Den 21. januar 2026 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn.

Landsdommerne Benedikte Holberg, Michel Kistrup og Stine Fink Hansen behandlede sagen.

Sag BS-40459/2023-OLR

(14. afdeling)

Parter

A

(v/ advokat Niels Gade-Jacobsen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Mattias Chor)

Syn og skøn

Sagsøger, A, har anmodet om foretagelse af syn og skøn og har indleveret spørgsmål 1-5 af 30. november 2025.

Skatteministeriet har protesteret herimod. 

De foreslåede spørgsmål er sålydende:

"Tema om kryptovalutaernes natur som investeringsobjekt

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes redegøre for den generelle karakter af kryptovalutaer, herunder bitcoin, samt beskrive om og hvordan markedet for kryptovalutaer og deres anvendelse som handels- og investeringsobjekt har udviklet sig siden 2009.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes redegøre for udviklingen i investering i kryptovaluta i Danmark siden 2013, herunder - i det omfang det er muligt - oplyse, hvornår almindelige private investorer fik adgang til at investere i bitcoin og andre kryptovalutaer via almindelige danske eller internationalt udbredte investerings- og handelsplatforme.

Tema om den konkrete handelsaktivitet

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes beskrive den handelsaktivitet, der fremgår af bilag [xx], herunder:

a)  Hyppigheden af handler (fx dagligt, ugentligt, månedligt).

b)  Omsætning og volumen set i forhold til sagsøgers samlede finansielle formue.

Spørgsmål 4:

På baggrund af besvarelsen af spørgsmål 1-3 bedes skønsmanden angive, om handelsmønstre med en sådan hyppighed og volumen efter hans faglige vurdering typisk forekommer blandt personer, der handler kryptovaluta på professionelt niveau, og i givet fald hvordan denne aktivitet adskiller sig fra eller svarer til sådanne aktørers handelsmønstre.

Materialer og forudsætninger

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale ud over bilagene til skønstemaet, der har dannet grundlag for hans besvarelse af spørgsmål 1-4, samt hvilke forhold skønsmanden har lagt vægt på, og hvilken vægt disse forhold er tillagt."

Til støtte for anmodningen har sagsøgeren anført følgende, jf. processkrift 6 af 30. november 2025:

"2. Begæring om syn og skøn

Skatteministeriet frembringer i sin argumentation for, hvorfor A's virksomhed ikke skal anses som næring- eller erhvervsvirksomhed i øvrigt, som berørt:

1)                   bemærkninger, der knyttet sig til, hvad kryptovalutaer er, og hvad de kan sammenlignes med i relation til andre aktiver i form af aktier, udlån og løsøre. Dette kan siges, at vedrøre kryptovalutaens natur og deres sammenlignelighed med finansielle produkter.

2)                   bemærkninger til selve den måde, som A driver sin handelsaktivitet på. Skatteministeriet har opfordret (B og E) A til i sagen at fremlægge dokumentation for sine transaktioner og omfattende materiale fra hans virksomhed. Det fremprovokerede bilagsmateriale overstiger allerede nu mere end 2.500 sider. Endvidere anser Skatteministeriet fortsat ikke materialet for tilstrækkeligt.

Antageligvis er Skatteministeriets formål med disse opfordringer, at landsretten skal forholde sig til disse dokumenter for at vurdere i, hvilket omfang disse (bilag 5-12) viser systemtematisk, intens og professionel aktivitet. Og at dette skal indgå i vurderingen af om A's virksomhed udgør erhvervsmæssigvirksomhed.

A begærer på den baggrund om tilladelse til at udmelde syn og skøn, jf. retsplejelovens § 358, som kan belyse disse ovennævnte forhold 1-2) for landsretten.

Indledningsvist i denne forbindelse anmodes Skatteministeriet om at fremkomme med sine bemærkninger til, hvorvidt ministeriet modsætter sig anmodningen om syn og skøn.

For det tilfælde, at ministeriet modsætter sig begæringen skal jeg fremkomme med følgende bemærkninger:

1)  Risiko for, at nægtelse vil medføre et uforholdsmæssigt tab

Hvorvidt A's handelsvirksomhed med kryptovaluta er systematisk og professionel, er et centralt faktum at få belyst i sagen.

Syn og skøn er det bedst egnede bevismiddel til at tilvejebringe en uvildig, ikke-juridisk sagkyndig vurdering af de tekniske og organisatoriske aspekter af handlen inden for kryptovalutabranchen.

Hvis retten nægter bevisførelsen, berøves A muligheden for at dokumentere sagens faktiske grundlag, hvilket kan føre til et uforholdsmæssigt tab.

