Delvist afslag på anmodning om aktindsigt i beregningen af den samlede grundværdi for en moderejendom (forvaltningsloven) - Afslag på dataudtræk (offentlighedsloven)


Dato for udgivelse	08 maj 2026 08:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	05 maj 2026 08:32
SKM-nummer	SKM2026.222.LSR
Myndighed	Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse	Vurderingsstyrelsen
Sagsnummer	26-0019081
Dokument type	Afgørelse
Overordnede emner	Ejendomsvurdering
Overemner-emner	Når man ønsker aktindsigt
Emneord	Afslag, aktindsigt, beregning, den samlede grundværdi, moderejendom, dataudtræk
Resumé	Vurderingsstyrelsen havde givet delvist afslag på anmodning om aktindsigt i beregningen af den samlede grundværdi for en moderejendom. Der eksisterede ikke yderligere dokumenter i sagen, og anmodningen kunne ikke imødekommes ved sammenstilling af oplysninger i Vurderingsstyrelsens databaser. Landsskatteretten stadfæstede derfor Vurderingsstyrelsens afgørelse.
Reference(r)	Forvaltningslovens § 9 Offentlighedslovens § 7, § 11, stk. 1
Henvisning	-

Vurderingsstyrelsen har givet delvist afslag på anmodning om aktindsigt i beregningen af den samlede grundværdi for en moderejendom.

Landsskatteretten stadfæster Vurderingsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Ved afgørelse af 10. maj 2025 vurderede Vurderingsstyrelsen klagerens ejendom, Adresse Y1, […], By Y1 til 2.465.000 kr. og grundværdien til 1.973.000 kr. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"Sådan har vi fastsat grundværdien

Vi skal fastsætte grundværdien for ejendommen ved at beregne en værdi for moderejendommens grundareal og fordele den. Værdien af moderejendommens grundareal er beregnet til: 61.152.742 kr.

Fordelingen af grundværdien til hver enkelte ejendom er baseret på et fordelingstal. Ejendommens fordelingstal er 1/45.
…"

Den 26. juni 2025 anmodede klageren telefonisk Vurderingsstyrelsen om aktindsigt i, hvordan Vurderingsstyrelsen er kommet frem til en samlet grundværdi for moderejendommen på 61.152.742 kr.

Ved afgørelse af 7. juli 2025 meddelte Vurderingsstyrelsen afslag på aktindsigt med følgende begrundelse:

"Aktindsigt i modelberegningen
Vurderingsstyrelsen har ikke identificeret dokumenter, der indeholder modelberegningen, herunder beregningen af den samlede grundværdi for moderejendommen på 61.152.742 kr. Der eksisterer således ikke dokumenter, der indeholder disse oplysninger. Vurderingsstyrelsen meddeler derfor afslag på aktindsigt efter forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Vurderingsstyrelsen meddeler desuden afslag på et dataudtræk af oplysninger om modelberegning af den samlede grundværdi af moderejendommen i forbindelse med vurderingen af din ejendom, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Der henvises til begrundelsen nedenfor.

Bilag til afgørelsen
• Bilag 1 Aktliste med bilag
o Vurderingsforslag_2020_[…]_[…]
o Vurderingsmeddelelse pr. 1. januar 2020

Begrundelse

Aktindsigt i modelberegningen
Vurderingsstyrelsen har som nævnt ikke identificeret dokumenter, der indeholder oplysninger om beregningerne af den samlede grundværdi for moderejendommen på 61.152.742 kr.

Vurderingsstyrelsen kan oplyse, at de maskinelt beregnede værdier for ejendoms- og grundværdi bygger på et meget stort antal datamanipulationer. Det er alene resultaterne af en begrænset delmængde af beregninger, der gemmes i forbindelse med udarbejdelsen af vurderingerne. Dette sker i form af vurderingsmeddelelsen og Json-filen "Vurderingsforslag", som du meddeles aktindsigt i, jf. pkt. 1.

Det er baggrunden for, at der ikke eksisterer et dokument, der indeholder den samlede modelberegning for hver enkelt ejendom.

Vurderingsstyrelsen henviser herved til forarbejderne til ejendomsvurderingslovens § 24, stk. 1, om vurdering af ejerboliger, hvoraf det bl.a. fremgår, at der vil blive foretaget en modelberegning på grundlag af salg af sammenlignelige ejendomme. Det fremgår videre, at vurderingsmyndigheden principielt har metodefrihed i vurderingsarbejdet sådan at forstå, at det afgørende er, at vurderingsmyndigheden når frem til en vurdering, der afspejler den forventelige kontantværdi i fri handel (vurderingsnormen), jf. lovforslagets § 15. Det afgørende er ikke, om vurderingsmyndigheden er nået frem til vurderingen på den ene eller den anden måde. Det understreges samme sted, at modelberegningerne er tekniske hjælpemidler i vurderingsarbejdet og er ikke vurderinger i sig selv. De elementer, der indgår i modelberegningerne, er ikke selvstændige ansættelser, som kan påklages. Det samme gælder selve modelberegningen. Det er alene den endelige vurdering, der vil kunne påklages.

Der eksisterer således ikke dokumenter, der indeholder yderligere oplysninger om de maskinelle beregninger bag den samlede oplyste grundværdi for moderejendommen, der er anvendt ved vurderingen af din ejendom.

Vurderingsstyrelsen meddeler derfor afslag på aktindsigt efter forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Da Vurderingsstyrelsen ikke er i besiddelse af dokumenter, der indeholder de efterspurgte oplysninger, har vi også behandlet din anmodning efter reglerne i offentlighedslovens § 11, om retten til sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk).

Ret til sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) efter offentlighedslovens § 11

Udgangspunktet i forvaltningslovens § 9, stk. 1, om retten til aktindsigt i eksisterende dokumenter modificeres blandt andet af bestemmelsen i offentlighedslovens § 11, stk. 1, der har følgende ordlyd:

"§ 11, stk. 1. Enhver kan forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer. Såfremt oplysningerne er omfattet af §§ 19-35, gælder sammenstillingsretten kun, hvis de hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, kan tilgodeses gennem anonymisering el.lign., der kan foretages ved få og enkle kommandoer. Retten til at få foretaget en sammenstilling gælder ikke, hvis oplysningerne allerede er offentliggjort i egnet form eller format."

