Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den af Spørger forventede udbetaling fra boet efter Spørgers bedstemor ikke skal betragtes som gave fra Spørgers mor, men som arv fra Spørgers bedstemor?                     

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er britisk statsborger og bosiddende i Danmark. Det kan lægges til grund at Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1.

Spørgers bedstemor, der var bosiddende i England, døde den 10. april 2024. I henhold til hendes testamente skulle Spørgers mor arve 50 pct. af boet. Den 21. August 2025 underskriver Spørgers mor en såkaldt "Deed of Variation" til fordel for Spørger.

Efter engelsk ret kan en testamentarisk arving ved en Deed of Variation bestemme at fravige bestemmelserne i afdødes testamente for så vidt angår fordelingen af arv. Som det fremgår af den konkrete Deed of Variation punkt 2 bestemmes det at Spørger skal modtage GBP 150.000 som var Spørger indsat som testamentarisk arving af afdøde.

Boet, der behandles efter engelsk ret, er på tidspunktet for indgåelsen af Deed of Variation ikke færdigbehandlet. Boet betaler skat i England efter lokale regler. I øvrigt kan følgende oplyses om betingelserne for at en Deed of Variation er gyldig i henhold til engelsk ret:

• Deed of Variation skal være skriftlig og skal være udfærdiget 2 år efter afdøde er afgået ved døden
• Skal signeres af alle involverede parter, herunder den der afgifter arveafkald og den til hvis fordel arveafkaldet gives
• Indgåelse af en Deed of Variation skal være uden modydelse

Der er ingen danske aktiver i boet, og der er endnu ikke udbetalt midler herfra til hverken legale, testamentariske eller andre arvinger.

Uddrag af Spørgers bedstemors testamente, dateret 14. juni 2010

WILL

of

[Spørgers bedstemor]

1. [Spørgers bedstemor] […] revoke all my former wills and codicils and declare this to be my last Will

PART 1 - OPERATIVE PROVISIONS

1 Appointment of Executors

I appoint my Daughters [Spørgers mor og dennes søster] (together 'my Daughters') and my Solicitor [navn udeladt] […] to be the Executors of my Will.

2 Interpretation

I declare that in my Will, where the context admits, the definitions and rules of construction contained in Part 3 shall apply.

3 Administration of my Estate

My Executors shall hold my Estate upon trust to pay, discharge or provide for my debts, funeral, testamentary and administration expenses and to give effect to legacies.

4 Absolute residuary gifts

4.1     Subject to the trusts declared above, my Executors shall hold my Estate for such of my children as shall survive me and, if more than one, in equal shares absolutely.

4.2     If any child of mine shall die in my lifetime leaving children who shall survive me, then such children shall take the share of my Estate which such child would otherwise have taken, and, if more than one, in equal shares.

[…]

Uddrag af "Deed of Variation", dateret 21. august 2025

ESTATE OF [Spørgers bedstemor]

DEED OF VARIATION

[…]

This deed is dated the 21. day of August 2025

BETWEEN

(1)          [Spørgers mor] […] (Current Beneficiary); and

(2)     [Spørgers søster] […] and [Spørger] […] (New Beneficiaries).

BACKGROUND

(A)    [Spørgers bedstemor] (Deceased) died on 10th April 2024 leaving a will (Will) listed with other relevant documents and events in the Schedule.

(B)    Under the Will, the Current Beneficiary is absolutely entitled to a 50% share (Share) in the Deceased's residuary estate, defined by clause 4 of the Will as the Estate (Residuary Estate).

(C)    The Current Beneficiary wishes to vary her entitlement to her Share as follows.

OPERATIVE TERMS

1.      Definitions

The definitions in the Will shall apply in this deed.

2.      Variation

(1)     By this deed the Current Beneficiary is varying her entitlement to the Share so that the Will shall have effect as if the Will had included a legacy of One Hundred and Fifty Thousand Pounds (£150.000) to each of the New Beneficiaries.

(2)     The gift of the Share to the Current Beneficiary shall therefore be treated as having been made subject to the legacy to the New Beneficiaries deemed to have been made under clause 1 of this deed.

