| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
| Forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2020 | 380.798 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Klageren drev i indkomståret 2020 enkeltmandsvirksomheden H1 med CVR-nr. […]. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at virksomheden i indkomståret var registreret under branchekode 692000 "Bogføring og revision; skatterådgivning" og havde to ansatte.
Sagsforløb
Skattestyrelsen har den 9. marts 2023 meddelt klageren, at der den 12. april 2023 ville blive foretaget kontrolbesøg på virksomhedens adresse, og at klageren til brug for kontrollen skulle fremlægge: årsregnskabet med skattemæssige specifikationer for 2020 og 2021, råbalancen/saldobalancen med efterposteringer for perioden 1. januar 2020 - 31. december 2022, kontospecifikation for alle konti for perioden 1. januar 2020 - 31. december 2022, kontoplanen udskrevet med momskoder, momsopgørelser og afstemning for perioden 1. januar 2020 - 31. december 2022 samt bankkontoudtog for perioden 1. januar 2020 - 31. december 2022.
Den 12. april 2023 mødte Skattestyrelsen op på virksomhedens adresse, uden at klageren var til at træffe, og uden at det efterspurgte materiale var tilgængeligt. Skattestyrelsen foretog herefter en opringning til klageren, som oplyste, at han ville vende tilbage dagen efter. Den 21. april 2023 fremsendte Skattestyrelsen en rykkerskrivelse til klageren. Af rykkerskrivelsen fremgik, at såfremt det efterspurgte materiale ikke blev fremsendt, ville der blive udstedt en eller flere bøder af 10.000 kr. og efterfølgende indhentet oplysninger via klagerens pengeinstitutter.
Skattestyrelsen har den 11. maj 2023 fremsendt et pålæg til klageren, hvori der anmodes om det pågældende regnskabsmateriale. Det fremgår af pålægget, at såfremt klageren ikke fremsender oplysningerne inden for fire uger, tildeles klageren en bøde på 10.000 kr. Af brevet fremgår desuden, at den 29. maj 2023 er fristen for, hvornår Skattestyrelsen skal have oplysningerne i hænde.
I perioden 11. maj 2023 til 8. marts 2024 fremsendte Skattestyrelsen i alt 6 bødeforlæg á 10.000 kr., svarende til i alt 60.000 kr., da klageren ikke fremsendte det efterspurgte materiale, og den 24. juni 2024 indhentede Skattestyrelsen bankkontoudskrifter hos klagerens pengeinstitutter F1-Bank og F2-Bank. Skattestyrelsen modtog herefter materialet fra klagerens pengeinstitutter den 26. juni 2024.
Den 9. oktober 2024 fremsendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse. Efterfølgende konstateredes det, at der ikke er varslet ekstraordinær ændring af indkomståret 2020, hvorfor der blev udarbejdet et nyt forslag til afgørelse, som blev fremsendt til klageren den 30. oktober 2024.
Den 18. november 2024 anmodede klageren om en fristforlængelse på 14 dage, som Skattestyrelsen imødekom samme dag. Klageren fremsendte ikke yderligere bemærkninger eller materiale vedrørende indkomståret 2020, hvorfor Skattestyrelsen traf afgørelse herom den 6. december 2024.
Samme dag, som den påklagede afgørelse blev fremsendt, fremlagde klageren materiale for indkomståret 2020 i form af en resultatopgørelse og kontospecifikationer. Klageren oplyste herudover utilfredshed med afgørelsen, da det var klagerens overbevisning, at der var fremsendt bemærkninger og materiale vedrørende indkomståret 2020 inden fristens udløb.
I forbindelse med dialog med Skattestyrelsen den 9. december 2024 konstateredes det, at klageren ved en fejl ikke havde fremsendt materialet for indkomståret 2020, og Skattestyrelsen vejledte herefter klageren skriftligt om, at såfremt klageren ønskede at anmode om genoptagelse, skulle der fremlægges en redegørelse for, hvilke særlige omstændigheder der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Samme dag anmodede klageren skriftligt om, at Skattestyrelsen genoptog sagen på baggrund af fejlen med de manglende vedhæftninger. Klageren oplyste dog samtidig, at en egentlig anmodning om genoptagelse ikke ville give mening, da klageren ønskede at påklage afgørelsen til Landsskatteretten.