Det fremgår af bestemmelsen, at det er en betingelse for, at offentligheden kan kræve en sammenstilling, at der er tale om allerede foreliggende oplysninger i myndighedernes databaser. Det kan således ikke kræves, at myndigheden tilvejebringer (nye) oplysninger med henblik på at foretage en efterfølgende sammenstilling af oplysningerne.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at det er en betingelse, at sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer. Denne betingelse tager sigte på at varetage hensynet til den ressourcemæssige belastning af den offentlige forvaltning, som en sammenstillingsret vil indebære, og betingelsen vil alene være opfyldt, hvis sammenstillingen kan foretages af myndigheden uden brug af væsentlige ressourcer. Ved vurderingen af, om sammenstillingen er for ressourcekrævende, skal der lægges vægt på, hvor lang tid sammenstillingen vil tage. Betingelsen om få og enkle kommandoer vil ikke være opfyldt, hvis sammenstillingen ikke kan foretages i løbet af kort tid.

Der er desuden ikke pligt til at udarbejde beregninger på grundlag af oplysninger, der er lagret i databaser.

Om betingelserne for aktindsigt efter offentlighedslovens § 11 fremgår således følgende i betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 370 f.:

"Henset til, at en ret til at kræve en (ny) sammenstilling af oplysninger i forvaltningsmyndighedernes databaser indebærer et principielt brud med det hidtidige udgangspunkt i offentlighedsloven, hvorefter der alene gælder en ret til aktindsigt i eksisterende dokumenter, og til den ressourcemæssige belastning for forvaltningsmyndighederne, som en sådan ny ret vil kunne indebære, finder kommissionen, at retten til sammenstilling kun skal gælde, hvis sammenstillingen kan foretages ved enkle kommandoer.

I tilknytning hertil bemærkes, at den omhandlede sammenstillingsret ikke i praksis vil indebære en adgang for offentligheden til at kræve, at forvaltningsmyndighederne udarbejder egentlige alternative analyser eller beregninger på grundlag af de oplysninger, der er lagret i en database.

Dette beror på, at udarbejdelsen af sådanne analyser i almindelighed ikke vil kunne gennemføres ved enkle kommandoer, men typisk vil kræve en større arbejdsindsats fra forvaltningsmyndighedens side. En adgang til at kræve udarbejdelse af alternative analyser mv., vil derfor efter kommissionens opfattelse falde uden for de spørgsmål, som bør reguleres af offentlighedslove."

Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at din anmodning om aktindsigt i de maskinelle beregninger, der ligger bag den oplyste samlede grundværdi for moderejendommen der fremgår i vurderingen pr. 1. januar 2020 for din ejendom, også kan afslås i medfør af offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Vi har herved lagt vægt på, at de maskinelle beregninger af den samlede grundværdi for moderejendommen ikke er registreret i Vurderingsstyrelsens databaser. Det er, som tidligere nævnt, alene resultaterne af beregningerne, der er gemt som dokumenter, i form af vurderingsmeddelelsen og Json-filen "Vurderingsforslag".

For at kunne imødekomme din anmodning vil det kræve, at vurderingen af din konkrete ejendom genskabes. Dette indebærer, at hele modelberegningen, der bygger på meget stort antal datamanipulationer, skal foretages på ny. Efterfølgende skal modelforslaget analyseres for at sikre, at det svarer til den oprindelige modelberegning. Herefter skal der udvikles en funktionalitet, der gemmer mellemregningerne, og afslutningsvis skal oplysningerne sammenstilles og udtrækkes af databasen. Den grundlæggende betingelse om, at der skal være tale om allerede foreliggende oplysninger i styrelsens databaser, er derfor ikke opfyldt.

På denne baggrund meddeler Vurderingsstyrelsen afslag på dataudtræk af modelberegningen efter offentlighedslovens § 11, stk. 1."

Afgørelsen blev påklaget, og den 4. august 2025 stadfæstede [Skatteankestyrelsen] afgørelsen med følgende begrundelse:

"Retten til aktindsigt følger blandt andet af forvaltningsloven (ret til aktindsigt i den eller de afgørelsessager, hvori klageren er part) samt offentlighedsloven (den almindelige ret til aktindsigt, der tilkommer "enhver").

Forvaltningsloven
Det fremgår af forvaltningslovens § 9, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, med de i §§ 12-15b nævnte undtagelser, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Det er ikke afgørende for, om et dokument er omfattet af en sag i forvaltningslovens forstand, at det er journaliseret på den pågældende sag i myndighedens journalsystem. Men retten til aktindsigt efter forvaltningsloven forudsætter eksistensen af et dokument.

Vurderingsstyrelsen har oplyst, at der ikke eksisterer dokumenter, der indeholder oplysninger om beregningen af den samlede grundværdi for moderejendommen på 61.152.742 kr.

Skatteankestyrelsen stadfæster derfor Vurderingsstyrelsens afgørelse om afslag på aktindsigt efter forvaltningsloven.

Offentlighedsloven
Følgende fremgår af offentlighedslovens § 11, stk. 1, om dataudtræk:

"§ 11. Enhver kan forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer. Såfremt oplysningerne er omfattet af §§ 19-35, gælder sammenstillingsretten kun, hvis de hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, kan tilgodeses gennem anonymisering el.lign., der kan foretages ved få og enkle kommandoer. Retten til at få foretaget en sammenstilling gælder ikke, hvis oplysningerne allerede er offentliggjort i egnet form eller format."

Således har myndighederne i et vist omfang pligt til at udarbejde dokumenter, der ikke allerede eksisterer, i modsætning til hvad der følger af retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedslovens udgangspunkt i § 7, stk. 1, hvor retten til aktindsigt alene omfatter allerede eksisterende dokumenter.

Vurderingsstyrelsen har oplyst, at de maskinelle beregninger af den samlede grundværdi for moderejendommen ikke er registreret i Vurderingsstyrelsens databaser. Det er alene resultaterne af beregningerne, der er gemt som dokumenter, i form af vurderingsmeddelelsen og Json-filen "Vurderingsforslag".

Vurderingsstyrelsen har endvidere oplyst, at for at kunne imødekomme anmodningen vil det kræve, at vurderingen af den konkrete ejendom genskabes. Dette indebærer, at hele modelberegningen, der bygger på meget stort antal datamanipulationer, skal foretages på ny. Efterfølgende skal modelforslaget analyseres for at sikre, at det svarer til den oprindelige modelberegning. Herefter skal der udvikles en funktionalitet, der gemmer mellemregningerne, og afslutningsvis skal oplysningerne sammenstilles og udtrækkes af databasen.

På baggrund af Vurderingsstyrelsens oplysninger, er Skatteankestyrelsen enig i, at klagerens anmodning om aktindsigt i beregningen af den samlede grundværdi for moderejendommen ikke kan imødekommes ved sammenstilling af oplysninger i Vurderingsstyrelsens databaser ved få og enkle kommandoer. Det bemærkes endvidere, at der ikke er pligt til at lave beregninger på grundlag af de oplysninger, der er lagret i databaser.

