Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at det er de skattemæssigt definerede nettofinansieringsudgifter og de regnskabsmæssige værdier heraf, der fremgår af koncernregnskabet, der skal anvendes ved opgørelsen af den alternative procent i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7?
2. Kan det bekræftes, at renteudgifterne på de af Selskab-X koncernen (via Selskab-Y og Selskab-Z) udstedte hybride obligationer, der fremgår af koncernregnskabet, skal indregnes i nettofinansieringsudgifterne ved opgørelsen af den alternative procent i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7?

Svar:

1. Nej
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

1.1. Anvendelse af alternativ procentsats

Spørger ønsker afklaring af, hvorledes den alternative procentsats som beskrevet i selskabsskattelovens (SEL) § 11 C, stk. 7 skal beregnes. Det i forhold til blandt andet koncernens udstedelse af obligationer, der i det konsoliderede regnskab klassificeres som et instrument under egenkapitalen i overensstemmelse med IFRS-standarder, men som skattemæssigt efter danske regler forventes at udgøre gæld tilsvarende i udstederlandet og som af rating bureauerne anses som delvist gæld og delvist egenkapital. Renteudgifterne på obligationerne bogføres følgelig ikke som en udgift i koncernregnskabets resultatopgørelse, men derimod direkte på egenkapitalen. Behandlingen af rating bureauerne er væsentlig for koncernens adgang til at optage billigere lånefinansiering i markedet, der anser obligationerne som efterstillet gæld/quazi egenkapital. Efter udstederlandets skatteregler er obligationerne, som er udstedt på børsen af selskaberne Selskab-Y og Selskab-Z, behandlet som gæld, og renten kan som udgangspunkt fratrækkes i moderselskabets indkomst efter udstederlandets skatteregler.

Tilsvarende ses flere danske koncerner at have anvendt lignende instrumenter, der skattemæssigt anses som gæld, men regnskabsteknisk behandles som egenkapital.

1.2.Reguleringsrammer og skattemæssige udfordringer

I henhold til SEL § 11 C, stk. 1, 1. pkt., kan den skattepligtige indkomst maksimalt nedsættes med 30% som følge af overstigende låneomkostninger. Alternativt kan selskabet vælge at benytte den procentsats, der fremkommer ved at dividere koncernens samlede nettofinansieringsudgifter med koncernens resultat før nettofinansieringsudgifter samt af- og nedskrivninger, jf. SEL § 11 C, stk. 7, 1. pkt. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan obligationerne, hvis renteudgifter føres på egenkapitalen i stedet for i resultatopgørelsen, skal indgå i beregningen.

Vilkår og betingelser for de hybride obligationer

Prospektet for obligationen er vedlagt anmodningen som bilag 1. Det lægges til grund, at koncernens (via Selskab-Y og Selskab-Z) øvrige udstedte hybride obligationer har tilsvarende karakteristika som vedhæftede.

1.3.Prioritet

Den Hybride Obligation er ansvarlig lånekapital og er dermed direkte, usikrede og efterstillede forpligtelser for Selskab-Y og Selskab-Z. Som ansvarlig lånekapital betyder det, at de i tilfælde af udstederens likvidation, konkurs eller rekonstruktion vil rangere lavere end ikke-efterstillede forpligtelser. Indehaverne af den Hybride Obligation har krav på hovedstolen og eventuelle påløbne og ubetalte renter, og disse krav vil stå bag ikke-efterstillede kreditorer, men foran aktiekapital og andre forpligtelser, der er angivet til at rangere lavere. Kravene rangerer lige med andre krav på paritetsværdipapirer. Ved en virksomhedsrekonstruktion har obligationsejerne et lovbestemt krav, der også rangerer lige med paritetsværdipapirer, men lavere end usikrede forpligtelser og efterstillet gæld. Aktiekapitalen er ikke underlagt tabsabsorberende foranstaltninger under en rekonstruktion.

1.4.Beløb og denominering

Selskab-Y har udstedt en efterstillet Hybrid Obligation ("Capital Security") til en værdi af [beløb udeladt]. Den hybride obligation har en justerbar fast rente og en løbetid på 5,25 år, men ingen fast udløbsdato og kan ikke indfries før tid ("Non-Call"). Den er reguleret af en trustaftale af [dato udeladt] mellem Selskab-Y som udsteder ("Issuer") og "Trustee" som forvalter. Forvalteren fungerer som administrator og repræsentant for indehaverne af den Hybride Obligation og deres rentekuponer.

1.5.Indfrielse og forfaldstid

Den Hybride Obligation er et værdipapir uden en fast indfrielsesdato, og Selskab-Y kan kun tilbagebetale denne i henhold til bestemte betingelser, der fremgår af trustaftalen. Selskab-Y kan vælge at indfri alle den Hybride Obligation ved at give et varsel på mellem 30-60 dage til forvalteren, den primære betalingsagent og indehaverne af obligationen (långiverne). Dette kan ske på enhver dato fra [dato udeladt] til og med den første justeringsdato eller på enhver efterfølgende rentebetalingsdato til deres hovedstol samt eventuel udsat og påløbet rente.

Hvis der opstår en skattefradragsbegivenhed, kapitalbegivenhed eller regnskabsbegivenhed, kan Selskab-Y indfri kapitalværdipapiret til en værdi på 101% af deres hovedstol, hvis indfrielsen sker før den [dato udeladt], eller til 100% af deres hovedstol, hvis det sker på eller efter denne dato. Ved en kildeskattebegivenhed eller betydelig tilbagekøbsbegivenhed kan Selskab-Y indfri den Hybride Obligation til deres hovedstol med eventuel udsat og påløbet rente.

Endelig, hvis der opstår en kontrolændringsbegivenhed ("Change of Control Event"), kan Selskab-Y indfri alle den Hybride Obligationr til 100% af deres hovedstol med eventuel udsat og påløbet rente. Selskab-Y skal give meddelelse om en sådan begivenhed til forvalteren og obligationsejerne, så snart de bliver opmærksomme herpå ("Change of Control Notice").

1.6.Renten

Den Hybride Obligation vil bære renter til en fast rente, der justeres med reference til 5-års EUR Mid-Swap-renten plus en margin på den første justeringsdato for den Hybride Obligation og på hver femte årsdag for denne første justeringsdato.

Den Hybride Obligation forrentes på deres hovedstol til den gældende rentesats fra og med udstedelsesdatoen som er den [dato for trustaftalen]. Den Hybride Obligation (og eventuelle ubetalte beløb derpå) ophører med at forrente fra og med indfrielsesdatoen, medmindre betaling af alle ubetalte beløb i forbindelse med den Hybride Obligation ikke foretages ved korrekt præsentation. I så fald vil renter fortsat blive tilskrevet på hovedstolen og eventuelle andre ubetalte beløb på den Hybride Obligation, både før og efter bedømmelsen, og vil være betalbare som angivet nedenfor op til den relevante dato.

Den Hybride Obligation forrentes fra og med udstedelsesdatoen til den gældende rentesats, som er fastsat til x,xx% årligt indtil den første justeringsdato (First Step-up Date),. Renten beregnes ud fra hovedstolen og ophører fra og med indfrielsesdatoen, medmindre betaling af alle udestående beløb ikke sker. I sådanne tilfælde fortsætter renten med at løbe på både hovedstolen og andre udestående beløb, indtil betaling er gennemført.

Renten betales årligt bagud. Den første betaling dækker perioden fra udstedelsesdatoen til den første rentedag og udgør xx pr. beregningsbeløb. For efterfølgende rentebetalinger inden den første justeringsdato vil beløbet være xx pr. beregningsbeløb.

Når vi når en justeringsperiode, vil rentesatsen blive bestemt som summen af den gældende margin og 5-års EUR Mid-Swap-satsen, som fastsættes af beregningsagenten ("Calculation Agent"). Marginen er x,xx% for perioden fra og med den første forhøjelsesdato til den anden forhøjelsesdato, og x,xx % for perioden fra og med den anden forhøjelsesdato. Beregningsagenten fastsætter og beregner de justerede rentesatser og de tilhørende rentebeløb, som skal betales pr. beregningsbeløb. Disse oplysninger meddeles til obligationsejerne og relevante parter hurtigst muligt efter fastsættelsen, dog senest på den første hverdag i den relevante justeringsperiode. Den aktuelle 5-års EUR Mid-Swap-sats er ca. x,xx%, sammenlignet med -x,xx% på udstedelsesdatoen. Baseret på den nuværende sats er de justerede rentesatser x,xx% for perioden fra den første til den anden forhøjelsesdato og x,xx% fra den anden forhøjelsesdato og frem.