Virksomhedens resultat
Klageren har ikke tidligere oplyst et resultat af virksomhed for indkomståret 2020, hvorfor dette ved taksation er fastsat til 785.000 kr.
Skattestyrelsen har, som følge af at styrelsen ikke har modtaget regnskabsmateriale, anvendt klagerens indberettede salgsmoms på 377.164 kr. til beregning af virksomhedens skattepligtige omsætning på i alt 1.508.656 kr. Skattestyrelsen har ved påklagede afgørelse desuden ansat virksomhedens driftsudgifter til 0 kr.
Klageren har til Skattestyrelsen indberettet, at der har været afholdt følgende lønudgifter i virksomheden i 2020:
| | 2020 |
| Bidragspligtig A-indkomst | 335.714 kr. |
| ATP | 3.408 kr. |
| Rejse-/befordringsgodtgørelse | 4.872 kr. |
Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse godkendt de indberettede lønudgifter og har herefter opgjort resultat af virksomhed for indkomståret 2020 således:
| 2020 | | |
| Opgjort omsætning ud fra salgsmoms | | 1.508.656 kr. |
| Lønudgifter | 335.714 kr. | |
| ATP | 2.272 kr. | |
| Rejse-/befordringsgodtgørelse | 4.872 kr. | 342.858 kr. |
| Opgjort resultat af virksomhed | | 1.165.798 kr. |
Af den fremlagte resultatopgørelse for perioden 1. januar 2020 - 31. december 2020 fremgår en omsætning på i alt 1.508.655 kr., lønomkostninger for i alt 406.953,96 kr., salgs- og rejseomkostninger for i alt 7.725,20 kr., omkostninger til drift af personbiler for i alt 89.231,06 kr., lokaleomkostninger for i alt 128.562,15 kr. og administrationsomkostninger for i alt 189.452,45 kr. For indkomståret 2020 fremgår et samlet resultat på 665.034,56 kr.
Klageren har under klagesagens behandling den 3. juli 2025 fremsendt yderligere oplysninger til sagen i form af 101 siders bilag, som bl.a. indeholder fakturaer fra G1, fakturaer fra G2, fakturaer fra G3, betalingsoversigt fra Betalingsservice, parkeringsafgift samt kvitteringer fra diverse restauranter vedrørende mad samt køb af blomster. Der er ikke anført deltagere eller anledninger på nogle af bilagene vedrørende restaurantbesøg eller køb af blomster.
Flere af de fremsendte bilag vedrører køb af møbler, herunder bl.a. køb af et spisebord med tillægsplade og 6 stole samt 2 lamper fra G4 den 7. oktober 2020 på i alt 48.050 kr. samt et køb i G5 af et skrivebord, en kontorstol, to sengeborde og en tæppeløber på i alt 6.439 kr. den 9. oktober 2020.
Klageren har ikke fremsendt en nærmere redegørelse for disse bilag, herunder ikke en beskrivelse af den erhvervsmæssige sammenhæng mellem de fremsendte bilag og hans virksomhed, men har blot fremsendt bilagene uden yderligere bemærkninger.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 forhøjet klagerens resultat af virksomhed med 380.798 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"…
3. Resultat af virksomhed
…
3.3. Vores begrundelse og bemærkninger
Vi foretager en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat i henhold til skattekontrollovens § 74, stk. 2. Vi forhøjer derfor virksomhedens resultat således:
Omsætning:
Da vi ikke har modtaget det ønskede regnskabsmateriale har vi foretaget en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens nettoomsætning.
For indkomståret 2020 har vi anvendt virksomhedens oplyste salgsmoms til beregning af virksomhedens skattepligtige omsætning. Der er indberettet salgsmoms med 377.164 kr., svarende til en nettoomsætning på 1.508.656 kr.