[…]

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter boafgiftslovens § 1 betales der afgift af dødsboer, der skiftes her i landet. Yderligere fremgår det af boafgiftslovens § 5, at der - under visse betingelser - er mulighed for at give afkald på arv med afgiftsmæssig virkning forstået på den måde at de(n) der bliver begunstiget af arveafkaldet behandles som var vedkommende direkte arving fra afdøde.

Boafgiftslovens § 5 lyder:

"Stk.1. Giver en arving helt eller delvis afkald på falden arv, anses den, til fordel for hvem afkaldet er givet, for arving til den pågældende arv ved afgiftsberegningen

Stk. 2. Arveafkald kan med den i stk. 1 nævnte afgiftsmæssige virkning gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamentet ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader. Afkaldet kan ikke i øvrigt gøres betinget.

Stk. 3. Er afkald givet mod vederlag, anses vederlaget som arv til afkaldsgiver.

Stk. 4. Afkald skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Uanset 1. pkt. kan der dog være foretaget acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle og udlodning til opfyldelse af legater, jf. § 14, 1. pkt., i lov om skifte af dødsboer. Afkald på erhvervelser, som ikke indgår i et bo, jf. § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal være meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen." (repræsentantens understregning)

Af boafgiftslovens § 5 kan følgende betingelser for et gyldigt arveafkald udledes:

• Arveafkaldet sker til fordel for blandt andet afkaldsgivers egne livsarvinger;
• Arveafkaldet skal være meddelt overfor skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning påbegyndes
• Der må ikke være knyttet betingelser til arveafkaldet

Bestemmelsen i boafgiftslovens § 5 er en kodificering af tidligere fast praksis vedrørende dødsbobehandling. Før indførslen af boafgiftslovens § 5 var det fast praksis, jf. f.eks. Betænkning nr. 1014 om arve- og gaveafgift, juni 1984, hvoraf det fremgår at:

"Ifølge arveafgiftslovens § 10 indtræder afgiftspligten ved arveladerens død. Det samme gjaldt efter afgiftsforordningerne af 1792 og 1810. Ikke desto mindre har det stedse været antaget, at et afslag af falden arv, som en arveberettiget person meddeler “uden forud i virkeligheden at have befattet sig med boet" må respekteres i afgiftsmæssig henseende, således at ingen afgiftspligtig arveovergang anses at have fundet sted fra arveladeren til afkaldsgiveren. I overensstemmelse hermed anses der under samme betingelse heller ikke at være sket nogen gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig formueovergang fra afkaldsgiveren til den, der får fordel af afkaldet.

Den fulgte afgiftspraksis kan beskrives - men naturligvis ikke deduktivt begrundes - ved et udsagn om, at arven vel betragtes som falden ved arveladers død, men kun anses erhvervet under den resolutive betingelse, at den ikke afslås."

Bestemmelsen i boafgiftslovens § 5 vedrører i sagens natur kun direkte boer der skiftes i Danmark, herunder henvisningsboer. Der er ingen danske aktiver i boet efter afdøde i nærværende sag, og derfor falder bobehandlingen som sådan helt uden for dansk dødsboskiftelovgivning. 

Spørger ønsker imidlertid bekræftet, at det af Spørgers mor afgivne arveafkald i form af en Deed of Variation anerkendes som sådan i Danmark.

Det er Spørgers vurdering, at en tilsvarende fortolkning må anlægges i forhold til dødsboer, der skiftes i udlandet og efter udenlandsk ret når der tages højde for de formelle forskelle på det udenlandske og det danske dødsboskifte. I modsat fald ville der opstå en situation, hvor to identiske dispositioner ville blive behandlet forskelligt alt efter om boet skiftes i Danmark eller i udlandet. Mere konkret ville en sådan fremgangsmåde betyde at arveafkald, der er givet i udlandet ikke anerkendes, og at den af arveafkaldet begunstigede skal gavebeskattes.

SKM2019.493.SR vedrørte en situation, hvor afdøde var bosiddende i udlandet mens både den umiddelbare arving og den af arvekaldet begunstigede var bosiddende i Danmark. Afdøde havde både udenlandske aktiver og aktiver i Danmark. Aktiverne i Danmark skiftedes i her i landet. Den umiddelbare arvings arveafkald blev indleveret til skifteretten i Danmark og den udenlandske domstol, der anerkendte arveafkaldet.