Den omhandlede Hybride Obligation blev indfriet ifb. med First Step-up Date.

Selskab-Y kan til enhver tid og efter eget skøn vælge at udsætte enhver rentebetaling, i sin helhed men ikke delvist, som ellers er planlagt til at blive betalt på en rentebetalingsdato (undtagen på en rentebetalingsdato, hvor kapitalværdipapiretal indfries) ved at give meddelelse (en "udsættelsesmeddelelse") om en sådan beslutning til indehaverne, forvalteren og til den primære betalingsagent mindst 7 arbejdsdage før den relevante rentebetalingsdato.

Selskab-Y har mulighed for at afvikle udsat rente enten valgfrit eller obligatorisk. Selskab-Y kan til enhver tid vælge at betale den udsatte rente i sin helhed ved at give mindst 7 arbejdsdages varsel til obligationsejerne, forvalteren og den primære betalingsagent. Obligatorisk afvikling kræver, at Selskab-Y betaler al udsat rente på den første af følgende datoer: 1) den 10. arbejdsdag efter en begivenhed, der udløser betaling af udsat rente, enhver rentebetalingsdato, 2) hvor udstederen ikke vælger at udsætte den påløbne rente, eller 3) den dato, hvor den Hybride Obligation indfries. Selskab-Y skal give meddelelse om enhver begivenhed, der udløser betaling af udsat rente, inden for 3 arbejdsdage.

Udsættelsen af en rentebetaling i overensstemmelse hermed skal ikke udgøre en misligholdelse fra Selskab-Y’s side.

1.7.Kreditormøder

Som ved ethvert andet gældsforhold kan debitor og kreditor ændre aftalens vilkår, såfremt både debitor og kreditor samtykker hertil gennem en ekstraordinær beslutning ("Extraordinary Resolution"). Disse møder giver mulighed for at ændre vilkår som forfaldsdatoer, rentesatser, og andre væsentlige bestemmelser i vilkårene for den Hybride Obligation, hvilket kan påvirke både debitorens og kreditorernes rettigheder og forpligtelser.

1.8.Misligholdelse og tvangsfuldbyrdelse

Hvis Selskab-Y ikke betaler renter eller hovedstol på den Hybride Obligation inden for 30 dage, betragtes de som værende i misligholdelse. I sådanne tilfælde kan forvalteren vælge at indlede en retssag for at håndhæve vilkårene, men det kræver en anmodning fra obligationsindehaverne af mindst en femtedel af hovedstolen af det udestående værdipapir, at søge om tvangsfuldbyrdelse. Forvalteren er ikke forpligtet til at handle, medmindre denne anmodning foreligger og forvalteren har fået tilstrækkelig sikkerhed eller forudbetaling for de omkostninger, der kan opstå. Obligationsejerne har ikke ret til selv at indlede retssager mod Selskab-Y, medmindre forvalteren ikke handler inden for 60 dage efter at være blevet anmodet om det. I så fald kan obligationsindehaverne udøve de rettigheder, som forvalteren ville have haft på deres vegne.

1.9.Oplysning om rating bureauer

Det fremgår ikke af prospektet, men det kan lægges til grund at rating bureauerne i tilfælde af at obligationen ikke indfries på First Step-up Date vil ændre deres klassifikation heraf til ordinær gæld ift. deres rating af koncernen. Dette vil indebære at koncernens rating forringes, hvilket vil indebære at ny lånefinansiering vil blive markant dyrere for koncernen, hvorfor der er et meget væsentligt incitament for indfrielse på First Step-up Date som følge af rating bureauernes behandling af den omhandlede obligationn i tilfælde af manglende indfrielse. Koncernens danske selskabers mulighed for lånoptagelse er også afhængig af koncernens rating, da der stilles moderselskabsgarantier for de danske ejendomsselskabers koncerneksterne gæld. Det kan lægges til grund, at de danske kreditinstitutter der beror sig på stillede moderselskabsgarantier, ikke vil låne ud på tilsvarende vilkår hvis koncernens rating forringes, hvorfor det reelt ikke er en mulighed for koncernen ikke at få indfriet på First Step-up Date. De omhandlede obligationer blev også konkret indfriet på First Step-up Date. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1)

Nationalt regelsæt

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende. Vi vurderer, at en række renteindtægter og udgifter der skattemæssigt udgør nettofinansieringsudgifter, som ikke nødvendigvis er bogført under finansposterne i resultatopgørelsen i det konsoliderede årsregnskab, men fremgår andetsteds i koncernregnskabet, skal indgå i den alternative procentberegning i henhold til SEL § 11 C, stk. 7.

Af ordlyden af SEL § 11 C, stk. 7 følger:

"Selskaber, der indgår i en koncern, jf. § 31 C, kan i stedet for procentsatsen på 30 pct. anvende den procentsats, der fremkommer ved at dividere koncernens samlede nettofinansieringsudgifter med koncernens resultat før nettofinansieringsudgifter samt af- og nedskrivninger. Ved opgørelsen efter 1. pkt. anvendes koncernens konsoliderede årsregnskab.".

Bestemmelsen i stk. 7 anvender begrebet nettofinansieringsudgifter, imens § 11 C i øvrigt anvender begrebet overstigende låneomkostninger, der er defineret som nettofinansieringsudgifterne efter SEL § 11 B, stk. 4, nr. 1-4.

Det konsoliderede årsregnskab skal anvendes ved opgørelsen, men bestemmelsen specificerer ikke, hvilke nærmere poster, der skal medregnes.

Af de generelle bemærkninger til LFF 2018-10-03 nr. 28 fremgår følgende:

"Skatteundgåelsesdirektivets artikel 4 om rentefradragsbegrænsning er udformet på baggrund af den anbefaling, der fremgår af OECD’s rapport om det 4. handlingspunkt i BEPS-projektet om »Limiting base erosion involving interest deductions and other financial payments«. Direktivet kan således ses som en fælles EU-implementering af den anbefalede regel.

[…]

Det anbefales i rapporten, at finansieringsudgifter ved udformningen af reglen bør omfatte såvel renter som andre udgifter, der økonomisk svarer til renteudgifter.

[…]

"Det foreslås også, at der indføres en koncernregel. De sambeskattede selskaber kan i stedet for at anvende procent‐ satsen på 30 pct. anvende den samlede koncerns EBITDAsats. Koncernens samlede EBITDA-sats fremkommer ved at dividere koncernens samlede overstigende låneomkostninger til uafhængige personer uden for koncernen med koncernens samlede EBITDA-indkomst. Ved beregningen anvendes oplysningerne fra det konsoliderede årsregnskab. Det er en forudsætning for at anvende denne koncernregel, at koncernen opgør et konsolideret årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens kapitel 14 eller efter en anden anerkendt regnskabsstandard, jf. årsregnskabslovens § 112. Koncernregnskabet skal være revideret af personer, der er godkendt i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder det ultimative moderselskab i koncernen henhører."

Det kan hertil bemærkes, at de generelle bemærkninger i modsætning til selve ordlyden af den danske lov anvender det definerede begreb "overstigende låneomkostninger" som også fremgår af ATAD direktivets koncernregel jf. nærmere nedenfor.

I de specielle bemærkninger til koncernreglen fremgår:

"Anvendelse af koncernreglen forudsætter, at opgørelsen sker på baggrund af oplysningerne i koncernens konsoliderede regnskab, jf. forslaget til stk. 7, 2. pkt. Det er dermed de regnskabsmæssige værdier, der lægges til grund.

I praksis beregnes denne grænse efter den foreslåede bestemmelse i to trin. Først skal koncernens samlede nettofinansieringsudgifter opgøres. Da koncerninterne finansieringsudgifter elimineres i det konsoliderede koncernregnskab, indgår kun nettofinansieringsudgifter i forhold til personer og selskaber m.v. uden for koncernen. Af koncernens samlede nettofinansieringsudgifter bortses der således fra finansieringsudgifter, der hidrører fra transaktioner med selskaber m.v., der indgår i koncernen.

Koncernens nettofinansieringsudgifter, der hidrører fra ikke-koncernforbundne parter, divideres herefter med koncernens samlede resultat før nettofinansieringsudgifter samt af- og nedskrivninger (EBITDA-indkomst). Den fremkomne procentsats kan herefter anvendes i stedet for de 30 pct.".

Opgørelsen skal baseres på oplysningerne fra koncernens konsoliderede årsregnskab, hvor de regnskabsmæssige værdier anvendes som grundlag. Spørgsmålet er herefter, om det har betydning, hvor i det konsoliderede årsregnskab nettofinansieringsudgifterne udledes fra, herunder om disse skal fremgå under finansposterne i resultatopgørelsen, eller kan de også fremgå andre steder i årsregnskabet, som for eksempel under egenkapitalen.