Den skønsmæssigt opgjorte omsætning, skal medregnes til virksomhedens resultat, og dermed til den skattepligtige indkomst ifølge statsskatteloven § 4, litra a.
Driftsudgifter:
Udgifter der har været afholdt for at erhverve-, sikre- og vedligeholde årets indkomst, kan fratrækkes som fradragsberettigede driftsudgifter ifølge statsskatteloven § 6, litra a.
Da vi ikke har modtaget virksomhedens regnskabsmateriale, er vi ikke bekendt med hvilke fradragsberettigede udgifter virksomheden har afholdt.
Da vi af flere gange har forsøgt, at indhente dit regnskabsmateriale, er det vores opfattelse, at du har haft mulighed for at bidrage med konkrete oplysninger om virksomhedens drift, til brug for vores udøvelse af et så virkelighedsnært skøn som muligt. Du har ikke fremsendt regnskabsmateriale, der kan sandsynliggøre at du har afholdt fradragsberettigede udgifter, og vi har ikke haft adgang til oplysningerne på anden vis. Det er derfor vores opfattelse, at der er mindst lige så stor sandsynlighed for, at du ikke har haft fradragsberettigede udgifter til drift af virksomheden, som for at du har haft fradragsberettigede udgifter af en vis størrelse. Dette fremgår ligeledes af SKM2013.493.VLR (vedlagt)
Virksomhedens driftsudgifter ansættes til 0 kr.
Det fremgår af SKM2004.162.HR (vedlagt), at det er dig der skal fremskaffe dokumentation for, at have afholdt fradragsberettigede udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.
Lønudgifter:
Det fremgår af virksomhedens indberetninger til Skatteforvaltningen, at der er afholdt lønudgifter, herunder ATP og rejse-/befordringsgodtgørelse således:
| | 2020 |
| Bidragspligtig A-indkomst | 335.714 kr. |
| ATP | 3.408 kr. |
| Rejse-/befordringsgodtgørelse | 4.872 kr. |
Der godkendes fradrag for de indberettede lønudgifter, ATP og rejse-/befordringsgodtgørelse i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, og ligningslovens § 8 N, stk. 1. De indberettede oplysninger er vedlagt som bilag.
Det fremgår af ATP-loven § 15, stk. 6, at arbejdsgiver betaler 2/3 af bidraget. Der kan derfor godkendes fradrag for ATP således:
| | Total beløb | Fradrag for 2/3 |
| 2020 | 3.408 kr. | 2.272 kr. |
Vi kan herefter opgøre følgende:
| 2020: | | |
| Opgjort omsætning ud fra salgsmoms | | 1.508.656 kr. |
| Lønudgifter | 335.714 kr. | |
| ATP | 2.272 kr. | |
| Rejse-/befordr. godtg. | 4.872 kr. | 342.858 kr. |
| Opgjort resultat af virksomhed | | 1.165.798 kr. |
| Takseret resultat af virksomhed | | 785.000 kr. |
| Forhøjelse af resultat af virksomhed | | 380.798 kr. |
Af ovenstående opgørelse fremgår det, at vi har opgjort et yderligere resultat af virksomhed på 380.798 kr.
…
4. Ændring af indkomståret 2020 efter ordinær frist
…
4.3. Vores begrundelse og bemærkninger
Den ordinære frist for ansættelse eller ændring af indkomsten for indkomståret 2020 vedrørende selvstændig erhvervsdrivende er udløbet efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Det er vores opfattelse, at sagen er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningsloven § 27. Med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 kan en ekstraordinær genoptagelse foretages, hvis en skattepligtig eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det er vores opfattelse, at der i dette tilfælde er tale om minimum grov uagtsomhed ved ikke at reagere på en for lav skatteansættelse.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan en ansættelse i henhold til de i stk. 1 nævnte tilfælde kun foretages, hvis ændringen af indkomstskatten varsles senest 6 måneder efter Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet.
6 måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor vi har erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at kunne varsle en korrekt afgørelse. Vi anser kundskabstidspunktet for at være den 26. juni 2024 hvor vi har modtaget bankkontoudskrifter fra F2-Bank Bank og F1-Bank.