Spørgsmålet i sagen var om arveafkaldet i udlandet også skulle anerkendes i Danmark med det resultat, at den begunstigede ikke skulle gavebeskattes af den arv der skiftedes i udlandet.

Skatterådet udtaler, at:

"Der er ikke dansk boafgift på den del af arven, der skiftes i udlandet, se boafgiftsloven § 9 modsætningsvis. Såfremt boafgiftsloven § 5 kun finder anvendelse på arv belagt med dansk boafgift, må konsekvensen være, at arveafkaldet i forhold til den del af arven, der skiftes i udlandet, ikke har afgiftsmæssigvirkning. Forældrenes arveafkald må derfor i forhold til afgiftsberegningen anses som en afgiftspligtig gaveoverdragelse til deres søn. Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at princippet i boafgiftsloven § 5 ikke er indskrænket til at finde anvendelse på arv belagt med dansk boafgift efter boafgiftsloven § 9." (repræsentantens understregning).

Det er altså klart, at et dansk arveafkald der indgives ved en udenlandsk domstol skal anerkendes. Da boafgiftslovens § 5 imidlertid er en kodificering af et allerede gældende skatteretligt princip må et udenlandsk arveafkald ligeledes godkendes i Danmark, når de tidsmæssige- og materielle betingelser i bestemmelsen er opfyldt.

I nærværende sag er arveafkaldet givet til fordel for arvingens egen livsarving og det kan i øvrigt lægges til grund, at arveafkaldet er afgivet inden indlevering af endelig boopgørelse og inden udlodning fra boet. Arveafkaldet er i øvrigt givet betingelsesløst.

Det er derfor Spørgers vurdering, at den af Spørger forventede udbetaling fra Spørgers bedstemors dødsbo må betragtes som arv i Danmark.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den af Spørger forventede udbetaling fra boet efter Spørgers bedstemor ikke skal betragtes som gave fra Spørgers mor, men som arv fra Spørgers bedstemor.

Begrundelse

Spørgers bedstemor afgik ved døden den 10. april 2024. Forud for sin død havde Spørgers bedstemor oprettet testamente. Af testamentet fremgår følgende af pkt. 4:

“4.1   Subject to the trusts declared above, my Executors shall hold my Estate for such of my children as shall survive me and, if more than one, in equal shares absolutely.

4.2     If any child of mine shall die in my lifetime leaving children who shall survive me, then such children shall take the share of my Estate which such child would otherwise have taken, and, if more than one, in equal shares."

Skattestyrelsen forstår testamentets pkt. 4 således, at Spørgers bedstemor i pkt. 4.1 bestemmer, at hendes formue skal tilfalde hendes børn, herunder Spørgers mor, i lige store andele. I pkt. 4.2 bestemmer Spørgers bedstemor, at hvis et af hendes børn er afgået ved døden før hende og dette barn efterlod børn, så skal disse børn dele den andel, der ville være tilfaldet det afdøde barn.

Spørgers mor var således indsat i Spørgers bedstemors testamente som arving. Under behandlingen af boet efter Spørgers bedstemor har Spørgers mor udarbejdet en "Deed of Variation", hvor det fremgår, at Spørgers mor er current beneficiary og Spørger og hendes søster er new beneficiaries. Af "Deed of Variation" fremgår bl.a. følgende:

“By this deed the Current Beneficiary is varying her entitlement to the Share so that the Will shall have effect as if the Will had included a legacy of One Hundred and Fifty Thousand Pounds (£150.000) to each of the New Beneficiaries."

Skattestyrelsen forstår ovenstående således, at Spørgers mor i "Deed of Variation" beslutter, at der ud af hendes andel af boet efter Spørgers bedstemor skal tilfalde £150.000 til hver af hendes to børn.

Spørger ønsker bekræftet, at beløbet der tilfalder hende fra boet efter Spørgers bedstemor, ikke skal anses som en gave fra Spørgers mor, men derimod som arv fra Spørgers bedstemor.

Skattemæssig vurdering

Efter boafgiftslovens § 1 skal der som udgangspunkt betales boafgift af arv.