Høringssvar (SPMSVAR 2018-10-03 nr. 28)

I forbindelse med høringssvarene til SEL § 11 C, stk. 7 (SPMSVAR 2018-10-03 nr. 28), bilag 1, er der rejst en række spørgsmål og deraf afklaringer. Af svarene til FSR fremgår, at den alternative fradragsprocent skal opgøres efter de regnskabsmæssige beløb for nettofinansieringsudgifter og resultatet før nettofinansieringsudgifter samt af- og nedskrivninger (EBITDA) i det konsoliderede årsregnskab.

Det blev bekræftet af Skatteministeriet at det var hensigten, at der ikke skulle foretages korrektioner til de regnskabsmæssige beløb, når disse i koncernregnskabet har elimineret koncerninterne renter. Dette vil også sikre overensstemmelsen med ATAD direktivet, der forudsætter at koncerninterne renter er elimineret jf. nærmere nedenfor. Svaret til FSR skal imidlertid læses i kontekst af spørgsmålet om eliminering af koncerninterne renter, og kan næppe udstrækkes til at forstås som en generel anvendelse af finansposterne i resultatopgørelsen.

Der fremgår ikke af høringsskemaet yderligere fortolkningsbidrag ift. om de regnskabsmæssige beløb skal figurere i resultatopgørelsen, herunder hvilket poster fra regnskabet der skal indgå når nettofinansieringsudgifterne skal opgøres. 

ATAD direktivet§ 11 C implementerer ATAD direktivets artikel 4 og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Det fremgår af direktivets ordlyd:

Artikel 4 (5).

"Hvis skattesubjektet i regnskabsmæssig henseende er medlem af en koncern, kan skattesubjektet gives ret til enten:

a) […], eller

b) fradrag af overstigende låneomkostninger til et beløb, der overstiger det beløb, som det i henhold til stk. 1 ville have ret til at fradrage. Denne højere grænse for retten til fradrag af overstigende låneomkostninger vedrører i regnskabsmæssig henseende den koncern, som skattesubjektet er medlem af, og beregnes i to trin:

i)                   først fastsættes koncernens andel ved at dividere koncernens overstigende låneomkostninger i forhold til tredjeparter med koncernens EBITDA, og

ii)                 derefter multipliceres koncernens andel med skattesubjektets EBITDA, der beregnes i henhold til stk. 2.

I direktivets artikel 2 (2) er overstigende låneomkostninger defineret:

"overstigende låneomkostninger«: det beløb, med hvilket et skattesubjekts fradragsberettigede låneomkostninger overstiger de skattepligtige renteindtægter og anden økonomisk tilsvarende skattepligtig indkomst, som skattesubjektet modtager i henhold til national ret."

Og låneomkostninger er defineret som:

"låneomkostninger«: renteudgifter af alle former for gæld, andre udgifter, der økonomisk svarer til renter, og udgifter i forbindelse med fremskaffelsen af finansiering som defineret i national ret, herunder, men ikke kun, betalinger til overskudsafhængige lån, imputerede renter på instrumenter som konvertible obligationer og nulkuponobligationer, beløb under alternative finansieringsordninger såsom islamisk finansiering, finansieringsomkostningselementet ved finansielle leasingbetalinger, kapitaliserede renter medtaget i balanceværdien for et tilknyttet aktiv eller nedskrivninger af kapitaliserede renter, beløb, der måles i forhold til finansieringsafkast i henhold til regler for intern afregning, hvor det er relevant, fiktive rentebeløb under afledte finansielle instrumenter eller risikoafdækningsordninger med hensyn til en enheds lån, visse gevinster og tab ved lån i udenlandsk valuta og instrumenter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering, garantigebyrer for finansieringsordninger, gebyrer for ordninger og lignende omkostninger i forbindelse med lån af finansielle midler"

Vores understregning.

Direktivet ses ikke at have yderligere vejledning. Det fremgår imidlertid relativt tydeligt af direktivet, at det er direktivets definerede overstigende låneomkostninger, der skal anvendes ved beregningen af den alternative procentsats. Der bør efter direktivet ikke kunne inddrages andre poster eller udelades sådanne poster uanset hvor i et regnskab sådanne poster måtte fremgå. 

OECD, BEPS Action 4

OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project (“BEPS") har udgivet rapporten Limiting Base Erosion Involving Interest Deductions and Other Financial Payments, Action 4 - 2016 Update (herefter refereret til som “BEPS Action 4"). Da ATAD direktivets Artikel 4 er en udmøntning af OECD Action 4’s anbefalinger, har OECD rapporten retskildeværdi.

Følgende fremgår af BEPS Action 4, s. 64, note 130:

“The first stage in applying the group ratio rule is to calculate the worldwide group’s net third party interest/EBITDA ratio. To ensure that a rule is as straightforward as possible for a group to apply and for tax authorities to audit, this should be based on information which can be obtained from the group’s consolidated financial statements.".

Heraf kan udledes, at første trin i anvendelsen af regel efter SEL § 11 C, stk. 7, 1. pkt., er at beregne koncernens globale nettofinansieringsudgifter i forhold til EBITDA. For at sikre, at reglen er så enkel som mulig for en koncern at anvende og for skattemyndighederne at revidere, bør denne beregning baseres på oplysninger, der kan hentes fra koncernens konsoliderede årsregnskaber, hvilket er i overensstemmelse med SEL § 11, stk. 7, 2. pkt.

BEPS Action 4 angiver, at der er flere forskellige tilgange, som de nationale myndigheder kan anvende i forbindelse med beregningen af nettofinansieringsudgifterne på koncernniveau. Det fremgår således af punkt 313 i BEPS Action 4 rapporten, at der kan anlægges tre forskellige metoder. Efter metode et tages regnskabsposterne fra koncernens resultatopgørelse uden korrektion. Efter metode to og tre anvendes i stedet tallene fra koncernregnskabet, men justeret til at reflektere de poster, der defineres som renter i henhold til Kapitel to i rapporten. Metode et anføres at have den væsentlige ulempe, at der vil være uoverensstemmelse mellem hvad der efter rentefradragsbegrænsningsreglerne indregnes som nettofinansieringsudgifter, og hvad der efter koncernregnskabet kan fremstå som nettofinansieringsudgifter. En beregnet procent kan dermed blive arbitrær, da den ikke har sammenhæng med de renteudgifter der begrænses efter reglen.

Metode to og tre vil reducere ulemperne af metode et ved at anvende rentedefinitionen i BEPS Action 4 rapportens kapitel to.

Da ATAD direktivet i koncernreglen direkte anvender det definerede begreb "overstigende låneomkostninger" der baseres på begrebet "låneomkostninger" som i al væsentlighed svarer til anbefalingen for definitionen i Kapitel to i BEPS Action 4 rapporten, må EU direktivet anses som udtryk for metode to eller tre, der netop foreskriver at regnskabstallene skal korrigeres til at indeholde alle de dele der økonomisk svarer til renteudgifter som defineret i kapitel 2. Da de danske regler foreskriver at det er talgrundlaget i regnskabet der skal lægges til grund, imens at reglerne skal fortolkes konformt med direktivet bør metode 2 eller 3 anvendes ved fortolkningen af § 11 C, stk. 7.

Metode to eller tre vil endvidere give et mere hensigtsmæssigt/rimeligt resultat som også beskrevet i OECD rapporten. Hvis der eksempelvis tænkes på koncerner, der finansierer sig med udstedelse af hybride obligationer, der skattemæssigt anses som gæld, men hvis renteudgifter ikke vil fremgå af resultatopgørelsen i regnskabet, så vil en sådan koncern evt. slet ikke kunne anvende koncernreglen, hvilket ikke er hensigten med undtagelsen, der skal sikre at koncerner kan fratrække deres finansomkostninger, hvis ikke de i et land har en højere gearing/låneomkostningsbelastning end resten af koncernen. Tilsvarende vil det også for koncernen i 2023 give en noget arbitrært højere rentefradragskapacitet i Danmark, hvis alle poster mellem Operating profit/loss og Profit/loss before tax i regnskabet indgår i beregningen, uagtet om disse har karakter af renteomkostninger eller ej.  