Vi har først efter denne dato kunne opgøre vores krav, hvorfor det er vores opfattelse, at der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og at 6 måneders fristen løber fra modtagelsen af bankkontoudskrifterne. Det er således vores opfattelse, at fristen for at varsle en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2020 er den 26. december 2024.
En ændring, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, se skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Vi fremsendte forslag om ændring af din skatteansættelse ud over den ordinære frist den 30. oktober 2024. Vi anser ændringsfristen på 3 måneder for overholdt.
Der henvises til SKM2018.481.HR. Højesteret finder i dommen, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse.
…"
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. marts 2025 udtalt:
"…
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Vi skal dog bemærke, at der i klagen står anført, at skatteyder har indsendt alt materiale for indkomstårene 2021 og 2022, hvilket vi skal oplyse ikke er korrekt. Der er alene indsendt kontospecifikationer for momskontiene for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2022 samt årsrapport for 2021. Dette er først fremsendt efter der er fremsendt forslag til afgørelse, da skatteyder ikke har indsendt det ønskede materiale under behandlingen. Der er i den forbindelse udstedt 6 tvangsbøder a 10.000 kr. for manglende indsendelse af materialet.
Der er først efter der er afsendt afgørelse fremsendt saldobalance for 2020 og kontospecifikation for momskontiene for perioden 1. januar 2020 - 31. december 2020.
Det skal bemærkes, at vores skøn ikke ville have været anderledes hvis materialet var fremsendt inden der var afsendt afgørelse, da det fremsendte regnskabsmateriale efter vores opfattelse ikke er fyldestgørende.
…
Resultat af virksomhed:
Det er vores opfattelse, at der ikke er fremsendt den ønskede dokumentation for driftsomkostninger. Der er i vores afgørelse givet fradrag for udgifter som er oplyst til skatteforvaltningen i form af indberettet lønudgifter, ATP og udbetalt rejse-/befordringsgodtgørelse. Der er ikke godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter, da der ikke er fremsendt det regnskabsmateriale, herunder virksomhedens regnskab og kontospecifikationer. Det fremgår af SKM2004.162.HR og SKM2013.493.VLR at det som udgangspunkt er skatteyder der må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter, og at hvis skattemyndighederne ikke haft adgang til oplysningerne på anden vis kan disse ansættes til 0 kr. I denne sag er der givet fradrag for de udgifter vi er bekendt med.
Det anføres endvidere i den fremsendte klage, at der er truffet afgørelse efter den udløbet af den ordinære frist som er 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb. Skatteyder kan derfor ikke anerkende ændringerne af den skattepligtige indkomst for 2020.
Det skal bemærkes, at der i afgørelsen af den 6. december 2024 er begrundet hvorfor der foretages en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Dette punkt er ikke anfægtet i den fremsendte klage.
…"
Til de fremsendte bilag, indsendt af klageren den 3. juli 2025, har Skattestyrelsen den 31. juli 2025 udtalt:
"…
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
De indsendte bilag har ikke være til rådighed i vores kontrol. Vi har gennemgået de fremsendte bilag, og har følgende bemærkninger:
· Flere bilag hvor det ikke er muligt at læse teksten og dermed vurdere om der er tale om en erhvervsmæssig udgift.
· Der er indsendt både ordrebekræftelse og faktura på køb af møbler i G5 i efteråret 2020. Af fakturaen fremgår det, at der bl.a. er købt 2 sengeborde.
· Der er flere bilag hvor der er købt mad og gavekurve uden der er anført anledning og/eller deltager på.
· Der er flere bilag hvor der er køb i byggemarkeder, herunder afdækningspap.
· Der er flere bilag på parkeringsafgift
Vi kan oplyse, at skatteyder er flyttet fra Adresse Y1, By Y1 til Adresse Y2, By Y1 i efteråret 2020.
