person, der erhverver bopæl her i landet, dog først når vedkommende tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Det kan på baggrund af SKAT's bindende svar af 27. maj 2009 lægges til grund, at A’s fulde skattepligt til Danmark ophørte i forbindelse med hans udrejse til Y11 land den 30. november 2007.

Bopæl i Danmark

A overtog den 15. januar 2008 en red.boligtype.fjernet beliggende red.adresse.fjernet. Efter A og SLLs forklaringer om, at han benyttede (red.boligtype.fjernet), når han var i Danmark, og at hun boede i den fra september 2012 til januar 2014, sammenholdt med oplysningerne om (red.boligtype.fjernet) i øvrigt lægger landsretten til grund, at der var tale om en (red.boligtype.fjernet) til helårsbeboelse, og at A i hele sin ejerperiode frem til salget i 2014 havde rådighed over den.

På denne baggrund har A ved overtagelsen af red.boligtype.fjernet erhvervet bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. 

Det kan ikke føre til et andet resultat, at (red.boligtype.fjernet) efter A’s forklaring blev købt som en investering, eller at A i tiden fra oktober 2013 og frem lejede forskellige (red.boligtype.fjernet) i Y9-land.

Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at SKAT ved det bindende svar af 27. maj 2009 begrundede ophøret af A’s fulde skattepligt til Danmark den 30. november 2007 med, at han ikke havde bolig til rådighed i Danmark, selv om det var oplyst for SKAT, at han den 15. januar 2008 havde overtaget (red.boligtype.fjernet) i Y12-by. SKAT har ved det bindende svar således alene taget stilling til spørgsmålet om ophør af skattepligten i forbindelse med udrejsen.

Ophold i Danmark

Det følger af administrativ praksis, at et samlet ophold på mere end 180 dage over en 12 måneders periode ikke anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende i kildeskattelovens § 7, stk. 1’s forstand.

Det fremgår af A’s egen opgørelse, at han har opholdt sig i Danmark i 172 dage i 2013, og spørgsmålet er herefter, om Skatteministeriet har godtgjort, at A i 2013 opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage.

Det fremgår af Skatteministeriets opgørelse for 2013, at A dette år opholdt sig i Danmark i 197 dage, hvilket omfatter 22 mellemdage, hvoraf 21 er dage, hvor A selv har oplyst at have opholdt sig i Danmark dagen før og dagen efter mellemdagen(e). 

A har også for landsretten forklaret, at han ikke var i Danmark disse dage, men at han foretog screeninger for G1 selskab i Y2-by eller Y3-by. A’s kollega KL har i en erklæring oplyst bl.a., at de sammen foretog screeninger af nye piloter, og at dette altid fandt sted om natten og ofte fredag og lørdag aftener. Der foreligger imidlertid ikke nærmere oplysninger om, hvilke dage A deltog i screeninger i Y2-by og Y3-by, eller hvornår han ud- og indrejste i Danmark. Der foreligger endvidere ikke dokumentation for de rejser, som A har oplyst at have foretaget i forbindelse med mellemdagene, eller for forplejning, ophold eller lignende i udlandet. Dertil kommer, at det fremgår af såvel A’s som Skatteministeriets oversigter, at der i 2013 var adskillige weekender, hvor parterne er enige om, at A ikke var i Danmark.

På baggrund af den tidsmæssige sammenhæng mellem de 21 mellemdage og de dage, hvor A selv har oplyst at have været i Danmark, og da A ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at han på disse mellemdage har opholdt sig i udlandet, har Skatteministeriet godtgjort, at han i 2013 har befundet sig i Danmark i mere end 180 dage, og at han således har taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Som følge heraf tiltræder landsretten, at den fulde skattepligt i Danmark er genindtrådt for A senest pr. 1. januar 2014.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 200.000 kr. til Skatteministeriet til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb. 

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 200.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.