Efter boafgiftslovens § 5 er der mulighed for, at arvinger kan give afkald på arv med afgiftsmæssigvirkning, således at boafgiften bliver beregnet som om, at den, afkaldet er givet til fordel for, anses som arving i dødsboet:

"Giver en arving helt eller delvis afkald på falden arv, anses den, til fordel for hvem afkaldet er givet, for arving til den pågældende arv ved afgiftsberegningen.

Stk. 2. Arveafkald kan med den i stk. 1 nævnte afgiftsmæssige virkning gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamentet ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader. Afkaldet kan ikke i øvrigt gøres betinget.

Stk. 3. Er afkald givet mod vederlag, anses vederlaget som arv til afkaldsgiver.

Stk. 4. Afkald skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Uanset 1. pkt. kan der dog være foretaget acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle og udlodning til opfyldelse af legater, jf. § 14, 1. pkt., i lov om skifte af dødsboer. Afkald på erhvervelser, som ikke indgår i et bo, jf. § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal være meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen."

Boafgiftslovens § 5 blev indført ved lov nr. 426 af 14. juni 1995. Af forarbejderne til boafgiftslovens § 5 fremgår bl.a. følgende:

"Der er imidlertid en række betingelser, der skal være opfyldt med hensyn til tidspunktet for afkaldet, og om til fordel for hvem, det gives.

Er disse betingelser ikke opfyldt, skal afkaldsgiver betale afgift uanset afkaldet, og afkaldsmodtager skal betale gaveafgift af det modtagne.

Det er således en betingelse, at et afkald ikke forrykker den arvedeling, der ville have fundet sted, hvis afkaldsgiver var død før arveladeren. Der kan dog gives afkald med forbehold af livsarvingers legale arveret, hvis arven fordeles lige mellem disse. Afkald på testamentarisk arv kan kun gives med forbeholdt arveret for livsarvinger, hvis livsarvingerne efter testamentet har indtrædelsesret, dvs. at de ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader."

Herudover er der en række andre betingelser for arveafkald, der er beskrevet i Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.E.13.1. Her fremgår det, at arveafkaldet kan være givet fuldstændigt, for et beløb eller for en brøkdel af arven. Herudover fremgår det, at afkaldet skal være givet til fordel for enten egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ville arve efter testamente, hvis afkaldsgiver var død før arvelader. Afkaldet må derudover ikke være betinget. Endelig skal arveafkaldet være givet overfor skifteretten inden den endelige boopgørelse er indleveret og inden der er sket udlodning fra dødsboet.

Er betingelserne for arveafkald ikke opfyldte, anses afkaldsbeløbet for en gave, jf. ovenstående uddrag af forarbejderne til boafgiftslovens § 5.

Et arveafkald på falden arv, der opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 5, medfører således, at den, til fordel for hvem afkaldet er givet, anses for arving til den pågældende arv. Er betingelserne derimod ikke opfyldte anses arveafkaldet som en gave fra afkaldsgiver.

I nærværende sag boede Spørgers bedstemor i England og boet efter Spørgers bedstemor skiftes til England. Afgiftspligten når afdøde ikke havde hjemting i Danmark er reguleret i boafgiftslovens § 9, stk. 2 og 3:

"Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet.

Stk. 3.  Er afdødes bo eller en del heraf henvist til behandling her i landet efter lov om skifte af dødsboer, omfatter afgiftspligten den del af afdødes formue, som er omfattet af skiftet her i landet."

Skattestyrelsen forudsætter ved denne besvarelse, at Spørgers mor ikke havde fast ejendom eller formue tilknyttet faste driftssteder i Danmark. Det er oplyst, at boet efter Spørgers bedstemor behandles efter engelsk ret. Boet efter Spørgers bedstemor er dermed ikke omfattet af afgiftspligten efter boafgiftsloven.

Spørgsmålet er herefter om "Deed of Variation" er omfattet af boafgiftslovens § 5 med den konsekvens, at beløbet fra boet efter Spørgers bedstemor anses for arv efter bedstemoren eller om beløbet skal anses som en gave fra Spørgers mor.