Ud fra ovenstående bemærkninger er det vores opfattelse, at der ikke kan tages stilling til de enkelte bilag uden der foretages en yderligere sagsbehandling, hvilket vi ikke har mulighed for under en verserende klagesag.
…"
Skattestyrelsen har den 11. november 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse:
"…
Følgende er indstillet:
| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagers opfattelse | Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse | Skattestyrelsens udtalelse |
| Indkomståret 2020 | | | | |
| Ekstraordinær genoptagelse | Ja | Nej | Nej | Nej |
Skattestyrelsens vurdering
Sagen vedrører, om Skattestyrelsen har haft adgang til at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020.
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.
Faktiske forhold
Klageren har i indkomståret 2020 drevet en revisionsvirksomhed. Klageren har ikke for indkomståret 2020 oplyst et resultat af virksomheden.
Under sagens behandling ved Skattestyrelsen er klageren blevet anmodet om at indsende regnskabsmaterialet for indkomståret 2020, men klageren har ikke indsendt det, hvorfor Skattestyrelsen i sin afgørelse af 6. december 2024 har skønsmæssigt ansat klagerens resultat af virksomhed.
Formelt
Fristen for varsling af ordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, af klagerens ansættelse for indkomståret 2020, udløb den 1. maj 2024. Skattestyrelsens forslag til afgørelse er fremsendt den 30. oktober 2024, og er dermed fremsendt efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse.
Skattestyrelsen har derfor alene mulighed for at genoptage klagerens skatteansættelse, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, idet de objektive betingelser for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4, og nr. 6-7, ikke ses at være opfyldt.
Skattestyrelsen fastholder, at klageren ved ikke at fremlægge regnskabsmateriale efter anmodning fra Skattestyrelsen, og ved at angive resultat af virksomhed for lavt, enten groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at skatteansættelsen for indkomståret 2020
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, alene kan foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig. Det følger af UfR.2018.3603.HR og UfR.2018.3845.HR, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.
Skattestyrelsen varslede ved brev af 30. oktober 2024, at Skattestyrelsen ville ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020. Spørgsmålet er derfor, om Skattestyrelsen på et tidligere tidspunkt end den 30. april 2024 var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen har den 11. maj 2023 fremsendt et pålæg til klageren, og anmodet om regnskabsmateriale. Fristen er i brevet sat til 29. maj 2023. I perioden 11. maj 2023 til 8. marts 2024 fremsender Skattestyrelsen 6 bødeforlæg, da klageren ikke fremsendte det efterspurgte materiale. Først efter udløbet af den 6. frist, indhenter Skattestyrelsen klagerens bankkontoudskrifter fra henholdsvis F1-Bank og F2-Bank.
Kundskabstidspunktet i nærværende sag vurderes derfor at være 29. maj 2023, hvor klagerens frist for indsendelse af materiale i forbindelse med Skattestyrelsens første udstedelse af pålæg herom udløb. Skattestyrelsen har siden den 29. maj 2023 været i besiddelse af klagerens momsangivelser for 2020 og klagerens lønangivelser, som var det grundlag Skattestyrelsen brugte til at skønne den varslede forhøjelse.
Idet Skattestyrelsen ikke ses at have angivet, hvordan de indhentede bankkontoudskrifter er indgået i forhøjelsen af klagerens indkomst, kan indhentelsen af klagerens bankkontoudskrifter ikke anses for at afbryde fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Skattestyrelsen har således ikke overholdt 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og afgørelsen af 6. december 2024 vedrørende indkomståret 2020 er derfor varslet for sent.
…"
Klagerens opfattelse
Klageren har principalt fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat for indkomståret 2020 er truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist og derfor ikke er gyldig. Subsidiært har klageren fremsat påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"…
Klagen omfatter følgende punkter:
…
| Forhøjelse af virksomhedsresultat for perioden 1/1 - 31/12 2020 | 380.798 kr. |
Sagens faktiske forhold:
Skattestyrelsen har af flere omgange, jf. skattestyrelsens sagsfremstillings faktiske oplysninger, indkaldt materiale for indkomståret 2020 - 2022, startende den 9. marts 2023.