Anvendelse på de faktiske forhold

Som det kan ses af koncernregnskabet for [koncernen som Selskab-X er en del af], fremgår der ikke et EBITDA tal i resultatopgørelsen, og der er ingen angivelse af ("Alternative Performance Measures") i regnskabet. Det er frivilligt at oplyse sådanne nøgletal, og i dette tilfælde er de oplyst af datterselskabet Selskab-X, hvis regnskab også er vedlagt. Resultatopgørelsen indeholder flere poster under de finansielle poster, der ikke efter direktivet eller OECD anbefalingerne skal anses for overstigende låneomkostninger, herunder afskrivninger på goodwill og indregning af resultatandele efter indre værdis metode:

[resultatopgørelse og balance er udeladt ifm. anonymisering]

Efter vores opfattelse skal Impairment af goodwill og Share of net profits of associated companies and joint ventures ikke indgå. Tilsvarende skal Fair value adjustments of derivative financial instruments ikke indgå i det omfang de ikke økonomisk svarer til låneomkostninger. En årsag til, at denne post ikke er inkluderet er, at det drejer sig om urealiserede gevinster/tab, der opstår fra værdireguleringer af derivatinstrumenter, hvilket ikke afspejler de faktiske renteomkostninger. De øvrige poster bør imidlertid alle indgå (Interest income, Interest expenses, Net currency translation og Other financial items). Dette vil efter vores opfattelse også være resultatet af anvendelsen af metode to og tre i BEPS Action 4 rapporten.

Af koncernregnskabets "Interest-bearing liabilities" fremgår de hybride obligationer. Som oplyst heri er de hybride obligationer imidlertid klassificeret som egenkapital i koncernregnskabets balance. Renteudgifterne betalt på obligationerne indgår i egenkapitalsnoten under posten "dividends".

Da opgørelsen bør indregne renteudgifter af alle former for gæld, herunder hvad der skattemæssigt betragtes som nettofinansieringsudgifter, uanset, hvor de er bogført i regnskabet, bør renterne på de hybride obligationer, der er bogført under egenkapitalen også inkluderes i nettofinansieringsudgifterne ved beregning af satsen i henhold til SEL § 11, stk. 7, 2. pkt.

Afsluttende bemærkninger

Uagtet at ordlyden af § 11 C, stk. 7 ikke er klar ift. hvilke regnskabsposter der skal indgå i nettofinansieringsudgifterne, så fremgår det tydeligt af ATAD direktivet, at det er de overstigende låneomkostninger som defineret i direktivet, der skal indgå i beregningen. Dette begrebs anvendelse af låneomkostninger svarer til BEPS Action 4 rapportens definition af låneomkostninger i kapitel 2, og derved en anvendelse af metode 2 eller 3 som beskrevet i BEPS Action 4 rapporten.

I mangel af nærmere definition, ses det mest nærliggende at anvende ordlyden af bestemmelsen nettofinansieringsudgifter, hvilket er et skatteretligt begreb, alt imens det er de regnskabsmæssige værdier herfor der fremgår af regnskabet, der skal lægges til grund.

Bemærkninger til Skattestyrelsens udkast til indstilling
Skattestyrelsens argumentation beror primært på, at den danske ordlyd af selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 2. pkt. henviser til koncernens konsoliderede årsregnskab, samt at EU direktivet ikke har nærmere vejledning om, hvordan koncernens overstigende låneomkostninger skal opgøres.

Dette er ej heller nødvendigt da direktivets ordlyd er tilstrækkeligt klar.

I direktivets artikel 2 (2) er overstigende låneomkostninger defineret på følgende måde:

"overstigende låneomkostninger«: det beløb, med hvilket et skattesubjekts fradragsberettigede låneomkostninger overstiger de skattepligtige renteindtægter og anden økonomisk tilsvarende skattepligtig indkomst, som skattesubjektet modtager i henhold til national ret."

Låneomkostninger er i direktivet defineret som:

"låneomkostninger«: renteudgifter af alle former for gæld, andre udgifter, der økonomisk svarer til renter […]"

Det er korrekt, at der ikke er yderligere vejledning i præamblen herom. Det følger imidlertid allerede direkte af ordlyden, at der ses på de fradragsberettigede låneomkostninger.

Begrebet overstigende låneomkostninger er baseret på et i direktivet defineret term, og den danske forståelse af begrebet må derfor følge definitionen fra direktivet. Derfor står der reelt i ordlyden, hvordan brøken skal opgøres:

i)                   "først fastsættes koncernens andel ved at dividere koncernens overstigende låneomkostninger i forhold til tredjeparter med koncernens EBITDA"

Dette er det samme som at skrive:

i)                   først fastsættes koncernens andel ved at dividere koncernens (fradragsberettigede låneomkostninger minus skattepligtige renteindtægter i forhold til tredjeparter) med koncernens EBITDA, og

Der er således ikke behov for nærmere vejledning i direktivets præambel for at konstatere, at en national regel ikke kan anvende andre principper, da ordlyden netop foreskriver, at det er koncernens fradragsberettigede låneomkostninger, der er relevante.

Der er tale om et minimumsdirektiv, og der må gerne laves mere restriktive nationale regler. I dette tilfælde er der imidlertid brugt det samme begreb, som der anvendes i direktivet, hvorfor der ikke er anledning til at anlægge en strengere forståelse end den, der anlægges i direktivet. Skattestyrelsens fortolkning vil konkret resultere i et mere restriktivt resultat, men princippet om at bortse fra hvad der er fradragsberettiget henholdsvis skattepligtigt, medfører en afvigelse fra direktivets princip, der ligeså vel kan give et mere lempeligt resultat. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der under finansposterne i regnskabet figurerer udgifter, der ikke anses for fradragsberettigede låneomkostninger, hvilket eksempelvis kunne være en leasingydelse. Den af Skattestyrelsen anlagte fortolkning giver således arbitrære resultater ift. den af direktivet foreskrevne brøk som opgøres på baggrund af de fradragsberettigede låneomkostninger. Alt efter regnskabet klassifikation kan Skattestyrelsens metode være mere eller mindre lempelig end direktivet tillader.

En sådan fortolkning vil derfor være i strid med princippet om direktivkonform fortolkning.

Som Skattestyrelsen ellers selv fremhæver har princippet i lovforslag L28, afsnit 1 om formål, baggrund mv. til lovændringerne - herunder til selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7. Se herunder også lovforslagets pkt. 7 - Forholdet til EU-retten, hvor der bl.a. anføres:

"Princippet for udarbejdelsen af lovforslaget er, at direktivet om skatteundgåelse følges, således at de danske regler svarer til de regler, der fremgår af direktivet. I overensstemmelse med implementeringsprincipperne udnyttes den fleksibilitet, som direktivet giver mulighed for. (…)"

Det har således også været lovgivers hensigt at implementere i overensstemmelse med direktivet.

Det vil være at fortolke i strid med direktivets ordlyd at se bort fra direktivets definition af overstigende låneomkostninger som fradragsberettigede låneomkostninger fratrukket skattepligtige renteindtægter.

Der er mange EU-domme der fastslår at der skal ske direktivkonform fortolkning. Se eventuelt (forenede sager C-397/01 - C-403-01) præmis 113:

"Endvidere skal den nationale domstol ved anvendelsen af nationale retsforskrifter - navnlig bestemmelser i en lov, der særligt er blevet vedtaget med det formål at gennemføre kravene i henhold til et direktiv - i videst muligt omfang fortolke nationale bestemmelser i lyset af det pågældende direktivs ordlyd og formål, for at det med direktivet tilsigtede resultat fremkaldes, og for dermed at handle i overensstemmelse med artikel 249, stk. 3, EF […]"

Da dansk ret skal fortolkes direktivkonformt må § 11 B fortolkes således, at det skal ses på koncernens fradragsberettigede låneomkostninger. I det omfang svar givet til FSR i lovprocessen ikke følger dette princip, er de afgivne svar forkerte og direktivets ordlyd må have forrang. 

Da renterne som fremgår af regnskabet (dog ikke af resultatopgørelsen) som udgangspunkt udgør fradragsberettigede renteudgifter for koncernen, og efter vores opfattelse også ville udgøre fradragsberettigede renteudgifter, såfremt de havde været afholdt i Danmark, må de også indgå i brøken efter koncernreglen i § 11 C, stk. 7. 

Det er således på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med “ja".

Spørgsmål 2)

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

Skatteretlig definition af gæld

Der findes ikke nogen lovfæstet definition af gæld i dansk skattelovgivning. Det følger af praksis, at civilretten som udgangspunkt er styrende for skatteretten. Den civilretlige vurdering af gæld skal derfor som udgangspunkt lægges til grund.

Det skatteretlige udgangspunkt er således, at der foreligger gæld, når en forpligtet (debitor) har en retlig bindende forpligtelse til at betale det relevante beløb til den berettigede (kreditor).

