Sag BS-47857/2023-HIL

H1 ApS

(advokat Michael Christiani Havemann)

mod

Skatteministeriet

(advokat David Auken)

Denne afgørelse er truffet af dommer Casper Klindt Sølbeck, dommer Kristian Lind Jensen og retsassessor Christian Birkmose Erichsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 26. september 2023.

Sagen vedrører prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse af 7. juli 2023 om afslag på H1 ApS’ anmodning om genoptagelse af selskabets momstilsvar for perio­den 1. januar 2012 til 31. december 2022.

H1 ApS har nedlagt følgende påstande:

Principalt:                          Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS’ momstilsvar for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2022 genoptages.

Subsidiært:                         Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS’ momstilsvar for perioden 1. juli 2019 - 31. december 2022 genoptages.

Mere subsidiært:                Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS’ momstilsvar for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2022 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrel­sen.

Mest subsidiært:                Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS’ momstilsvar for perioden 1. juli 2019 - 31. december 2022 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrel­sen.

Skatteministeriet har nedlagt følgende påstande:

Principalt:                           Frifindelse.

Subsidiært:                         Fastsættelsen af H1 ApS’ momstilsvar for perio­den 1. juli 2019 - 31. december 2022 hjemvises til Skat­testyrelsen til fornyet behandling.

Mere subsidiært:                Fastsættelsen af H1 ApS’ momstilsvar for perio­den 1. januar 2012 - 31. december 2022 hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Oplysningerne i sagen

H1 ApS driver virksomhed i form af en sommerhusudlejningsportal på internettet, hvorved H1 ApS oplister og formidler udlejning af sommerhuse for danske udlejningsbureauer. Aktiviteten udøves på grundlag af H1 ApS’ samarbejdsaftaler med bureauerne, og vederlaget udgør en provision i form af en procentandel af den lejeindtægt, som H1 ApS’ formidling udlø­ser, og som betales af bureauerne, når lejemålene er gennemført, H1 ApS  ApS er siden 2012 blevet opkrævet - og har betalt - moms af dette vederlag.

Skatterådet har i et bindende svar af 27. august 2019 besvaret H1 ApS’ spørgsmål om,

".... Skatterådet [kan] bekræfte, at Spørger handler i eget navn, men for
andens regning, når de formidler ophold i et sommerhus i Danmark?"

med et "Nej", ligesom Skattestyrelsen tillige har svaret nej i et efterfølgende bindende udateret svar på H1 ApS’ anmodning om bindende svar af 10. oktober 2019, hvori H1 ApS redegjorde for en række påtænkte ændringer.

H1 ApS anmodede den 21. oktober 2022 om genoptagelse af selskabets momstilsvar for perioden 2012-2022, hvilket Skattestyrelsen afslog ved afgø­relse af 7. juli 2023.

H1 ApS har indbragt denne afgørelse direkte for domstolene i medfør af skatteforvaltningslovens 48, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at

"....

.... Skattestyrelsen imødekommer ikke selskabets anmodning om tilba-

gebetaling af salgsmoms

Advokat Michael Christiani Havemann fra Havemann Advokatpartner­skab har den 21. oktober 2022 på selskabets vegne anmodet om tilbagebeta­ling af salgsmoms på (redaktionelt fjernet) Euro svarende til (redaktionelt fjernet) kr. for perio­den 2012-2022.

Resultatet er, at Skattestyrelsen ikke imødekommer selskabets anmodning om tilbagebetaling af salgsmoms for perioden 2012-2022, da selskabet ikke opfylder betingelser for at få ændret momsen hverken i ordinær eller ekstraordinær periode. For yderligere forklaring henviser vi til punkt 1 og 2 i vores sagsfremstilling.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Skattestyrelsens afgørelse

1.      Skattestyrelsen imødekommer ikke selskabets anmodning om tilbagebe­taling af salgsmoms i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2022, som er omfattet af ordinær genoptagelsesfrist.

2.      Skattestyrelsen imødekommer ikke selskabets anmodning om tilbagebe­taling af salgsmoms i perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2019, som er omfattet af ekstraordinær genoptagelsesfrist.

Beskrivelse af selskabet

Selskabet er stiftet den 11. februar 2000 og har til formål formidling af ferie-

boliger via Internettet.

Selskabet ejes med 100 pct. af JRH via G1 ApS.

JRH er også direktør i selskabet.
Selskabet er på kvartalsmomsindberetning.

Sagsfremstilling og begrundelse

Faktiske forhold generelt

Selskabets advokat, Michael Christiani Havemann har, med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, anmodet om ændring af selskabets afgift­stilsvar for betalt salgsmoms i perioden 2012 til 2022.

Ifølge advokaten er anmodningen foranlediget af, at selskabet er blevet be­kendt med, at der administreres anderledes overfor tilsvarende virksomhe­der, idet en helt identisk ydelse - som den selskabet leverer - anses som momsfri for andre udbydere, mens selskabet har været afkrævet moms af selskabets ydelse. Selskabet ønsker derfor med nærværende henvendelse til Skatteforvaltningen at blive stillet lige med disse tilsvarende virksomheder, således, at der fremover sker ens administration af momsreglerne.

Det fremgår af anmodningen, at selskabet via hjemmesiden www.H1 formidler ophold i sommerhuse i Danmark til hovedsageligt tyske turister samt, at selskabet formidler sommerhusudlejning på vegne af en række sommerhusudlejningsbureauer.

Det fremgår også, at samarbejdet med sommerhusudlejningsbureauer er re­guleret via samarbejdsaftaler indgået mellem selskabet og de enkelte bu­reauer - ikke med sommerhusejerne. Tilvalgsydelser såsom slutrengøring, barnestol, trækvogn m.m. kan bestilles via selskabets hjemmeside.

Selskabet modtager en provision for formidlingen fra udlejningsbureauer og har hidtil beregnet og betalt moms af formidlingsprovisionen. I perio­den 2012-2022 har selskabet betalt salgsmoms på i alt (redaktionelt fjernet) EURO sva­rende til (redaktionelt fjernet) kr.

Advokaten skriver, at der eksisterer en administrativ praksis over for andre formidlere af sommerhusudlejning, hvorefter en identisk ydelse anses som momsfri, således at disse virksomheder ikke betaler moms af det vederlag, de modtager for levering af helt identiske ydelser.

I det følgende nævner advokaten 3 selskaber, der ligeledes driver virksom­hed med formidling af sommerhusudlejning: G2 A/S, G3 A/S og G4 ApS. Han beskriver formidling af sommerhusudlejning i G2 A/S via deres hjemmeside.

Advokaten skriver, at det fremgår af G2 A/S´ aftalebetingelser, at "detaljerede lejebetingelser følger med lejekontrakten", hvilket betyder, at for­brugeren først får kendskab til lejebetingelserne fra udlejningsbureauet, når aftalen er indgået. Lejeaftalen indgås således mellem lejer og udlejningsbu­reauet, ligesom det er udlejningsbureauet, der står for fakturering og opkrævning af lejebeløbet.

Der er derfor ifølge advokaten tale om en helt tilsvarende formidling af sommerhusudlejning, som den selskabet tilbyder. Ydelsen (formidling af kontakt mellem udlejningsbureauer) er identisk og det samme er kontrakt­relationerne og betalingsstrømme: Lejeaftalerne indgås mellem lejerne og bureauerne (på vegne af sommerhusejerne), og hverken selskabet eller de ovenfor nævnte selskaber har nogen leveringsforpligtelse i forhold til le­jerne eller nogen kontraktrelation til sommerhusejerne; lejerne betaler til udlejningsbureauer (ikke til selskabet eller de andre formidlere).

Advokaten oplyser yderligere, at udlejningsbureauerne betaler en provi­sion til selskabet og til de øvrige formidlere, som er vederlag for deres for­midlingsydelse, ligesom de betaler for egen annoncering og for andre un­derleverancer, fx rengøring af sommerhusene, som er en del af den ydelse, udlejningsbureauerne leverer til lejerne.

Advokaten anfører, at eftersom ydelserne er identiske, må det bero på en fejl, når selskabet er afkrævet moms, imens G2 A/S og øvrige formidlere efter en administrativ praksis er anset for momsfri af samme ydelse.

Advokaten bemærker i det følgende, at G2 A/S´ moderselskab, G5 siden 2018 har været eneejer af G6 A/S, som på samme vis driver formidlingsvirksomhed via en online sommerhusportal.

I forbindelse med overdragelsen blev G6 A/S, ifølge advokaten, ændret til at være momsfritaget virksomhed.

Advokaten oplyser endvidere, at en væsentlig del af omsætningen i G4 ApS stammer fra salg af ydelser, som selskabet og G2 A/S leverer.

Det er advokatens opfattelse, at eftersom G2 A/S, G6 A/S og G4 ApS leverer ydelsen momsfrit, er der administrativ praksis for, at virksomheder, der formidler sommerhusudlejning, ases for at handle i eget navn og dermed være momsfritaget.

Advokaten mener derfor, at der bør ske ens administration af momsreglerne på området for formidling af sommerhusudlejning og i den forbin­delse beder han Skattestyrelsen om at tage stilling til:

(1)   om der for selskabets vedkommende kan ske ændring af virksomhe­dens afgiftstilsvar, så administrativ praksis på området harmonise­res, og

(2)   hvorvidt hans klient er berettiget til tilbagebetaling af momsafgift som følge af for meget indbetalt moms i perioden 2012-2022 og alter­nativt

(3)   om forvaltningen vil sikre, at andre operatører, der leverer samme ydelse, skatte- og momsmæssigt sidestilles med hans klient med til­bagevirkende kraft.

Advokaten henviser i det følgende til, at selskabet har indhentet bindende forhåndsbesked offentliggjort som SKM2019.518.SR, samt bindende svar, som er vedlagt til nærværende anmodning.

Advokaten mener, at disse udtalelser må være afgivet uden kendskab til den administrative praksis, der er fulgt i forhold til G2 A/S og andre.

Selskabet har ved modtagelsen orienteret G2 A/S og G4 ApS om den bindende forhåndsbesked, og der blev afholdt møde om emnet den 22. april 2020 hos Feriehusudlejernes Brancheforening med deltagelse af brancheforeningens daværende direktør LVC og direk­tør SS (G7 A/S, der ejer G2 A/S) samt selska­bets direktør. Mødet har ikke ført til ændringer i hverken selskabets momsangivelser, opkrævning af eller momsbetalinger fra denne.

Den 24. oktober 2022 har advokaten sendt yderligere oplysninger vedrø­rende G2 A/S, som selskabet blev bekendt med, og som hand­ler om G2 A/S´ svar på en henvendelse fra en anmelder på Trustpilot, hvor G2 A/S beskriver sin forretningsmodel som følger:

"Vi - G2 - er en portal med en stor andel af alle sommerhuse i Dan­mark. (...) Når du booker hos os, sender vi bookingen videre til det bureau, som er ansvarlig for huset. (...) - din kontrakt er med G8 [udlejningsbu­reauet red.], og din betaling er indgået hos G8. Som du kan se i vores bekræftelse skriver vi følgende: "Det glæder os at meddele, at din booking nu er en­delig godkendt således at du kan betragte lejeaftalen som endelig."

G2 A/S anfører følgende nederst i kommentaren:

"Du har ganske ret i, at huset er fundet på vores hjemmeside. Men alt det praktiske foregår via G8, som også leverer alle oplysningerne samt billedmateri­ale til vores hjemmeside. Det fritager os ikke fra et ansvar, men sagen skal først og fremmest behandles hos din kontraktspartner, som i dette tilfælde er G8".

Advokaten skriver, at kommentaren fra G2 A/S viser, at G2 A/S betragter både sommerhusejernes og sommerhuslejernes kon­traktspart som værende udlejningsbureauet - og ikke G2 A/S - hvorfor der for G2 A/S’ vedkommende tydeligvis ikke hand­les i eget navn, jf. momslovens § 4, stk. 4.

Advokaten mener, at dette understøtter aktualiteten af hans anmodning om, at forvaltningen bør påse, at selskabet med tilbagevirkende kraft lige­stilles skatte- og momsmæssigt med andre operatører, der leverer samme ydelse.

1. Skattestyrelsen imødekommer ikke selskabets anmodning om tilbagebe­taling af salgsmoms i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2022, som er omfattet af ordinær genoptagelsesfrist.

1.1. De faktiske forhold

Selskabet anmoder om genoptagelse af moms med den begrundelse, at an­dre virksomheder, der leverer en identisk ydelse, som den selskabet leve­rer, anser sig selv som momsfri.

Selskabets advokat oplyser, at selskabets aktivitet er formidling af ophold i sommerhuse i Danmark via hjemmesiden www.H1 til hovedsageligt tyske turister samt, at selskabet formidler sommerhusudlejning på vegne af en række sommerhusudlejningsbureauer og modtager provision herfor, som selskabet betaler moms af.

Der er indgået samarbejdsaftaler mellem selskabet og de enkelte sommerhusudlejningsbureauer. Selskabet indgår ikke aftaler med sommerhusejer­ne. Slutrengøring, barnestol, trækvogn m.m. kan bestilles via selskabets hjemmeside.

Selskabet har den 29. november 2018 anmodet Skatterådet om bindende svar, hvor selskabet ønskede at få bekræftet, at selskabet handler i eget navn, men på andres regning, når selskabet formidler ophold i et sommer­hus i Danmark.

Det er i den forbindelse indsendt en samarbejdsaftale med et sommerhusudlejningsbureau, som et eksempel på de indgåede samarbejdsaftaler med sommerhusudlejningsbureauer.

Den 27. august 2019 har Skatterådet besvaret selskabets spørgsmål med et "Nej". Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet handler i eget navn, men for andens regning, når selskabet formidler ophold i et sommerhus i Danmark via en hjemmeside på vegne af danske sommerhusudlejningsbureauer. Skatterådets svar er offentliggjort som SKM2019.518.SR.

Den 10. oktober 2019 har selskabet på ny bedt om bindende svar. Ifølge sel­skabets forklaring i forbindelse hermed, vil selskabet tilpasse selskabets hjemmeside, således at den ligner konkurrenternes hjemmesider, for på den måde at agere som formidler af sommerhusudlejning i eget navn og på andres regning.

Skattestyrelsen har 21. februar 2020 afgivet bindende svar, hvor Skattesty­relsen vurderer, at selskabet ikke formidler sommerhusudlejning i eget navn og for fremmed regning, hvorfor formidlingsydelsen ikke er omfattet af momslovens § 4, stk. 4.

Afgørende for sagens vurdering i det bindende svar er, hvem der juridisk set har retten til at formidle udlejning af sommerhuset på vegne af sommer­husets ejer, hvilket ifølge de gældende/fremlagte kontrakter og aftaler er sommerhusudlejningsbureauet, og ikke selskabet.

1.2. Selskabets bemærkninger

Selskabets advokat har den 3. juli 2023 sendt følgende bemærkninger til vores forslag af 15. juni 2023:

" Tak for Deres brev af 15. juni med forslag til afgørelse i sagen.

Som kommentar hertil skal jeg alene meddele, at det efter min opfattelse er en ny faktisk og retlig oplysning, at SKAT praktiserer anderledes over for selskabets konkurrenter, der i relation til det spørgsmål, der er momsmæssigt afgørende (at aktiviteten drives i eget navn) driver sin aktivitet helt i­dentisk med min klient, men uden SKAT reagerer herpå. Det forvrænger konkurrencevilkårene betydeligt.

Da denne praksis har stået på i årevis - og tillige forud for selskabets mod­tagelse af svar på sine tidligere anmodninger om bindende forhåndsbesked - må denne praksis også begrunde ekstraordinær genoptagelse for alle tid­ligere år.

Der er ingen hjemmel til, at SKAT kan behandle konkurrerende virksomhe­der med momsmæssig identisk aktivitet forskelligt i momsmæssig henseen­de. Jeg er derfor ikke enig i, at selskabet ikke kan støtte ret på SKAT’s prak­sis over for sådanne øvrige virksomheder i branchen."

1.3. Retsregler og praksis

Skatteforvaltningsloven (LBK nr. 835 af 03/06/2022)

§ 31, stk. 2. Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar (3 års fristen).

Momsloven (LBK nr. 1021 af 26. september 2019)

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

(...)

Stk. 4. Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågæl­dende ydelse.

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 er det en betingelse for genopta­gelse, at den afgiftspligtige fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det påhviler selskabet at fremlægge oplysninger og andet materiale til do­kumentation for, at en genoptagelse vil føre til et andet resultat end det al­lerede indberettet.

Ifølge momslovens § 4, stk. 1 betales der afgift af varer og ydelser, der leve­res mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 4, at når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse, hvilket betyder, at når en formidler handler i eget navn, og den formidlede ydelse er fritaget for moms, så vil både leveringen af ydelsen fra den første sælger til formidle­ren (første køber) og leveringen af ydelsen fra formidleren til den anden kø­ber som udgangspunkt begge være momsfrie.

I nærværende sag formidler selskabet sommerhusudlejning på vegne af sommerhusudlejningsbureauer til de endelige købere/brugere. Selskabet indgår samarbejdsaftaler med de enkelte sommerhusudlejningsbureauer og modtager provision fra sommerhusudlejningsbureauer for formidlingen.

Selskabet betaler moms af den provision, som selskabet modtager fra sommerhusudlejningsbureauer.

Selskabet indgår ikke aftaler med sommerhusejerne. Det vil sige, at det er sommerhusudlejningsbureauer, der har aftaler med sommerhusejerne og har dermed juridisk set retten til at formidle udlejning af sommerhusene på vegne af sommerhusejerne.

Det fremgår ikke af genoptagelsesanmodningen, at selskabets formidling af sommerhusudlejning til de endelige brugere foregår på en anden måde end det fremgår af beskrivelse af de faktiske forhold i bindende svar af 21. februar 2020, som selskabet har vedlagt til nærværende anmodning.

Selskabets anmodning om genoptagelse af salgsmoms for perioden er alene begrundet med, at andre virksomheder, der leverer en identisk ydelse, som den selskabet leverer, ikke betaler moms af deres ydelser.

Selskabets genoptagelsesanmodning indeholder således ikke nogen nye op­lysninger om selskabets aktivitet i forhold til de oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget i forbindelse med selskabets anmodning om ovennævnte bindende svar.

Men henvisning til retsregler og begrundelsen i bindende svar af 21. fe­bruar 2020 er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke for­midler sommerhusudlejning i eget navn og på fremmed regning. Det er derfor med rette, at selskabet beregner moms af formidlingsprovisionen modtaget fra sommerhusudlejningsbureauer.

Der bemærkes også, at selskabet ikke kan støtte ret på andre virksomheders fortolkning af lovregler.

Skattestyrelsen imødekommer derfor ikke selskabets anmodning om tilba­gebetaling af moms for den ordinære periode (1. juli 2019 og frem).

1.5. Skattestyrelsens bemærkninger til advokatens bemærkninger og afgørelse Selskabets advokat er af den opfattelse, at det er en ny faktisk og retlig op­lysning, at SKAT praktiserer anderledes over for selskabets konkurrenter, der i relation til det spørgsmål, der er momsmæssigt afgørende (at aktivite-

ten drives i eget navn) driver sin aktivitet helt identisk med min klient, men uden SKAT reagerer herpå.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Skattestyrelsen ikke har administra­tiv praksis, hvorefter vi accepterer, at formidling af sommerhusudlejning i andres navn og for andres regning ikke er omfattet af momspligten.

Vi skal også bemærke, at Skattestyrelsen ikke kan udtale sig om, hvordan vi forholder os til kontroloplysningerne på konkurrenterne på grund af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17.

Skattestyrelsen mener fortsat, at selskabets genoptagelsesanmodning ikke indeholder nye oplysninger om selskabets aktivitet i forhold til de oplys­ninger, som Skattestyrelsen har modtaget i forbindelse med selskabets an­modning om bindende svar af 21. februar 2020.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at vi ikke imødekommer selskabet anmodning om tilbagebetaling af moms for den ordinære periode (1. juli 2019 og frem), da selskabet ikke formidler sommerhusudlejning i eget navn og på fremmed regning og har derfor med rette beregnet og betalt moms af formidlingsprovisionen modtaget fra sommerhusudlejningsbureauer.

2. Skattestyrelsen imødekommer ikke selskabets anmodning om tilbage­betaling af salgsmoms i perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2019, som er omfattet af ekstraordinær genoptagelsesfrist.

2.1. De faktiske forhold

Med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32 anmoder selskabets advo­kat om tilbagebetaling af salgsmoms på (redaktionelt fjernet) kr. for perioden 2012­2022. Perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2019 er omfattet af ekstraordinær genoptagelsesfrister i skatteforvaltningsloven.