De har i den forbindelse indhentet oplysninger fra forskellige pengeinstitutter. Disse oplysninger, primært bankkontoudtog er anvendt til at gennemgå samtlige bankbevægelser, hvilket ikke har givet anledning til forhøjelse af den oprindelige angivne salgsmoms, hvilket også fremgår af skattestyrelsens afgørelse dateret den 6. december 2024.
Skattestyrelsen har dog ikke noteret sig og ej heller anerkendt, at der på de samme bankkontoudtog fremgår afholdte omkostninger, der berettiger til mulighed for at afløfte den betalte købsmoms samt fratrække disse afholdte omkostninger i den skattepligtige indkomst.
Den 3. december 2024 indsender jeg som aftalt med skattestyrelsens medarbejder alt materiale vedrørende indkomstårene 2021 og 2022, men glemmer at vedhæfte oplysningerne for 2020. Den 6. december træffer skattestyrelsen så afgørelse der bygger på at de ikke har modtaget materialet og derfor fastholder deres skønsmæssige ansættelser. Jeg kontakter derfor straks skattestyrelsen medarbejder i hvilken forbindelse jeg indsender det ønskede materiale.
Han ønsker dog ikke at foretage sig yderligere og fastholder de skønsmæssige ansættelser, hvilket er de punkter der påklages.
…
Klagerens påstand og argumenter vedrørende skatteansættelse
Min primære påstand er, at skattestyrelsens skønsmæssige afgørelse er truffet efter udløbet af den ordinære frist på 3 år efter selvangivelsesfristens udløb og derfor ikke kan anerkendes. Den ordinære frister for ændring af skatteansættelsen var således den 1. maj 2024.
Skattestyrelsen har udelukkende baseret deres skøn på baggrund af ovennævnte skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret og har haft alle muligheder for at foretage et skøn over den indgående moms på baggrund af bankkontoudtogene og dermed også de afholdte omkostninger.
Min sekundære påstand er at når nu skattestyrelsen på baggrund af det modtagne materiale kan foretage et skøn over salgsmoms, der ikke har givet anledning til ændringer, så burde det også være muligt at foretage et skøn og de afholdte omkostninger og ikke blot afvise det i sin helhed.
Såfremt skatteankestyrelsen ikke kan anerkende mine primære påstande omkring de generelle frister for genoptagelse, er jeg af den opfattelse, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling, på baggrund af det til skattestyrelsen indsendte materiale den 6. december 2024.
…"
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens resultat af virksomhed på baggrund af klagerens angivne salgsmoms er berettiget, herunder om Skattestyrelsen har haft grundlag for at ændre klagerens skattepligtig indkomst ekstraordinært. Herudover angår sagen, om Skattestyrelsens afgørelse bør hjemvises til fornyet behandling.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Af den gældende skattekontrollovs §§ 2, 6, 53 og 74 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017) fremgår:
"…
§ 2
Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.
…
§ 6
…
Stk. 2.
Efter indstilling fra Skatterådet fastsætter skatteministeren regler om
1) pligten for erhvervsdrivende til inden oplysningsfristens udløb, jf. §§ 11-13, at udarbejde og indgive til told- og skatteforvaltningen et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode som grundlag for indkomstopgørelsen, herunder om det regnskabsmæssige grundlag for det skattemæssige årsregnskab, og
2) opbevaring af det skattemæssige årsregnskab og af regnskabsmateriale, som har betydning for opgørelsen af den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst, medmindre regnskabsmaterialet er omfattet af bogføringslovens § 10, stk. 1-3.
…
§ 53
Erhvervsdrivende, der fører regnskab, har pligt til efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen at indsende deres regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelser, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
…
§ 74
Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt.
…"
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Skatteforvaltningslovens (nr. 835 af 3. juni 2022) § 26, stk. 1:
"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt."
Skatteforvaltningens § 27 stk. 1, nr. 5 og stk. 2:
" Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
…
5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
…
Stk. 2.
En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor."
Kundskabstidspunktet i den tilsvarende bestemmelse om ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.