Skatteankestyrelsen stadfæster derfor også Vurderingsstyrelsens afgørelse om afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven."

Klageren klagede over afgørelsen til Folketingets Ombudsmand, der anmodede Skatteankestyrelsen og Vurderingsstyrelsen om en udtalelse til klagen.

Af Vurderingsstyrelsens udtalelse af 3. november 2025 fremgår:

"…

1. Vurderingsstyrelsens redegørelse for aktindsigtssagens forløb

Vurderingsstyrelsen modtog den 26. juni 2025 en mundtlig anmodning om aktindsigt i, hvordan Vurderingsstyrelsen har beregnet den samlede grundværdi for moderejendommen på 61.152.742 kr., som står oplyst i vurderingsmeddelelse med terminsdato pr. 1. januar 2020 for boligejers ejendom. Anmodningen blev behandlet efter reglerne i henholdsvis forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Vurderingsstyrelsen konstaterede under behandlingen af aktindsigtsanmodningen, at Vurderingsstyrelsen ikke kunne identificere eksisterende dokumenter, der indeholder hele modelberegningen for boligejers ejendom, herunder beregningen af den samlede grundværdi for moderejendommen på 61.152.742 kr.

Vurderingsstyrelsen beskrev i afgørelsen af 7. juli 2025, at de maskinelt beregnede værdier for ejendoms- og grundværdi bygger på et meget stort antal datamanipulationer, og at det således alene er resultaterne af en begrænset delmængde af beregninger, der gemmes i forbindelse med udarbejdelsen af vurderingerne. Dette sker i form af vurderingsmeddelelsen og json-filen "Vurderingsforslag", herunder også filen, som indeholder datagrundlaget. Vurderingsstyrelsen meddelte derfor afslag på aktindsigt i beregningen for den samlede grundværdi for moderejendommen efter forvaltningslovens § 9, stk. 1., med henvisning til, at der ikke eksisterer et dokument, der indeholder de omhandlende oplysninger.

Vurderingsstyrelsen meddelte dog aktindsigt i vurderingsmeddelelsen og json-filen "Vurderingsforslag" for boligejerens egen ejendom.

Vurderingsstyrelsen undersøgte dernæst, om det var muligt at foretage et dataudtræk af den samlede grundværdi for moderejendommen efter offentlighedslovens § 11. Det fremgår af aktindsigtsafgørelsen af 7. juli 2025, at Vurderingsstyrelsen ikke fandt den første betingelse opfyldt for at foretage et dataudtræk efter offentlighedslovens § 11, idet de maskinelle beregninger af den samlede grundværdi for moderejendommen ikke er registreret i Vurderingsstyrelsens databaser. Det er alene resultaterne af beregningerne, der er gemt i form af boligejerens vurderingsmeddelelse og json-filen "Vurderingsforslag". Vurderingsstyrelsen oplyste videre, at en imødekommelse af anmodningen ville kræve, at vurderingen af boligejerens konkrete ejendom skulle genskabes. Dette indebærer, at hele modelberegningen, der bygger på meget stort antal datamanipulationer, skal foretages på ny. Efterfølgende skal modelforslaget analyseres for at sikre, at det svarer til den oprindelige modelberegning. Herefter skal der udvikles en funktionalitet, der gemmer mellemregningerne, og afslutningsvis skal oplysningerne sammenstilles og udtrækkes af databasen. Vurderingsstyrelsen meddelte derfor afslag på dataudtræk efter offentlighedslovens § 11.

Boligejeren påklagede Vurderingsstyrelsens afgørelse den 9. juli 2025. Klagen og relevante akter blev oversendt til Skatteankestyrelsen den 10. juli 2025. Skatteankestyrelsen traf afgørelse den 4. august 2025, hvorved Vurderingsstyrelsens afgørelse af 7. juli 2025 blev stadfæstet.

2. Vurderingsstyrelsens stillingtagen til retten til aktindsigt i eksisterende dokumenter

Det følger af hovedreglen om partsaktindsigt efter forvaltningslovens § 9, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

I overensstemmelse med den forståelse, der fremgår af bl.a. betænkning nr. 1510/2009, s. 325, må forvaltningslovens § 9 fortolkes således, at retten til partsaktindsigt alene omfatter eksisterende dokumenter.

Myndigheden har således ikke pligt til at udarbejde eller på anden måde tilvejebringe nye dokumenter, som ikke allerede indgår i sagen.

I den konkrete sag, er boligejers ejendom et ejerlejlighedsopdelt rækkehus, og grundværdiansættelsen for ejerlejlighedsopdelte rækkehuse sker ved, at der først beregnes en samlet grundværdi for moderejendommen i henhold til ejendomsvurderingslovens § 21, stk. 1. Dette sker ved, at der for hvert rækkehus beregnes en grundværdi ud fra samme metode som ejendomme til helårsbeboelse, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 b.

Alle disse grundværdier lægges sammen og udgør grundens (moderejendommens) samlede grundværdi. Denne samlede grundværdi fordeles herefter mellem de enkelte rækkehuse (ejerlejligheder) efter fordelingstallet.

Det bemærkes, at når moderejendommen indeholder både lejligheder, fx rækkehuse, og lejligheder i etagebebyggelse deles grunden op i én del til rækkehuslejlighederne og én del til etagelejlighederne. Opdelingen sker på baggrund af, hvor stort boligarealet til henholdsvis rækkehuse og etageboliger er.

Når Vurderingsstyrelsen skal vurdere landets ejendomme - herunder fastsætte en grundværdi og en ejendomsværdi for en ejendom - anvender Vurderingsstyrelsen som nævnt en statistisk model, som et element i vurderingen. Modellens forslag suppleres eventuelt af manuel sagsbehandling.

Vurderingsstyrelsen kan hertil oplyse, at modelberegningerne foregår på en isoleret modelserver, hvorpå kildedata med relation til den relevante ejendom indlæses (sammen med alle andre ejendomme) og modelberegningen afvikles. Den samlede modelkørsel for alle ejendomme gemmes på serveren og kan tilgås manuelt, såfremt der måtte være behov herfor. Det betyder, at den samlede modelkørsel alene gemmes på serveren, medens de dele, som er relevante for sagsbehandlingen af den konkrete ejendom (fx vurderingsforslaget samt andre datapunkter), gøres tilgængelige for sagsbehandlerne i brugergrænsefladen i vurderingssystemet (E&G). Der vil således være beregninger, som alene gemmes på serveren. I sagsbehandlingssystemet (E&G) foregår den efterfølgende sagsbehandlingen herunder også en evt. manuel sagsbehandling af sagen. Det er også her deklarations- og vurderingsmeddelelsen er placeret.