Der henvises til afsnittet "Faktiske forhold generelt" og afsnittet "1.1. De fakti­ske forhold" i nærværende sagsfremstilling for de relevante forhold.

2.2. Selskabets bemærkninger

Selskabets advokat har den 3. juli 2023 sendt følgende bemærkninger til vo-

res forslag af 15. juni 2023:

"Tak for Deres brev af 15. juni med forslag til afgørelse i sagen.

Som kommentar hertil skal jeg alene meddele, at det efter min opfattelse er en ny faktisk og retlig oplysning, at SKAT praktiserer anderledes over for selskabets konkurrenter, der i relation til det spørgsmål, der er momsmæssigt afgørende (at aktiviteten drives i eget navn) driver sin aktivitet helt
identisk med min klient, men uden SKAT reagerer herpå. Det forvrænger konkurrencevilkårene betydeligt.

Da denne praksis har stået på i årevis - og tillige forud for selskabets mod­tagelse af svar på sine tidligere anmodninger om bindende forhåndsbesked - må denne praksis også begrunde ekstraordinær genoptagelse for alle tid­ligere år.

Der er ingen hjemmel til, at SKAT kan behandle konkurrerende virksomhe­der med momsmæssig identisk aktivitet forskelligt i momsmæssig henseen­de. Jeg er derfor ikke enig i, at selskabet ikke kan støtte ret på SKAT’s prak­sis over for sådanne øvrige virksomheder i branchen."

2.3. Retsregler og praksis

Skatteforvaltningsloven (LBK nr. 835 af 03/06/2022)

§ 31,   stk. 2. Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar.

§ 32,   stk. 1, nr. 4. Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar. Ændring af af­giftstilsvaret som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit A.A.8.3.2.2.2.4 Særlige omstændighe­der.

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Da selskabet er på kvartalsmomsindberetning, skulle I indberette moms for 2. kvartal 2019 senest 2. september 2019.

Vi har modtaget jeres anmodning om genoptagelse fra selskabets advokat den 21. oktober 2022.

Da der er gået mere end tre år fra det tidspunkt, I senest skulle indberette momsen for 2. kvartal 2019, opfylder selskabet ikke betingelserne for gen­optagelse efter Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Da ændringen vedrører en periode, som ligger længere tilbage i tid end de tre år, skal der foreligge særlige omstændigheder for at vi imødekommer en ansøgning om genoptagelse af moms. Det står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit A.A.8.3.2.2.2.4, at de særlige omstændigheder, som kan begrunde, at vi genoptager perioden, skal være begivenheder eller forhold, som I og jeres rådgivere ikke har haft mulighed for at have indflydelse på, og som gør det urimeligt at fastholde momsen. Det kan fx være tilfældet, hvis den forkerte moms skyldes, at u­denforstående har bedraget selskabet. Alvorlig sygdom kan også være en særlig omstændighed.

Det er derimod normalt ikke en særlig omstændighed, hvis der er tale om sociale, personlige eller økonomiske forhold, ligesom det heller ikke er sær­lige omstændigheder, hvis fx I eller jeres rådgiver har misforstået reglerne eller har glemt et fradrag.

I skal kunne dokumentere eller på anden måde vise, at der er særlige om­stændigheder. Er der fx tale om sygdom, skal I kunne dokumentere syg­dommen, og at den har betydet, at I ikke har haft mulighed for at indbe­rette korrekt.

Vi har ikke modtaget nogen oplysninger fra jer om udefrakommende for­hold, som selskabet ikke har haft indflydelse på.

At selskabet mener, at selskabet ikke skulle have afregnet moms af provi­sion i forbindelse med formidling af sommerhusudlejning, fordi selskabet er blevet bekendt med, at andre virksomheder, efter jeres opfattelse, ikke afregner moms af identisk ydelse, som den selskabet leverer, er ikke en særlig omstændighed, som medfører, at Skattestyrelsen vil genoptage sel­skabet moms for perioden.

Selv om sagens udfald ville være, at selskabets formidlingsydelser var om­fattet af momslovens § 4, stk. 4, ville Skattestyrelsen ikke ændre selskabets moms for perioden fra 1. januar 2012 til 30. juni 2019, fordi I har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor I skulle foretage en, efter jeres opfattelse, korrekt efterangivelse for perioden, og fordi der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordi­nær genoptagelse.

2.5. Skattestyrelsens bemærkninger til advokatens bemærkninger og afgørelse Selskabets advokat anfører, at SKATs praksis over for selskabets konkur­renter har stået på i årevis - og tillige forud for selskabets modtagelse af svar på sine tidligere anmodninger om bindende forhåndsbesked - må denne praksis også begrunde ekstraordinær genoptagelse for alle tidligere år.

Som vi har bemærket under punkt 1.5. i nærværende brev, har Skattestyrel­sen ikke administrativ praksis, hvorefter vi accepterer, at formidling af sommerhusudlejning i andres navn og for andres regning ikke er omfattet af momspligten.

Vi skal også her bemærke, at Skattestyrelsen ikke kan udtale sig om, hvor­dan vi forholder os til kontroloplysningerne på konkurrenterne på grund af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17.

Med henvisning til vores begrundelse under punkt 2.4. fastholder Skat­testyrelsen, at selv om sagens udfald ville være, at selskabets formidlingsy­delser var omfattet af momslovens § 4, stk. 4, ville vi ikke ændre selskabets moms for perioden fra 1. januar 2012 til 30. juni 2019, fordi I har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor I skulle foretage en, efter jeres opfattelse, korrekt efterangivelse for perioden, og fordi der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordi­nær genoptagelse.

...."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af JRH, RCS, DP, LKP, NAF, NH, JWB og SS.

Dommen indeholder ikke en gengivelse af forklaringerne, jf. retsplejelovens § 218 a.

Parternes synspunkter

H1 ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:

"....

2. SAMMENFATTENDE SAGSFREMSTILLING:

Sagens problemstilling

H1 ApS’ (herefter "H1") virksomhed består i drift af en sommerhus­udlejningsportal på internettet (i det følgende betegnet "portaler"), hvor­ved H1 oplister og formidler udlejning af sommerhuse for danske udlej­ningsbureauer (i det følgende betegnet "bureauer"). Aktiviteten udøves på grundlag af H1’s samarbejdsaftaler med bureauerne, og vederlaget udgør en provision i form af en procentandel af den lejeindtægt, H1’s formid­ling udløser, og som betales af bureauerne, når lejemålene er gennemført.

H1 er siden 2012 blevet opkrævet moms af dette vederlag og har betalt denne.

Der er fire andre danske selskaber, der udøver samme forretningsaktivitet og efter helt samme forretningsmodel som H1. Ingen af disse konkurren­ter bliver imidlertid opkrævet moms af deres vederlag. Dette forhold forvrider konkurrencen væsentligt til skade for H1.

Skattemyndighederne fortolker og håndhæver momsreglerne forskelligt over for hhv. H1 og de andre selskaber. H1 ønsker med denne sag at blive ligestillet og behandlet momsmæssigt på samme måde som sine kon­kurrenter.

Sagens hovedspørgsmål er, om H1 er berettiget til fornyet behandling af sine momsangivelser ved enten genoptagelse eller hjemvisning.

Momsretligt angår sagen først og fremmest forståelsen af momslovens § 4, stk. 4, der gennemfører artikel 28 i momssystemdirektivet (2006/112/EF).

Momssystemdirektivet har ifølge præambelbetragtning 4 til formål "at gen­nemføre en harmonisering af lovgivningen om omsætningsafgift (moms) for i vi­dest muligt omfang at fjerne de faktorer, der kan fordreje konkurrencevilkårene både på det nationale plan og på fællesskabsplan" (understregninger tilføjet). Di­rektivet skal altså netop sikre, at anvendelsen af momsen på afgiftspligtige transaktioner fører til sammenlignelige resultater i alle medlemsstater, her­under internt mellem aktørerne i de enkelte medlemsstater, således at også national praksis med konkurrenceforvridende forskelsbehandling af lokale virksomheder undgås.

Privat udlejning af fast ejendom, herunder sommerhuse, er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og lovens § 4, stk. 4, lyder således:

"Når en formidler handler i eget navn, men for en andens regning, anses formid­leren for selv at have modtaget og leveret varen eller ydelsen" (fremhævninger og understregning tilføjet).

Der er enighed om, at ydelsen ikke leveres for portalernes egen regning, og spørgsmålet er derfor, om formidlingen sker "i eget navn", og om der i den­ne henseende er forskel på H1 og de konkurrerende portaler.

At dømme efter de synspunkter, der er kommet til udtryk i den administra­tive praksis og i Skatteministeriets tilkendegivelser i processkrifterne i sa­gen, synes det at være myndighedernes opfattelse, at momsfrihed for en formidler iht. § 4, stk. 4, forudsætter, at den pågældende er part i og der­

med selv forpligtet for leveringen af den formidlede ydelse. Det er her over for H1’s opfattelse, at dette er en ukorrekt forståelse, idet bestemmelsen er udtryk for en momsmæssig fiktion, jf. ordet "anses", og at bestemmelsen havde været overflødig, hvis partsstatus og hæftelse var fornøden, idet momsfriheden så ville følge allerede af reglen om den pågældende ydelses momsfrihed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

H1 gør videre gældende, at selv hvis partsstatus og hæftelse for ydelsen var fornøden, har H1 krav på samme momsmæssige behandling som konkurrenterne, fordi de faktiske og retlige forhold i forbindelse med H1’s ydelse er identiske med forholdene hos disse danske portaler, og myndighederne derfor momsmæssigt må behandle H1 på samme måde, hvad enten kravene efter § 4, stk. 4, er opfyldte eller ej.

Hertil kommer, at portalernes forretningsaktivitet - opsøgning af lejere - er en delmængde af bureauernes forretningsaktiviteter, som disse ubestridt kan udøve momsfrit, og at portalerne også af denne grund må ligestilles med bureauerne og være momsfrie af samme ydelse, som de leverer.

FAKTUM

I hele den omhandlede periode har de faktiske omstændigheder både i branchen som helhed og for portalernes virksomhed været ensartede og uændrede som følger:

Den enkelte sommerhusejer har en aftale med bureauet, hvorefter ejeren stiller sommerhuset til rådighed for bureauets udlejning til lejerne. Bu­reauet annoncerer selv sommerhusene til udlejning. Lejerne kan booke sommerhusene direkte hos bureauet, der i eget navn forestår udlejningen. På portalerne udbydes på grundlag af samarbejdsaftaler med bureauerne sommerhuse fra en række forskellige bureauer samtidig og sideløbende med bureauernes egne udbud. Fordelene for lejerne er, at portalerne giver et samlet overblik over de sommerhuse, der udbydes, og er indrettede med brugervenlige oversigter og søgefunktioner på tværs af bureauerne, der gør det muligt og nemt at få et samlet overblik over de huse, der med hensyn til beliggenhed, kvalitet, pris og ledige perioder m.v. opfylder lejernes ønsker. Når en forbruger på en portal har fundet et egnet sommerhus, kan der ind­tastes en bookingforespørgsel direkte på portalen, der automatisk videre­sender disse data til det relevante bureaus it-system, der herefter gennem­fører samme bestillingsproces, som hvis bookingforespørgslen var sendt til bureauet direkte. Det er således, fra modtagelsen af forespørgslen, det en­kelte bureau, der i bureauets eget navn forestår udlejningen til lejeren - det vil sige (i) indgår lejekontrakten, (ii) modtager betaling af leje, (iii) rent

praktisk sørger for levering af ydelsen og (iv) hæfter for eventuelle mangler m.v.

Ifølge H1’s samarbejdsaftaler med de enkelte bureauer skal lejeren betale den samme leje for sommerhuset, uanset om lejeren booker sommerhuset direkte hos bureauet eller gennem H1. H1’s vederlag for formidlingen af lejeren til bureauet er således indeholdt i lejen og udgør efter H1’s samarbejdsaftaler med bureauerne en procentdel af den leje, som lejeren skal betale til bureauet - typisk 8-10% af denne.

Ekspedition af bookingforespørgsel og aftalebekræftelse foregår udeluk­kende maskinelt gennem portalernes og bureauernes it-systemer.

Sommerhusudlejnings-markedet

Som hjælpebilag 1 fremlægges en oversigt over aktørerne på markedet.

Sommerhusudlejnings-branchen er af betragteligt omfang. I 2022 blev der samlet udlejet mere end 700.000 uger fordelt mellem ca. 40.000 sommer­huse, der alle ejes af privatpersoner. Hvis husene bebos af gennemsnitligt 4 personer, svarer det til godt 20 mio. overnatninger - eller ifølge Danmarks Statistik ca. det samme som hele det danske hotelmarked. Der kan således ikke være tale om en niche eller så beskeden en aktivitet, at forskelsbehand­lingen i branchen kan skyldes, at skattemyndighederne ikke har kunnet prioritere opmærksomhed til denne.

Langt de fleste sommerhusejere, der ønsker at udleje, overlader arbejdet med dette til bureauer, der påtager sig på ejernes vegne at (i) opsøge poten­tielle lejere, (ii) indgå og administrere kontrakter, modtage og administrere betalinger for de enkelte lejemål, herunder opgørelser for forbrug i hvert le­jemål m.v. og (iii) sørge for den praktiske afvikling af lejemålene med udle­vering og returnering af nøgler, rengøring, haveservice, poolservice, udbedring af mangler og skader m.v.

Bureauerne opstod i 1950’erne som mindre lokale virksomheder på Vestky­sten, men er siden blevet koncentreret i større - ofte landsdækkende - virk­somheder. Både markedsføringen og administrationen var oprindelig ana­log med fysiske kataloger og manuel ekspedition af kontrakterne for de en­kelte lejemål. Begge dele er løbende omlagt til i dag at være fuldt digitalise­ret, så markedsføringen nu stort set udelukkende foregår på internettet, li­gesom både indgåelse og administrationen af kontrakterne - herunder be­talingerne - er fuldt digitaliseret og som udgangspunkt gennemføres uden personinvolvering overhovedet helt frem til nøgleudleveringen.

Bureauerne aftaler vilkårene for de enkelte sommerhuse med ejerne, herun­der om udlejningsperioder og -priser, samt hvilke krav, ejeren ønsker stillet til lejerne i form af antal beboere, og om der må medbringes husdyr m.v. Bureauerne optager fotos af husene, udfærdiger beskrivelser, prislister og udlejningskalendere for de enkelte huse, som de viser på deres hjemmesi­der, hvor lejerne kan indgå lejemålene digitalt.

Fra omkring år 2000 begyndte der at dukke nye virksomheder op - porta­lerne - der engageres af bureauerne til gennem egen markedsføring, jf. ovenfor s. 4, sidste afsnit, at (i) opsøge potentielle lejere, ved at drive "sam­lingsportaler", dvs. hjemmesider, der samler og præsenterer husene fra flere bureauer for de potentielle lejere. Bureauerne engagerer normalt flere portaler sideløbende, ligesom portalerne arbejder samtidig for en lang ræk­ke bureauer. Sommerhusene er således tilgængelige samtidig på hjemmesi­derne hos det konkrete bureau og hos de portaler, bureauet har engageret til at optimere udlejningsvolumenen. Fremkomsten af disse portaler har ikke ændret kontraktstrukturen, idet lejekontrakterne fortsat og helt uæn­dret indgås mellem lejerne og bureauerne, som det har været tilfældet si­den 1950’erne.

Sommerhusene, herunder udbudsperioder, priser og øvrige vilkår for de enkelte huse, er identiske på bureauernes og portalernes hjemmesider. U­anset om kontakten til lejeren etableres gennem en portal eller på bureauets egen hjemmeside, følges altid samme processer, ligesom kontraktindgåelse, kontrakternes indhold samt priser, betalinger og betalingsmodtager er i­dentiske. Der er således for lejerne ingen forskel på, om husene lejes ad den ene eller den anden kanal - den eneste forskel for lejerne er portalernes langt større udbud af sommerhuse med brugervenlige oversigter og søge­funktioner på tværs af de udbydende bureauer.

Efter en vis konsolidering i branchen udgøres de danske portalvirksomheder i dag af to større agenter - H1 og G9-koncernen (der omfatter G2 A/S og G6 A/S) samt to mindre - G10 ApS [BL2] og G4 ApS. Virksomhederne driver hver især én eller flere portalhjemmesider.

Af de 700.000 ugelejemål etableres ca. 50% direkte på bureauerne egne hjemmesider, medens ca. 20% - dvs. 140.000 ugelejemål - formidles gen­nem de danske portaler. Af de resterende udlejes ca. 15% gennem tyske og andre internationale portaler (særligt Kröger + Rehn, HomeToGo, e-do­mizil, AirBnB og Booking.com), 10% gennem tyske rejsebureauer (TUI, Dertour m.fl.), medens de resterende 5% etableres af diverse kilder. De danske portalers andel heraf på 20% af de danske udlejninger fordeler sig skønsmæssigt som følger: H1 (ca. 8%), G9  (ca. 10%), me­dens G10 ApS og G4 ApS tegner sig for hver ca. 1%.

Kontraktforholdene i markedet

Kontraktforholdene mellem disse led i leveringskæden er standardiserede og ensartede:

(i)                 Sommerhusejerne indgår aftaler med bureauerne. Portalerne er ikke part i og ej heller med på råd eller på anden måde involve­rede i disse aftaleforhold.

(ii)               Bureauerne indgår udlejningsaftalerne med lejerne.

(iii)            Bureauerne indgår samarbejdsaftaler med portalerne.

(iv)             Bureauerne indgår samarbejdsaftaler med andre, hvorved de en­gagerer rengøringsfirmaer og aftaler om haveservice, poolservice m.v., såfremt de ikke selv råder over de fornødne ressourcer her­til.

Portalerne har hverken adgang til at indsætte sig selv som "udlejer" i lejeaf talerne, eller til at træffe afgørelse i spørgsmål af nogen art, der måtte opstå efter aftaleindgåelsen (f.eks. om afbestilling, forlængelser, mangler eller an­det). Alle beslutninger i forhold til lejerne træffes af bureauerne.

I Ekstrakten (herefter "E") - s. 550 (bilag 48) og s. 1028 (bilag 47) - er frem­lagt eksempler på de kontrakter, der indgås mellem sommerhusejerne og bureauerne, hvorved bureauerne bemyndiges til at udleje sommerhusene på nærmere angivne vilkår. Det skal fra disse kontrakteksempler bemær­kes, at ejernes bemyndigelse til bureauerne er givet uden substitutionsret for indgåelse af de enkelte lejeaftaler, som bureauerne således ikke kan overlade til hverken portaler eller andre.

I E - s. 154 (bilag 35), s. 182 (bilag 34), s. 187 (bilag 33), s. 254 (bilag 62), s. 418 (bilag 31), s. 450 (bilag 32), s. 489 (bilag 61), s. 763 (bilag 49) og s. 1038 (bilag F) - er fremlagt eksempler på de samarbejdsaftaler, der indgås mel­lem bureauerne og portalerne. Portalerne engageres ved disse aftaler til at formidle data på interesserede lejere til de sommerhuse, bureauerne repræ­senterer, imod et vederlag i form af en provision på en andel af den lejeind­tægt, bureauerne oppebærer fra de formidlede lejekontrakter. Portalerne har ingen indflydelse på lejevilkårene og har heller ikke nogen dispositionsadgang i aftaleforholdet til lejerne - se f.eks. E s. 424 (bilag 31), hvor portalen G11 (i dag ejet af G2 A/S) i samarbejdsafta­len med bureauet G14  A/S betegnes som "agent":

“9.1 Agenten er forpligtet til at gøre lejere opmærksom på, at Agenten ikke optræ­der som udlejer, men alene som formidler af en lejeaftale på vegne af G14, der jf. 1.3 har indgået en formidlingsaftale med ferieboligejerne herom" (under­stregning tilføjet).

Tilsvarende gælder det i § 10, stk. 1 i portalen G11s tidligere samar­bejdsaftale med bureauet G13 A/S fra 17. december 2012 - E s. 764 (bilag 49):

"Partneren [portalen red.] forpligter sig til tydeligt at oplyse lejer om, at han ikke optræder som udlejer, men alene formidler en lejeaftale på vegne af G13. I denne sammenhæng skal det være tydeligt for lejer, at denne indgår en lejeaftale med G13 og at data videregives til G13. (...)" (understregninger tilføjet).