Efter sin ordlyd og i kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1, må § 27, stk. 2, forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR.
I SKM2025.350.BR fandt byretten, at skatteyderen skulle beskattes af ca. 42 mio. kr. Retten fandt desuden, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt. Retten lagde herved vægt på, at det var et passende undersøgelsesskridt, at Skattestyrelsen havde anmodet myndighederne i Y1-land og Y2-land om oplysninger vedrørende det Y2-nationalitet selskab og om skatteyderens formueforhold. Selv om der efter anmodningstidspunktet fremkom yderligere oplysninger fra skatteyderen, fandt retten, at kundskabstidspunktet ikke var indtruffet, før der forelå svar fra myndighederne i Y2-land og Y1-land. Retten fandt endvidere, at det ikke ændrede herved, hvis svarene fra Y2-land og Y1-land ikke indeholdt nye oplysninger, da det var relevant at afvente svaret.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget
Klageren har i indkomståret 2020 drevet en revisionsvirksomhed. For indkomståret 2020 har klageren ikke oplyst et resultat af virksomheden, hvorfor dette efter en tidligere taksation er fastsat til 785.000 kr.
Under sagens behandling ved Skattestyrelsen er klageren blevet anmodet om at indsende regnskabsmateriale, men har ikke indsendt dette.
På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte resultat for virksomheden for indkomståret 2020 skønsmæssigt i medfør af skattekontrollovens § 74, stk. 2, jf. § 53, stk. 3 og § 6, stk. 2.
Resultat af virksomhed
Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens angivne salgsmoms opgjort virksomhedens skattepligtige omsætning til i alt 1.508.656 kr. Skattestyrelsen har desuden godkendt fradrag på 342.858 kr. for lønudgifter, ATP og rejse-/befordringsgodtgørelse. Virksomhedens driftsudgifter er ansat til 0 kr.
Af klagerens fremlagte resultatopgørelse for perioden 1. januar 2020 - 31. december 2020 fremgår omsætning på i alt 1.508.655 kr. Det fremgår desuden, at klageren har afholdt lønomkostninger for i alt 406.953,96 kr., salgs- og rejseomkostninger for i alt 7.725,20 kr., omkostninger til drift af personbiler for i alt 89.231,06 kr., lokaleomkostninger for i alt 128.562,15 kr. og administrationsomkostninger for i alt 189.452,45 kr.
Klageren har den 3. juli 2025 fremsendt en del fakturaer og kvitteringer som dokumentation for afholdte udgifter. Flere af de fremsendte bilag vedrører udgifter, som har privat karakter, og klageren har ikke redegjort for, hvilke og hvordan disse udgifter har en erhvervsmæssig sammenhæng med hans revisorvirksomhed.
Klageren har således ikke redegjort for, hvilke driftsudgifter, han har haft, eller fremlagt dokumentation for, at fradraget bør sættes højere.
Landsskatteretten finder på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn vedrørende lønudgifter, ATP og rejse/befordringsgodtgørelse og er desuden enig med Skattestyrelsen i, at virksomhedens driftsudgifter i øvrigt kan ansættes til 0 kr.
Hjemvisning
Der er i forbindelse med klagesagens behandling nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. Der er således ikke fremkommet nye oplysninger under klagesagens behandling, som kan føre til hjemvisning. Klagerens påstand
om hjemvisning til Skattestyrelsen imødekommes derfor ikke.
Ansættelsesfrister
Fristen for Skattestyrelsens afsendelse af varsel om ordinær ændring af klagerens indkomst for indkomståret 2020 udløb den 1. maj 2024. Da Skattestyrelsen først afsendte varslet om den påklagede forhøjelse den 30. oktober 2024, er spørgsmålet, om Skattestyrelsen var berettiget til at foretage indkomstforhøjelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om ekstraordinær skatteansættelse.
Klageren selvangav ikke skattepligtigt resultat af sin revisionsvirksomhed for indkomståret 2020, hvorfor Skattestyrelsen ansatte det skattepligtige resultat skønsmæssigt til 785.000 kr.