Beregningen af den samlede grundværdi for moderejendommen (dvs. additionen af grundværdierne for hvert enkelt rækkehus) gemmes ikke i Vurderingsstyrelsens vurderingssystem (E&G), og der eksisterer således ikke et dokument, som indeholder beregningen af grundværdien for moderejendommen.

Vurderingsstyrelsen vil i det kommende svar på Folketingets Ombudsmand anmodning af 5. oktober 2025, der vedrører Vurderingsstyrelsens mulighed for at forklare boligejere om bagvedliggende beregning mv. for en vurdering (dok. nr. 25/05712-4/LPU), uddybe metoden til beregning af grundværdi for moderejendommen. Vurderingsstyrelsen vil senest den 16. oktober 2025 oversende styrelsens svar til Folketingets Ombudsmand.

3. Dataudtræk efter offentlighedslovens § 11

Retten til sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) efter offentlighedslovens § 11, foreskriver, at enhver kan forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer.

Det følger af bestemmelsen og af lovarbejderne, at "foreliggende oplysninger", er oplysninger, der allerede eksisterer og dermed ikke kræver tilvejebringelse af "nye oplysninger", med henblik på at foretage en efterfølgende sammenstilling af oplysningerne.

Derudover er det et krav, at dataudtrækket kan foretages med "få og enkle kommandoer". Begrebet "enkle kommandoer" tilsigter, ifølge bestemmelsens forarbejder, at varetage hensynet til den ressourcemæssige belastning af den offentlige forvaltning, som en ret til dataudtræk vil indebære.

Ved vurderingen af, om dataudtrækket er for ressourcekrævende, skal der lægges vægt på, hvor lang tid sammenstillingen vil tage, herunder hvor kompliceret den er. Betingelsen vil herved ikke være opfyldt, såfremt sammenstillingen ikke kan foretages i løbet af "kort tid". Det kan imidlertid ikke udledes eksplicit, hvad "kort tid" i de enkelte tilfælde udgør.

Ligeledes fremgår det af bestemmelsens forarbejder, at begrebet "få kommandoer" tilsigter, at sammenstillingen skal kunne foretages uden et stort antal forskellige sammenstillinger, selvom de hver især for en isoleret betragtning kan foretages ved få og enkelte kommandoer.

Retten til dataudtræk efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, forudsætter derfor, at der er tale om foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, og, at datasammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer.

3.1. Vurderingsstyrelsen uddybende bemærkninger til grundlaget for afslag på dataudtræk i medfør af offentlighedslovens § 11

Folketingets Ombudsmand har bedt Vurderingsstyrelsen om at uddybe grundlaget for afslag på dataudtræk efter offentlighedslovens § 11.
Vurderingsstyrelsen har ved gennemgang af aktindsigtsafgørelsen af 7. juli 2025 konstateret, at afslaget på boligejers anmodning om aktindsigt er begrundet med henvisning til, at den første betingelse i offentlighedslovens § 11, om sammenstilling af allerede foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, ikke er opfyldt.

Databasen (modelserveren) indeholder følgende: Datagrundlaget for de ejendomme som skal vurderes, den kode som er nødvendig for at udarbejde vurderingsforslag for alle ejendommene og de resultater, som er nødvendige for at kunne udarbejde deklarationsmeddelelser, vurderingsmeddelelser og gennemføre sagsbehandlingen for hver enkelt ejendom.

Det betyder, at der ikke kan laves et dataudtræk af beregningen af moderejendommens grundværdi, fordi den fuldstændige beregning ikke findes i databasen. Der kan heller ikke udarbejdes 31 dataudtræk for den fulde beregning af grundværdien for hvert enkelt rækkehus, som efterfølgende kan sammenstilles til en samlet grundværdi, da disse heller ikke findes i databasen.

Hvis man skulle udlevere hele beregningsgrundlaget for hver enkelt ejendom, vil det kræve, at man gennemfører modelkørslen for hver ejendom igen og udarbejder en funktionalitet til at gemme hele beregningen i et læsbart format og efterfølgende supplerer denne beregning med beregningen af den samlede grundværdi og udleverer denne. Det vil efter Vurderingsstyrelsens opfattelse ligge udover, hvad der efter reglerne om dataudtræk kan kræves, da der ikke længere vil være tale om et udtræk at data, men i stedet vil kræve at der gennemføres en ny modelkørsel.

Der er i denne udtalelse ikke redegjort nærmere for tidsforbruget ved at gennemføre en ny modelkørsel, da det som nævnt ikke svarer til et dataudtræk.

Vurderingsstyrelsen fastholder derfor afslaget i aktindsigt efter offentlighedslovens § 11.

4. Vejledningspligten

Vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7 gælder efter sin ordlyd kun i forhold til personer, der selv retter henvendelse med spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Det følger imidlertid af god forvaltningsskik og ulovbestemte retsgrundsætninger, at myndigheden efter omstændighederne også skal vejlede på eget initiativ. Dette gælder fx, når borgere på en urimelig måde kan blive fastlåst eller miste en rettighed, hvis myndigheden ikke vejleder om forhold, som borgeren ikke synes bekendt med. Hovedhensynet bag omfanget af vejledningspligten beror på, at vejledningen skal have et sådant indhold, at det undgås, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for retstab. Der stilles ikke særlige krav til vejledningens form. Den kan både gives skriftligt og mundtligt. Det afgørende er, at vejledningen gives på en sådan måde, at den opfylder sit formål, nemlig at imødekomme borgerens informationsbehov.

Det bemærkes, at boligejeren med sin henvendelse udover at ønske aktindsigt i beregningen af grundværdien også gav udtryk for manglende forståelse af, hvordan grundværdien for moderejendommen er beregnet.

I det lys burde Vurderingsstyrelsen i forbindelse med afslaget på aktindsigt efter forvaltningslovens § 9 og offentlighedslovens § 11, jf. aktindsigtsafgørelsen af 7. juli 2025, have indsat yderligere vejledning om, hvordan beregningen for den samlede grundværdi for moderejendommen, som indgår i ejendomsejerens vurdering, er udarbejdet, herunder have vejledt boligejeren tydeligere om, at grundværdien på 61.152.742 kr. er summen af de 31 ejerlejlighedsopdelte rækkehuse."

På baggrund af Vurderingsstyrelsens udtalelse om sagen traf Skatteankestyrelsen den 18. november 2025 afgørelse om genoptagelse, og ved afgørelse af 3. december 2025 hjemviste Skatteankestyrelsen afgørelsen til fornyet behandling med følgende begrundelse:

"…

Vurderingsstyrelsen har som begrundelse for afgørelse af 7. juli 2025 oplyst, at de maskinelt beregnede værdier for ejendoms- og grundværdi bygger på et meget stort antal datamanipulationer. Det er alene resultaterne af en begrænset delmængde af beregninger, der gemmes i forbindelse med udarbejdelsen af vurderingerne, og det sker i form af vurderingsmeddelelsen og Json-filen "Vurderingsforslag".