Det følger af Juridisk Vejledning, afsnit C.B.1.2.1 om pengefordringer og gæld, at:

"Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.".

Det er vores vurdering, at de Hybride Obligationer falder inden for ovenstående definition. Endvidere er det vores opfattelse, at det forhold, at der ikke foreligger en decideret løbetid, ikke bevirker, at de Hybride Obligationer ikke kan kvalificeres som gæld i skatteretlig henseende.

De Hybride Obligationer er kendetegnet ved, at der er tale om en skriftlig erklæring, der hjemler en ubetinget, ensidig fordring på et pengeløb. Dette fremgår af vilkårene for de Hybride Obligationer, at udstedelsen af de Hybride Obligationer vil medføre en retlig forpligtelse for Selskab-Y til at betale gælden og forrente denne.

På trods af det forhold, at der ikke eksisterer en reel (formel) løbetid, har Selskab-Y indfriet de Hybride Obligationer allerede på den første justeringsdato efter 5 år.

Dette skyldes den indbyggede step-up-mekanisme, der medfører, at obligationerne bliver væsentligt dyrere for Selskab-Y. Særligt også den ændrede behandling af de Hybride Obligationer hos rating bureauerne indebærer også, at det de facto ikke er en mulighed for koncernen ikke at indfri de Hybride Obligationer på første Step-up dato. Den øgede gældsklassificering og rente forhøjer Loan to Value-ratioen og ICR-ratioen, hvilket er negativt for ratingen af Selskab-Y og Selskab-Z, og resulterer i en reduceret evne til at opnå konkurrencedygtig finansiering på fordelagtige lånevilkår. Moderselskabsgarantier stillet af Selskab-Y giver betydelige fordele for koncernens ejendomsselskaber, herunder lavere renter og forbedrede lånevilkår. I kommercielle forhandlinger med eksterne finansielle institutioner som A-bank og B-bank er det blevet bekræftet, at garantien fra Selskab-Y giver væsentlige fordele for de vilkår, der tilbydes til koncernens danske ejendomsselskaber. Værdien af moderselskabsgarantierne beror imidlertid på ratingbureauernes kreditvurdering af Selskab-Y, hvorfor der er et meget væsentligt incitament for koncernen til indfrielse på første Step-up dato.

Det forhold, at første justeringsdato og dermed step-up mekanismen aktiveres inden for en periode på 5,25 år, svarer til tidligere bindende svar, herunder SKM2015.293, SKM2016.97, SKM2019.58SR, hvoraf det fremgår, at incitamentet til indfrielse af obligationen er til stede, når en sådan step-up mekanisme forekommer inden for en overskuelig årrække.

Der er i øvrigt ikke andre karakteristika ved de Hybride Obligationer, som kan bevirke, at det skatteretligt kan kvalificeres som andet end gæld. Det skal her bemærkes, at investorerne (långiverne) ved køb af obligationerne ikke opnår ejermæssige rettigheder såsom stemmerettigheder, konverteringsret til aktier eller ret til udbytte, ligesom investorerne heller ikke opnår indflydelse på driften.

Ovenstående understøttes også af Kammeradvokaten / Advokatfirmaet Poul Schmith ("Kammeradvokaten"), bemærkninger til L 60, vedtaget som lov nr. 457 af 6. juni 2004, vedrørende forståelsen af hybride obligationer.

Slutteligt skal det bemærkes, at ophævelsen af LL § 6 B og KGL § 1, stk. 5 og 6 ved lov nr. 1124 af 1124 af 19. november 2019 ikke ændrer ved den skatteretlige forståelse af Hybride Obligationer foretaget af selskaber, der ikke er finansielle institutter.

Praksis

Skatterådet har i tidligere bindende svar (SKM2019.540.SR, SKM2019.58.SR, SKM2016.97.SR og SKM2015.293.SR) taget stilling til, hvorvidt renten betalt på obligationer med en løbetid på 1.000 år kan anses for at udgøre en skattemæssigt fradragsberettiget rente, og Skatterådet konkluderede i nævnte sager, at dette var tilfældet.

SKAT/Skattestyrelsen begrundede særligt dette med at:

"vilkårene for obligationsudstedelsen, herunder fastsættelse af forrentning m.v., som indebærer et incitament til indfrielse på forud fastsatte tidligere tidspunkter inden for en overskuelig årrække, samt de konsekvenser m.v. for Spørger det vil have, hvis Spørger vælger ikke at indfri lånene.".

På trods af, at Selskab-Y’s gæld til obligationsindehaverne som nævnt ikke har en formel løbetid på 1.000 år, er vilkårene for de Hybride Obligationer udformet således, at renten vil stige efter første justeringsdato (efter 5 år), og Spørger vil derfor, og som en konsekvens af rating bureauernes omklassificering af de Hybride Obligationer til ordinær gæld og konsekvenserne heraf ift. fremadrettet låneoptagelse, have et væsentligt incitament til, at indfri lånet ved første justeringsdato.

Dette adskiller sig fra hybrid kernekapital for finansielle institutioner som i SKM2020.181.SR, hvor der netop ikke må være et incitament til førtidsindfrielse for at opnå den ønskede status som hybrid kernekapital efter solvensreglerne.

I skemaet nedenfor sammenholdes de væsentligste lånevilkår og betingelser i SKM2019.58.SR og SKM2019.540.SR med de forventede lånevilkår og betingelser for de Hybride Obligationer:

Lånevilkår og -betingelser	SKM2019.58.SR	SKM2019.540.SR	Hybride Obligationer
Løbetid	1.000 år	1.000 år	Evige (uden fast løbetid)
Indfrielsesvilkår ved udløb	Kurs pari inkl. påløbne rente, men ekskl. evt. suspenderede renter	Kurs pari inkl. påløbne rente, men ekskl. evt. suspenderede renter	Kurs pari inkl. påløbne rente, men ekskl. evt. suspenderede renter
Indfrielse før udløb	Kurs pari inkl. påløbne renter på First Call Date samt hvert efterfølgende år på Interest Payment Date	Kurs pari inkl. påløbne renter på First Call Date samt hvert efterfølgende år på Interest Payment Date	Kurs pari inkl. påløbne renter (herunder evt. suspenderede renter) på First Call Date (første justeringsdato) samt hvert efterfølgende år på Interest Payment Date (rentebetalingsdatoen)
Ekstraordinær adgang til indfrielse pga. begivenheder i en række tilfælde	Ja - bl.a. ændrede skatte- og regnskabsmæssige forhold	Ja - bl.a. ændrede skatte- og regnskabsmæssige forhold	Ja - bl.a. ændrede skatte- og regnskabsmæssige forhold
Adgang til tilbagekøb	Til enhver tid til markedskurs	Til enhver tid til markedskurs	Til enhver tid til markedskurs
Rente	Forud fastsat rente, der beregnes på baggrund af hovedstolen	Forud fastsat rente, der beregnes på baggrund af hovedstolen	Forud fastsat rente, der beregnes på baggrund af hovedstolen
Forventet renteprocent p.a. indtil First Call Date	Rentesatsen blev opgjort af en 4-year swap rente med tillæg af en risikoafhængig marginal, der blev fastsat ved udbud af de Hybride Obligationer	Rentesatsen blev opgjort af en 4-year swap rente med tillæg af en risikoafhængig marginal, der blev fastsat ved udbud af de Hybride Obligationer	Rentesatsen er fastsat til at udgøre en fastrente på x,xx%.
Forfaldstidspunktet for renten	Én gang årligt bagudbetalt	Én gang årligt bagudbetalt	Én gang årligt bagudbetalt
Step-Up-mekanisme såfremt obligationerne ikke indfries på First Call Date (indfrielsesincitament)	Ja, efter First Call Date tillægges den almindelige rente en “step-up-rente", der forventes at være 5 procentpoint.	Ja, efter First Call Date tillægges den almindelige rente en “step-up-rente", der forventes at være 5 procentpoint.	Ja, efter First Call Date/Step-up Date (første justeringsdato) vil renten ændres til 5-årig swap rente + x,xx% for perioden fra og med den første forhøjelsesdato til den anden forhøjelsesdato, og x,xx % for perioden fra og med den anden forhøjelse.
Adgang til at suspendere rentebetalingen	Ja	Ja	Ja
Forrentning af suspenderede renter	Ja	Ja	Ja
Prioritet	Ansvarlig lånekapital efterstillet de almindelige kreditorer, men foranstillet aktiekapitalen	Ansvarlig lånekapital efterstillet de almindelige kreditorer, men foranstillet aktiekapitalen	Ansvarlig lånekapital efterstillet de almindelige kreditorer, men foranstillet aktiekapitalen og visse lån fra aktionærer
Forfald af suspenderede renter såfremt udsteder udlodder udbytte	Ja	Ja	Ja
Rentefastsættelse af swap renten efter udstedelsen	Variabel	Variabel	Variabel
Regnskabsmæssig kvalifikation	Egenkapital (årsregnskabsloven)	Egenkapital (årsregnskabsloven)	Egenkapital (årsregnskabsloven/IFRS)

Den ovenstående gennemgang af de tre obligationer viser, at vilkårene og betingelserne i de tre sager, hvor Skatterådet allerede har kvalificeret lignende ansvarlige obligationer som gæld og dermed de tilhørende renter som fradragsberettigede, jf. Statsskattelovens § 6, litra e, ikke adskiller sig fra de Hybride Obligationer.