Kunderejsen

Lejerne finder i dag de sommerhuse, der udlejes, på internettet - enten di­rekte på bureauernes hjemmesider eller på portalernes hjemmesider (i beg­ge tilfælde evt. efter videredirigering fra Google). Præsentationerne i form af beskrivelser og priser er som nævnt helt identiske, men da bureauernes og portalernes it-systemer kun er asynkront forbundne, er de udlejningska­lendere, der viser ledige uger for de enkelte huse i bureauernes kontrakt­porteføljer, på portalerne ikke ajourførte, men viser kun et øjebliksbillede fra seneste datahentning hos bureauet (synkronisering). Ændringer siden da - f.eks. nye udlejninger - er ikke kendt af portalen.

De lejekontrakter, der regulerer de enkelte lejemål, indgås altid mellem le­jerne og bureauerne (på vegne sommerhusejerne) og er - ligesom den auto­matiserede e-mailkorrespondance i forbindelse med etableringen af lejemå­lene - identiske, uanset om kontakten er skabt direkte mellem lejeren og bureauet eller gennem en portal.

Både e-mailinstrukserne til lejerne i forbindelse med kontraktindgåelsen og kontrakterne fastlægger, at lejerne skal rette alle spørgsmål om lejemålet til bureauerne.

Portalerne har ligesom bureauerne callcentre med medarbejdere, der kan vejlede lejerne telefonisk eller via e-mails, hvis der måtte opstå behov her­for før og under indgåelsen af lejekontrakten, og de bistår også i et vist om­fang som en service, hvis lejerne henvender sig efterfølgende. Portalerne har dog som anført ovenfor ikke noget mandat til selvstændigt at aftale æn­dringer i indgåede lejekontrakter, og deres callcentre kan derfor i sådanne spørgsmål kun enten henvise lejerne til i stedet at kontakte bureauernes

callcentre eller - som en service - videreformidle et svar, efter selv at have forelagt spørgsmålet for bureauet.

Kontraktformularer og betalingsflow m.v.

Når en lejer på en bureau- eller portalhjemmeside har fundet et egnet som­merhus, indtaster den pågældende sit navn, adresse og øvrige data, herun­der antal personer, der skal bebo sommerhuset, husdyr samt sine ønsker om lejeperiode i den "bookingforespørgselsformular", der er fastsat på hjemmesiden, og trykker derefter "send".

Hvis forespørgslen sendes gennem en portal, videresender portalens it-system automatisk og straks ved modtagelsen samtlige de indtastede data til it-systemet hos det konkrete bureau, der forestår udlejningen af det fores­purgte sommerhus.

Da portalernes udlejningskalendere for de enkelte huse som nævnt ikke er ajour, men svarer til seneste synkronisering, har portalen ikke kendskab til efterfølgende ændringer, herunder hvilke lejeaftaler bureauet siden da har indgået efter henvendelser fra lejere direkte på bureauets egen hjemmeside eller formidlet gennem andre portaler. Når bureauet modtager en booking­forespørgsel gennem en portal, må bureauets it-system derfor altid kontrol­lere i sit lagrede kontraktdatasæt, om huset (fortsat) er ledigt i den ønskede periode, og (ii) om lejeren opfylder sommerhusejerens krav til maksimalt antal beboere, husdyr og evt. andet.

Hvis bureauet kan imødekomme bookingforespørgslen, sender bureauets it-systemer herefter automatisk direkte til lejeren en e-mail med bekræftelse (accept) bilagt en lejekontrakt med lejebetingelser, samt faktura med beta­lingsanvisning for opkrævning af depositum/forudbetalt leje, der skal ind­betales til bureauets konto. Denne udsendelse er ordret helt identisk, uanset om bookingforespørgslen er sendt direkte på bureauets egen hjemmeside eller via en portal. Hvis bookingforespørgslen er modtaget gennem en por­tal, sender bureauets it-system samtidig en elektronisk meddelelse til porta­len om kontraktudsendelsen til lejeren. Portalens it-system sender herefter selv yderligere en bekræftelse til lejeren med angivelse af, at bureauet har accepteret den forespurgte booking. Lejerne modtager således, når de fore­spørger gennem en portal, to bekræftelser pr. e-mail - én direkte fra burea­uet (bilagt lejekontrakt m.v.) og én fra portalen uden sådanne bilag. Disse bekræftelser modtages af lejeren "samtidig", forstået på den måde, at det er helt tilfældigt, hvilken e-mail, der først når lejerens indbakke.

Som eksempler på bureauernes bekræftelse se E s. 581 (bilag 11 - G15), E s. s. 594 (bilag 14 - G13), E s. 646 (bilag 16 - G14 ­22[BL3] ), E s. 652 (bilag 17 - G13), E s. 699 (G23), E s. 782 (bilag 64 -) og E s. 793 (bilag 66 -).

Som eksempler på portalernes bekræftelse se E s. 538 (bilag 13 - G9), E s. 571 (bilag 11 - G9), E s. 592 (bilag 14 - G9), E s. 617 (bilag 12 - G9), E s. 633 (bilag 15 - G12), E s. 643 (bilag 16 - G10), E s. 650 (bilag 17 - G4), E s. 768 (bilag 63 - G9) og E s. 791 (bilag 65 - H1).

Af skattemyndighedernes administrative praksis, der omtales nærmere ne­denfor s. 17, 2. nye afsnit ff., synes det at være uklart, på hvilket tidspunkt den juridiske aftale om leje må anses for indgået, idet skattemyndighederne tilsyneladende antager, at dette sker, når lejeren trykker "send" på sin ud­fyldte bookingforespørgselsformular. H1 er af den opfattelse, at lejeafta­len først er indgået ved lejerens modtagelse af bureauets accept af booking-anmodningen, der juridisk udgør et tilbud. Annoncering er alene en opfor­dring til at gøre tilbud, jf. aftalelovens § 9.

Portalens rolle er ved aftaleindgåelsen udtømt og opfyldt, og gennemførel­sen af lejemålet sker herefter direkte mellem bureauet og lejeren - som re­gel helt uden at portalerne involveres yderligere. Eventuelle ændringer af­tales oftest direkte mellem lejeren og bureauet, ligesom den praktiske afvik­ling af lejemålet er helt uafhængig af, om kontakten til lejeren er opnået di­rekte af bureauet eller gennem en portal.

Bureauet modtager således til sin konto alle betalingerne fra lejeren. Når le­jeperioden er gennemført, og lejemålet er endeligt afviklet, overfører burea­uet (månedligt eller kvartalsvis) den aftalte provision på en procentandel af den i perioden indtjente leje til den portal, der har formidlet kontakten til lejemålet. Der foregår aldrig hverken fakturering eller betalinger mellem portal og lejer.

Bureauerne bogfører de modtagne betalinger som "modtagen forudbeta­ling". I E s. 280 (bilag 77), E s. 314 (bilag 75), s. 816 (bilag 74) og E s. 843 (bi­lag 76) er eksempler på, at bureauerne (G13, G15 og G14) i overensstemmelse hermed i deres officielle årsrapporter oplyser deres samlede modtagne forudbetalinger. Portalerne modtager ingen beta­linger fra lejerne og afsætter derfor heller ikke disse i deres årsregnskaber. Og portalerne anfører heller ikke i noterne til deres årsrapporter, at de hæf­ter for forudbetalingen eller andre forpligtelser i forhold til lejerne, hvilket de efter årsregnskabslovens § 64, stk. 1, nr. 8 ville have været forpligtede til at noteoplyse som en eventualforpligtelse, hvis de juridisk havde hæftet i forhold til lejerne. Se som eksempler G11s årsrapport for 2017, jf. E s.

223 (bilag 68), og for 2019, jf. E s. 388 (bilag 70), samt G9s årsrapport for 2019, jf. E s. 341 (bilag 71), og for 2024, jf. E s. 896 (bilag 72). Dette forhold fremhæves her, fordi skattemyndighederne har anerkendt momsfrihed for flere af H1’s konkurrenter, heriblandt G11, jf. nærmere nedenfor s. 20, med eksplicit henvisning til portalens "hæftelse", selvom den pågæl­dende portal ikke i sine forudgående årsregnskaber havde oplyst nogen så­dan eventualforpligtelse over for lejerne.

Forespørges der på en portal om et sommerhus, der ikke længere er ledigt i den ønskede periode, fordi det allerede er udlejet ved en lejerhenvendelse direkte hos bureauet eller gennem en anden portal, men endnu ikke var op­dateret i portalens udlejningskalender, sender bureauet et afslag, men kun til portalen, som herefter videreformidler dette til lejeren.

Testbookinger, der viser at forløbet hos portalerne er ens

For at belyse, at det her beskrevne forløb er ens for portalerne, har H1 til brug for sagen foretaget en række testbookinger.

I E s. 571 og s. 617 (bilag 11 og 12) er fremlagt eksempler herpå i form doku­mentsæt, der modtages efter booking af sommerhusophold via G9s por­tal. Af disse dokumenter, som lejer modtager fra bureauet, fremgår, at leje­aftalen indgås med henholdsvis bureauerne G15 og G13.

I E s. 538 (bilag 13) er fremlagt dokumentsæt, der modtages efter booking af et sommerhusophold via G9s tysksprogede hjemmesideportal. Bureauet er for dette sommerhus G14, og også her er det bureauet - og ikke G9 - som er lejerens kon­traktpart.

Og i E s. 592 (bilag 14) er fremlagt det dokumentsæt, som H1 har modta­get ved en testbooking på G9s portal den 2. september 2023. Også her er det bureauet, der er kontraktpart til lejeren.

Endelig fremgår af E s. 633, s. 643 og s. 650 (bilag 15, 16 og 17) tillige doku­mentsæt, der modtages efter booking af sommerhusophold via henholdsvis G12 v/G6 A/S, G10 ApS og G4 ApS. Også disse eksempler viser, at lejeaftalerne indgås mel­lem lejer og bureauet. Disse portaler er ikke lejers aftalepart, ligesom G9 og H1 heller ikke er det.

Eksemplerne dokumenterer efter H1’s opfattelse, at bureauerne - og ikke portalerne - er aftalepart i forhold til lejerne.

Andre forhold til belysning af portalernes juridiske position og rolle

At portalerne ikke efter H1’s opfattelse er part i lejekontrakterne med de enkelte lejere, er ligeledes udtrykt på en række andre områder, som gen­nemgås i det følgende.

1 Portalernes egne præsentationer for lejerne

Nogle portaler har gennem årene justeret beskrivelsen af deres roller på portalsiderne, hvilket kan ses af hjemmesiden web.archive.org, der er et of­fentligt tilgængeligt, digitalt arkiv over udseende og indhold af alle hjem­mesider siden 1996.

Som eksempler herpå er fremlagt udskrifter af G9s historiske hjemmesi­der i E - side 656-658 (bilag 18-29), hvorfra fremhæves passager som følgen­de: "(...) G9.dk indeholder et stort udvalg af feriehuse og -lejligheder fra en række lokale feriehusudlejningsbureauer og feriecentre, som alle har et særdeles godt lokalkendskab. Al kommunikation og udlejning foregår direkte med udlej­ningsbureauet." og under "Om G9": "(...) G9.dk er en portal med feriebo­liger til udlejning i Danmark. G9.dk indeholder ferieboliger fra en række profes­sionelle udbydere i Denmark", og videre: "(...) Din booking i G9.dk videresen­des direkte til udlejningsbureauet, med hvem lejeaftalen indgåes", og: "(...) G9 ApS' er alene formidler af de indtastede oplysninger. De af Dem indtastede oplys­ninger fremsendes til udlejer, og al videre kommunikation foregår herefter mellem Dem og udlejer".

Selvom beskrivelserne senere er mindre entydige, er den underliggende forretningsaktivitet og -model ikke ændret.

2 Egen omtale på TrustPilot og i e-mails.

(i)

I E s. 259 (bilag 10) er fremlagt en række eksempler på udsagn fra portalen G9 i kommentarsporet på Trustpilot, som fastslår, at G9 - helt lige­som H1 - ikke anser sig som kontraktpart i lejeaftalen, der er indgået mellem lejer og bureau. Lejerne henvises derfor af G9 til at kontakte bu­reauet, som aftalen er indgået med. Svarene er blandt andet afsendt af med­lemmer af G9s direktion eller bestyrelse.

I E s. 265 anfører G9 f.eks. i en kommentar af 20. september 2022 til en lejer: "din kontrakt er med G8 [bureauet red.], og din betaling er ind­gået hos G8"

(ii)

Bureauet G13 skabte i marts 2024 en kaotisk situation, idet man i et forsøg på at øge sine indtægter besluttede at åbne for udlejning af sommer­huse i de uger, som ejerne ellers havde reserveret til sig selv. Da ejerne i­midlertid fastholdt selv at benytte sommerhusene i de reserverede uger, måtte der gennemføres utallige annulleringer af lejeaftaler. I E s. 715 (bilag 50) anfører en lejer i en Trustpilot-anmeldelse af G9 af 19. marts 2024: "De er hjælpsomme i enhver situation, og yder super god service. Utrolig dygtige og kompetente medarbejder, som svarer lynhurtigt på vores henvendelser, da vi med kort varsel fik annulleret vores ophold hos G13." Det bemærkes, at det fremgår, at annulleringen blev sendt af bureauet G13, ikke af porta­len G9.

(iii)                                 

Denne helt korrekte forståelse kommer også til udtryk i forhold til andre portaler. I E s. 717 (bilag 51) er som eksempel fremlagt en anmeldelse af 14. august 2024 på Trustpilot af H1, inkl. automatiseret oversættelse til dansk. Her viser en tysk lejers kommentar om H1, at lejeren er helt klar over, at lejeaftalen indgås med bureauet, og at portalen alene bidrager med at give overblik: "Super portal, overblik over alle udbydere. Gør det nemt at søge. Lejekontrakten kører stadig gennem udbyderen i Danmark. Alligevel var personalet behjælpelige med problemer med udbyderen i Danmark".

(iv)                                 

Tilsvarende i E s. 520 (bilag 52) er fremlagt en e-mailkorrespondance mel­lem en tysk lejer og G9, inkl. automatiseret oversættelse til dansk - E s. 529-537. Heraf fremgår, at den tyske lejer den 23. februar 2023 har booket et sommerhus via G9s portal. I en standardmail samme dag meddeler G9 den tyske lejer, at bureauet G14 har bekræftet lejemålet, der således kan betragtes som endeligt (E s. 529): "Vi kan informere dig om, at din booking nu er blevet bekræftet af udlejeren, og du kan derfor betragte lejemålet som gyldigt" (understregning tilføjet).

Den tyske lejer udtrykker herefter undren over, at sommerhuset ikke udle­jes af G9, men af G14. Lejeren har nemlig opdaget, at G14 - nu - tilbyder huset med 12 % rabat på sin hjemmeside og fremhæ­ver, at G9 reklamerer med altid at have den laveste pris. G9 oplyser imidlertid lejeren, at de ikke kan annullere bookingen, Lejeren stiller heref­ter følgende spørgsmål til G9 (E s. 537): "Ah, nu har jeg forstået det, tror jeg :-) Jeg har booket hos jer, lejeaftalen kommer fra G14, og de bestemmer også afbestillingsbetingelserne og modtager betaling. Er det rigtigt?" og G9 svarer "Sådan er det - det har du forstået rigtigt :-)".

(v)

Et andet eksempel er E s. 262 (bilag 10), hvor G9s daværende direktør, MA, i et svar af 28. januar 2022 i Trustpilot-kommentarsporet skri­ver, at virksomheden har fulgt "denne fremgangsmåde i 13 år":

"Vi formidler udlejning af feriehuse fra 40 forskellige udlejningsbureauer, som hver har sine lejebetingelser. Vi har samlet essensen af disse i vore egne aftalebetingelser, som er de gældende. Beklager hvis det giver lidt forvirring, men vi skriver i Aftale­betingelserne:

"G9 er din direkte aftalepart på vegne af Ferieboligens ejer. G9 har indgået aftale omkring den praktiske afvikling af dit lejemål med vores Samarbejdspartner, og du vil ved aftalens indgåelse fra vores Samarbejdspartner pr. e-mail modtage le­jekontrakt samt yderligere praktiske oplysninger om lejemålet. Detaljerede lejebe­tingelser følger med lejekontrakten. Nærværende aftalebetingelser er gældende for den lejeaftale, der er indgået mellem Ferieboligens ejer og Lejer. Vi har kørt med denne fremgangsmåde i 13 år og det har hidtil aldrig givet problemer, så det er jeg også sikker på ikke vil ske her" (mine understregninger).

3 Efterfølgende dispositioner i kontraktforholdet til lejerne (ændringer i lejeafta­lerne - klager)

Som nævnt ovenfor s. 7, sidste afsnit, disponerer portalerne heller ikke selv i spørgsmål, der måtte opstå efter indgåelsen af lejekontrakterne (f.eks. leje­rens ønsker om annulleringer eller ændringer) eller i spørgsmål om klager over mangler. Portalerne henviser i overensstemmelse med de indgåede kontrakter til bureauerne eller påtager sig som en service at formidle spørgsmål/svar for at opretholde sin egen relation til den pågældende lejer for fremtidige bestillinger, men afgørelsen træffes af bureauerne alene.

4 Lejernes forståelse af strukturen

Lejerne har også generelt samme korrekte forståelse af kontraktforholdene. Til belysning heraf har H1 til brug for denne sag i perioden 9. - 18. au­gust 2025 foretaget en mini-undersøgelse ved at indarbejde et spørgsmål herom i sit generelle standardspørgeskema til kunderne efter en bestilling. Resultatet heraf fremgår af E s. 931 (bilag 67) og viser, at 78% af de 211 ads­purgte i perioden har opfattet bureauet som deres kontraktpart.

5 Ansvaret for umulighed

Under Corona-pandemien i 2020 og 2021 medførte lukningerne af den dansk-tyske grænse, at en række lejemål blev umulige at gennemføre for udenlandske lejere. Bureauerne tilbød i stedet tilgodebeviser til senere brug.

Hvis ansvaret for de annullerede bookinger havde ligget hos portalerne, skulle disse have afhjulpet/kompenseret problemerne i anledning af pande­mien. Det gjorde portalener imidlertid ikke. Bureauerne håndterede proble­merne direkte med lejerne og helt uden aftale med eller blot involvering af portalerne.

Forløbet viser, at alene bureauerne - og ikke portalerne - både var og opfat­tede sig selv som lejernes aftalepart, og at portalerne var af samme opfat­telse. Portalerne modtog i stedet provision af de ombookede lejemål og be­talte hverken kompensation til lejerne eller udstedte tilgodebeviser.

6 Ankenævnets praksis

Branchen har oprettet et privat ankenævn, Ankenævnet for Feriehusudlejning, der med ikke-bindende, men vejledende, afgørelser kan behandle kla­ger fra lejerne over udlejning af ferieboliger i Danmark og det øvrige EU vedrørende fejl og mangler, der måtte udspringe af en lejeaftale. Vedtæg­terne er fremlagt i E s. 544 (bilag 42).

Ankenævnet og dets praksis understøtter, at det er bureauerne, der er part i lejeaftalerne og ikke portalerne - og at der ikke er forskel på H1’s og de øvrige portalers juridiske relation til lejerne.

Deltagelse i ankenævnet kan være enten som ordinært medlem (parter) el­ler som associeret medlem (interessenter i branchen). H1 er - ligesom de øvrige portaler - associeret medlem. Ankenævnet behandler ca. 70 sager år­ligt.

Ifølge Ankenævnets hjemmeside - E s. 1027 (bilag 46) - behandles klagesa­ger inden for følgende overordnede kategorier: Annoncering, Opvarmning, Førtidig afrejse/ophævelse af lejemål, Corona/covid 19, Rengøring, Klage under opholdet/afhjælpningsret, Forbrugsudgifter, Skadedyr, Forudsætnin­ger for at leje feriehuset og Larm- og lugtgener

Klagesagerne for Ankenævnet handler i praksis om fejl og mangler ved sommerhusene, og sagerne føres imod bureauerne, der står for levering af denne ydelse, og er lejernes aftalepart.

Portalerne kan pådrage sig et - selvstændigt - erstatningsansvar i forhold til lejerne i tilfælde af egne fejl, som bureauerne ikke har andel i. Det er H1 bekendt kun forekommet én eneste gang, at en portal har været ind­klaget for Ankenævnet, hvilket var den nævnte sag, der er angivet i E side 464 (bilag 41), hvor portalen G11 havde angivet et lejemål i Italien

som værende et "hus", selvom der rettelig var tale om en "lejlighed". Det var en bungalow med flere lejligheder.