I udtalelsen af 3. november 2025 har Vurderingsstyrelsen oplyst:

"… Den samlede modelkørsel for alle ejendomme gemmes på serveren og kan tilgås manuelt, såfremt der måtte være behov herfor. Det betyder, at den samlede modelkørsel alene gemmes på serveren, medens de dele, som er relevante for sagsbehandlingen af den konkrete ejendom (fx vurderingsforslaget samt andre datapunkter), gøres tilgængelige for sagsbehandlerne i brugergrænsefladen i vurderingssystemet (E&G). Der vil således være beregninger, som alene gemmes på serveren. I sagsbehandlingssystemet (E&G) foregår den efterfølgende sagsbehandlingen herunder også en evt. manuel sagsbehandling af sagen. Det er også her deklarations- og vurderingsmeddelelsen er placeret.

Det er uklart om og i givet fald i hvilket omfang, Vurderingsstyrelsen i forbindelse med behandlingen af klagerens anmodning om aktindsigt har forholdt sig til, om der kan gives aktindsigt i de oplysninger, der findes på den isolerede modelserver, hvor den samlede modelkørsel gemmes og kan tilgås. Det fremgår således af udtalelsen af 3. november 2025, at der er beregninger, som alene gemmes på serveren, og at beregningen af den samlede grundværdi for moderejendommen ikke gemmes i Vurderingsstyrelsens vurderingssystem (E&G). I afgørelsen er det oplyst, at det alene er resultaterne af en begrænset delmængde af beregninger, der gemmes i forbindelse med udarbejdelsen af vurderingerne, og det sker i form af vurderingsmeddelelsen og Json-filen "Vurderingsforslag".

Da det er uklart, hvilke beregninger der alene er gemt på modelserveren, og hvorvidt der ved den påklagede afgørelse også er taget stilling til disse, hjemvises afgørelsen til fornyet behandling for så vidt angår aktindsigt efter forvaltningsloven.

Offentlighedsloven
…

Vurderingsstyrelsen har i afgørelsen af 7. juli 2025 begrundet afslag på dataudtræk med, at de maskinelle beregninger af den samlede grundværdi for moderejendommen ikke er registreret i Vurderingsstyrelsens databaser. Det er alene resultaterne af beregningerne, der er gemt som dokumenter, i form af vurderingsmeddelelsen og Json-filen "Vurderingsforslag".

I udtalelsen af 3. november 2025 har Vurderingsstyrelsen blandt andet oplyst, at modelberegningerne foregår på en isoleret modelserver, at den samlede modelkørsel for alle ejendomme gemmes på serveren og kan tilgås manuelt, og at der vil være beregninger, som alene gemmes på serveren.

Det fremgår videre af udtalelsen, at databasen (modelserveren) indeholder datagrundlaget for de ejendomme som skal vurderes, den kode som er nødvendig for at udarbejde vurderingsforslag for alle ejendommene og de resultater, som er nødvendige for at kunne udarbejde deklarationsmeddelelser, vurderingsmeddelelser og gennemføre sagsbehandlingen for hver enkelt ejendom.

Vurderingsstyrelsen har oplyst, at det betyder, at der ikke kan laves et dataudtræk af beregningen af moderejendommens grundværdi, fordi den fuldstændige beregning ikke findes i databasen. Der kan heller ikke udarbejdes 31 dataudtræk for den fulde beregning af grundværdien for hvert enkelt rækkehus, som efterfølgende kan sammenstilles til en samlet grundværdi, da disse heller ikke findes i databasen.

Vurderingsstyrelsen ses således kun at have taget stilling til, at selve beregningen af grundværdien ikke er gemt, og at der ikke kan laves et dataudtræk af beregningen, fordi beregningen ikke findes.

Klageren har anmodet om aktindsigt i, hvordan Vurderingsstyrelsen er kommet frem til en samlet grundværdi for moderejendommen på 61.152.742 kr. I klagen har klageren anført, at hvis vurderingen bygger på maskinelle beregninger, burde en vis dokumentation stadig kunne udleveres - f.eks. i form af logfiler, scripts, eller oversigter over anvendte sammenligningsejendomme og parametre.

Det er uklart, hvorvidt de oplysninger, der ligger til grund for beregningen af grundværdien, findes i Vurderingsstyrelsens databaser, og om de kan sammenstilles ved få og enkle kommandoer.

Myndigheder har ikke pligt til at lave beregninger på grundlag af de oplysninger, der er lagret i databaser, men hvis oplysningerne, som indgår i beregningen, kan sammenstilles ved få og enkle kommander, kan det ikke på det foreliggende grundlag udelukkes, at myndigheden har pligt til at foretage og udlevere en sammenstilling heraf efter offentlighedslovens § 11.

Skatteankestyrelsen hjemviser derfor også Vurderingsstyrelsens afgørelse om afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven til fornyet behandling."

Vurderingsstyrelsens afgørelse
Vurderingsstyrelsen har efter fornyet behandling delvist imødekommet anmodningen om aktindsigt.

Vurderingsstyrelsen har bl.a. anført:

"Vurderingsstyrelsen skal indledningsvist bemærke, at Vurderingsstyrelsen i udtalelsen af 3. november 2025 til Skatteankestyrelsen, som følge af Folketingets Ombudsmands brev, vedrørende Skatteankestyrelsens afgørelse om aktindsigt af 4. august 2025, i pkt. 2. om "Vurderingsstyrelsens stillingtagen til retten til aktindsigt i eksisterende dokumenter" har anført følgende:

"Vurderingsstyrelsen kan hertil oplyse, at modelberegningerne foregår på en isoleret modelserver, hvorpå kildedata med relation til den relevante ejendom indlæses (sammen med alle andre ejendomme) og modelberegningen afvikles. Den samlede modelkørsel for alle ejendomme gemmes på serveren og kan tilgås manuelt, såfremt der måtte være behov herfor. Det betyder, at den samlede modelkørsel alene gemmes på serveren, medens de dele, som er relevante for sagsbehandlingen af den konkrete ejendom (fx vurderingsforslaget samt andre datapunkter), gøres tilgængelige for sagsbehandlerne i brugergrænsefladen i vurderingssystemet (E&G). Der vil således være beregninger, som alene gemmes på serveren. I sagsbehandlingssystemet (E&G) foregår den efterfølgende sagsbehandlingen herunder også en evt. manuel sagsbehandling af sagen. Det er også her deklarations- og vurderingsmeddelelsen er placeret."

Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at sætningen er formuleret uklart og derfor kan give anledning til misforståelser.

Vurderingsstyrelsen skal på den baggrund præcisere, at det retteligt er resultaterne af den samlede modelkørsel for alle ejendomme, der gemmes på den isolerede modelserver, og som kan tilgås manuelt, såfremt der måtte være behov for dette. På serveren gemmes også de anvendte data for alle ejendommene, ligesom de datapunkter, der er nødvendige for at danne deklarationsmeddelelserne, vurderingsmeddelelserne og gennemføre den almindelige sagsbehandling også gemmes og gøres tilgængelige for sagsbehandlerne i brugergrænseoverfladen i vurderingssystemet (E&G). Resultaterne af den samlede modelkørsel gemmes ikke i et journaliseringssystem.

På baggrund af modelkørslen journaliseres vurderingsforslag (json-fil), vurderingsejendomsdokumentet (ejendommes kildedata - også en json-fil) og oplysninger om resultater fra modelkørslen for den enkelte ejendom, som har betydning for sagens videre behandling, i vurderingssystemet (E&G). Den fulde beregning for de enkelte ejendomme kan således ikke udleveres, da disse ikke er journaliseret i vurderingssystemet (E&G) eller i øvrigt gemt på modelserveren.

Vurderingsstyrelsen skal beklage, at ovennævnte ikke fremgik mere klart i Vurderingsstyrelsens udtalelse af 3. november 2025 til Skatteankestyrelsen.

Vurderingsstyrelsens afgørelse
Vurderingsstyrelsen har forstået din anmodning om aktindsigt således, at du anmoder om aktindsigt i, hvordan Vurderingsstyrelsen har beregnet den samlede grundværdi for moderejendommen på 61.152.742 kr., som står oplyst i din vurderingsmeddelelse pr. 1. januar 2020.

Vurderingsstyrelsen har, under henvisning til den nedenfor anførte begrundelse, truffet følgende afgørelse:

Vurderingsstyrelsen kan delvist imødekomme din anmodning om aktindsigt.

Vurderingsstyrelsen meddeler dig aktindsigt i vurderingsejendomsdokumentet (ejendommens kildedata) for din ejendom, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 1. Dokumentet er en json-fil, som indeholder kildedata vedrørende BBR-data, geografiske data, plandata, salgsoplysninger mv.

Vurderingsstyrelsen meddeler fortsat afslag på aktindsigt i den samlede beregning af grundværdien for moderejendommen efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, da der ikke eksisterer dokumenter, der indeholder de efterspurgte oplysninger. Vurderingsstyrelsen henviser til begrundelsen nedenfor.

Vurderingsstyrelsen meddeler desuden fortsat afslag på et dataudtræk af beregningen af moderejendommens grundværdi, jf. offentlighedslovens § 11. Vurderingsstyrelsen henviser til begrundelsen nedenfor og til styrelsens udtalelsen af 3. november 2025 til Skatteankestyrelsen, som følge af Folketingets Ombudsmands brev, vedrørende Skatteankestyrelsens afgørelse om aktindsigt af 4. august 2025, pkt. 3.1. om "Vurderingsstyrelsen uddybende bemærkninger til grundlaget for afslag på dataudtræk i medfør af offentlighedslovens § 11", som angiver, hvorfor et dataudtræk ikke kan foretages.

Vurderingsstyrelsens begrundelse
Da du er part i sagen vedrørende din ejendomsvurdering, har Vurderingsstyrelsen behandler din anmodning om aktindsigt efter forvaltningsloven.

Hovedreglen om retten til aktindsigt efter forvaltningslovens § 9
Det følger af forvaltningslovens § 9, stk. 1, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter, med de undtagelser, der følger af forvaltningslovens §§ 12-15 b.

Af forvaltningslovens § 9, stk. 2, fremgår det, at en parts ret til aktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører sagen, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter, jf. dog forvaltningslovens §§ 12-15 b.

Vurderingsstyrelsen har fortsat ikke identificeret dokumenter, hvoraf den samlede beregning af grundværdien for moderejendommen fremgår. Der eksisterer således ikke dokumenter, der indeholder beregninger, der ligger bag den samlede beregning af grundværdien for moderejendommen på 61.152.742 kr., som er oplyst i vurderingsmeddelelsen pr. 1. januar 2020 for din ejendom.

Vurderingsstyrelsen har imidlertid fundet anledning til at meddele dig aktindsigt i vurderingsejendomsdokumentet, som indeholder ejendommens kildedata, efter forvaltningslovens § 9, stk. 1. Dokumentet er vedlagt denne afgørelse.

Vurderingsstyrelsen kan på baggrund oplyse, at grundværdiansættelsen for ejerlejlighedsopdelte rækkehuse, som i dit tilfælde, sker ved, at der først beregnes en samlet grundværdi for moderejendommen i henhold til ejendomsvurderingslovens § 21, stk. 1. Denne ansættelse sker ved, at der for hvert rækkehus beregnes en grundværdi ud fra samme metode som ejendomme til helårsbeboelse, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 b. Alle disse grundværdier lægges sammen og udgør grundens (moderejendommens) samlede grundværdi. Denne samlede grundværdi fordeles herefter til de enkelte rækkehuse efter fordelingstallet.

Når ejendommen indeholder både lejligheder, fx rækkehuse, og lejligheder i etagebebyggelse deles grunden op i én del til rækkehuslejlighederne og én del til etagelejlighederne. Opdelingen sker på baggrund af, hvor stort boligarealet til hhv. rækkehuse og etageboliger er. Herefter beregnes en samlet grundværdi for den del af grunden, der er henført til rækkehusene, på samme måde som beskrevet ovenfor.

Den samlede grundværdi af moderejendommen fremgår af datafilerne for hver enkelt ejendom, ligesom ejendommens fordelingstal fremgår. Det fremgår imidlertid ikke af datafilen for de enkelte ejendomme, hvordan grundværdien for moderejendommen er fremkommet, idet der ikke forefindes en selvstændig fil eller beregning herfor, som vil kunne gemmes. Det er, som nævnt længere oppe, alene resultaterne med betydning for sagens videre behandling - og således ikke beregningerne - af den samlede modelkørsel for alle ejendomme, der gemmes på den isolerede modelserver og som kan tilgås manuelt, såfremt der måtte være behov for dette.

Ret til sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) efter offentlighedslovens § 11

Det følger af offentlighedslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at enhver kan forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer.