Det er således på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med “ja". Det bemærkes, at vi gerne vil have svar på spørgsmål 2 uanset svaret på spørgsmål 1. Dette af to årsager. For det første hvis tilsvarende lån introduceres i den danske del af koncernen og for det andet, hvis Skatterådet svarer nej til spørgsmål 1 og ikke behandler spørgsmål 2, så vil koncernen ikke få svar på det fulde spørgsmål ved en videre indbringelse af sagen for Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det er de skattemæssigt definerede nettofinansieringsudgifter og de regnskabsmæssige værdier heraf, der fremgår af koncernregnskabet, der skal anvendes ved opgørelsen af den alternative procent i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7.

Begrundelse

Ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 blev den tidligere EBIT-reglen i selskabsskattelovens § 11 C ophævet og erstattet af en ny EBITDA-regel. Loven implementerede bl.a. EU’s direktiv om skatteundgåelse, EU 2016/1164 (ATAD I). Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter og af- og nedskrivninger (Earnings Before Interest, Tax, Depreciation and Amortisation) kaldes også EBITDA.

EBITDA-reglen i selskabsskattelovens § 11 C medfører, at selskabsskattepligtige selskaber, fonde og foreninger m.v. maksimalt kan nedsætte den skattepligtige indkomst som følge af overstigende låneomkostninger med et beløb svarende til 30 pct. af EBITDA. Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede låneomkostninger til 22.313.400 kr. (svarende til direktivets beløbsgrænse på 3 mio. euro). Bestemmelsen indgår i det samlede regelsæt om begrænsning af fradragsret for finansieringsudgifter og har til formål at modvirke udhuling af det danske beskatningsgrundlag gennem gældsfinansiering.

Ved overstigende låneomkostninger forstås nettofinansieringsudgifter, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 1-4, efter fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens §§ 11 og 11 B. Overstigende låneomkostninger opgøres således efter eventuel fradragsbeskæring efter reglen om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 og reglen om renteloftet i selskabsskattelovens § 11 B. Se også Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.2.4.4.3.1 og C.D.2.4.4.3.2.

Selskaber, der indgår i en koncern, kan i stedet for ovennævnte procentsats på 30 pct. anvende en alternativ procentsats beregnet som koncernens samlede nettofinansieringsudgifter divideret med koncernens EBITDA. Begrebet "koncern" skal forstås i overensstemmelse med definitionen i selskabsskattelovens § 31 C. Se selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 1. pkt.

Denne mulighed for anvendelse af en alternativ procentsats giver selskaber adgang til at nedsætte den skattepligtige indkomst før låneomkostninger og afskrivninger med mere end 30 pct., hvis koncernen som helhed har et højere niveau af nettofinansieringsudgifter end 30 pct.

Opgørelsen skal baseres på koncernens konsoliderede årsregnskab. Se selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 2. pkt.

Det er i den forbindelse en forudsætning, at:

• Det konsoliderede årsregnskab er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsstandarden i årsregnskabslovens kapitel 14 eller en af de regnskabsstandarder, der er nævnt i årsregnskabslovens § 112, stk. 2, nr. 2, og
• Det konsoliderede årsregnskab er revideret af personer, der er godkendt i medfør af lovgivningen i det land, hvor koncernens ultimative moderselskab er hjemmehørende.

Se selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 3. pkt.

Selskaber, der alene indgår i en koncern i en del af indkomståret, skal beregne procentsatsen forholdsmæssigt for den periode, hvor koncernforbindelsen har bestået. For den del af indkomståret, hvor selskabet ikke indgår i en koncern, skal procentsatsen på 30 pct. anvendes. Se selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 4. og 5. pkt.

Spørger ønsker at få afklaret, hvorledes den alternative procentsats som beskrevet i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 1. pkt., jf. 2. pkt. skal beregnes, når koncernen bl.a. har hybride obligationer, der i det konsoliderede regnskab klassificeres som et instrument under egenkapitalen - i overensstemmelse med IFRS-standarder - men som skattemæssigt vil udgøre gæld efter danske regler.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen uprøvet har lagt spørgers oplysninger til grund vedrørende både de regnskabsmæssige klassifikationer i det konsoliderede årsregnskab, som skal anvendes efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7, og de skattemæssige klassifikationer.

Spørgsmålet er, om det har betydning, hvor i det konsoliderede årsregnskab nettofinansieringsudgifterne udledes fra, herunder om disse skal fremgå under finansposterne i resultatopgørelsen, eller kan de også fremgå andre steder i årsregnskabet, som for eksempel under egenkapitalen.

Spørger anser, at skattemæssige nettofinansieringsudgifter, som ikke er bogført under finansposterne i resultatopgørelsen i det konsoliderede årsregnskab, men fremgår andetsteds i koncernregnskabet, skal inkluderes i nettofinansieringsudgifterne ved beregning af satsen efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7.

Spørger gør gældende, at selv om ordlyden af selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7 ikke klart angiver, hvilke regnskabsposter der skal indgå i nettofinansieringsudgifterne, viser ATAD I, at det er de "overstigende låneomkostninger" - som defineret i direktivet - der skal lægges til grund. Spørger anfører, at dette begreb svarer til definitionen i BEPS Action 4-rapporten og dermed indebærer, at tallene i det konsoliderede regnskab kan justeres ved beregningen af den alternative procentsats.

Herunder gør spørger gældende, at når ATAD I i koncernreglen direkte henviser til begrebet "overstigende låneomkostninger", som bygger på samme låneomkostningsbegreb som i BEPS Action 4, må direktivet anses for at udtrykke metode 2 eller 3, der fremgår af BEPS Action 4-rapporten. Disse metoder kræver netop, at regnskabstallene korrigeres, så de afspejler alle elementer, der økonomisk svarer til renteudgifter. Da de danske regler både henviser til regnskabstallene og skal fortolkes i overensstemmelse med direktivet, bør selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7 derfor fortolkes efter metode 2 eller 3.

Skattestyrelsen er ikke enig i Spørgers opfattelse.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7, 2. pkt., at det er koncernens konsoliderede årsregnskab, der skal anvendes ved opgørelsen af den alternative procentsats.

Bestemmelsens ordlyd understøtter således ikke, at der kan ske en anden klassifikation af indtægter- og udgifter end den, der er foretaget i det konsoliderede årsregnskab.

Af lovbemærkningerne til selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7 (Lovforslag nr. L 28 AF 3/10 2018) fremgår det bl.a., at:

"Det foreslås også, at der indføres en koncernregel. De sambeskattede selskaber kan i stedet for at anvende procentsatsen på 30 pct. anvende den samlede koncerns EBITDA-sats. Koncernens samlede EBITDA-sats fremkommer ved at dividere koncernens samlede overstigende låneomkostninger til uafhængige personer uden for koncernen med koncernens samlede EBITDA-indkomst. Ved beregningen anvendes oplysningerne fra det konsoliderede årsregnskab. Det er en forudsætning for at anvende denne koncernregel, at koncernen opgør et konsolideret årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens kapitel 14 eller efter en anden anerkendt regnskabsstandard, jf. årsregnskabslovens § 112. Koncernregnskabet skal være revideret af personer, der er godkendt i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder det ultimative moderselskab i koncernen henhører." (L28, pkt. 2.1.3)

(…)

"Anvendelse af koncernreglen forudsætter, at opgørelsen sker på baggrund af oplysningerne i koncernens konsoliderede regnskab, jf. forslaget til stk. 7, 2. pkt. Det er dermed de regnskabsmæssige værdier, der lægges til grund.