Skatterådet har i SKM2019.493.SR tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt et arveafkald i et udenlandsk dødsbo skulle anerkendes i Danmark med det resultat, at den til hvem afkaldet blev givet ikke skulle gavebeskattes. I sagen var spørgers bror død efter i flere år at have været bosiddende i udlandet. Spørgers bror efterlod sig både aktiver i Danmark og i udlandet. De danske aktiver var omfattet af reglerne om henvisningsskifte og blev skiftet i Danmark, mens de øvrige aktiver blev skiftet i det land, hvor spørgers bror havde domicil ved sin død. Spørgers bror efterlod hverken ægtefælle eller livsarvinger og havde ikke oprettet testamente. Efter såvel lovgivningen i brorens domicilland som efter danske regler var forældrene legale arvinger. Forældrene havde under boets behandling givet arveafkald, hvorved spørger blev enearving i boet. Arveafkaldet omfattede al arv uanset hvilket land boet blev skiftet i. Arveafkaldet opfyldte de tids- og indholdsmæssige betingelserne i boafgiftslovens § 5 og arveafkaldet var formelt anerkendt af den udenlandske domstol (skifteret). Skatterådet fandt, at princippet i boafgiftslovens § 5 ikke er indskrænket til at finde anvendelse på arv belagt med dansk boafgift efter boafgiftslovens § 9. Da arveafkaldet udgjorde et civilretligt bindende afkald på arv fra spørgers forældre til fordel for spørger, og betingelserne i boafgiftslovens § 5 var opfyldte, fandt Skatterådet, at arveafkaldet havde afgiftsmæssig virkning for den samlede arv.

Efter praksis anvendes principperne i boafgiftslovens § 5 således på afkald på arv i dødsboer, der skiftes i udlandet, når betingelserne i boafgiftslovens § 5 i øvrigt er opfyldte.

Efter en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at "Deed of Variation" i nærværende sag kan sidestilles med et arveafkald. Skattestyrelsen har især lagt vægt på, at Spørgers mor i "Deed of Variation" bestemmer, at en andel af hendes arv skal tilfalde Spørger og hendes søster på samme måde, som hvis det fremgik af testamentet.

Skattestyrelsen har ved besvarelsen forudsat, at "Deed of Variation" er civilretligt anerkendt i England, hvor Spørgers bedstemor var bosiddende og hvor boet skiftes, samt at "Deed of Variation" opfylder de tidsmæssige betingelser i boafgiftsloven § 5.

Spørgsmålet er herefter om "Deed of Variation" opfylder de indholdsmæssige betingelserne i boafgiftslovens § 5.

Det fremgår af forarbejderne til boafgiftslovens § 5, at arveafkaldet ikke forrykker den arvedeling, der ville have fundet sted, hvis afkaldsgiver var død før arveladeren.

I nærværende sag fremgår det af Spørgers bedstemors testamente, at Spørger sammen med sin søster ville have været arvinger, såfremt deres mor var afgået ved døden før Spørgers bedstemor. Det fremgår herudover, at Spørger og hendes søster skulle have delt deres mors andel af boet efter Spørgers bedstemor ligeligt.

Ved "Deed of Variation" beslutter Spørgers mor, at Spørger og hendes søster skal have hver £150.000 udbetalt fra boet efter Spørgers bedstemor. Der er således tale om afkald på et beløb, der ikke forrykker den arvedeling, der ville have fundet sted, hvis Spørgers mor var afgået ved døden før Spørgers bedstemor.

Skattestyrelsen finder herefter, at beløbet på £150.000, som Spørger forventer at modtage fra boet efter hendes bedstemor, skal anses for arv. Der skal således ikke betales gaveafgift af beløbet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 1

Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten, jf. dog §§ 1 a og 1 b, af de værdier, som en afdød person efterlader sig.

Stk. 2. Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end

a)      afdødes afkom, afdødes stedbørn og deres afkom samt børn, som afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,

b)      afdødes forældre og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4,

c)      afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,

d)      personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet,  og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e)      afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,

f)       plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Stk. 3. Der skal endvidere betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, hvortil der er knyttet betingelser, som bevirker, at det ikke inden afgiftens betaling vides, om værdierne kan blive omfattet af tillægsboafgiften.

Boafgiftslovens § 5

Giver en arving helt eller delvis afkald på falden arv, anses den, til fordel for hvem afkaldet er givet, for arving til den pågældende arv ved afgiftsberegningen.

Stk. 2. Arveafkald kan med den i stk. 1 nævnte afgiftsmæssige virkning gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamentet ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader. Afkaldet kan ikke i øvrigt gøres betinget.