2)  Modpartens mulighed for at varetage sine interesser

Da forberedelsen endnu ikke er sluttet, og da parterne er repræsenteret ved advokat, vil ministeriet have tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser i processen, herunder ved at fremsætte supplerende spørgsmål og kommentere det foreslåede valg af skønsmand.

Endvidere er der en risiko for, at sagens omfattende materiale ikke kan gennemgås tilstrækkeligt ved den ene retsdag, som er afsat til hovedforhandling den 16. juni 2026, hvis ikke, at der udmeldes en skønsmand, som kan sammenfatte dette materiale."

Sagsøgte har til støtte for, at anmodningen ikke imødekommes, anført følgende, jf. processkrift E af 19. december 2025:

"A anfører (processkrift 6, s. 4, 3. afsnit), at formålet med det begærede syn og skøn er at få en sagkyndig til at vurdere, om materialet fremlagt i sagen er udtryk for en "systematisk og professionel handel med kryptovaluta". Om dette er tilfældet har imidlertid ikke karakter af et sagkyndigt spørgsmål, men et retligt - herunder bevismæssigt - spørgsmål, som det tilkommer landsretten at tage stilling til, og som derfor ikke kan gøres til genstand for syn og skøn, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2, 2. pkt.

Det begærede syn og skøn har desuden ikke alene karakter af et syn og skøn, men udgør en uhensigtsmæssig sammenblanding af dels sagsoplysning, dels syn og skøn.

Det første tema "…om kryptovalutaernes natur som investeringsobjekt" (processkrift 6, s. 5, 3. overskrift), der omfatter spørgsmål 1 og 2, er løsrevet fra de faktuelle omstændigheder i sagen og har i stedet karakter af et tema, der kan gøres til genstand for en sagkyndig erklæring, jf. herved UfR 2015.3706 H. Efter spørgsmålenes generelle karakter kan der indhentes en erklæring uden inddragelse af Skatteministeriet og landsretten, jf. UfR 2019.2537 H.

Det andet tema "…om den konkrete handelsaktivitet" (processkrift 6, s. 5, sidste overskrift) knytter sig til de konkrete omstændigheder i sagen. Imidlertid har spørgsmål 3 (processkrift 6, s. 5, sidste afsnit) ikke karakter af et sagkyndigt spørgsmål, men er et rent bevismæssigt spørgsmål, som A selv kan besvare - med mulighed for kontradiktion fra Skatteministeriets side - og som det i sidste ende tilkommer landsretten at afgøre.

Spørgsmål 4 (processkrift 6, s. 6, 1. afsnit) skal efter sin formulering besvares på baggrund af bl.a. spørgsmål 1 og 2 og dermed på baggrund af skønsmandens egen sagsoplysning om "kryptovalutaernes natur som investeringsobjekt".

Dette er grundlæggende i strid med rammerne for syn og skøn, hvorefter det alene er materiale, som parterne har haft adgang til at forholde sig til, der kan gøres til genstand for syn og skøn, jf. i den forbindelse UfR 2026.398 H, hvor Højesteret udtalte følgende:

"Det klare udgangspunkt er, at der ikke ved en skønsforretning bør indgå andet materiale end det, der er fremlagt i retssagen og tilgængeligt for alle parter. Skønsmanden må ikke ensidigt indhente oplysninger hos en af parterne eller hos tredjemand, medmindre det sker efter aftale med parterne."

Dertil kommer, at det er ganske uklart, hvordan en skønsmand faktuelt skal vurdere, hvornår en person …handler kryptovaluta på professionelt niveau", som spørgsmål 4 tillige forudsætter.

A's konkrete krav til kvalifikationer for skønsmanden (processkrift 6, s. 4. 4. afsnit) begrænser antallet af mulige skønsmænd ganske betragteligt - og formentlig til enkelte personer - og kravene indebærer derfor en risiko for, at (red.uddannelsesinstitution.fjernet) ikke kan komme med forslag til en egnet skønsmand; enten fordi (red.uddannelsesinstitution.fjernet) ikke kender nogen med de foreslåede kvalifikationer, eller fordi de pågældende må anses for inhabile på grund af egeninteresse i sagens udfald fra skønsmandens side, jf. retsplejelovens § 199, stk. 2, jf. § 60, stk. 1, nr. 1, og princippet i § 61 sammenholdt med UfR 2014.1094 H.

Som A's bemærkninger (processkrift 6, s. 3, 1. afsnit ff.) om retsplejelovens § 358 illustrerer, er A's begæring om syn og skøn fremsat på et uhensigtsmæssigt sent tidspunkt under sagens forberedelse.