I praksis beregnes denne grænse efter den foreslåede bestemmelse i to trin. Først skal koncernens samlede nettofinansieringsudgifter opgøres. Da koncerninterne finansieringsudgifter elimineres i det konsoliderede koncernregnskab, indgår kun nettofinansieringsudgifter i forhold til personer og selskaber m.v. uden for koncernen. Af koncernens samlede nettofinansieringsudgifter bortses der således fra finansieringsudgifter, der hidrører fra transaktioner med selskaber m.v., der indgår i koncernen." (L28, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til nr. 10)

(Skattestyrelsens understregninger)

At der ikke skal ændres på klassifikationerne i det konsoliderede årsregnskab ved beregningen af den alternative procentsats, understøttes desuden af høringssvar til FSR - Danske revisorer i forbindelse med lovforslaget (høringsskema af 4/10 20218 til L28, bilag 1):

-          "Bemærkninger:
FSR beder om, at det bekræftes, at det/de danske selskaber kan opgøre den alternative fradragsprocent ved blot at anvende de regnskabsmæssige beløb for finansielle udgifter og finansielle indtægter (dvs. de overstigende låneomkostninger) og for EBITDA, som fremgår af koncernregnskabet.

Kommentarer:
Det kan bekræftes, jf. umiddelbart ovenfor."

-          "Bemærkninger:
FSR beder om, at det bekræftes, at det/de danske selskaber ikke skal foretage en kontrol/kvalitetssikring af beløbene ifølge koncernregnskabet i forhold til klassifikation, indregning og måling mv.

FSR bemærker hertil, at der stilles krav til, hvordan koncernregnskabet skal være opgjort (efter årsregnskabsloven, IFRS mv.), og at det skal være revideret. Det må efter FSRs opfattelse derfor være uproblematisk at konkludere, at de danske selskaber blot kan lægge beløbene i koncernregnskabet til grund for opgørelsen af den alternative fradragsprocent uden videre efterprøvelse mv.

Kommentarer:
Det kan bekræftes."

-          "Bemærkninger:
FSR spørger, hvad den alternative fradragsprocent udgør, hvis de finansielle indtægter ifølge koncernregnskabet overstiger de finansielle udgifter ifølge koncernregnskabet (altså sådan, at koncernen har finansielle indtægter netto).

Kommentarer:
Hvis koncernen ifølge sit koncernregnskab samlet set har eksterne finansielle nettoindtægter, kan der ikke beregnes en alternativ fradragsprocent, og koncernreglen kan derfor ikke anvendes.

Hvis et selskab har overstigende låneomkostninger, der vil skulle beskæres efter den foreslåede EBITDA-regel, selv om koncernen ifølge sit koncernregnskab har finansielle nettoindtægter, kan det indikere, at der er placeret uforholdsmæssigt store finansielle udgifter i Danmark, hvilket reglen netop har til formål at imødegå."

(Skattestyrelsens understregninger)

Ved Skatteministeriets bemærkninger til høringssvar fra FSR - Danske revisorer fremgår det således klart, at beløbene i det konsoliderede årsregnskab skal lægges til grund for opgørelsen af den alternative fradragsprocent uden at der skal ske videre efterprøvelse i forhold til klassifikation, indregning og måling mv. Skatteministeriet bekræfter FSR’s opfattelse om, at det må være uproblematisk at konkludere, at de danske selskaber blot kan lægge beløbene i koncernregnskabet til grund for opgørelsen af den alternative fradragsprocent uden videre efterprøvelse mv. 

I relation til spørgers henvisning til ATAD I-direktivet og BEPS Action 4-rapporten bemærker Skattestyrelsen, at selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7 er en implementering af bl.a. ATAD I. Direktivet er et minimumsdirektiv, hvilket vil sige, at direktivet fastsætter mindstekrav, som alle medlemsstater skal opfylde, men at landene må gerne indføre strammere eller mere vidtgående regler end dem, direktivet kræver. 

ATAD I-direktivets artikel 4 om rentefradragsbegrænsning er udformet på baggrund af den anbefaling, der fremgår af OECD’s action 4 rapport. BEPS-anbefalingen omfatter - ligesom direktivet - en koncernregel baseret på koncernens EBITDA-sats. Ifølge betragtningerne til ATAD I er det afgørende, at landene som minimum opfylder BEPS-anbefalingerne.

Se nærmere i lovforslag L28, afsnit 1 om formål, baggrund mv. til lovændringerne - herunder til selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7. Se herunder også lovforslagets pkt. 7 - Forholdet til EU-retten, hvor der bl.a. anføres:

"Princippet for udarbejdelsen af lovforslaget er, at direktivet om skatteundgåelse følges, således at de danske regler svarer til de regler, der fremgår af direktivet. I overensstemmelse med implementeringsprincipperne udnyttes den fleksibilitet, som direktivet giver mulighed for. (…)"

I forhold til den alternative procentsats fremgår det af ATAD I-direktivet, artikel 4, stk. 5, litra b at:

5. Hvis skattesubjektet i regnskabsmæssig henseende er medlem af en koncern, kan skattesubjektet gives ret til enten:

(…)

eller

b) fradrag af overstigende låneomkostninger til et beløb, der overstiger det beløb, som det i henhold til stk. 1 ville have ret til at fradrage. Denne højere grænse for retten til fradrag af overstigende låneomkostninger vedrører i regnskabsmæssig henseende den koncern, som skattesubjektet er medlem af, og beregnes i to trin:

i) først fastsættes koncernens andel ved at dividere koncernens overstigende låneomkostninger i forhold til tredjeparter med koncernens EBITDA, og

ii) derefter multipliceres koncernens andel med skattesubjektets EBITDA, der beregnes i henhold til stk. 2.

Ifølge ATAD I-direktivet, artikel 4, stk. 8 omfatter koncernen - i regnskabsmæssig forstand - alle de enheder, der fuldt ud indgår i de konsoliderede regnskaber udarbejdet efter International Financial Reporting Standards eller en medlemsstats nationale regnskabsregler. Det kan tillades at anvende konsoliderede regnskaber udarbejdet efter andre regnskabsstandarder.

Der er ingen nærmere vejledning i ATAD I-direktivet om, hvordan koncernens overstigende låneomkostninger i forhold til tredjeparter skal opgøres, når den alternative procentsats skal beregnes.

Det fremgår af BEPS Action 4 rapport (2016 Update), pkt. 313 ff, at en koncerns nettorenteudgifter til tredjemand skal omfatte alle koncernens renteindtægter og renteudgifter samt andre poster, der økonomisk svarer til renter. Opgørelsen skal baseres på koncernens konsoliderede regnskaber, udarbejdet efter IFRS, japanske GAAP, US GAAP eller andre regnskabsstandarder, som det enkelte land accepterer.

Rapporten beskriver tre acceptable metoder til at fastlægge nettorenteudgifter:

• Metode 1: Brug af renteindtægter og -udgifter direkte fra resultatopgørelsen uden justeringer.
• Metode 2: Brug af samme tal, men med justeringer i overensstemmelse med definitionerne af renter og økonomisk tilsvarende betalinger i rapportens kapitel 2.
• Metode 3: Identifikation af alle poster, der falder inden for definitionen i rapportens kapitel 2, målt efter den behandling, de har i koncernregnskabet.

Som anført ovenfor fremgår det af ordlyden af selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7, og af lovforarbejderne hertil, at det udelukkende er beløbene i det konsoliderede årsregnskab, der skal lægges til grund for opgørelsen af den alternative fradragsprocent - hvilket er i overensstemmelse med metode 1 fra BEPS Action 4-rapporten.

I Spørgers bemærkninger til Skattestyrelsens udkast til indstilling, anføres det, at overstigende låneomkostninger er defineret på følgende måde i direktivets artikel 2, nr. 2:

"overstigende låneomkostninger«: det beløb, med hvilket et skattesubjekts fradragsberettigede låneomkostninger overstiger de skattepligtige renteindtægter og anden økonomisk tilsvarende skattepligtig indkomst, som skattesubjektet modtager i henhold til national ret."

Spørger fremhæver, at det derved følger direkte af ordlyden i direktivet, at der skal ses på de "fradragsberettigede låneomkostninger", når brøken for den alternative procent i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7 skal opgøres.

Spørger anfører i den forbindelse, at den danske forståelse af begrebet må følge definitionen fra direktivet og at ordlyden netop foreskriver, at det er koncernens fradragsberettigede låneomkostninger, der er relevante.

Spørger konkluderer, at direktivets artikel 4, stk. 5, litra b i), der beskriver beregningen af koncernens forholdstal, skal læses som, at det er koncernens fradragsberettigede låneomkostninger minus skattepligtige renteindtægter i forhold til tredjeparter, der skal divideres med koncernens EBITDA.

Skattestyrelsen er ikke enig.