Stk. 3. Er afkald givet mod vederlag, anses vederlaget som arv til afkaldsgiver .

Stk. 4. Afkald skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Uanset 1. pkt. kan der dog være foretaget acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle og udlodning til opfyldelse af legater, jf. § 14, 1. pkt., i lov om skifte af dødsboer. Afkald på erhvervelser, som ikke indgår i et bo, jf. § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal være meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen.

Kildeskattelovens § 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1.      personer, der har bopæl her i landet,

2.      personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

3.      danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,

4.      personer, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

Stk. 2.  En person, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf. dog afsnit I A og pensionsbeskatningslovens § 49.

Boafgiftslovens § 9

Når en afdød person ved dødsfaldet  havde hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten hele afdødes formue, uanset hvor den befinder sig.

Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet,  omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet.

Stk. 3.  Er afdødes bo eller en del heraf henvist til behandling her i landet efter lov om skifte af dødsboer, omfatter afgiftspligten den del af afdødes formue, som er omfattet af skiftet her i landet.

Forarbejder

Bemærkninger til boafgiftslovens § 5 (L254 af 4. maj 1995)

Ifølge arveloven kan en legal arving eller en ved testamente indsat arving eller legatar give afkald på falden arv eller legat. Ved et afkald følger det af de legale arveregler og/eller testamentet, hvem der i så fald arver den lod, der gives afkald på.

Arve- og gaveafgiftsloven indeholder ikke bestemmelser om de afgiftsmæssige virkninger af afkald på falden arv. Regler herom er imidlertid udviklet i administrativ praksis. Efter denne praksis kan en arving give afkald på arv, således at arvingen ikke skal betale arveafgift af den arv, afkaldet vedrører, men således at den, til fordel for hvem afkaldet gives, i stedet betaler afgiften.

Der er imidlertid en række betingelser, der skal være opfyldt med hensyn til tidspunktet for afkaldet, og om til fordel for hvem, det gives.

Er disse betingelser ikke opfyldt, skal afkaldsgiver betale afgift uanset afkaldet, og afkaldsmodtager skal betale gaveafgift af det modtagne.

Det er således en betingelse, at et afkald ikke forrykker den arvedeling, der ville have fundet sted, hvis afkaldsgiver var død før arveladeren. Der kan dog gives afkald med forbehold af livsarvingers legale arveret, hvis arven fordeles lige mellem disse. Afkald på testamentarisk arv kan kun gives med forbeholdt arveret for livsarvinger, hvis livsarvingerne efter testamentet har indtrædelsesret, dvs. at de ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader.

Afkaldet skal være blankt og må således ikke være gjort betinget, f.eks. af en rentenydelse af arven, der gives afkald på, eller af arveret efter afkaldsmodtager.

Da forslaget indeholder boafgiftssatser, der er afhængig af, hvem der er arvinger eller legatarer i boet, foreslås det at lovfæste gældende praksis. Med afkaldsreglerne fastslås det, efter hvilket slægtskabsforhold boafgifterne skal beregnes, og om der eventuelt tillige skal betales gaveafgift.

Et afkald til fordel for livsarvinger vil i de fleste tilfælde ikke medføre ændringer i afgiftsberegningen. Hvis et barn giver afkald til fordel for børnebørn, vil det f.eks. ikke medføre ændret afgiftsberegning. Det samme er tilfældet ved et afkald på arv efter forældre til fordel for søskende. Derimod vil et afkald fra forældre til fordel for afdødes søskende medføre ændringer.

Vederlag for afkald på forventet arv afgiftsberigtiges som en gave, jf. § 23, stk. 3.

Praksis

SKM2019.493.SR

Skatterådet bekræftede, at det var muligt at give et arveafkald med afgiftsmæssig virkning også mht. aktiver, der skiftes i udlandet. Spørges bror efterlod sig ved sin død aktiver, der skulle skiftes i Danmark og i udlandet. Forældrene ønskede at give arveafkald til fordel for spørger. Da der var tale om civilretligt gyldige arveafkald og betingelserne i boafgiftsloven § 5 var opfyldt, fandt Skatterådet, at arveafkaldet havde afgiftsmæssig virkning for den samlede arv - dvs. også for den del, der ikke blev skiftet i Danmark.