I E s. 716 (bilag 45) oplyser Ankenævnet i et skriftligt svar konkret vedrø­rende spørgsmålet om, hvorvidt Ankenævnet har kompetence til at be­handle en klage over portalen G9:

"(...) Så vidt vi er orienterede, indgår G2 A/S ikke selvstændigt leje­forhold, men formidler lejeforhold for andre bureauer, som lejeren derefter indgår lejekontrakten med. Såfremt du indgiver en klage, vil jeg derfor anbefale dig at an­give det bureau, du egentligt har indgået en kontrakt med, som den indklagede part. Dette vil også fremgå af sagens bilag, f.eks. lejebeviset, og ankenævnet vil der­for naturligt kontakte det egentlige bureau, som indklaget" (understregninger til­føjet).

Forskelle mellem portalerne

Der er ingen forskelle mellem portalerne i deres opgaver, funktioner, eller faktiske eller retlige relationer til lejerne. Der indgås identiske kontrakter og udveksles identisk korrespondance m.v., men der er enkelte forskelle i por­talernes præsentationer og fremtræden i forhold til lejerne.

(i)   

På H1’s portal (www.H1) kan lejerne umiddelbart ved søgningen se hvilket bureau, der udbyder de enkelte sommerhuse, idet dette oplyses eks­plicit med navn og link til bureauets lejevilkår mv. Se som eksempel E s. 705 (bilag 29).

På G9-koncernens portaler bliver lejerne derimod først orienteret om, hvilket bureau, der forestår udlejningen af et konkret sommerhus, ved modtagelsen af lejekontrakten pr. e-mail. Se som eksempel E s. 571 (bilag 11).

(ii)

H1 henviser via links til det oplyste bureaus lejevilkår.

De portaler, der ikke umiddelbart oplyser, hvilket bureau der repræsente­rer de enkelte huse, henviser i stedet til såkaldte "egne lejevilkår", der er til­passet vilkårene fra det anonyme bureau. Ved indgåelsen af aftalen bliver bureauets identitet imidlertid kendt og oplyser sine egne lejevilkår, som herefter udgør aftalegrundlaget mellem lejer og bureau.

Skatteministeriet har i E s. 127 (processkrift A s. 7, 3. afsnit) - tiltrådt, at der kun kan være én udlejer for hvert lejemål, og at aftalen således ikke kan være indgået med både bureau og portal som udlejer.

(iii)

G9-gruppens portaler angiver i deres bekræftelsesmail til lejerne - der sendes efter bureauets accept af lejeanmodningen - at de har "indgået aftale om den praktiske afvikling af lejemålet" med bureauet, jf. f.eks. E s. 768 (bilag 63), som lejerne derfor fremover skal kontakte.

Denne (overraskende) beskrivelse ændrer imidlertid ikke ved den under­liggende realitet - hverken de facto eller de jure.

(iv)  

H1 angiver eksplicit ikke at være ansvarlig, og at klager skal ske til bu-

reauet - E s. 696-698 (bilag E).

H1.dk [BL4] og de øvrige portaler angiver ikke eksplicit tilsvarende.

(v)

H1 har anset den manglende visning af bureauerne forud for afsendelsen af bookingforespørgslen hos G9 for at være vildledende for lejerne og har derfor gennemført en forbudssag ved Landgericht Hamborg, der den 18, september 2025 har truffet afgørelse i sagen. Dommen - der er anket -- er fremlagt i E s. 933 ff. (bilag 82) vedlagt dansk maskinoversættelse i E side 976 ff. Den tyske domstol påbyder ved denne afgørelse G9 at ændre sin hjemmeside, så lejerne - før de afsender deres bestillingsanmodning - kan se (i) hvilket bureau der bliver lejerens kontraktpart, og (ii) at G9s egen rolle alene er som portal at formidle kontakten, jf. E s. 1002.

Under den tyske retssag blev en erklæring af 23. november 2022 afgivet af direktør SS i G7 A/S, der er moderselskab for G2 A/S. Erklæringen fremgår i E s. 517 (bilag 23).

Af erklæringens pkt. 4 fremgår blandt andet:

"Vacation rental for privately owned second homes (holiday homes) is VAT exempt in Denmark according to the Danish VAT act. (...). Subject to certain conditions, the exemption can be extended to the OTAs (Online Travel Agency, owning and operating the domains mediating vacation rental through the operators). (...).  With exception of H1 ApS, this set-up has been practiced by all major Danish OTAs  (including FH, G11 A/S, G4 A/S etc.) (...)" (understregning tilføjet).

30

Denne udtalelse udgør en bekræftelse af, at skattemyndighederne forskels­behandler H1 i forhold til andre portaler ("OTA’er"). H1 bestrider, at der er tale om "setups", og at G9 og de øvrige konkurrenter er - retligt relevant - forskellig fra H1. Den eneste forskel er, at lejerne ved afgivelse af anmodning om leje af et konkret hus via en portal hos H1 umiddelbart kan se, hvilket bureau der udlejer de enkelte huse, medens dette først oply­ses ved accepten efter formidling gennem de øvrige portaler. Kontraktrela­tionen mellem lejeren og bureauet er indholdsmæssigt (rettigheder og for­pligtelser) og økonomisk, herunder i forhold til betalingsstrømme, helt identisk.

Skattemyndighedshistorikken - Skattemyndighedernes administrative håndtering af branchen gennem årene

H1 har kendskab til, at en række af H1’s konkurrenter, der formidler lejere til bureauer på tilsvarende måde som H1, ikke betaler moms af det vederlag, konkurrenterne modtager fra bureauerne.

Denne praksis medfører en væsentlig og afgørende forrykkelse af parternes konkurrencesituation. H1 - og en enkelt anden tidligere aktør i branchen - har i flere omgange rejst spørgsmålet for skattemyndighederne for at søge dette afklaret.

Skattemyndighederne har i en række tilfælde gennem årene forholdt sig ak­tivt til portalernes momsforhold - både ved eksplicit at tiltræde momsfrihed (efter selv at have indledt, men derefter frafaldet kontrolsag med pålæg om momspligt - og ved at acceptere afmeldelse af moms for en virksomhed, der forud i en årrække havde betalt moms), og ved i en række tilfælde stil­tiende at have tiltrådt momsfrihed, idet myndighederne efter at være orien­teret om de portaler, der praktiserer momsfrihed, har valgt ikke at gribe ind over for disse. Til trods for dette, har myndighederne gentagne gange ak­tivt fastholdt momspligt for H1.

Udtømmende oplysninger om myndighedernes kontakt med portal-virk­somhederne er ikke offentligt tilgængelige, hvorfor den følgende omtale naturligt alene kan omfatte de tilfælde, som H1 har kendskab til. H1 har under denne retssag opfordret Skatteministeriet til at oplyse nærmere om sin praksis, hvilket kunne være sket med respekt af skattemyndighe­dernes tavshedsforpligtelse, men det har myndighederne ikke ønsket at ef­terkomme, jf. E s. 85 (duplikken s. 6).

I E s. 1026 (bilag 39) er fremlagt en af H1 udarbejdet tidslinje med angi­velse af den praksis, H1 har kendskab til.

31

Det ligger fast, at H1 aktuelt er den eneste danske portalvirksomhed, der betaler moms. Udover H1 har historisk alene G6 A/S under sine ejere frem til 2019 betalt moms. Da G9-koncernen i 2019 overtog sel­skabet, accepterede skattemyndighederne aktivt den nye ejers afmeldelse om ophør af momspligt for G6 A/S.

Historisk forskelsbehandling 1 G6 A/S

I E s. 158 (bilag 24) er fremlagt brev af 19. maj 2010 fra direktør KM i G6 A/S til SKAT. Direktøren udtaler sig i brevet om den samme momsproblematik, som i denne sag. Problemstillingen med forskelsbehandling af de få aktører har således været SKAT bekendt (mini­mum) siden 2010.

G6 A/S havde i januar 2006 modtaget et bindende svar fra SKAT om, at virksomheden som formidler af bureauernes huse var pligtig til at betale moms af provisioner fra bureauerne. I forbindelse med forsøg på at opnå en forhøjelse af provisionssatsen havde G6 A/S gjort sine samarbejdspartnere - bureauerne - opmærksomme på, at portalernes pro­visionsafregninger blev pålagt moms. G6 A/S modtog herefter et svar fra et bureau, der fandt det besynderligt, at G6 A/S pålag­des momspligt, medens bureauet havde viden om, at andre identiske udlej­ningsportaler var momsfritagede. I brevet af 19. maj 2010 til SKAT citerer direktøren svaret fra bureauet - E s. 158, sidste afsnit -"Jeg er vidende om, at tilsvarende danske XML-portaler af Skat er blevet fritaget for momsforpligtelse. Jeg ser derfor intet argument for at betjene G6 A/S anderledes end disse stærkt sammenlignelige (ja, nærmere identiske) virksomheder."

I E s. 160 (bilag 25) fremgår e-mail af 18. juni 2010 fra direktør KM til SKAT, der blev sendt som opfølgning på brevet af 19. maj 2010, E s. 158 (bilag 24). I e-mailen oplyser direktøren, at man i mellemtiden havde modtaget supplerende oplysninger fra et andet bureau (G13), der også stillede sig undrende over for skattemyndighedernes forskellige admi­nistration af momsreglerne over for deres samarbejdspartnere (portalerne): "Jeg måtte lige følge op på "tolkningen" af momsregler i fb med formidlingen af ud­lejning som 3. part. Faktisk er der et par af vores samarbejdspartnere som påstår de har fået medhold i at de ikke skal afholde moms af den provision de optjener. Så der er åbenbart forskellig tolkning af reglerne." og afslutter med "Der er således efter G6s opfattelse ingen tvivl om, at momsreglerne fortolkes forskelligt blandt vore konkurrenter i det danske marked som blandt andet tæller G9.dk, G11.dk og H1. Fra G6 side håber vi på, at der med SKAT's medvirken kan sikres en ensartet og fair konkurrencesituation blandt 3. parts udby­dere af feriehuse i Danmark."

G6 A/S var oprindeligt en del af den statslige organisation Visit­Denmark, men blev i 2013 solgt til JM, der i 2019 videresolgte selskabet til den daværende ejerkreds bag G9. I 2019 indgik G6A/S i virksomhedshandlen, hvor kapitalfonden G18 også købte G2. Begge selskaber ejes i dag af G7 A/S.

2 SKAT’s tilkendegivelser til H1

(i)                                     

I E s. 169 (bilag 26) er fremlagt brev af 29. august 2011 fra SKAT, som er et

svar på en henvendelse fra H1. I brevet anfører SKAT:

"Ved vores bedømmelse er der lagt vægt på at både din virksomhed og udlejer er nævnt på kvittering og faktura, samt at afregningen foregår direkte til udlejnings­bureau (hvortil evt. spørgsmål også kan rettes). Det er endvidere oplyst, at I nor­malt ikke har yderligere kontakt til kunden efter at I har formidlet kontakten mel­lem lejer og bureau. Der ses således ikke at være nogen økonomisk risiko forbundet med kontakten ligesom kunden ikke er i tvivl om at de i sidste ende lejer af et udlej­ningsbureau som G14 eller lignende" (mine understregninger).

H1 efterkom denne anvisning og har siden 1. januar 2012 betalt moms af sit samlede vederlag.

(ii)                                   

H1 anmodede den 29. november 2018 Skattestyrelsen om et bindende svar for at få fastlagt, om selskabet med en uændret forretningsmodel ville kunne anses som omfattet af momslovens § 4, stk. 4.

Skattestyrelsen besvarede spørgsmålet med et "NEJ", jf. E s. 224-225 (bilag G).

(vi)  

H1 anmodede igen den 10. oktober 2019 Skattestyrelsen om et bindende svar for denne gang at få fastlagt, om selskabet med en ændret beskrivelse på sin hjemmeside af sin forretningsaktivitet svarende til G9s beskrivel­se, ville kunne anses som omfattet af momslovens § 4, stk. 4.

Skattestyrelsen besvarede spørgsmålet med et "NEJ", da man ikke fandt, at H1 formidlede "i eget navn og for fremmed regning" som fastsat i momslovens § 4, jf. E s. 242 (bilag 2).

(iv)

H1 tog endelig igen kontakt til skattemyndighederne og anmodede i 2023 om genoptagelse, hvilket blev afvist, jf. E s. 555 (bilag 4) og E s. 587 (bilag 6). Det er denne afvisning, der har udløst nærværende retssag.

3 G11-sagen

Konkurrenten G11 A/S har i en længere årrække drevet portalvirksomhed i konkurrence med H1 uden at betale moms. I 2021 solgte selskabet sine aktiviteter til G9-koncernen, og de tilkøbte portalhjemmesider, f.eks. www.G19.com, drives nu af G9.

Skattestyrelsen indledte i 2020 kontrolsag imod G11 A/S og varslede, at man fandt, at selskabets aktiviteter var momspligtige. Selskabet modtog bi­stand fra G9s momsrådgivere og kontrolsagen endte i 2021 med, at Skat­testyrelsen anerkendte, at aktiviteterne var momsfrie. På det tidspunkt hav­de G11 solgt sine aktiviteter til G9.

I E s. 469 (bilag H) fremgår Skattestyrelsens afgørelse til G11 A/S, hvor de vægtede kriterier for afgørelsen om ikke at pålægge G11 A/S momspligt er angivet.

Det gøres gældende, at de forudsætninger for momsfrihed for G11 A/S, der citeres af Skatteministeriet i E s. 84 (duplikken s. 5), enten ikke er rele­vante (dvs. første punkt om, at kunden ikke kender bureauet ved afsendelse af sin bookingforespørgsel, og tredje punkt om, at portalen har såkaldte "eg­ne lejebetingelser") eller i lige så høj grad er opfyldte af H1 (dvs. andet og fjerde punkt).

I E s. 426 (bilag 40) er fremlagt Skattestyrelsens forslag til afgørelse over for G11 A/S af 18. november 2020, med en oplistning af de punkter, der be­grundede, at styrelsen agtede at pålægge G11 A/S momspligt af selska­bets formidlingsydelser med fremadrettet virkning.

I E s. 457 (bilag 41) fremgår det høringssvar, G11 A/S’ rådgiver den 3. marts 2021 fremsendte til Skattestyrelsen. Svaret indeholdt en udførlig re­degørelse med kommentarer til hvert enkelt af disse punkter og fremhæ­vede en række forhold, som G11 A/S mente var udtryk for, at formid­lingen blev drevet "i eget navn" og derfor skulle bevirke momsfrihed.

Skattestyrelsen omgjorde efter modtagelse af høringssvaret sit forslag til af­gørelse, jf. E s. 426 (bilag 40), og gav ved endelig afgørelse af 7. april 2021, jf.

E s. 469 (bilag H) tilsagn om, at G11 A/S fortsat var momsfri af sine for­midlingsydelser.

H1 finder, at Skattestyrelsens afgørelse i E s. 469 (bilag H), om at opret­holde G11 A/S’ momsfrihed, er uforenelig med de to bindende svar, Skattestyrelsen har afgivet til H1, jf. E s. 225 (bilag G) og E s. 241 (bilag 2), om at H1 er momspligtig, eftersom realiteten er, at begge portalers forret­ningsaktiviteter er ens.

Ved at sammenholde Skattestyrelsens afgørelser over for G11 A/S og H1 fremstår det åbenbart, at Skattestyrelsens pålæg af momspligt over for H1 er ude af tråd med eksisterende administrativ praksis, herunder den aktive vægtning af kriterier, Skattestyrelsen oplyser at have foretaget i afgørelsesgrundlaget over for G11 A/S.

De enkelte elementer i Skattestyrelsens afgørelse i G11-sagen er detalje­ret gennemgået og kommenteret punkt for punkt i E s. 103-110 (processkrift 4, punkt 3.21 ff.).

Disse punkter er identiske for H1; dvs. omkring 1) booking og betaling, 2) hvem der fremstår som - hhv. er - udlejer, 3) har ret til at udstede lejebe­vis, 4) reklamationer, 5) ansvar og 6) overtagelse af formidlingen. H1 de­ler ikke Skattestyrelsens juridiske vurdering af de enkelte elementer i G11-sagen, men det afgørende er, at de faktiske og - de momsretligt rele­vante - forhold, styrelsen har vurderet, er ens for de to (og alle andre) por­taler også i forhold til de punkter, Skattestyrelsen tillagde vægt i G11-sagen.

Skatteministeriet har undladt at opfylde H1’s opfordring til at redegøre for, hvilke forskelle der skulle være tale om.

Sammenfattende er det H1’s opfattelse, at ovenstående sagsgennemgang dokumenterer,

at           de danske selskaber, der driver sommerhusudlejningsportaler, både faktisk og momsretligt relevant udøver deres virksomhed på samme måde,

at           den omstændighed, at nogle af portalerne ikke oplyser, hvilket der er det bagvedliggende bureau, ikke er afgørende for, om portalen er momspligtig, selvom det tillægges vægt i G11-sagen,

at           de enkelte lejeaftaler altid indgås mellem lejerne og bureauerne, 35

at           portalerne ikke har noget aftaleforhold med sommerhusejerne,

at           portalerne ikke har noget ansvar for opfyldelsen af de indgåede le­jeaftaler, og

at           lejeaftalerne indgås ved lejerens modtagelse af bureauernes bekræf­telse, der er den dispositive, retsstiftende kendsgerning, hvorved eventuel momspligt aktualiseres. Dette gælder uanset om denne meddelelse modtages direkte fra bureauet selv eller ved portalens selvstændige orientering til lejeren om, at bureauet har accepteret lejerens bookingforespørgsel.

Skatteministeriet har i E s. 127 (processkrift A s. 7, 3. afsnit) tiltrådt at være enig i, at der kun kan være én udlejer for hvert lejemål.

Disse forhold må derfor samlet lægges til grund ved sagens afgørelse. 3.

SAMMENFATTENDE ANBRINGENDER:

H1 gør gældende, at betingelserne for ordinær hhv. ekstraordinær gen­optagelse af momstilsvaret er opfyldt.

Til støtte for påstandene gør H1 videre gældende, at H1’s ydelse til bu­reauerne er omfattet af momslovens § 4, stk. 4. H1’s vederlag for ydelsen er derfor fritaget for moms i medfør af momslovens § 4, stk. 4, jf. § 13, stk. 1, nr. 8.

Momslovens § 4, stk. 4, jf. § 13, stk. 1, nr. 8

Efter momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leve­res mod vederlag her i landet.

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 8), 1. pkt., er udlejning af fast ejendom fritaget for afgift.

Momslovens § 4, stk. 4, har følgende ordlyd:

"Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, an­ses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse."

H1 gør gældende, at H1 gennem sin internetportal i eget navn formid­ler en ydelse for en andens regning, hvorfor H1 anses for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Hertil kommer, at H1’s for­retningsaktivitet udgør en ægte delmængde af bureauernes forretningsakti­vitet, der ubestridt er momsfri. H1 gør endelig gældende, at selskabets forretningsaktivitet ikke i relation til spørgsmålet om momspligt er forskel­lig fra de øvrige virksomheder, som skattemyndighederne ved sin admini­strative praksis har anerkendt som momsfrie, og at selskabet også derfor har krav på at blive stillet på samme måde.

Den ydelse, H1 leverer til bureauerne, er derfor fritaget for moms i med­før af momslovens § 4, stk. 4, jf. § 13, stk. 1, nr. 8.

H1’s portal er målrettet kunder, der ønsker at leje sommerhuse i Dan­mark. Formålet med H1’s virksomhed er at formidle kontakten mellem H1’s kunder og de bureauer, som H1 har samarbejdsaftaler med. H1 formidler dermed en ydelse, der består i udlejning af sommerhusene.

Den ydelse, som H1 leverer til bureauet, er som "en formidler" "i eget navn" (H1’s navn) en lejekontrakt vedrørende sommerhusene "for en an­dens regning" (bureauets/sommerhusejerens regning).

På dette grundlag er det en betingelse for, at Skatteministeriet skal have medhold i sagen, at der er sikker støtte for, at H1’s ydelse i en situation som den foreliggende ikke er omfattet af momslovens § 4, stk. 4.

Sådan sikker støtte findes hverken i lovens ord, forarbejder eller andet sted.