Vurderingsstyrelsen kan oplyse, at modelserveren indeholder datagrundlaget for de ejendomme, som skal vurderes, den kode, som er nødvendig for at udarbejde vurderingsforslag for alle ejendommene, og de resultater, som er nødvendige for at kunne udarbejde deklarationsmeddelelser, vurderingsmeddelelser og gennemføre sagsbehandlingen for hver enkelt ejendom.

Det vil efter Vurderingsstyrelsens opfattelse ligge udover, hvad der efter reglerne om dataudtræk kan kræves, da der ikke længere vil være tale om et udtræk at data, men i stedet vil kræve, at der gennemføres en ny modelkørsel for at kunne gendanne oplysningerne, der ligger til grund for beregningen af grundværdien. Selve modelkørslen vil derudover skulle udmøntes i en læsbar fil, hvilket kræver ny kodning.

Vurderingsstyrelsen meddeler derfor fortsat afslag i aktindsigt i beregningerne efter offentlighedslovens § 11.

Vurderingsstyrelsen henviser til Vurderingsstyrelsens udtalelsen af 3. november 2025 til Skatteankestyrelsen, som følge af Folketingets Ombudsmands brev, vedrørende Skatteankestyrelsens afgørelse om aktindsigt af 4. august 2025, pkt. 3.1. om "Vurderingsstyrelsen uddybende bemærkninger til grundlaget for afslag på dataudtræk i medfør af offentlighedslovens § 11".

…

Vejledning til fremsøgning af beregninger på ejendomsniveau

Vurderingsstyrelsen har - på trods af at aktindsigtsreglerne ikke måtte kræve dette - på baggrund af din forespørgsel foretaget en ny modelkørsel for at kunne udlevere værdierne for hver enkelt ejendom, som samlet udgør grundværdien for moderejendommen. Oplysninger fremgår af filen vurderingsforslag_saerlige_ejl.json.

Du kan i nedenstående afsnit orientere dig om, hvorledes du fremsøger de relevante oplysninger i dette dokument.

Filen vurderingsforslag_saerlige_ejl.json indeholder vurderingsforslaget for de 31 ejerlejligheder, som ikke er i etageboligbebyggelse på den pågældende moderejendom. De 31 ejerlejligheder bidrager hver især med en andel af den samlede grundværdi på 61.152.742 kr., som derefter fordeles efter fordelingstal til den endelige modelberegnede grundværdi for hver ejendom.

De enkelte ejerligheders bidrag kan findes i filen ved først at søge efter "vurderingsejendom_ ID", som indeholder oplysninger om data for den pågældende ejerlejlighed. Herefter søges efter tekststregen "grundvaerdibetragtningstype": "faktisk", hvor ejerlejlighedernes bidrag kan aflæses i linjen under feltet "vaerdi".

Denne søgeproces skal gentages for alle 31 ejerlejligheder for dermed at finde den samlede grundværdi på 61.152.742 kr. Denne værdi findes i øvrigt også under hver enkelt af de 31 ejerlejligheder under feltet "delgrundens_grundvaredi-faktisk_anvendenlse."

Udtalelse fra Vurderingsstyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Vurderingsstyrelsen den 4. marts 2026 udtalt følgende:

"Vurderingsstyrelsen fastholder afgørelse af 23. februar 2026 med den anførte begrundelse.

Det er således Vurderingsstyrelsens opfattelse, at borgerens bemærkninger i klagen ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen.

Vi bemærker i den forbindelse, at det fremgår af borgerens klage af 23. februar 2026, at borgeren anmoder Skatteankestyrelsen om at tage stilling til følgende:

1. Om Vurderingsstyrelsen reelt kan dokumentere det sagsoplysningsgrundlag, der ligger til grund for vurderingen.
2. Om det er foreneligt med gældende ret, at beregningerne ikke er journaliseret og ikke kan genfindes.
3. Om udlevering af omfattende tekniske data uden beregningsforklaring kan anses som reel aktindsigt for en almindelig borger.

For så vidt angår punkt 1 og 2 henviser Vurderingsstyrelsen til, at Folketingets Ombudsmands har en verserende undersøgelse af Vurderingsstyrelsens mulighed for at forklare boligejere om bagvedliggende beregninger mv. for en vurdering, jf. Åbningsbrev i sag nr. 25-05712. Folketingets Ombudsmand har i den forbindelse bedt Vurderingsstyrelsens om en supplerende udtalelse, som er under udarbejdelse, jf. Supplerende høring.

I forhold til klagens punkt 3 bemærker Vurderingsstyrelsen, at borgeren i sin klage af 9. juli 2025 over Vurderingsstyrelsens afgørelse af 7. juli 2025, bl.a. har anført følgende:

"Hvis dokumenter ikke eksisterer, men vurderingen bygger på maskinelle beregninger, burde en vis dokumentation stadig kunne udleveres - f.eks. i form af logfiler, scripts, eller oversigter over anvendte sammenligningsejendomme og parametre. Uden denne indsigt er det umuligt for mig at vurdere vurderingens rigtighed"

Dette er baggrunden for, at Vurderingsstyrelsen - på trods af at aktindsigtsreglerne ikke måtte kræve det - foretog en ny modelkørsel for at kunne udlevere værdierne for hver enkelt ejendom, som samlet udgør grundværdien for moderejendommen. Oplysningerne fremgår af filen vurderingsfor-slag_saerlige_ejl.json.

Filen blev ledsaget af en vejledning til fremsøgning af beregninger på ejendomsniveau.

Vurderingsstyrelsen henholder sig således til afgørelsen af 23. februar 2026."

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at der skal meddeles yderligere aktindsigt.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"Jeg klager hermed over Vurderingsstyrelsens fornyede afgørelse om aktindsigt af 23. februar 2026, journalnummer 25-6129195, som er truffet i forlængelse af Skatteankestyrelsens hjemvisning i sag 25-0087106.

I afgørelsen fastholder Vurderingsstyrelsen, at der ikke kan gives aktindsigt i selve beregningen af grundværdien, idet den fulde modelkørsel ikke er journaliseret og alene eksisterer midlertidigt på en isoleret modelserver. Styrelsen anfører samtidig, at den udleverede JSON-fil udgør den bedst mulige indsigt.

Jeg finder dette utilstrækkeligt.

For det første bekræfter afgørelsen, at der ikke eksisterer journaliseret dokumentation for de beregninger, som ligger til grund for beskatningen. Det rejser et grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt det sagsoplysningsgrundlag, som afgørelsen bygger på, overhovedet kan efterprøves - hverken af borgeren, klageinstanser eller domstole.