Allerede i retsbog af 12. juni 2024 tilkendegav landsretten, at anmodning om bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, skulle fremsættes senest 4 uger senere. På trods heraf er A's anmodning først fremsat næsten 1½ år senere. Inden der - eventuelt ved landsrettens mellemkomst - foreligger en afklaring på rammerne for et syn og skøn, herunder skønsmandens kvalifikationer samt habilitetskravene til en skønsmand, og der er optaget syn samt skriftvekslet om skønsmandens erklæring, vil der erfaringsmæssigt være gået mere tid, end der er tilbage, før sagen skal hovedforhandles. Betingelsen om, at Skatteministeriet har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsættelse af hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 358, stk. 6, nr. 2, er derfor ikke opfyldt. Det bemærkes herved, at A i strid med bestemmelsen alene forholder sig til (processkrift 6, s. 3, tredjesidste afsnit), om Skatteministeriet vil have mulighed for at varetage sine interesser, men ikke om en tilladelse til syn og skøn vil indebære en udsættelse af hovedforhandlingen.

A har desuden ikke påvist, at nægtelse af syn og skøn vil resultere i et uforholdsmæssigt retstab; i givet fald var anmodningen næppe heller fremkommet på et så fremskredent tidspunkt."

Heroverfor har sagsøgeren yderligere anført blandt andet følgende, jf. processkrift 7 af 7. januar 2025:

"Overordnet bemærkes, at idet Skatteministeriet har gjort gældende, at det påhviler A at godtgøre, at hans handelsaktivitet er erhvervsmæssig - og idet transaktionsmaterialet allerede nu overstiger 2.500 sider - kan hovedforhandlingen af dette spørgsmål kun gennemføres på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde, hvis der gennemføres syn og skøn.

Endvidere giver Skatteministeriets processkrift E anledning til følgende bemærkninger:

1. Genstand for syn og skøn

Skatteministeriet anfører (processkrift E, side 1 in fine), at spørgsmålet om, hvorvidt handelsaktiviteten i G1 selskab er “systematisk og professionel", er et retligt og bevismæssigt spørgsmål, som ikke kan gøres til genstand for syn og skøn, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2.

Dette beror på en misforståelse af formålet med det begærede syn og skøn. Skønsmanden anmodes ikke om at tage stilling til, om der foreligger erhvervsvirksomhed eller næring i skatteretlig forstand. Dette tilkommer ubestridt landsretten.

Skønsmanden anmodes derimod om - på et sagkyndigt og ikke-juridisk grundlag - at beskrive og sammenfatte:

•  handelsmønstre,

•  hyppighed og volumen,

•  den tekniske og organisatoriske tilrettelæggelse,

•  samt hvorvidt sådanne forhold markedsmæssigt svarer til, hvad der sædvanligvis ses hos professionelle aktører.

Dette er klassisk og anerkendt genstand for syn og skøn.

1.1. Tema om kryptavalutas natur

Skatteministeriet har anført …

Skatteministeriet gør således gældende, at temaet om kryptovalutaernes natur som investeringsobjekt er løsrevet fra sagens faktiske omstændigheder.

Dette bestrides.

Skatteministeriet har selv gjort det til et bærende anbringende, at kryptovalutaers volatilitet og karakter indebærer, at de ikke kan indgå i erhvervsmæssig virksomhed (fx svarskriftets 4, 5. afsnit).

Når modparten baserer sin retlige argumentation på generelle antagelser om et aktivs markedsmæssige karakter, er det ikke blot relevant, men nødvendigt, at disse antagelser belyses sagkyndigt.

Skatteministeriets henvisning til UfR 2015.3706 H og UfR 2019.2537 H kan ikke føre til, at syn og skøn afskæres i nærværende sag.

I de pågældende sager forelå der en institutionel, generel og autoritativ fagkundskab (henholdsvis Finansrådets Responsumudvalg og Arbejdstilsynet), som kunne udtale sig uafhængigt af sagens konkrete omstændigheder.

En sådan institutionel sagkundskab findes ikke inden for kryptovalutaområdet.

Hertil kommer, at de spørgsmål, der ønskes belyst, netop knytter sig til samspillet mellem generelle markedsforhold og sagens konkrete handelsaktivitet, hvilket ikke kan belyses ved en løsrevet sagkyndig erklæring.