Skatteministeriet gør i svarskriftet gældende, at "i eget navn" går på udlej­ningen (lejeaftalen). Der er imidlertid ingen støtte for dette synspunkt. Der er heller ikke nogen holdepunkter for at udelukke den ovenstående fortolk­ning, herunder navnlig ikke lovens ordlyd. Ret beset er der vel (endnu) me­re "formidler" over H1 end over bureauet, der strengt taget vel nærmest må anses som momsfritaget i sin egenskab af "udlejer" (fremlejer) direkte efter § 13, stk. 1, nr. 8, fremfor efter § 4, stk. 4. Bureauet er rettelig (blot) lejer/fremlejer af sommerhuset og ikke "formidler".

Også en formålsfortolkning af momslovens § 4, stk. 4, støtter dette syns­punkt, herunder i lyset af, at den identiske forretningsaktivitet (opsøgning af lejere på internettet) ubestridt er momsfri, når den udøves af bureauet.

Skattestyrelsen gjorde i SKM 2019.518 SR gældende, at H1 udelukkende formidlede lejeaftalerne på vegne af, og at H1 alene agerede mellem­mand uden at være forpligtet af lejeaftalen og uden at bære nogen økono­misk risiko ved udlejningen. Skattestyrelsen vurderede på den baggrund, at H1 ikke handlede i eget navn og for en andens regning i momslovens § 4, stk. 4’s forstand. Skatterådet tiltrådte dette.

Skatteministeriet anfører i E s. 55 (svarskriftet s. 11), at H1’s ydelser alene er omfattet af momslovens § 4, stk. 4, hvis H1 må anses for at handle i e­get navn og for fremmed regning. Skatteministeriet anfører videre, at det beror på en samlet konkret vurdering, om en formidler handler i eget navn. Ifølge praksis er det ved denne vurdering navnlig afgørende, om formidle­ren selv har kontraktlige forpligtelser over for kunden, der aftager den for­midlede ydelse. Skatteministeriet henviser til to domme fra EU-domstolen, nemlig C-163/91, Van Ginkel, præmis 21, der anfører:

"21. Bestemmelserne i sjette direktivs artikel 26 kan ifølge stk. 1 kun anvendes, hvis rejsebureauet handler i eget navn over for den rejsende og ikke som formidler. Det tilkommer den nationale ret, der behandler en tvist vedrørende anvendelsen af disse bestemmelser, at undersøge, om denne betingelse er opfyldt, hvorved den skal tage alle oplysningerne i sagen i betragtning, navnlig karakteren af rejsebureauets kontraktlige forpligtelser over for den rejsende" (understregning tilføjet).

Og C-464/10, Henfling m.fl. præmis 40-43:

"40. Inden for rammerne af en procedure i henhold til artikel 267 TEUF tilkommer det den nationale ret, der behandler en tvist vedrørende anvendelsen af sjette direk­tivs artikel 6, stk. 4, at undersøge, om denne betingelse for anvendelsen af bestem­melsen er opfyldt, hvorved den skal tage alle oplysningerne i sagen i betragtning,  navnlig karakteren af den pågældende erhvervsdrivendes kontraktlige forpligtelser  over for sine kunder (jf. i denne retning, for så vidt angår sjette direktivs artikel 26, dom af 12.11.1992, sag C-163/91, Van Ginkel, Sml. I, s. 5723, præmis 21, og af 13.10.2005, sag C- 200/04, ISt, Sml. I, s. 8691, præmis 19 og 20).

41.     Domstolen, hvis opgave det er at give den nationale ret et fyldestgørende svar, har dog kompetence til på grundlag af det i hovedsagen oplyste samt de for Dom­stolen indgivne skriftlige og mundtlige indlæg at vejlede den nationale ret på en så­dan måde, at denne kan træffe afgørelse i den konkrete retstvist (jf. dom af 11.12. 2007, sag C-438/05, International Transport Workers' Federation og Finnish Sea­men's Union, Sml. I, s. 10779, præmis 85, og af 13.4.2010, sag C-73/08, Bressol m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 65).

42.     For så vidt angår den i hovedsagen omtvistede virksomhed, som udøves af spil­forhandlerne, må det fremhæves, at selv om den i sjette direktivs artikel 6, stk. 4,  indeholdte betingelse om, at den afgiftspligtige person skal handle i eget navn, men for tredjemands regning, således som det fremgår af denne doms præmis 40, skal  fortolkes på grundlag af de omhandlede kontraktforhold, fordrer hensynet til, at det fælles momssystem, der er indført ved direktivet, fungerer efter hensigten, at den  forelæggende ret foretager en konkret efterprøvelse af, om spilforhandlerne - henset  til samtlige foreliggende omstændigheder i sagen - faktisk har handlet i eget navn  ved modtagelsen af væddemålene. 

43. Det må i den henseende bl.a. tages i betragtning, om udøvelsen af deres virk­somhed kræver autorisation fra offentlige myndigheder, at de af tobakshandlerne udstedte spillekvitteringer nævner TFB's navn, at kunderne i henhold til det på kvitteringerne anførte accepterer dette selskabs vilkår, at den forretning, som spil­forhandlerne driver, ejes af dette selskab og er forsynet med selskabets skilt, og om spilforhandlerne forud for tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen handlede som fuldmægtige. Derimod kan den eventuelle eksistens af en national momsbestemmelse, der udstrækker den i sjette momsdirektivs artikel 6, stk. 4, fast­satte retlige fiktion ud over de i denne bestemmelse fastsatte kriterier, ikke tages i betragtning ved efterprøvelsen af, om spilforhandlerne har handlet i eget navn. Hvis de betingelser, som fremgår af sjette direktivs artikel 6, stk. 4, ikke var opfyldt, finder den i direktivets artikel 13, punkt B, litra f), foreskrevne momsfritagelse for væddemål ikke anvendelse i hovedsagen" (understregninger tilføjet).

Det følger for det første af disse domme, at skattemyndighederne skal tage alle oplysningerne i sagen i betragtning, navnlig (men således ikke udeluk­kende) karakteren af den pågældende erhvervsdrivendes kontraktlige for­pligtelse over for sine kunder.

I C-464/10, Henfling m.fl. er der i præmis 42 en væsentlig tilføjelse til udta­lelsen i præmis 40 om, at (navnlig) skal fortolkes på grundlag af de omhandlede kontraktforhold, så fordrer hensynet til, at det fælles moms­sys-tem fungerer efter hensigten, at den forelæggende ret foretager en kon­kret efterprøvelse af, om spilforhandlerne - henset til samtlige foreliggende omstændigheder i sagen - faktisk har handlet i eget navn ved modtagelsen af væd­demålene.

De centrale ord er "konkret efterprøvelse" og "faktisk", hvoraf følger, at EU-Domstolen vil lade realiteten stå over formaliteten i kontrakterne ("substance over form"), når der skal vurderes om en aktør har handlet i eget navn. Det er således ikke bare en læsning af kontrakter m.v., men en efter­prøvelse af, hvad der faktisk er forholdene, hvilket myndighederne har und­ladt i denne sag. Spørgsmålet kan derfor ikke løses ved en rent formel "læs­ning af kontrakter"-tilgang, som de danske skattemyndigheder synes at have forfægtet.

Det er således i sidste ende samtlige de foreliggende omstændigheder i sa­gen, som skattemyndighederne skal basere sin vurdering på.

I en nylig sag (C-101/24 Finanzamt Hamburg-Altona mod XYRALITY GmbH har Generaladvokat M. Szpunar den 10. april 2025 bidraget til for­tolkningen af artikel 28 i direktiv 2006/112/EF i punkterne 24 - 38.

Generaladvokat M. Szpunar anfører vedrørende offentliggørelse af princi­palens identitet:

"26. Manglende offentliggørelse af principalens identitet er imidlertid ikke en be­tingelse for at anvende artikel 28 i direktiv 2006/112, hvorfor det forhold, at applikationsudvikleren er kendt af slutkunderne, ikke udelukker, at en markedsplads for applikationer kan anses for at være en formidler, der handler på den måde, som er beskrevet i denne bestemmelse.

27. For det første indeholder ordlyden af artikel 28 i direktiv 2006/112 ingen indi­kation af, at en betingelse for dens anvendelse er, at identiteten af den »tredje­mand«, på hvis regning formidleren optræder, forbliver skjult. For det andet har Domstolen udtrykkeligt afvist en sådan betingelse for anvendelse af denne bestem­melse i Fenix International-dommen (16). Derudover har Domstolen accepteret at anvende denne bestemmelse på organisationer for kollektiv forvaltning af ophavs­rettigheder i forbindelse med deres formidling af licenser til offentlig tilgængeliggørelse af sine musikværker (17), selv om identiteten af disse værkers ophavsmænd ofte er almindeligt kendte."

Det er således ikke en betingelse efter artikel 28, at identiteten af den tredje­mand, på hvis regning formidleren optræder, forbliver skjult.

EU-Domstolen anfører i sin dom i C-101/24 Finanzamt Hamburg-Altona mod XYRALITY GmbH præmis 41 også:

"41. Den omstændighed alene, at den endelige kunde får kendskab til kommitten­tens identitet gennem ordrebekræftelser, som denne slutkunde nødvendigvis først modtager efter afslutningen af købsprocessen, gør det derfor ikke muligt at ude­lukke, at momsdirektivets artikel 28 finder anvendelse, hvis det fremgår af de andre relevante forhold, at betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse er op­fyldt."

Generaladvokat M Szpunar anfører om vurderingen af, om en afgiftspligtig person handler i eget navn:

"29. I forhold til vurderingen af, om en afgiftspligtig person handler i eget navn, har Domstolen fastslået, at den nationale ret, der behandler den konkrete sag, skal afgøre dette på grundlag af alle tilgængelige oplysninger, især vedrørende den af­giftspligtige persons retsforhold til kunderne (18).

Kontraktlige aftaler udtrykker principielt transaktionernes økonomiske og forret­ningsmæssige virkelighed, og hensynet hertil er et grundlæggende kriterium ved anvendelsen af det fælles momssystem, således at de relevante kontraktvilkår udgør et forhold, der skal tages i betragtning, når det drejer sig om at identificere leveran­døren og modtageren i en tjenesteydelsestransaktion i henhold til bestemmelserne i direktiv 2006/112 (19)."

I denne sammenhæng anvendes betegnelsen "retsforhold til kunderne". Ge­neraladvokaten anfører videre i præmis 31:

"31.   Hvad angår artikel 28 i direktiv 2006/112 afspejler den ikke nødvendigvis de faktiske aftaleforhold mellem parterne i en tjenesteydelsestransaktion, da den, som allerede nævnt, skaber en retlig fiktion til momsformål (21). Dette fremgår allerede af bestemmelsens ordlyd, hvorefter en afgiftspligtig person, der deltager i levering af en tjenesteydelse, der er udført af en tredjemand, »anses« for selv at have leveret den pågældende ydelse. De faktiske civilretlige relationer mellem parterne ser såle­des anderledes ud. Hvis den afgiftspligtige person reelt selv leverede tjenesteydel­sen, ville han blot udgøre endnu et led i en leveringskæde, og der ville ikke være be­hov for den juridiske fiktion, som denne bestemmelse fastsætter" (fremhævning tilføjet).

Generaladvokaten anfører, at artikel 28 ikke nødvendigvis afspejler de fakti­ske aftaleforhold mellem parterne, da den som tidligere anført i EU-Domsto­lens retspraksis skaber en retlig fiktion til momsformål, se også ordet "an­ses" i artikel 28. Artiklen rummer således, at de faktiske civilretlige forhold adskiller sig, hvilket også følger naturligt af, at hvis formidleren selv i ét og alt selv leverede tjenesteydelsen, så ville der ikke være behov for artikel 28.

Generaladvokaten anfører videre i punkt 32:

"32.   Det eneste krav i artikel 28 i direktiv 2006/112 er, at den afgiftspligtig per­son handler for en tredjemands regning, men i eget navn. Den afgiftspligtige per­son optræder således som sig selv over for modtagerne af tjenesteydelsen og fastsæt­ter sine egne betingelser for etablering og gennemførsel af dette retsforhold. Han forpligter sig dog ikke til at levere tjenesteydelsen og bærer ikke ansvaret for den, da han i så fald ville handle for egen regning og ikke for en tredjemands regning. Den afgiftspligtige person forbliver derfor en formidler mellem den egentlige tjenestey­der og tjenestemodtageren, mens det alene til momsformål fiktivt formodes, at han selv leverer tjenesteydelsen" (fremhævning og understregning tilføjet).

Generaladvokaten anfører, at formidleren "(...) forpligter sig dog ikke til at le­vere tjenesteydelsen og bærer ikke ansvaret for den, da han i så fald ville handle for egen regning og ikke for en tredjemands regning". Det er således alene til momsformål, at formidleren fiktivt formodes selv at levere tjenesteydelsen. Den faktiske civilretlige virkelighed adskiller sig, jf. præmis 31.

Skatteministeriets påstand og anbringender synes at basere sig - nærmest udelukkende - på spørgsmålet om kontraktretlige forpligtelser, dvs. hæftel­sesaspektet mellem formidleren og lejeren af sommerhuset. Man undlader således at foretage den samlede vurdering, som EU-Domstolen kræver.

Dette kan for det første ikke overskygge, at skattemyndighederne iht. EU-Domstolen i sagerne Van Ginkel og Henfling m.fl. skal tage alle oplysnin­ger i sagen i betragtning, hvilket særligt understreges i Henfling m.fl. præ­mis 42, hvor EU-Domstolen fremhæver, at hensynet til samtlige foreliggende omstændigheder i sagen reelt er vigtigst, hvilket skyldes at der er tale om fælles momssystem, hvorfor fortolkningen kan komme i fare, hvis der er et for ensidigt eller for stort fokus på parternes (konkrete) kontraktforhold.

For det andet så udgør Generaladvokat M. Szpunar det nyeste og mest ud­førlige bidrag til fortolkningen og forståelsen af artikel 28.

Generaladvokatens udtalelser syntes ikke at være forenelige med Skattemi­nisteriets betingelse om, at H1 skal være forpligtet af lejeaftalen (dvs. selv levere ydelsen) og bære en økonomisk risiko ved udlejningen.

Det gøres således gældende principalt, at H1 er omfattet af § 4, stk. 4.

SKM2007.406.ØLR - som i svarskriftet påberåbes af Skatteministeriet - æn­drer ikke på, at H1 er omfattet af momslovens § 4, stk. 4. Dommen vedrø­rer en anden konkret situation og begrunder ikke præcist, hvorfor bedøm­melsen af det konkrete kontraktforhold ikke fandtes at opfylde § 4, stk. 4.

Subsidiært gøres det gældende, at der foreligger en bindende administrativ praksis, der er skatteretlig dispositiv, og hvorefter også H1 er momsfri, jf. nærmere herom nedenfor.

H1’s forståelse af momslovens § 4, stk. 4, støttes af H1’s kendskab til, at en række af konkurrenterne, der på tilsvarende måde som H1 formidler sommerhusgæster til bureauer, jf. redegørelsen ovenfor og i H1’s proces­skrifter, igennem en længere årrække ikke har beregnet moms af det veder­lag, konkurrenterne modtager fra bureauerne, sammenholdt med, at afgiftsmyndighederne tilsyneladende, også i en længere periode, har accep­teret og fortsat accepterer, dette.

H1 bestrider, at denne accept fra afgiftsmyndighedernes side er i strid med momslovens § 4, stk. 4. Måtte afgiftsmyndighedernes accept vedrø­rende konkurrenterne være i strid med momslovens § 4, stk. 4, gør H1 gældende, at accepten er udtryk for en administrativ praksis, der ikke er "klart uforenelig" med momslovens § 4, stk. 4, og at H1 derfor kan støtte ret herpå.

U.2023.2294.H - som Skatteministeriet omtaler i svarskriftet - side 14, 2. af­snit, angår spørgsmålet, om en kommanditist i et skatteprojekt skulle kursgevinstbeskattes. Som begrundelse for, at kommanditisten ikke kunne støt­te ret på Ligningsvejledningen/Den juridiske vejledning anførte Højesteret, at "(...) den retsopfattelse, som skattemyndighederne har givet udtryk for i bl.a. Den juridiske vejledning 2012-1, klart ikke er forenelig med det overordnede rets­grundlag, dvs. kursgevinstloven og transparensprincippet. Skattemyndighederne har som følge heraf været berettigede og forpligtede til at ændre praksis".

H1’s sag angår ikke et skatteprojekt, men almindelige forretningsmæs­sige dispositioner som led i H1’s erhvervsmæssige virksomhed. H1’s fortolkning af momslovens § 4, stk. 4, er ikke "klart uforenelig" med be­stemmelsen. Den retsopfattelse, som Skatteministeriet giver udtryk for i svarskriftet, side 14, 2. afsnit, kan derfor ikke udledes af U.2023.2294.H og har heller ingen anden støtte.

H1 er enig i, at det efter retspraksis påhviler H1 at godtgøre eksisten­sen af en bindende administrativ praksis, jf. Skatteministeriets svarskrift, side 13, næstsidste afsnit. Opfyldelsen heraf skal imidlertid ses i lyset af både en skatteyders begrænsede muligheder for at skaffe oplysninger her­om, og i lyset af, at Skatteministeriets omvendt har fuld adgang til oplys­ninger om praksis og endelig i lyset af, at Skatteministeriet er underlagt officialmaksimen, og dermed også i henhold til denne, er forpligtet til at søge oplysninger om praksis og fremlægge disse for at sikre korrekte administrative afgørelser.

I processkrifterne har H1 redegjort for at have kendskab til, at en række konkurrenter, der driver - og i en årrække har drevet - virksomhed under sammenlignelige vilkår, ikke fakturerer salgsmoms til bureauerne. Dette er sket med skattemyndighedernes fulde vidende. G6 A/S gjorde Skattestyrelsen opmærksom herpå allerede i maj 2010, jf. E s. 158 (bilag 24), uden at Skattestyrelsen siden tilsyneladende har foretaget sig noget i den anledning. Hertil kommer skattemyndighedernes accept af G6 A/S’ afmeldelse af momspligt i 2019 og skattemyndighedernes bekræftelse af momsfrihed for konkurrenten G11 A/S i 2021, jf. ovenfor, der i dag indgår i G9-koncernen, der er en meget betydelig aktør på området. Herudover er skattemyndighederne gjort bekendt med konkurrenternes praksis i forbindelse med henvendelserne fra H1 - først i 2011 og siden ved de to anmodninger om bindende forhåndsbesked i 2018 og 2019. Skat­temyndighedernes tilgang kan ikke sidestilles med den situation om skatte­myndighedernes passivitet, der er omtalt i svarskriftet, side 13, sidste af­snit. Også af denne grund finder almindelige lighedsgrundsætninger an­vendelse.

Med sine oplysninger om konkurrenterne har H1 allerede løftet og op­fyldt bevisbyrden for den administrative praksis ved i hvert fald at have sandsynliggjort, at konkurrenterne fakturerer bureauerne uden salgsmoms i en sådan grad, at Skatteministeriet ikke ved den blotte benægtelse kan be­stride H1’s oplysninger, jf. Den juridiske vejledning, pkt. A.A.4.1. Bevis­byrden er hermed vendt om, således at Skatteministeriet må redegøre for og dokumentere det synspunkt, der nu blot fremstår som en ren benægtelse fra Skatteministeriets side.

Skatteministeriet har ikke opfyldt H1’s opfordring (E) fremsat i replik­ken, jf. E s. 74, til at dokumentere ministeriets påstand om, at H1s oplys­ninger om konkurrenterne er urigtige, hvilket kunne være sket på en måde, der ikke bryder tavshedspligten, jf. E s. 85 (duplikken s. 6).

I E s. 1026 (bilag 39) er fremlagt en af H1 udarbejdet oversigt med tids­linje, der viser tidsforløbet for skattemyndighedernes administrative prak­sis over for portalerne i de sager, H1 har kunnet skaffe sig viden om; Skatteministeriet kunne - men har undladt at - supplere med sin viden om myndighedernes evt. yderligere praksis.

Uagtet ordlyden af momslovens § 4, stk. 4, gælder der således øjensynligt en fast og ensartet administrativ praksis, hvorefter Skattestyrelsen anerken­der momsfrihed for alle andre portaler, selvom de leverer helt samme ydel­ser som H1. Disse (konkurrerende) virksomheder betaler ikke moms af det vederlag, de modtager for leverede ydelser, der er helt identiske med H1s.

H1 har kendskab til, at Skattestyrelsen ikke opkræver moms hos selska­berne G2 A/S, herunder datterselskabet G6 A/S, der begge er en del af G9-koncernen - og heller ikke opkræver moms hos G10 ApS og G4 ApS, der begge driver tilsva­rende virksomhed som portal.