For det andet må jeg bemærke, at henvisningen til en omfattende JSON-fil med tekniske data ikke udgør reel indsigt. At forvente, at en almindelig borger selv skal gennemgå og fortolke et meget stort teknisk datamateriale (over 2.000 sider) uden beregninger, mellemregninger eller forklaring af modelanvendelsen, kan efter min opfattelse ikke anses for opfyldelse af forvaltningslovens krav om gennemsigtighed og forståelig begrundelse.

Dette synspunkt understøttes af, at uafhængige fagfolk fra DTU har vurderet, at selve modelberegningen ikke kan udledes af den udleverede JSON-fil.

Jeg anmoder derfor Skatteankestyrelsen om at tage stilling til:

1. Om Vurderingsstyrelsen reelt kan dokumentere det sagsoplysningsgrundlag, der ligger til grund for vurderingen.

2. Om det er foreneligt med gældende ret, at beregningerne ikke er journaliseret og ikke kan genfindes.

3. Om udlevering af omfattende tekniske data uden beregningsforklaring kan anses som reel aktindsigt for en almindelig borger."

Klagerens bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse
Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse:

"Vurderingsstyrelsen fastholder afslaget på aktindsigt i den samlede beregning af grundværdien og henviser i stedet til den tidligere udleverede JSON-fil. Efter min opfattelse giver denne fil imidlertid ikke indsigt i selve beregningsgrundlaget.

JSON-filen indeholder tekniske data og slutresultater, men ikke den beregningsprocedure eller modelanvendelse, som ligger til grund for vurderingen. Dette er også blevet bekræftet af uafhængige fagfolk fra DTU, som har gennemgået materialet og konkluderet, at selve modelberegningen ikke kan udledes af filen.

Vurderingsstyrelsen anfører i udtalelsen, at filen er fremkommet ved en ny modelkørsel, foretaget for at kunne udlevere værdier på ejendomsniveau. Efter min opfattelse understreger dette netop problemstillingen i sagen: nemlig om det sagsoplysningsgrundlag, der ligger til grund for vurderingen, kan dokumenteres og efterprøves.

Jeg bemærker i øvrigt, at Vurderingsstyrelsen i sin udtalelse henviser til den verserende undersøgelse hos Folketingets Ombudsmand om netop disse spørgsmål.

Baggrunden for min anmodning om aktindsigt er blandt andet, at der allerede findes eksempler på meget betydelige fejl i ejendomsvurderingerne. I en sag fra Præstø blev et grønt fællesareal eksempelvis vurderet så højt, at det medførte en markant forhøjet skattebetaling, før fejlen blev afdækket. Sådanne sager illustrerer, hvorfor det er afgørende, at borgere har mulighed for at efterprøve beregningsgrundlaget.

I min egen sag er der desuden forhold, som efter min opfattelse kan have betydning for vurderingen, herunder lokalplanens bestemmelser om maksimal bebyggelsesprocent samt at fælles parkarealer ikke kan bebygges. Netop derfor er indsigt i beregningsgrundlaget afgørende for, at vurderingen kan kontrolleres.

Mine bemærkninger til udtalelsen kan derfor sammenfattes således:

• den udleverede JSON-fil giver ikke indsigt i selve beregningsgrundlaget
• Vurderingsstyrelsen har fortsat ikke dokumenteret de bagvedliggende beregninger
• og dette er netop det centrale spørgsmål i sagen."

Landsskatterettens afgørelse
Sagen vedrører udelukkende den påklagede afgørelse om aktindsigt i beregningen af grundværdien for den moderejendom, som der er henvist til i Vurderingsstyrelsens afgørelse af 10. maj 2025 vedrørende vurderingen af klagerens ejendom.

Indsigelser som vedrører vurderingen, begrundelsen og dokumentationen herfor, vedrører ikke retten til aktindsigt og klageren henvises derfor til at gøre disse gældende i en eventuel klage over vurderingen af hans ejendom.

Retsgrundlaget
Retten til aktindsigt følger blandt andet af forvaltningsloven (ret til aktindsigt i den eller de afgørelsessager, hvori klageren er part) samt offentlighedsloven (den almindelige ret til aktindsigt, der tilkommer "enhver").

Det fremgår af forvaltningslovens § 9, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, med de i §§ 12-15b nævnte undtagelser, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Ifølge offentlighedslovens § 7, kan enhver forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser.

Retten til aktindsigt efter forvaltningslovens § 9 og offentlighedslovens § 7 vedrører allerede eksisterende dokumenter. Efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, er myndigheder i et vist omfang forpligtet til at udarbejde dokumenter, der ikke allerede eksisterer:

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Vurderingsstyrelsen har oplyst, at der ikke eksisterer dokumenter, der indeholder oplysninger om beregningen af den samlede grundværdi for moderejendommen på 61.152.742 kr., hverken i vurderingssystemet (E&G) eller på modelserveren. Styrelsen har dog udleveret et dokument, som indeholder ejendommens kildedata og oplyst, hvordan grundværdiansættelsen for ejerlejlighedsopdelte rækkehus, beregnes.

Da der således ikke eksisterer et dokument, som indeholder beregningen af den samlede grundværdi for moderejendommen, stadfæster Landsskatteretten Vurderingsstyrelsens afgørelse på dette punkt.

Vurderingsstyrelsen har oplyst, at modelserveren indeholder datagrundlaget for de ejendomme, som skal vurderes, den kode, som er nødvendig for at udarbejde vurderingsforslag for alle ejendommene, og de resultater, som er nødvendige for at kunne udarbejde deklarationsmeddelelser, vurderingsmeddelelser og gennemføre sagsbehandlingen for hver enkelt ejendom.

Det er videre oplyst, at der ikke kan laves et dataudtræk af beregningen af moderejendommens grundværdi, fordi den fuldstændige beregning ikke findes i databasen. Der kan heller ikke udarbejdes 31 dataudtræk for den fulde beregning af grundværdien for hvert enkelt rækkehus, som efterfølgende kan sammenstilles til en samlet grundværdi, da disse heller ikke findes i databasen. Udlevering af beregningen vil kræve, at der gennemføres en ny modelkørsel for at kunne gendanne oplysningerne, der ligger til grund for beregningen af grundværdien. Selve modelkørslen vil derudover skulle udmøntes i en læsbar fil, hvilket kræver ny kodning.

På baggrund af Vurderingsstyrelsens oplysninger, herunder præciseringen af udtalelsen af 3. november 2025, er Landsskatteretten enig i, at klagerens anmodning om aktindsigt i beregningen af den samlede grundværdi for moderejendommen ikke kan imødekommes ved sammenstilling af oplysninger i Vurderingsstyrelsens databaser.

Landsskatteretten stadfæster derfor også Vurderingsstyrelsens afgørelse om afslag på dataudtræk efter offentlighedsloven.