1.2. Tema om handelsaktiviteten

Skatteministeriet har anført …

Det tilkommer ubestridt landsretten at foretage den endelige bevisbedømmelse i sagen. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det er sædvanligt og hensigtsmæssigt, at en skønserklæring indledningsvist redegør for og sammenfatter det materiale, der ligger til grund for vurderingen.

I en sag af denne karakter - hvor materialet overstiger 2.500 sider - er dette ikke blot hensigtsmæssigt, men nødvendigt for en forsvarlig bevisførelse.

Der er således ikke tale om spørgsmål, der er uegnede som skønstema.

2. Materiale til brug for syn og skøn

Skatteministeriet har anført …

Det er ikke formålet med spørgsmålene, at skønsmanden skal holde sine forudsætninger skjult for parterne eller ensidigt indhente oplysninger uden mulighed for kontradiktion.

Tværtimod er det udtrykkeligt forudsat i skønstemaet, at skønsmanden skal redegøre for, hvilket materiale der er lagt til grund, og med hvilken vægt, jf. spørgsmål 5 i processkrift 6 (side 6, sidste afsnit):

“Skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale ud over bilagene til skønstemaet, der har dannet grundlag for hans besvarelse af spørgsmål 1- 4, samt hvilke forhold skønsmanden har lagt vægt på, og hvilken vægt disse forhold er tillagt."

Skatteministeriets henvisning til UfR 2026.398 H giver således ikke grund- lag for at afskære syn og skøn i nærværende sag.

…

4. Tidspunktet for begæringen om syn og skøn

Det er korrekt, som anført af Skatteministeriet (processkrift E, side 3, 1. afsnit), at begæringen om syn og skøn er fremsat på et fremskredent tidspunkt.

Dette skyldes imidlertid ikke passivitet, men at sagens fokus og kompleksitet har udviklet sig i takt med Skatteministeriets gentagne opfordringer og fremlæggelse af stadig mere omfattende transaktionsmateriale.

Det er netop dette materiale - der nu, som nævnt, overstiger 2.500 sider - som Skatteministeriet gør gældende, at landsretten selv skal vurdere for at tage stilling til professionalisme og systematik.

Under disse omstændigheder er syn og skøn ikke en forsinkelse, men den eneste realistiske måde at sikre en forsvarlig og effektiv hovedforhandling.

Hertil kommer, som Skatteministeriet er klar over, at denne sag fra sin start indeholdt følgende to hovedanbringender:

1)  at personskattelovens indkomstbegreb er et nettobegreb for handelsindkomster, og

2)  at A har udøvet erhvervsvirksomhed.

Da det under sagen af Skatteministeriet blev oplyst, at spørgsmålet 1) om indkomstbegrebet i personskatteloven var berammet til at blive afgjort ved Højesteret, afventede denne sag, at dette forhold blev afgjort ved Højesterets dom i sommers (BS-58276/2024-HJR af den 4. juni 2025). Havde skatteyderen i BS- 58276/2024-HJR fået medhold, ville Skatteministeriet allerede derfor have taget bekræftende til genmæle mod, at sagen blev hjemvist."

Sagsøgte har herefter anført følgende, jf. processkrift F af 9. januar 2026:

"Den omstændighed, at sagen omfatter et efterhånden omfangsrigt bilagsmateriale, kan ikke føre til, at der udmeldes syn og skøn (i modsat retning processkrift 7, s. 1, næstsidste afsnit). Det gælder ikke mindst når henses til, at materialets omfang i betydelig grad skyldes formatet på de handelsrapporter, som A har fremlagt (bilag 5-12).

A anfører (processkrift 7, s. 2, 4. afsnit), at skønsmanden anmodes om "…at beskrive og sammenfatte handelsmønstre, hyppighed og volumen, den tekniske og organisatoriske tilrettelæggelse, samt hvorvidt sådanne forhold markedsmæssigt svarer til, hvad der sædvanligvis ses hos professionelle aktører". Imidlertid har A ikke fremsat nogen konkrete faktiske eller retlige synspunkter om disse forhold, som en skønsmand kan be- eller afkræfte, og den angivne opgave - "at beskrive og sammenfatte" - har karakter af en advokatopgave og ikke sagkyndige spørgsmål.

Det gør det ikke i sig selv relevant - endsige nødvendigt - at optage syn og skøn, at Skatteministeriet har fremsat synspunkter om "et aktivs markedsmæssige karakter" (modsat processkrift 7, s. 3, 2. afsnit). Eksempelvis tog både landsretterne og Højesteret i UfR 2023.2747 H og 2366 H stilling til bitcoins karakter uden optagelse af syn og skøn. At A ønsker en belysning af "samspillet mellem generelle markedsforhold og sagens konkrete handelsaktivitet" ændrer ikke ved, at spørgsmål om markedsforholdene - som anført af A selv (processkrift 7, s. 3, 6. afsnit) - er af generel karakter. Sådanne spørgsmål er dermed heller ikke egnede som genstand for syn og skøn, som forudsætter konkrete forhold, der kan enten synes eller skønnes over som led i en sagkyndig vurdering.