Det er altså en kendsgerning, at hele branchen - bortset fra H1 - leverer sine ydelser momsfrit. Med denne mangeårige og konsekvente behandling af alle de øvrige portaler må det lægges til grund, at der eksisterer en admi­nistrativ praksis, hvorefter portaler er momsfritaget og altså anses for at drive udlejning "i eget navn", uanset de faktiske og juridiske forhold. Efter gældende praksis skelner Skattestyrelsen således ikke mellem bureauer og portaler - bureauerne driver jo også som en del af sin forretning hele den samme forretningsaktivitet som portalerne (opsøgning af lejere) - og gør dette momsfrit.

Eftersom de oplistede selskabers ydelser er identiske med H1s, må det derfor bero på en fejl i Skattestyrelsens administration af momsreglerne, når H1 afkræves moms, imedens de øvrige virksomheder, der driver por­taler, anses for momsfrie af samme ydelse. Aktuelt forskelsbehandler Skat­testyrelsen altså portalerne i sin administration af momsreglerne. Dette er med til at forvride konkurrencen betydeligt til skade for H1 og til gavn for alle de øvrige aktører, og det er i eksplicit strid med formålet med EU-momssystemdirektivet, jf. den ovenfor citerede præambelbetragtning nr. 4.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at skattemyndighedernes forskels­behandling af H1 strider mod den uskrevne generelle EU-retlige ligheds­grundsætning, jf. EUdomstolens sag C-283/83, Racke, sag C-15/95, EARL, og sag C-292/97, Karlsson. Det følger heraf, at ensartede forhold ikke må behandles forskelligt, og at forskellige forhold ikke må behandles ensartet, medmindre en sådan forskellig behandling er objektivt begrundet. Dette følger endvidere af EU’s charter om grundlæggende rettigheder (2010/C 83/02 artikel 20, jf. artikel 51. EU’s charter om grundlæggende rettigheder gælder også for juridiske personer, jf. C-279/09 DEB Deutsche Energiehandels- und Beratungsgesellschaft mbH præmis 38-40. Det uanset at den dan­ske oversættelse af artikel 20 anfører "mennesker", idet den engelske over­sættelse anfører "Everyone is equal before the law", den franske oversæt­telse anfører: "Toutes les personnes sont égales en droit." og den tyske oversættelse anfører: "Alle Personen sind vor dem Gesetz gleich."

Det gøres således gældende, at H1 efter såvel den danske lighedsgrund­sætning som den uskrevne EU-retlige lighedsgrundsætning samt EU’s charter om grundlæggende rettigheder artikel 20 ikke må forskelsbehand­les som gjort, og at H1 kan kræve at blive behandlet på samme måde som sine konkurrenter i forhold til afgiftstilsvar, og at Skattestyrelsen dermed skal anerkende momsfrihed også for H1

Identiske forretningsgange

G9 Gruppens selskaber og de øvrige portaler har gennem alle årene, de har virket, drevet deres portaler med helt samme karakteristika som H1, idet man dog i stigende grad forsøger at sløre, at man handler som agent for eksempel derved, at potentielle lejere ikke forud for afgivelse af bookingforespørgsel (tilbud om leje) kan se, hvilket bureau, der reelt udlejer hu­set, ligesom de reelle/gældende lejebetingelser først ses ved modtagelsen af lejekontrakten fra bureauet. Dette ses eksempelvis af G9s egne "Aftale­betingelser", jf. E s. 494 (bilag 9), hvoraf fremgår, at "detaljerede lejebetingel­ser følger med lejekontrakten". Man forsøger på dette stadium af processen - dvs. frem til bookingforespørgsel er afsendt - at give indtryk af at handle i eget navn/være part i lejekontrakten.

Ydelserne, som både H1 og de øvrige leverer, er altså uanset denne slø­ring helt identiske. Det er bureauet alene - og uden nogen involvering af portalerne - der (i) sammen med sommerhusejerne fastsætter priser, lejepe­rioder og øvrige vilkår for leje af husene; det er bureauerne, der (ii) indgår aftale med lejerne og opkræver lejen direkte fra lejer. Også (iii) penge-/beta­lingsstrømmene følger denne ens kontraktstruktur. Lejeaftalerne indgås bå­de formelt og reelt mellem lejerne og alene bureauerne (på vegne sommer­husejerne) - og Skatteministeriet har i E s. 127 (processkrift A s. 7, 3. afsnit) tiltrådt, at man er enig i, at der kun kan være én udlejer pr. lejemål, hvilket derfor ikke kan være andre end bureauerne; (iv) hverken H1 eller de øv­rige portaler har nogen leveringsforpligtelse i forhold til lejerne eller (v) no­gen kontraktrelation til sommerhusejerne og (vi) ej heller i samarbejdsafta­lerne med bureauerne eller på andet grundlag nogen fuldmagt til at dispo­nere eller agere på vegne af hverken sommerhusejerne eller bureauerne. Lejerne betaler til bureauerne (ikke til H1/andre portaler), hvorefter (vii) udlejningsbureauet af de modtagne indbetalinger betaler en provision til portalen som vederlag for dennes formidlingsydelse.

Selvom det altså helt fra G9s og de øvrige portalers stiftelse har været tydeligt og offentligt kommunikeret, at portalen ikke handler "i eget navn" i betydningen part i lejekontrakten, har Skattestyrelsen på intet tidspunkt afkrævet moms af G9s ydelser, og det samme gælder for de øvrige agen­ter - bortset fra H1. Skattestyrelsen har endog accepteret G6 A/S’ afmeldelse, efter selskabet selv havde svaret moms af sine ydelser i mere end 12 år frem til afmeldelsen i 2019.

Da H1 er den eneste agent, der siden 2012 er afkrævet moms af sit veder­lag for formidling af danske sommerhuse, hvorimod G9s og de øvrige agenters ydelser i mere end 20 år har været momsfritaget, er der tale om en væsentlig og konkurrenceforvridende forskelsbehandling, der i det hele kan tilskrives Skattemyndighedernes administration.

Det er et faktum, at der i en lang årrække har eksisteret en administrativ praksis om at anerkende momsfrihed overfor de andre portaler i sommerhusformidlingsbranchen, som H1 ikke har nydt fordel af, hvorfor Skat­testyrelsen er forpligtet til at stille H1, som var der administreret ens over for alle aktører i branchen.

H1 fik ved sine forespørgsler hos skattemyndighederne i 2011 det svar, at H1’s ydelser var momspligtige, hvilket H1 tog til efterretning og har ef­terlevet. I 2018 og 2020 modtog H1 svar på bindende forhåndsbeskeder om spørgsmålet, der bekræftede svaret fra 2011. Det er ikke - som anført af Skatteministeriet i E s. 140 (processkrift B s. 2, 2. afsnit) - af betydning, at H1 tog anvisningen fra 2011 til efterretning og først i 2018 fik svar prøvet ved en bindende forhåndsbesked, der jo også blot bekræftede rigtigheden af den oprindelige anvisning fra skattemyndighederne fra 2011.

Ordinær genoptagelse af perioden 1. juli 2019 - 31. december 2022 - skatte-forvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.

De formelle betingelserne for ordinær genoptagelse af H1’s momstilsvar for perioden 1. juli 2019 - 31. december 2022 fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.:

"En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan be­grunde ændringen."

Ovenfor har H1 redegjort for, at den formidlingsydelse, som H1 gen­nem sin internetplatform leverer til bureauerne, er momsfritaget.

Opgørelsen af H1’s momstilsvar har været forkert. Heraf følger, at H1 har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af momstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.

Ekstraordinær genoptagelse af perioden 1. januar 2012 - 30. juni 2019 - skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4

Hvad angår ekstraordinær genoptagelse af H1’s momstilsvar for perio­den 1. januar 2012 - 30. juni 2019, fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, at et afgiftstilsvar kan ændres, hvis:

"Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige (...) giver til­ladelse til ændring af afgiftstilsvaret (...) som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder" (fremhævning og understregning tilføjet).

I forarbejderne til den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar henvises der til be­mærkningerne til lovforslagets § 35, stk. 1, nr. 8, om ekstraordinær genopta­gelse af skatteansættelser, hvorom det i de specielle bemærkninger hedder (LFF 2003-03-12, nr. 175):

"Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret be­dømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses som urimeligt at opretholde ansættel­sen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfat­tet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anven­delse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansæt­telse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde an­sættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis (...) Særlige konsekvensændringer (...) Endvidere vil bestemmelsen (...)." Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, fremgår:

"En ændring af afgiftstilsvaret (...) kan kun foretages efter stk. 1, hvis (...) anmod­ningen fra den afgiftspligtige (...) fremsættes senest 6 måneder efter, at (...) den af­giftspligtige (...) er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. (...) Told- og Skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige om­stændigheder taler derfor" (fremhævning og understregning tilføjet).

Den formidlingsydelse, som H1 gennem sin internetplatform har levereret til bureauerne, er momsfritaget. H1 har derfor fejlagtigt opgjort salgs­moms hos bureauerne og har dermed betalt for meget i moms til af­giftsmyndighederne. Henset hertil og til sagens omstændigheder i øvrigt, foreligger der efter en samlet konkret bedømmelse sådanne særlige om­stændigheder, at ansættelsen af momstilsvaret skal genoptages ekstraordi­nært i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det vil være urimeligt at opretholde de nuværende ansættelser af H1’s momstilsvar, hvorefter H1 til afgiftsmyndighederne urigtigt over en læn­gere periode har betalt betydelige beløb i en situation, hvor H1’s konkur­renter under tilsvarende omstændigheder ikke har betalt sådanne beløb til afgiftsmyndighederne. Urimeligheden skærpes af, at skattemyndighederne har meddelt H1 (og G6 A/S), at der skulle betales moms af y­delsen, samtidig med, at skattemyndighederne har meddelt andre aktører, at den identiske ydelse er momsfri, hvorved visse virksomheder er blevet væsentlig beriget og konkurrencen imellem dem helt forvreden. Dette syns­punkt støttes eksplicit af forarbejderne citeret ovenfor s. 34, hvor det anfø­res, at genoptagelse kan ske, både hvor der er foretaget ansvarsopdragende fejl af myndighederne, og hvor fejlen ikke har været ansvarspådragende, men hvor det konkret dog ville være urimeligt at opretholde afgørelsen; dette sidste må være tilfældet, hvor flere konkurrenter har opnået en bety­delig økonomisk og dermed konkurrencemæssig fordel.

Det forhold, at skattemyndighederne har afgivet forkerte svar på bindende forhåndsbeskeder i 2018 og 2020, medfører også, at H1 bør indrømmes ekstraordinære genoptagelse. Havde H1 på det tidspunkt fået korrekte svar, havde H1 jo uden videre fået genoptagelse efter de lempeligere reg­ler for ordinær genoptagelse, hvorved de 3 forudgående år (2015, 2016 og 2017) var blevet korrigeret allerede efter disse regler. Tilsvarende havde problematikken været langt mindre, hvis skattemyndighederne havde rea­geret på oplysninger om andre aktørers undladelse af at betale moms i f.eks. 2010, hvor G6 A/S gjorde myndighederne opmærksomme herpå, hvorved bemærkes, at branchen består af ganske få (færre end 10) aktører, og at momsfriheden blev praktiseret af de største virksomheder. Dette understøtter, at det ville være urimeligt at nægte ekstraordinær gen­optagelse.

H1 gør i forhold til reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 principalt gældende, at denne ikke er overskredet (end ikke påbegyndt), idet H1 endnu ikke har tilstrækkelig grad af kundskab om den admini­strative praksis, men alene en formodning herom i form af brancherygter, hvilket ikke statuerer "kundskab" i bestemmelsens forstand. Subsidiært gø­res gældende, at ekstraordinær genoptagelse under alle omstændigheder bør imødekommes, da andet vil være "urimeligt" også henset til de forskel­ligartede tilkendegivelser fra Skattemyndighederne.

Bemærkninger til spørgsmålet om genoptagelse ctr. Hjemvisning.

Under denne retssag har H1 indbragt Skattestyrelsens afgørelse af 7. juli 2023 i E s. 555 (bilag 4) til prøvelse for domstolene.

I den indbragte afgørelse har Skattestyrelsen ikke imødekommet H1’s an­modning om tilbagebetaling af salgsmoms for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2022.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen for perioden 1. juli 2019 - 31. december 2022 (ordinær ansættelse) henvist til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og anført, at H1 ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af momsansættelserne i perioden.

Hvad angår perioden 1. januar 2012 - 30. juni 2019 (ekstraordinær ansæt­telse), har Skattestyrelsen henvist til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, og anført, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan be­grunde en ændring af momsansættelserne i denne periode.

Temaet for denne retssag er således, om H1 har krav på ordinær momsansættelse for perioden 1. juli 2019 - 31. december 2022 og ekstraordi­nær momsansættelse for perioden 1. januar 2012 - 30 juni 2019.

Sådanne ansættelser kræver, at betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 (ordinær genoptagelse), og § 32, stk. 1, nr. 4 (ek­straordinær genoptagelse), er opfyldt. Som anført i H1’s tidligere proces­skrifter, gør H1 gældende, at dette er tilfældet. Til støtte herfor gør H1, for så vidt angår ordinær genoptagelse, gældende at have fremlagt oplys­ninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændring af momsansættelserne og, for så vidt angår ekstraordinær genoptagelse, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde ændring af momsansættelserne. Herved henvises nærmere til H1’s tidligere proces­skrifter.

I det omfang H1 får medhold i anbringenderne, skal Skattestyrelsen gen­optage momsansættelserne og foretage nye ansættelser. I en sådan doms­konklusion ligger ikke, og kan ikke ligge, at momsansættelserne hjemvises til fornyet behandling. Dette fordi selve momsansættelserne ikke er sagens tema. Retten skal ikke tage stilling til momsansættelserne. Sagens tema er som anført, om H1 har krav på genoptagelse. Det beror på, dels om H1 har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændring, dels om der foreligger særlige omstændigheder, der kan føre til ændring. Finder retten det, skal Skatteministeriet anerkende, at momsansættelserne genoptages, hvorefter Skattestyrelsen skal foretage nye momsansættelser.

Det anførte kan også udtrykkes på den måde, at retten ikke kan hjemvise nogle momsansættelser, der ikke er til prøvelse.

Hvis Skattestyrelsens afgørelse over for H1 i E s. 555 (bilag 4) havde væ­ret udtryk for, at H1’s momsansættelser herved var blevet genoptaget, men at genoptagelsessagen ikke førte til ændringer af momsansættelserne, kunne det have været aktuelt for H1 at nedlægge hjemvisningspåstand. Men sådan kan Skattestyrelsens afgørelse næppe forstås.

H1’s mere og mest subsidiære påstande, som alene er foranlediget af Skatteministeriets forslag, jf. E s. 139 (processkrift B s. 1, sidste afsnit), inde­bærer, at genoptagelsessagerne hjemvises.

Det vil sige, at Skattestyrelsen så én gang til skal vurdere, om genoptagelsesbetingelserne er opfyldt. Det er ikke sagens tema.

Det følger af det anførte, at Skatteministeriet efter H1’s opfattelse misfor­står sagen, når ministeriet i E s. 139 (processkrift B s. 1, sidste afsnit) fore­slår, at H1 nedlægger hjemvisningspåstande. H1’s ovenstående mere og mest subsidiære påstande er derfor alene medtaget for det tilfælde, at retten måtte være enig i Skatteministeriets - efter H1’s opfattelse - for­kerte retsopfattelse."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende: "....

2.           BEMÆRKNINGER TIL H1 APS’ PÅSTANDE

H1 ApS (herefter H1) har i processkrift 6 (E130) nedlagt en endelig principal påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2022 "genoptages", og en subsidiær påstand om, at selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2019 - 31. december 2022 "genoptages". Skatteministeriet bemærker, at så­fremt H1 måtte få medhold i, at selskabets ydelser var momsfritagne, skal opgørelsen af momstilsvaret hjemvises til fornyet behandling ved Skattesty­relsen, jf. ministeriets endeligt nedlagte subsidiære påstande, der korre­sponderer med H1’s mere subsidiære påstand henholdsvis med den mest subsidiære påstand som endeligt nedlagt i processkrift 7 (E142-143).

Ved hjemvisning af en sag, som har været indbragt for domstolene, forstås begrebsmæssigt, at domstolene underkender den indbragte myndighedsaf­gørelse, i det omfang den hviler på et ukorrekt juridisk grundlag, men o­verlader det til myndigheden at behandle sagen på ny. En genoptagelse af et afgiftstilsvar kan derimod ske enten på initiativ af skattemyndighederne el­ler på skatteyderens/den afgiftspligtiges anmodning inden for fristerne i skatteforvaltningsloven. Såfremt domstolene måtte underkende Skattesty­relsens afgørelse og fastslå, at H1s ydelser var momsfritagne, er konse­kvensen derfor, at opgørelsen af selskabets momstilsvar må hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling i overensstemmelse med ministeriets subsidiære påstand eller eventuelt den mest subsidiære påstand. Det be­mærkes, at der er det samspil mellem hjemvisning og skatteforvaltningslo­vens regler om genoptagelse, at genoptagelsesreglerne sætter rammerne for, hvilken periode, der skal behandles ved hjemvisning.

På denne baggrund kan retten hverken tage H1’s principale påstand eller den subsidiære påstand til følge sådan som påstandene er formuleret.

3.           SAGENS TEMAER

Sagen vedrører en prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse af 7. juli 2023 (E554), hvorved styrelsen afslog H1’s anmodning af 21. oktober 2022 om genoptagelse af selskabets momstilsvar for perioden 2012- 2022 (E513). Af­gørelsen er af H1 indbragt direkte for domstolene i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. pkt.

H1’s ydelser består i at stille en tysksproget søgemaskine på internettet - onlineportalen www.H1 - til rådighed for søgning og reservation af danske feriehuse gennem danske feriehusudlejningsvirksomheder, som H1 har indgået samarbejdsaftaler med, og som vederlag herfor modtager H1 provision fra de pågældende udlejningsvirksomheder.

Sagens hovedspørgsmål er, om H1’s ydelser er momspligtige i medfør af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (MS6), eller om der er tale om momsfritagne formidlingsydelser vedrørende udlejning af fast ejendom, jf. momslovens § 4, stk. 4 (MS7), sammenholdt med § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt. (MS10) Afgørel­sen heraf beror på, om H1 kan anses for at have handlet i eget navn ved formidlingen af ydelserne. Såfremt H1 handlede i eget navn, men for feriehusudlejningsvirksomhedernes regning, anses H1 for selv at have mod­taget og leveret de formidlede ydelser, med den virkning, at H1’s ydelser er momsfritaget i medfør af § 4, stk. 4. Såfremt H1 ikke handlede i eget navn, er ydelserne momspligtige i henhold til § 4, stk. 1, 1. pkt.

I anden række angår sagen, om der som hævdet af H1 har eksisteret en fast administrativ praksis, som H1 kan støtte ret på, hvorefter Skattesty­relsen har anerkendt, at ydelser som dem, H1 leverede, blev anset for omfattet af momslovens § 4, stk. 4, uanset at lovens betingelser herfor ikke var opfyldt, og om H1 på grundlag af en lighedsgrundsætning har krav på momsfritagelse i strid med momsloven.

I tredje række rejser sagen spørgsmålet, om H1 - i det omfang H1 måtte have krav på momsfritagelse - har ret til genoptagelse af momstilsvaret for hele perioden 1. januar 2012 - 31. december 2022 eller alene for peri­oden 1. juli 2019 - 31. december 2022. Den sidstnævnte periode ligger inden for den ordinære frist for ændring af afgiftstilsvar efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt. H1 har gjort gældende, at der foreligger særlige omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2012 - 30. juni 2019 er opfyldt.

4.             SAGENS BAGGRUND

4.1          Om H1 og selskabets onlineportal for booking af feriehuse til leje i Danmark

H1 ApS blev ifølge udskrift fra CVR (E659) stiftet den 11. februar 2000 af JRH, der samtidig indtrådte som direktør i sel­skabet. Selskabet er registreret under branchekode 683120 for Boliganvis­ning, ferieboligudlejning mv. Selskabets registrerede formål er "Formidling af ferieboliger via Internettet." Selskabet driver en tysksproget online booking-portal med formidling af udlejning af danske feriehuse. Til belysning af for­holdene vedrørende bookingportalen har ministeriet fremlagt udskrifter fra H1’s tysksprogede hjemmeside www.H1 (E684-698) med oversættel­ser til dansk, der er autogenereret i Microsoft Edge’s browser. Nedenfor ci­teres der fra de danske oversættelser.