Efterfølgende, den 9. marts 2023, inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, varslede Skattestyrelsen et kontrolbesøg på virksomhedens adresse den 12. april 2023. I den forbindelse bad Skattestyrelsen klageren om at fremlægge forskelligt regnskabsmateriale, herunder bankkontoudskrifter for 2020. Da Skattestyrelsen skulle gennemføre kontrolbesøget, mødte klageren ikke op, og det efterspurgte regnskabsmateriale var ikke tilgængeligt.
Med henblik på at frembringe det efterspurgte regnskabsmateriale, herunder bankkontoudskrifterne, fremsendte Skattestyrelsen i perioden 11. maj 2023 til 8. marts 2024, det vil sige stadig inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, seks bødeforlæg til klageren. Det førte heller ikke til, at klageren fremkom med regnskabsmaterialet og bankkontoudskrifterne.
Den 24. juni 2024 bad Skattestyrelsen klagerens banker, F1-Bank og F2-Bank, om klagerens bankkontoudskrifter, som Skattestyrelsen modtog fra bankerne den 26. juni 2024.
Den 30. oktober 2024 varslede Skattestyrelsen den omtvistede forhøjelse af klagerens virksomhedsoverskud med 380.798 kr. for indkomståret 2020. Det indebar, at Skattestyrelsen foreslog overskuddet af klagerens revisionsvirksomhed ansat til 1.165.798 kr. Forslaget bygger på en omsætning i virksomheden på 1.508.656 kr., som Skattestyrelsen har opgjort i overensstemmelse med klagerens indberetning af salgsmoms, med fradrag af lønudgifter og rejse- og befordringsgodtgørelse. Den 6. december 2024 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse, som er i overensstemmelse med det varslede forslag i agterskrivelsen af 30. oktober 2024.
Allerede ved ikke at selvangive et skattemæssigt resultat af virksomheden for indkomståret 2020 har klageren, der drev revisionsvirksomhed, forsætligt bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget ansættelsen på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse af klagerens skattemæssige virksomhedsresultat for indkomståret 2020 er derfor opfyldt.
Spørgsmålet er herefter, om Skattestyrelsen har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Den 9. marts 2023, som nævnt inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, anmodede Skattestyrelsen klageren om at fremsende bankkontoudskrifter. Selv efter Skattestyrelsens gentagne efterfølgende forsøg og bøder på 60.000 kr. imødekom klageren ikke anmodningen. Der foreligger ingen oplysninger om baggrunden herfor. Bankkontoudskrifter, hvoraf indtægter og udgifter fremgår, kan - generelt - have væsentlig betydning for rigtigheden af en skatteansættelse, der, som følge af skatteyderens forhold, skal foretages skønsmæssigt.
Som led i sagsoplysningen, og dermed opfyldelsen af officialprincippet, måtte Skattestyrelsen, da klageren ikke medvirkede til sagsoplysningen, den 24. juni 2024 i medfør af reglerne i skattekontrolloven selv bede klagerens to banker om de kontoudskrifter, som Skattestyrelsen fra den 9. marts 2023 løbende havde efterspurgt hos klageren. Skattestyrelsen modtog kontoudskrifterne fra bankerne den 26. juni 2024.
På dette grundlag finder Landsskatteretten, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst indtraf ved modtagelsen af kontoudskrifterne fra banken den 26. juni 2024. Da Skattestyrelsen varslede den omtvistede forhøjelse inden 6 måneder herefter, nemlig den 30. oktober 2024, er varslingsfristen overholdt.
Den omstændighed at Skattestyrelsen kunne have anmodet klagerens banker om kontoudskrifterne på et tidligere tidspunkt end den 24. juni 2024, og at udskrifterne ikke indgår i den varslede skønsmæssige forhøjelse ifølge agterskrivelsen af 30. oktober 2024, kan ikke føre til et andet resultat.
Skattestyrelsen foretog skatteansættelsen den 6. december 2024 og dermed inden 3 måneder efter agterskrivelsen af 30. oktober 2024, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.