A's bemærkninger om materialet til brug for syn og skøn (processkrift 7, s. 4, 1. afsnit ff.), herunder fremhævningen af, at skønsmanden skal redegøre for, hvilket materiale der er lagt til grund og med hvilken vægt (processkrift 7, s. 4, 6. afsnit), udgør en erkendelse, at skønsmandens vurdering ikke kan foretages på baggrund af sagens materiale. En besvarelse af A's spørgsmål forudsætter, at der foretages selvstændig sagsoplysning i betydelig grad, hvilket ikke er en opgave for en skønsmand.

Der er ikke grundlag for A's forsøg på at undskylde sin sendrægtighed med, at "sagens fokus og kompleksitet har udviklet sig i takt med Skatteministeriets gentagne opfordringer og fremlæggelse af stadig mere omfattende transaktionsmateriale" (processkrift 7, s. 5, 2. afsnit). A har fra sagens start kunnet stille de spørgsmål, som han nu ønsker at stille, og relevansen heraf afhænger ikke af Skatteministeriets opfordringer. A anfører også selv (processkrift 7, s. 6, 5. afsnit), at sagen fra start handlede om de samme spørgsmål, herunder om der foreligger en erhvervsvirksomhed, hvilket er det, han nu ønsker syn og skøn over. Nærværende sags berostillelse på Højesterets dom i sag BS58276/2024-HJR ændrer heller ikke ved, at A på et væsentligt tidligere tidspunkt kunne have anmodet om syn og skøn. Det har også siden 4. juni 2025 - og dermed knap et halvt år før A anmodede om syn og skøn - stået klart, at nærværende sag ikke kunne afgøres på højesteretssagen."

Der afsagdes 

KENDELSE:

Sagen er anlagt den 27. april 2023 ved Retten i Hillerød, hvorfra sagen er henvist til behandling ved landsretten i 1. instans. Ved landsrettens retsbog af 12. juni 2024 tiltrådte landsretten, at betingelserne for henvisning var opfyldt. Landsretten meddelte samtidig, at der ikke fandtes grundlag for at afholde et forberedende møde, og at anmodning om bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, skulle fremsættes senest 4 uger efter meddelelsen herom, jf. retsplejelovens § 353, stk. 4. 

Anmodningen om foretagelse af syn og skøn er fremsat den 30. november 2025.

Hovedforhandling i sagen er berammet til foretagelse den 16. juni 2026.

Det følger af retsplejelovens § 358, stk. 3, jf. stk. 1, og stk. 6, at hvis en part senere end 4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende møde, anmoder om bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, og modparten protesterer herimod, kan retten uanset modpartens protest give tilladelse til førelse af nye beviser, når 1) det af særlige grunde må anses for undskyldeligt, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere, 2) modparten har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsættelse af hovedforhandlingen, eller 3) nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten.

Landsretten finder, at det ikke kan anses for undskyldeligt, at anmodningen om foretagelse af syn og skøn først er fremsat den 30. november 2025. Anmodningen er fremsat knap 5 måneder før forberedelsens afslutning, og en tilrettelæggelse og gennemførelse af syn og skøn og efterfølgende skriftveksling herom mellem parterne vil formentlig vanskeligt kunne gennemføres uden udsættelse af hovedforhandlingen. Landsretten finder endelig ikke, at en nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for sagsøgeren.

Landsretten bemærker i den forbindelse, at de foreslåede spørgsmål 1 og 2 ses at vedrøre forhold af generel karakter, om hvilke der ikke kan foretages syn og skøn, men kan indhentes en sagkyndig udtalelse af generel karakter, jf. herved f.eks. U 2019.2537 H. Spørgsmål 3 vedrører en anmodning om bearbejdning af det af sagsøgeren fremlagte materiale, som kan foretages af sagsøgeren selv eller dennes advokat, mens spørgsmål 4 forudsætter en stillingtagen til spørgsmål, som det er op til landsretten at tage stilling til, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2.  

Landsretten imødekommer herefter ikke anmodningen om foretagelse af syn og skøn.

Thi bestemmes:

Anmodningen om foretagelse af syn og skøn imødekommes ikke.

Sagen udsat.