Af hjemmesidens startside (E689) fremgår teksten "Hos os booker du alle som­merhuse fra", efterfulgt af navne og logoer i farve for 24 danske feriehusudlejningsvirksomheder, herunder G13, G16 og G17. Under virksomhedernes navne og logoer fremgår følgende tekst:

"Hvorfor kigge andre steder hen - hos os finder du næsten alle sommerhuse i Danmark, uanset om det er Nordsøen eller Østersøen! Nyd vores klar og ensartet præsentation i vished om, at der ikke vil være nogen Gå glip af tilbud­det. Vi vil give dig sommerhuse af de fleste af dem udbydere i Danmark. Det sparer tid og koster dit sommerhus hos nøjagtig det samme som udbyderen di­rekte."

På hjemmesidens startside (E1036) kan man under "Anbieter" ("Udbyder") vælge at søge på "alle" eller "einschränken" ("begrænse"). Ved klik på sidst­nævnte knap fremkommer teksten "Anbieterauswahl" ("Udvalg af udbydere" - E1037) og en liste med navnene på 28 danske feriehusudlejningsvirksomheder, som kan tilvælges ved klik. Under fanen "Über uns" ("Om os") frem­går under overskriften "Beste Suchmaschine für Ferienhaüser in Dänemark" ("Bedste søgemaskine for sommerhuse i Danmark" - E691), at hjemmesiden blev oprettet i 2000, og at den nu er blandt de mest benyttede tysksprogede por­taler for feriehuse i Danmark (E691). Under samme fane fremgår følgende tekst:

"Alle udbydere fra en enkelt kilde

Vi er ikke en udbyder, men tilbyder udbydere! Næsten alle udbydere i Danmark stiller deres huse til rådighed for os, hvilket gør din søgning meget lettere. Ikke alene har vi mange huse, vores hjemmeside er nem at bruge, og vi tager altid samme pris som hos udbyderen direkte. Vi tjener vores penge gennem en lille provision for hver booking fra den respektive udbyder."

Det fremgår således af selskabets hjemmeside, at H1 ikke selv udbyder feriehuse til udlejning, men via hjemmesiden tilbyder en søgefunktion på vegne af en række navngivne danske feriehusudlejningsvirksomheder, som giver mulighed for at fremfinde et udbudt feriehus. Videre fremgår, at kun­dens pris for leje af feriehuset er den samme, som hvis kunden reserverede feriehuset direkte gennem den enkelte feriehusudlejningsvirksomhed, og at H1 som vederlag for sine ydelser oppebærer en provision fra den pågæl­dende feriehusudbyder for hver enkelt reservation. H1 anfører i proces­skrift 4 (E98, nederst), at "[H1 viser på sin portal, hvilket bureau de enkelte huse hidrører fra."

Af siden "Information til brugere af ferieboligens søgemaskine H1" (E696) fremgår, at H1 formidler indgåelse af kontrakter om udlejning af som­merhuse i Danmark mellem kunder og udlejere. Videre fremgår (E697, femte afsnit), at lejeren, når der bookes et sommerhus gennem H1, skal acceptere samarbejdspartnernes lejebetingelser, at det afgørende for en "vellykket placering af bookingordren" er, at der gennemføres en tilgænge-lighedskontrol ved partneren, samt at kontrakten om leje af sommerhuset indgås med H1s partnere. Videre fremgår (E697, 7. afsnit), at efter en "vellykket placering" modtager kunden lejekontrakten via e-mail direkte fra H1’s partner. Den resterende bookingproces, herunder betalingen, fo­regår mellem lejeren og samarbejdspartneren (E697, 8. afsnit), Det fremgår også, at H1 ikke er ansvarlig for ferieboligen, og at eventuelle klager over lejeforholdet skal rettes mod den pågældende samarbejdspartner (E698, side 7, fjerde og femte afsnit).

H1 har i replikken (E67) og uddybende i processkrift 4 (E94-E100, øverst), oplyst, at H1’s it-system og feriehusudlejningsvirksomhedernes it-systemer er udviklet til at kommunikere med hinanden, og at aftaleindgåelsesprocessen er automatiseret. H1 har beskrevet forretningsgangen sådan, at når en lejer ønsker at booke et feriehus via H1’s portal, er H1 nødt til at sikre sig, at det pågældende hus er ledigt, da it-systemerne er asynkront forbundne og opdateres periodisk. H1’s it-system sender automatisk en forespørgsel til den pågældende feriehusudlejningsvirksomheds system for at sikre, at huset er ledigt i den relevante periode. Er huset ledigt, bekræfter feriehusudlejningsvirksomheden system herefter dette til H1’s system, som derpå foretager en reservation i udlejningsvirksomhedens system og videregiver lejerens navn og kontaktdata til feriehusudlejningsvirksomhe­den. H1 kan ikke bekræfte indgåelse af en lejeaftale over for en kunde, før H1 har kontrolleret ledighed hos udlejningsvirksomheden og modta­get bekræftelse fra udlejningsvirksomheden, jf. processkrift 4 (E98, andet afsnit, in fine). Lejeprisen fastlægges af bureauerne (E98, første afsnit).

H1 informerer lejeren om, at bookingen er bekræftet, og samtidig hermed bekræfter udlejningsvirksomheden bookingen direkte over for kunden pr. e-mail, der således omtrent samtidigt modtager bekræftelse af bookingen fra H1’s portal og direkte fra udlejningsvirksomheden, jf. processkrift 4 (E99, øverst). Det er ifølge H1 tilfældigt, hvilken mail, lejeren modtager først. Udlejningsvirksomhedens bekræftelsesmail er ifølge H1 vedhæftet lejekontrakt med udlejningsvirksomheden som kontraktpart og en faktura med virksomhedens betalingsoplysninger. Lejens størrelse og øvrige lejebe­tingelser er fastsat af udlejningsvirksomheden. I processkrift 4 (E100, ø­verst) oplyses, at H1 ved hvert hus på portalen har et link til den pågæl­dende udlejningsvirksomheds lejebetingelser, og at H1 således reelt ikke har egne lejebetingelser, der kan gøres gældende over for lejeren.

Af pkt. 3 (E418-419) om "Lejeaftaler" i et fremlagt eksempel på en samar­bejdsaftale mellem H1 og feriehusudlejningsvirksomheden G14, underskrevet af parterne den 27./30. november 2020, fremgår, at H1 er forpligtet til straks efter indgåelse af en aftale via sin hjemmeside at sende bookingoplysningerne til G14, som herefter er ansvarlig for at sende endeligt lejebevis til lejer, at opkræve betalingen, og i øvrigt for gen­nemførelsen af lejeaftalen. Videre fremgår, at H1 tydeligt skal gøre op­mærksom på G14s lejebetingelser, når lejerne vælger feriehuset til leje, at G14 efterfølgende fremsender lejebetingelserne sammen med lejebeviset og opkrævningen af første rate af betalingen, samt at G14 modtager betalingen direkte fra kunden. Lignende vilkår fremgår af § 4 (E255) i en samarbejdsaftale af 8. november 2019 med G20 A/S(E254) og § 4 (E491) i en samarbejdsaftale af 24. november 2022 med G15 A/S.

H1 har oplyst, jf. processkrift 4 (E99, andet afsnit), at samtlige penge­strømme til og fra lejerne går gennem feriehusudlejningsvirksomhederne og uden om H1. Den eneste betalingstransaktion mellem udlejningsvirk­somhederne og H1 er udlejningsvirksomhedernes månedlige betalinger af provisioner.

Af provisioner modtaget fra de større udlejningsvirksomheder - som ifølge H1 skønsmæssigt udgør ca. halvdelen af selskabets omsætning - har H1 i den omhandlede periode beregnet og afregnet 20 pct. moms til Skat­testyrelsen, jf. replikken (E68, tredje afsnit). Den anden halvdel af omsæt­ningen angår ydelser til mindre udlejningsvirksomheder, som H1 ifølge det oplyste tilsendte fakturaer, der var tillagt 25 pct. moms (E68, tredje af­snit).

4.2          Skattemyndighedernes bindende svar til H1

4.2.1       Skatterådets bindende svar af 27. august 2019

Skatterådet afgav den 27. august 2019 et bindende svar (E224, også offent­liggjort som SKM2019.518.SR) på H1s anmodning af 29. november 2018. Det fremgår af det bindende svar, at Skatterådet svarede "Nej" til følgende spørgsmål 1 (E225):

"Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger handler i eget navn, men for andens reg­ning, når de formidler ophold i et sommerhus i Danmark?"

Skatterådet anlagde i overensstemmelse med Skattestyrelsens indstilling (E231-E233) en samlet konkret vurdering og lagde vægt på, at det af H1’s hjemmeside fremgik under hvert hus, hvilket udlejningsfirma huset blev le­jet igennem, at det fulgte af aftalen mellem H1 og udlejningsbureauet, at H1 skulle gøre lejeren opmærksom på, at H1 alene formidlede en leje­aftale på vegne af udlejningsbureauet, at det først var ved bekræftelse fra udlejningsselskabet, at kundens booking var endelig, at ansvaret for book-ingaftalernes gennemførelse, herunder udstedelse af lejebevis og opkræv­ning af leje var H1 uvedkommende, og at det var Skatterådets vurdering, at H1 ikke bar nogen økonomisk risiko ved udlejningen af feriehuset, li­gesom H1 ikke blev forpligtet overfor lejeren. Det bindende svar blev ik­ke påklaget til Landsskatteretten.

4.2.2       Skattestyrelsens bindende svar af 21. februar 2020

Den 10. oktober 2019 anmodede H1 om et nyt bindende svar fra Skat­testyrelsen. Af anmodningen (gengivet i Skattestyrelsens bindende svar af 21. februar 2020 (E241-E244) fremgik, at H1, i lyset af det første bindende svar af 27. august 2019, påtænkte en række justeringer af sin forretningsmo­del for at tage højde for Skatterådets vurdering, hvorefter H1 ikke hand­lede i eget navn og dermed ikke var omfattet af momslovens § 4, stk. 4. Det fremgik nærmere, at det på hjemmesiden www.H1 ikke længere skulle fremgå, hvilken udlejningsvirksomhed den enkelte feriebolig skulle lejes igennem. Lejebetingelserne, der skulle accepteres af lejer, skulle være en kopi af udlejningsvirksomhedens lejebetingelser, men i anonymiseret form, så lejeren ikke kunne se, hvilket udlejningsvirksomhed, der udbød den på­gældende feriebolig.

H1 ville endvidere justere sine samarbejdsaftaler med udlejningsvirk­somhederne sådan, at H1 indgik en bindende bookingaftale med lejeren samt bekræftede bookingen overfor lejeren pr. e-mail. I e-mailen ville leje­ren blive oplyst om udlejningsvirksomhedens identitet og om, at udlej­ningsvirksomheden blot var valgt til at stå for det videre praktiske. Heref­ter skulle udlejningsvirksomheden overtage ansvaret for bookingaftalernes gennemførelse, herunder udstedelse af lejebevis og opkrævning af leje. Vi­dere fremgår det, at udlejningsvirksomheden ville være udsteder af faktura og lejebevis. Endelig oplyses det, at H1 ville modtage provision fra udlej­ningsvirksomheden for formidlingen. H1 anmodede på den baggrund om svar på følgende spørgsmål (E241):

"Er de påtænkte ændringer tilstrækkelige til at Spørger anses for at handle i eget navn?"

Skattestyrelsen besvarede spørgsmålet med et "Nej" (E241), og fremhævede (E248f), at det fortsat ville være udlejningsvirksomheden, som var forplig­tet af lejeaftalen, og at det i den afsluttende udlejningsfase, hvor der blev udsendt faktura og lejebevis, ville stå klart for lejeren, hvilken udlejnings­virksomhed, som feriehuset blev lejet igennem. De påtænkte justeringer gav således ikke anledning til en ændret momsretlig vurdering. H1 har til besvarelse af Skatteministeriets opfordring 8 i svarskriftet, side 9, øverst, oplyst, at ingen af de beskrevne justeringer blev gennemført, jf. replikken, side 5, sidste afsnit.

4.3               H1’s anmodning om genoptagelse af momstilsvar og tilbagebetaling af salgsmoms

Den 21. oktober 2022 (E513) anmodede H1 om genoptagelse af selskabets momstilsvar for årene 2012- 2022 og om tilbagebetaling af moms. Tilbagebetalingskravet var opgjort til (redaktionelt fjernet) kr. (E514, andet afsnit), der ef­ter det oplyste udgjorde selskabets fakturerede og angivne salgsmoms af le­verede ydelser for den pågældende periode. H1 anførte, at selskabet var blevet bekendt med tre andre navngivne selskaber, der var beskæftiget med formidling af sommerhusudlejning via internetportaler, og hvis ydel­ser ifølge H1 blev anset for momsfri formidlingsydelser. H1 var af den opfattelse, at der var tale om identiske ydelser, og at H1 derfor også hav­de ret til momsfritagelse.

Skattestyrelsen traf den 7. juli 2023 afgørelse (E554) om ikke at imøde­komme H1s anmodning. Skattestyrelsen vurderede (E560-E561), at de omstændigheder, der lå til grund for Skatterådets bindende svar af 27. au­gust 2019 og Skattestyrelsens bindende svar af 21. februar 2020, var uæn­drede, og at selskabet derfor ikke leverede ydelser i eget navn for fremmed regning, jf. momslovens § 4, stk. 4. For så vidt angår de af H1 nævnte konkurrenter bemærkede Skattestyrelsen, at H1 ikke kunne støtte ret på andre virksomheders fortolkning af lovregler (E561, tredje afsnit).

Det var på ovenstående baggrund styrelsens vurdering, at anmodningen om tilbagebetaling ikke indeholdt nye oplysninger af faktisk eller retlig ka­rakter, der kunne begrunde en genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt. Endelig bemærkede styrelsen, at selska­bet ikke kunne få genoptaget momstilsvaret for perioden 1. januar 2012 til 30.   juni 2019, som lå uden for den ordinære genoptagelsesfrist efter § 31, stk. 2, da der ikke forelå særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4’s forstand.

5.            ANBRINGENDER

H1’s ydelser leveret i henhold til samarbejdsaftaler med danske feriehusudlejningsvirksomheder i den omhandlede periode er momspligtige i med­før af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (MS6). Der er ikke tale om momsfritagne formidlingsydelser vedrørende udlejning af fast ejendom efter momslovens § 4, stk. 4 (MS7), jf. § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt. (MS10), da H1 ikke handlede i eget navn (afsnit 5.1).

H1 har ikke godtgjort, at der har eksisteret en fast administrativ praksis, som H1 kan støtte ret på, hvorefter ydelser leveret af afgiftspligtige per­soner, der via online bookingportaler formidlede leje af feriehuse på vegne af feriehusudlejningsvirksomheder blev anset for momsfritagne i medfør af momslovens § 4, stk. 4, uanset at de pågældende afgiftspligtige personer ik­ke handlede i eget navn. En sådan praksis ville være klart i strid med loven og ville derfor under alle omstændigheder ikke kunne påberåbtes af H1 (afsnit 5.2). H1 har ikke ret til momsfritagelse ud fra en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning (afsnit 5.3).

Betingelserne for ændring af H1’s afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2019 til

31.   december 2022 i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., er på den anførte baggrund ikke opfyldt (afsnit 5.4.1). Betingelserne for æn­dring af H1s momstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2019 er heller ikke opfyldt, da der ikke foreligger særlige omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 (MS32), og da H1 ikke har overholdt reaktionsfristen i § 32, stk. 2, 1. pkt. (afsnit 5.4.2).

Disse hovedanbringender uddybes nærmere nedenfor.

5.1          H1’s ydelser er momspligtige

5.1.1       Det momsretlige grundlag

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (MS7), der gennemfører momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og c, betales der moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af § 4, stk. 4, der gennemfører direktivets artikel 28 (MS25), fremgår, at når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Ifølge bestemmelsens forarbejder (MS16) fastslår stk. 4, at en for­midler af en ydelse i momsmæssig henseende behandles, som om formidle­ren selv har leveret den pågældende ydelse, når formidleren handler i eget navn, men for en andens regning. Videre fremgår (MS16):

"Bestemmelsen indebærer, at formidlingsydelsen afgiftsmæssigt behandles lige­som den ydelse, der formidles. Når formidlingsydelsen knytter sig til en ydelse, der er fritaget for afgift efter forslagets § 13, f.eks. udlejning af fast ejendom, er også formidlingsydelsen afgiftsfri. Det gælder dog kun, når formidleren handler i eget navn for [en] anden[s] regning." (tilføjelser foretaget her)

Af momslovens ordlyd og forarbejder fremgår det således, at det er en be­tingelse, at formidleren handler i eget navn. Den nugældende momslovs § 4, stk. 4, videreførte den tidligere gældende momslovs § 2, stk. 3, litra o, dog således at § 4, stk. 4 - modsat den tidligere regel - finder anvendelse på formidling af både afgiftsfritagne og afgiftspligtige ydelser. Af den dagæl­dende momslovs § 2, stk. 3, litra o, fremgik (MS19):

"Formidling af en ydelse, der er undtaget fra afgiftspligten, er ligeledes undta­get fra afgiftspligten, når formidleren handler i eget navn, men for fremmed regning."

Den dagældende momslovs § 2, stk. 3, litra o, blev indsat ved ændringslov nr. 487 af 30. juni 1993 (MS19). Af forarbejderne, de almindelige bemærk­ninger (MS22) fremgår:

"Lovforslaget tilsigter en ændring af momsloven, der medfører, at formidlingsy­delser i tilknytning til momsundtagne ydelser ligeledes bliver undtaget fra moms, når formidleren handler i eget navn, men for fremmed regning. Formid­lingsydelser, hvor formidlingen ikke sker i eget navn, men i en andens navn og for dennes regning, omfattes fortsat af momspligten. Dette gælder f.eks. ejendomsmæglervirksomhed." (understreget her)

I de særlige bemærkninger til bestemmelsen (MS23) anføres bl.a.:

"Efter EF-reglerne gælder det, at når en ydelse knytter sig til en ydelse, der er undtaget fra moms, f.eks. udlejning af fast ejendom, er også formidlingsydelsen momsfri. Det er dog en betingelse, at formidleren handler i eget navn, men for fremmed regning." (understreget her)

Momslovens § 4, stk. 4, skal fortolkes i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 28. EU-Domstolen har i sin faste praksis fastslået, at det følger af artikel 28, at når en afgifts­pligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning, op­træder som formidler i forbindelse med en ydelse, anses den pågældende for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse, jf. dom i sag C-464/10, Henfling m.fl., præmis 34-36 (MS299-300), sag C-274/15, Kommis­sionen mod Luxembourg, præmis 85-86 (MS315), sag C-695/20, Fenix Inter­national, præmis 53 (MS349), og sag C-101/24, Xyrality, præmis 34 (MS360). Bestemmelsen skaber ifølge Domstolens praksis en retlig fiktion om to i­dentiske tjenesteydelser, der leveres efter hinanden. I medfør af denne fik­tion anses den erhvervsdrivende, der optræder som formidler ved leverin­gen af tjenesteydelserne, og som er kommissionær, for først at have modta­get de omhandlede tjenesteydelser fra den erhvervsdrivende, for hvis reg­ning denne handler, og som er kommittent, før den pågældende anses for dernæst selv at levere disse tjenesteydelser til en kunde, jf. f.eks. Fenix In­ternational-dommen, præmis 54 (MS349), og Xyralitydommen, præmis 35 (MS360).

Det tilkommer ifølge Domstolens praksis den nationale ret, for hvilken der er indbragt en tvist vedrørende anvendelsen af momsdirektivets artikel 28, på grundlag af samtlige omstændigheder i sagen, og navnlig karakteren af kommissionærens kontraktlige forpligtelser over for sine kunder, at under­søge, om betingelserne for at anvende denne bestemmelse er opfyldt, jf. f.eks. Henfling-dommen, præmis 40 (MS300), og Xyrality-dommen, præmis 37 (MS360).

I Fenix International-dommen bemærkede Domstolen (præmis 72 - MS 351), at de kontraktretlige aftaler principielt udtrykker transaktionernes økonomiske og forretningsmæssige virkelighed, og at hensynet hertil er et grundlæggende kriterium ved anvendelsen af det fælles momssystem, såle­des at de relevante kontraktvilkår udgør et forhold, der skal tages i betragt­ning, når det drejer sig om at identificere leverandøren og modtageren i for­bindelse med en "levering af tjenesteydelser" i den forstand, hvori udtryk­ket er anvendt i momssystemdirektivets bestemmelser, herunder artikel 28.

Domstolen tilføjede (præmis 73), at den i artikel 28 indeholdte betingelse om, at den afgiftspligtige person skal handle i eget navn, men for tredje­mands regning, navnlig skal prøves på grundlag af alle tilgængelige oplys­ninger om parternes kontraktforhold. Der skal foretages en konkret efter­prøvelse af, om den afgiftspligtige person (her H1) - henset til samtlige foreliggende omstændigheder i sagen - faktisk har handlet i eget navn, jf. herved Henfling-dommen, præmis 42 (MS300).

I Fenix International-dommen udtalte Domstolen videre (præmis 83 - MS352), at når en afgiftspligtig person, som deltager i leveringen af en elek­tronisk leveret ydelse ved f.eks. at drive en online social netværksplatform, har beføjelse til at godkende leveringen af denne ydelse, faktureringen  heraf eller fastsætte de almindelige leveringsbetingelser for en sådan leve­ring, har denne afgiftspligtige person således mulighed for ensidigt at defi­nere de væsentlige forhold ved denne levering, dvs. udførelsen heraf, det tidspunkt, hvor den skal finde sted, betingelserne for, hvornår modydelsen  skal betales, eller de regler, der danner den generelle ramme for denne le­vering. Under sådanne omstændigheder, og henset til den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed, som afspejles af disse, skal den afgiftsplig­tige person anses for leverandør af ydelser i henhold til momsdirektivets artikel 28.

Domstolen udtalte endelig (præmis 88 - MS353), at selv hvis det antages, at slutkunden, på trods af kompleksiteten af transaktionskæderne, som kan kendetegne leveringen af elektronisk leverede ydelser, i visse tilfælde er i stand til at få kendskab til fuldmagten og kommittentens identitet, er disse omstændigheder imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelige til at udelukke, at en afgiftspligtig person, der optræder som formidler i forbindelse med en ydelse, handler i eget navn, men for tredjemands regning som omhandlet i artikel 28. Det er således ifølge Domstolens praksis først og fremmest de be­føjelser, som denne afgiftspligtige person har i forbindelse med leveringen af en ydelse, hvori vedkommende optræder som formidler, der er af betyd­ning, jf. tillige Xyrality-dommen, præmis 40 og 41. De relevante beføjelser i denne sammenhæng er beskrevet i Fenix International-dommens præmis 83 gengivet ovenfor.

Fra dansk retspraksis kan henvises til SKM2007.406.ØLR (MS262), hvor Østre Landsret på baggrund af en samlet vurdering af kontraktforholdene fandt, at et bookingbureau, der for virksomhedskunder formidlede kontakt til statister og modeller til brug for film-, tv- og andre billedproduktioner, ikke handlede i eget navn, hvorfor betingelserne i momslovens § 4, stk. 4, for momsfritagelse af bureauets ydelser ikke var opfyldt. Landsretten lagde vægt på, at aftalen om modelarbejdet blev indgået mellem virksomhedskunden og modellen, der herefter blev forpligtet i forhold til hinanden. Videre henviste landsretten til, at såfremt modellen misligholdt den indgåede kontrakt, kunne kunden alene gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for modellen, og at det var ubestridt, at modellen ikke fik betaling, såfremt kunden ikke betalte.

5.1.2       Den konkrete sag

H1’s ydelser er som udgangspunkt momspligtige i medfør af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (MS6), da de ikke er omfattet af nogle af fritagelserne i lovens § 13, stk. 1 (MS9-10).

H1 gør imidlertid gældende, at selskabet har leveret momsfritagne for­midlingsydelser, jf. momslovens § 4, stk. 4 (MS7), sammenholdt med § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt. (MS10), der fritager udlejning af fast ejendom for momspligt, da H1 hævder at have formidlet udlejning af feriehuse på vegne af feriehusudlejningsvirksomheder i eget navn, men for feriehusudlejningsvirksomhedernes regning. H1 har imidlertid ikke godtgjort, at selskabet faktisk handlede i eget navn i momslovens § 4, stk. 4’s forstand.

H1 oplyste på bookingportalen over for hjemmesidens brugere navnene på de feriehusudlejningsvirksomheder, som H1 formidlede feriehuse på vegne af. Denne omstændighed skal tages i betragtning i den samlede be­dømmelse af, om H1 handlede i eget navn, men er ifølge Domstolens praksis ikke i sig tilstrækkeligt til at udelukke, at H1 kan anses for at ha­ve handlet i eget navn.

Efter Domstolens praksis skal der ved den momsretlige vurdering lægges vægt på parternes kontraktforhold og formidlerens kontraktlige forpligtel­ser over for sine kunder, og først og fremmest på, hvilke beføjelser, den af­giftspligtige person har i forbindelse med leveringen af en ydelse, hvori vedkommende optræder som formidler. Der skal herved efter Domstolens praksis lægges vægt på, om den afgiftspligtige person har beføjelse til at godkende leveringen af denne ydelse, faktureringen heraf eller at fastsætte de almindelige leveringsbetingelser for leveringen, således at den afgifts­pligtige person har mulighed for ensidigt at definere de væsentlige forhold  ved denne levering, dvs. udførelsen heraf, det tidspunkt, hvor den skal fin­de sted, betingelserne for, hvornår modydelsen skal betales, eller de regler, der danner den generelle ramme for denne levering.

H1 havde efter aftalerne med feriehusudlejningsvirksomhederne hverken beføjelse til at bekræfte indgåelsen af en lejeaftale med kunden, at fakturere ydelsen, at modtage betalinger, eller at fastsætte de almindelige lejebetin­gelser, som var gældende for lejeaftalen med kunden. Alle disse beføjelser tilkom udelukkende feriehusudlejningsvirksomhederne, der bekræftede, at en lejeaftale kunne indgås, indgik lejeaftalen direkte med lejerne, sendte faktura og modtog lejebetalingen uden om H1. Dermed havde H1 ikke mulighed for ensidigt at definere de væsentligste forhold ved leveringen af udlejningsydelsen.

Den økonomiske og forretningsmæssige realitet var, at feriehusudlejningsvirksomhederne leverede udlejningsydelserne til kunderne (lejerne), som de var i direkte kontakt med, og at H1 ikke formidlede leveringen af dis­se ydelser i eget navn, men reelt leverede en internetbaseret momspligtig tjenesteydelse til feriehusudlejningsvirksomhederne, der fik adgang til at benytte H1’s bookingportal til markedsføring og afsætning af deres y­delser vedrørende udlejning af feriehuse mod betaling af en provision.

5.2          H1 har ikke godtgjort eksistensen af en fast administrativ praksis, og H1 har ikke krav på momsfritagelse ud fra en for-valtningsretlig lighedsgrundsætning

H1 gør i anden række gældende, at selskabet kan støtte ret på en admini­strativ praksis, hvoraf skulle følge, at ydelser som de omhandlede af skatte­myndighederne i årene 2012-2022 blev anset for momsfritagne formidling­sydelser vedrørende udlejning af fast ejendom efter momslovens § 4, stk. 4, jf. 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., uanset at betingelsen om, at formidleren skal handle i eget navn, ikke har været opfyldt. H1 har bevisbyrden for, at en praksis med et indhold som beskrevet af selskabet har eksisteret, jf. f.eks. U.2020.1923H. Dette har H1 ikke godtgjort.

I Den juridiske vejledning 2012-1, pkt. D.A.4.2.3 "Formidlingsydelser" (MS 365), fremgik følgende tekst vedrørende momslovens § 4, stk. 4:

"Formidling i eget navn og for fremmed regning (...)

Forudsætningen for at være omfattet af reglen er, at formidleren handler i eget navn, men for fremmed regning. Formidling, der sker i en andens navn og for en andens regning, er derimod omfattet af momspligten, uanset om den formid­lede ydelse er momsfri.

En formidler handler i eget navn, når fx en lejer alene indgår aftale med formid­leren, således at kun formidleren - og ikke udlejeren - bliver forpligtet af aftalen.

Når en formidler handler i fremmed navn, består betalingen typisk i provision og lignende, mens vederlaget for ydelsen tilfalder udlejer.

Om formidleren handler for egen regning, afgøres ud fra en konkret vurdering af, om det er formidleren eller udlejeren, der bærer risikoen for transaktionen."

Det fremgår således af beskrivelsen i Den juridiske vejledning, at det er en betingelse, at formidleren handler i eget navn, og at vurderingen heraf be­ror på en konkret vurdering, hvori indgår, om det er formidleren eller udle­jeren, der bærer risikoen for transaktionen. I oversigten over relevante afgø­relser er der i alle udgaver af vejledningen henvist til den førnævnte dom fra Østre Landsret offentliggjort som SKM2007.406.ØLR.

Det påhviler H1 at godtgøre, at der har foreligget en praksis, der afviger fra Den juridiske vejledning, jf. U.2017.2052H (MS39), U.2019.809H (MS201) og U.2023.2294H (MS232). H1 har hverken ved den fremlagte konkrete afgørelse af 5. oktober 2005 truffet af ToldSkat Vestjylland, Region Herning over for G11.com ApS (E149) om, at selskabets ydelser ansås for omfat­tet af momslovens § 4, stk. 4, eller Skattestyrelsens meddelelse af 7. april 2021 (E469) til G21 A/S(tidligere G11 A/S) om, at styrelsen afsluttede en kontrol af selskabet angående spørgsmålet, om dets ydelser var momsfritagne formidlingsydelser, godtgjort, at der har foreligget en så­dan afvigende praksis. Skattestyrelsen (tidligere SKAT) lagde i både afgø­relsen og meddelelsen om henlæggelse af en kontrolsag ud fra de forelig­gende oplysninger om selskabernes ydelser konkret til grund, at selskaber­ne handlede i eget navn. Det forhold, at de modtagne oplysninger om sel­skabernes ydelser og forretningsmodeller, som Skattestyrelsen lagde til grund, eventuelt var fejlagtige, som anført af H1, ændrer ikke på, at Skat­testyrelsen lagde disse oplysninger til grund ved den samlede vurdering af, om selskaberne handlede i eget navn.

Den omstændighed, at skattemyndighederne ikke tidligere måtte have gre­bet korrigerende ind over for andre virksomheders manglende betaling af moms af - ifølge H1 - tilsvarende ydelser leveret via online bookingportaler for udlejning af feriehuse, konstituerer ikke en bindende administrativ praksis, jf. f.eks. U.2013.207H (MS 121) og U.2017.2960H (MS186).

5.3          H1 har ikke krav på momsfritagelse ud fra en forvaltningsret-lig lighedsgrundsætning

H1 har anført, at selskabet har krav på momsfritagelse, selv om momslovens betingelser for momsfritagelse ikke er opfyldt, da Skattestyrelsen har undladt at gribe ind over for andre virksomheder, som ifølge H1 har le­veret ydelser, der nøje svarer til H1’s ydelser. Det er imidlertid i fast hø­jesteretspraksis fastslået, at den omstændighed, at andre afgiftspligtige i den samme periode som følge af afgiftsmyndighedernes manglende indgri­ben har betalt for lidt i afgift, ikke ud fra en forvaltningsretlig ligheds­grundsætning kan begrunde, at en afgiftspligtig har krav på en afgiftsmæssig stilling, som er klart i strid med loven, jf. U.2003.2005H (MS111) og U.2013.207H.

5.4          Betingelserne for genoptagelse af H1’s momstilsvar for årene 2012-2022 er ikke opfyldt

5.4.1       Betingelserne for ordinær genoptagelse af momstilsvaret er ikke opfyldt

Det følger af skatteforvaltningslovens 31, stk. 2, 1. pkt. (MS31), at en afgifts­pligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Der skal være tale om oplysninger, der kan sand­synliggøre, at der er grundlag for en ændring af afgiftstilsvaret, jf. f.eks. U.2011.2253H (MS116), vedrørende den tilsvarende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om fristen for ændring af en skattean­sættelse.

Som redegjort ovenfor under afsnit 5.1, har H1 ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af selskabets afgiftstilsvar, da selskabet med rette har betalt moms af dets ydelser. Betin­gelserne for ordinær genoptagelse af H1s momstilsvar for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2022 er dermed ikke opfyldt.

I den omhandlede periode var H1 kvartalsafregnende for moms. Efter momslovens § 57, stk. 3, 2. pkt., er angivelsesfristen for moms for kvartals­afregnende virksomheder den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, hvorfor angivelsesfristen som udgangspunkt var den 1. september 2019 for 2. kvartal 2019. Da dette var en søndag, var angivelsesfristen den følgende hverdag, mandag den 2. september 2019. Genoptagelsesfristen ef­ter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, for 2. kvartal 2019 udløb derfor den 2. september 2022. Da selskabet først den 21. oktober 2022 anmodede om genoptagelse af sit afgiftstilsvar, er det alene momstilsvaret for 3. kvartal 2019 og frem (dvs. fra 1. juli 2019), der eventuelt ville kunne genoptages or­dinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.

Derimod kan der alene ske ændring af momstilsvaret for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2019, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ef­ter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, er opfyldt, hvad der dog ikke er til­fældet, jf. afsnit 5.4.2 nedenfor.

5.4.2       Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er ikke opfyldt

Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 (MS31), følger, at et afgiftstilsvar uanset fristerne i § 31 kan fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige i tilfælde som oplistet i § 32, stk. 1, nr. 1- 4.

H1 har henvist til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, hvorefter der kan ske ændring af et afgiftstilsvar uanset fristen i § 31, hvis der foreligger "særlige omstændigheder". Det er i fast højesteretspraksis, jf. U.2017.1570H (MS39), U.2019.2477H (MS48), U.2021.3465H (MS77) og U.2022.393H (MS 83) vedrørende den tilsvarende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fastslået, at bestemmelsen efter sin ordlyd, placering og for­arbejder har et snævert anvendelsesområde.

Højesteret har videre udtalt, at det fremgår af forarbejderne, at anvendel­sesområdet for bestemmelsen er tilfælde, hvor der foreligger særlige om­stændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de ob­jektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter (nr. 1-7 i § 27, stk. 1, henholdsvis nr. 1-3 i § 32, stk. 1), og hvor det må anses for urimeligt at op­retholde ansættelsen, samt at bestemmelsen eksempelvis vil finde anven­delse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

H1 har til støtte for, at der foreligger særlige omstændigheder, anført, at Skattestyrelsens afgørelse er i strid med ligebehandlingsprincippet og officialmaksimen.

Selskabet har ikke godtgjort, at selskabet ikke skulle have betalt moms af sine ydelser som sket, jf. ministeriets bemærkninger herom i afsnit 5.1-5.2. Skattestyrelsen har dermed ikke begået en fejl, der har medført en materielt urigtig fastsættelse af momstilsvaret, og der foreligger derfor ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde, at momstilsvaret for perioden 1. ja­nuar 2012 - 30. juni 2019 kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, jf. hertil f.eks. retsanvendelsen i U.2024.2052H.

Det er ikke en særlig omstændighed som omhandlet i § 32, stk. 1, nr. 4, at selskabet med rette har betalt moms af sine ydelser, mens andre afgiftsplig­tige - der eventuelt har udøvet samme aktiviteter som H1 - som følge af skattemyndighedernes manglende indgriben ikke har betalt moms af deres ydelser. Som anført i afsnit 5.3 er det ikke i strid med en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning, at Skattestyrelsen nægtede at imødekomme selska­bets anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret og tilbagebetaling af moms, da en lighedsgrundsætning ikke giver en afgiftspligtig krav på en retsstilling, som er i strid med loven.

Skattestyrelsens afgørelse af 21. oktober 2022 er derudover ikke i strid med officialprincippet. Afgørelsen er baseret på en samlet vurdering af samtlige oplysninger vedrørende de omhandlede ydelser, som H1 har fremlagt i forbindelse med de to anmodninger om bindende svar og genoptagelsesan­modningen. H1 har da heller ikke i sine processkrifter nærmere konkreti­seret, hvilke yderligere oplysninger, som Skattestyrelsen efter H1s opfat­telse burde have indhentet.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., at der alene kan ske ekstraordinær genoptagelse efter § 32, stk. 1, hvis anmodningen herom fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. H1 har ikke godtgjort, at reaktionsfristen var overholdt med anmodnin­gen om genoptagelse indgivet den 21. oktober 2022.

...."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde æn­dringen. Oplysningerne skal sandsynliggøre, at der er grundlag for at ændre af­giftstilsvaret, jf. eksempelvis princippet i Højesterets dom af 11. maj 2011, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2011, s. 2253.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, at uanset fristerne i § 31 kan bl.a. et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter anmodning fra den af­giftspligtige, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgifts­pligtige giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret som følge af, at der forelig­ger særlige omstændigheder.

Spørgsmålet er derfor i første række, om H1 ApS har godtgjort, at der er grundlag for at ændre selskabets momstilsvar.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der skal betales moms af bl.a. ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., fremgår det bl.a., at udlejning af fast ejendom er fritaget for moms. End­videre fremgår det af momslovens § 4, stk. 4, at når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

Det er ubestridt, at H1 ApS handlede for en andens regning i forbindelse med formidling af udlejning af fast ejendom. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt H1 ApS handlede i eget navn ved formidlingen heraf.

Af sagens oplysninger fremgår, at når en kunde bookede et sommerhus gen­nem H1 ApS’ portal, var det det pågældende udlejningsbureau, der via en IT-løsning oplyste H1 ApS’ portal om, hvorvidt det pågældende sommer­hus var ledigt i den af kunden ønskede lejeperiode. Endvidere fremgår det, at H1 ApS ikke havde indflydelse på den lejekontrakt, der blev indgået mel­lem kunden og det relevante udlejningsbureau, herunder på lejebetingelserne. Ydermere fremgår det, at kunderne foretog betaling direkte til det pågældende udlejningsbureau uden om H1 ApS. Det fremgår endelig, at H1 ApS på sin portal oplyste navnene på de feriehusudlejningsbureauerne, som kun­derne indgik aftale med.

Retten finder på denne baggrund, at H1 ApS ikke handlede i eget navn, hvorfor selskabet ikke opfylder betingelserne i momslovens § 4, stk. 4, jf. § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., for momsfritagelse.

Det er herefter spørgsmålet, om H1 ApS har krav på momsfritagelse som følge af en fast administrativ praksis, hvorefter ydelser, der nøje svarer til H1 ApS’ ydelser, af skattemyndighederne i årene 2012-2022 blev anset for momsfritagne formidlingsydelser vedrørende udlejning af fast ejendom efter momslovens § 4, stk. 4, jf. § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., selv om formidleren ikke handlede i eget navn.

Retten finder på baggrund af sagens oplysninger, at H1 ApS ikke har godtgjort, at der forelå en sådan fast administrativ praksis. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke i Juridisk Vejledning for de i sagen omhandlede perio­der er holdepunkter for at antage, at en sådan fast administrativ praksis forelå, ligesom Told-Skat Vestjylland Region Hernings afgørelse af 5. oktober 2005 vedrørende G11.com ApS og Skattestyrelsens brev af 7. april 2021 til G21 A/S [BL5] ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der forelå en sådan praksis.

Spørgsmålet er herefter, om H1 ApS har krav på momsfritagelse ud fra en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning, uanset at momslovens betingelser her­for ikke er opfyldt.

Retten finder på baggrund af sagens oplysninger og de afgivne forklaringer, at H1 ApS ikke har godtgjort, at der var andre selskaber, der leverede ydel­ser, der nøje svarede til H1 ApS’ ydelser, som var fritaget for moms, uan­set at momslovens betingelser herfor ikke var opfyldt. H1[BL6]  ApS har alle­rede af denne grund ikke krav på momsfritagelse ud fra en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning.

Herefter, og da det af H1 ApS i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet re­sultat, har H1 ApS således ikke godtgjort, at der er grundlag for at ændre selskabets momstilsvar, hvorfor retten tager Skatteministeriets påstand om fri­findelse til følge.

Efter sagens udfald skal H1 ApS betale 350.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

Sagsomkostningerne er fastsat skønsmæssigt og med udgangspunkt i landsrets­præsidenternes takster på baggrund af sagens værdi, der efter det af parterne oplyste rettelig kan opgøres til 6.000.000 kr., det forbundne arbejde med sagen samt sagens omfang og kompleksitet, herunder bl.a. at 3 dommere i medfør af retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 3, har deltaget i afgørelsen af sagen, og at hoved­forhandlingen har været afviklet over to hele retsdage.

THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.

H1 ApS skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 350.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.