Efter direktivets artikel 4, stk. 5, litra b i), beregnes forholdstallet ved, at koncernens overskydende låneomkostninger over for tredjeparter divideres med koncernens EBITDA. Bestemmelsen lyder således;

i)                   først fastsættes koncernens andel ved at dividere koncernens overstigende låneomkostninger i forhold til tredjeparter med koncernens EBITDA, og (Skattestyrelsens fremhævninger)

Anvendelsen af artikel 4, stk. 5, litra b i) forudsætter en definition af, hvilken enhedskreds der i relation til artikel 4 udgør "koncernen". Her fastlægger artikel 4, stk. 8, den nødvendige afgrænsning ved at definere koncernen som samtlige enheder, der indgår i et fuldt konsolideret regnskab. Ordlyden af artikel 4, stk. 8 er:

8. I forbindelse med denne artikel omfatter koncernen i regnskabsmæssig henseende alle de enheder, der fuldt ud indgår i de konsoliderede regnskaber, som er udarbejdet i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards eller en medlemsstats nationale regnskabssystem. Skattesubjektet kan gives ret til at anvende konsoliderede regnskaber, der er udarbejdet i henhold til andre regnskabstandarder.

Definitionen af overskydende låneomkostninger i direktivets artikel 2, nr. 2, som Spørger henviser til, vedrører efter sin ordlyd udelukkende opgørelsen for "et skattesubjekt" og ikke opgørelsen for en koncern:

2) »overstigende låneomkostninger«: det beløb, med hvilket et skattesubjekts fradragsberettigede låneomkostninger overstiger de skattepligtige renteindtægter og anden økonomisk tilsvarende skattepligtig indkomst, som skattesubjektet modtager i henhold til national ret (Skattestyrelsens fremhævninger)

Når direktivets artikel 4, stk. 5, skifter perspektiv fra det enkelte skattesubjekt til "koncernen", ophører den direkte anvendelighed af artikel 2’s skattemæssige kriterier. En koncern er i skatteretlig henseende ikke et selvstændigt subjekt, men en regnskabsmæssig enhed.

Som anført ovenfor er der ingen nærmere vejledning i direktivet om, hvordan koncernens overstigende låneomkostninger skal opgøres, når den alternative procentsats skal beregnes. Som også anført ovenfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at det udelukkende er beløbene i det konsoliderede årsregnskab, der skal lægges til grund for opgørelsen af den alternative fradragsprocent, jf. ordlyden af selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7 og lovforarbejderne hertil - hvilket også er i overensstemmelse med metode 1 fra BEPS Action 4-rapporten.

Skattestyrelsen finder derfor ikke grundlag for at antage, at de danske regler ikke er inden for rammerne af ATAD I-direktivet og sammenholdt med anbefalingerne fra BEPS Action 4-rapporten.

På denne baggrund indstiller Skattestyrelsen, at det ikke kan bekræftes, at det er de skattemæssigt definerede nettofinansieringsudgifter og de regnskabsmæssige værdier heraf, der fremgår af koncernregnskabet, der skal anvendes ved opgørelsen af den alternative procent i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at renteudgifterne på de af Selskab-X koncernen (via Selskab-Y og Selskab-Z) udstedte hybride obligationer, der fremgår af koncernregnskabet, skal indregnes i nettofinansieringsudgifterne ved opgørelsen af den alternative procent i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7.

Begrundelse

Uanset svaret på spørgsmål 1 ønsker Spørger at få bekræftet, at renteudgifterne på de omhandlende udstedte hybride obligationer kan indregnes i nettofinansieringsudgifterne ved opgørelsen af den alternative procent i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7.

Spørger anser, at de omhandlende hybride obligationer, i skattemæssige henseende, skal anses som gæld og de tilhørende renter som fradragsberettigede, hvorefter renteudgifterne skal indregnes i nettofinansieringsudgifterne ved opgørelsen af den alternative procent i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7.

Det er oplyst, at hybride obligationer er klassificeret som egenkapital i koncernregnskabets balance og at renteudgifterne betalt på obligationerne indgår i egenkapitalsnoten under posten "dividends". Skattestyrelsen antager derfor, at dette også gør sig gældende for de omhandlende hybride obligationer.

Som anført ved spørgsmål 1 anser Skattestyrelsen, at det følger af ordlyden af selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7, og af lovforarbejderne hertil, at det udelukkende er beløbene i det konsoliderede årsregnskab, der skal lægges til grund for opgørelsen af den alternative fradragsprocent.

På baggrund heraf kan Skattestyrelsen ikke bekræfte, at de omhandlende renteudgifter skal indregnes i nettofinansieringsudgifterne ved opgørelsen af den alternative procent i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7.

Skattestyrelsen har hermed ikke taget stilling til en skattemæssig kvalifikation af de omhandlende hybride obligationer og de tilhørende renteudgifter, da spørgsmålet udelukkende vedrører indregningen ved opgørelsen af den alternative procent, jf. selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 11 C

Stk. 1. Den skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger for selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 i og 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, og for fonde og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, kan maksimalt nedsættes med 30 pct. som følge af overstigende låneomkostninger. Den skattepligtige indkomst og de overstigende låneomkostninger korrigeres for nettokurstab, der ikke beskæres efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Skattepligtig indkomst opgjort efter § 8, stk. 2, 4.-6. pkt., og § 32, tonnageskatteloven, § 12 i fondsbeskatningsloven eller § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 indgår ikke i beregningen efter 1. pkt.

Stk. 2. Beskæringen i stk. 1 kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede overstigende låneomkostninger til 22.313.400 kr.  Opgør selskabet eller foreningen m.v. den skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven, nedsættes beløbet forholdsmæssigt med den del, som den regnskabsmæssige værdi af selskabets egne aktiver tilknyttet tonnagebeskattet rederivirksomhed udgør af den samlede regnskabsmæssige værdi af egne aktiver. Beløbet justeres forholdsmæssigt, hvis indkomståret eller beskatningsperioden er kortere eller længere end 12 måneder.

Stk. 3. Ved overstigende låneomkostninger forstås nettofinansieringsudgifter, jf. § 11 B, stk. 4, nr. 1-4, efter fradragsbeskæring efter §§ 11 og 11 B.  Dog indgår finansieringsindtægter og -udgifter, der medregnes som følge af CFC-beskatning efter § 8, stk. 2, 4.-6. pkt., § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, ikke i opgørelsen af overstigende låneomkostninger.

(…)

Stk. 7. Selskaber, der indgår i en koncern, jf. § 31 C, kan i stedet for procentsatsen på 30 pct. anvende den procentsats, der fremkommer ved at dividere koncernens samlede nettofinansieringsudgifter med koncernens resultat før nettofinansieringsudgifter samt af- og nedskrivninger.  Ved opgørelsen efter 1. pkt. anvendes koncernens konsoliderede årsregnskab. Det er en betingelse for anvendelse af 1. og 2. pkt., at det konsoliderede årsregnskab er opgjort i overensstemmelse med regnskabsstandarden i årsregnskabslovens kapitel 14 eller en af regnskabsstandarderne, der er nævnt i årsregnskabslovens § 112, stk. 2, nr. 2, og at det er revideret af personer, der er godkendt i medfør af den nationale lovgivning, hvor koncernens ultimative moderselskab er hjemmehørende. Selskaber, der indgår i en koncern i en del af indkomståret, skal beregne procentsatsen efter 1. pkt. forholdsmæssigt på grundlag af den periode af indkomståret, hvor koncernforbindelsen har bestået. Indgår selskabet i en del af indkomståret ikke i en koncern, skal procentsatsen på 30 pct. anvendes for denne del af indkomståret.

Forarbejder

Lovforslag L 28 af 3/10 2018

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med dette lovforslag er at implementere Rådets direktiv 2016/1164/EU vedrørende regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion, af 12. juli 2016, og Rådets direktiv 2017/952/EU om ændring af direktiv 2016/1164/EU, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande, af 29. maj 2017. Herefter benævnt skatteundgåelsesdirektivet, når det omtales samlet, og skatteundgåelsesdirektiv I og skatteundgåelsesdirektiv II, når de omtales enkeltvis.

Skatteundgåelsesdirektivet skal sikre EU-landenes modstandsevne over for grænseoverskridende metoder til skatteundgåelse på selskabsskatteområdet. De konkrete tiltag i skatteundgåelsesdirektivet er dels en udmøntning af internationalt vedtagne anbefalinger fra OECD, dels andre EU-tiltag til at imødegå skatteundgåelse. Direktivreglerne er generelle rammebestemmelser, hvilket betyder, at det overlades til landene at gennemføre reglernes indhold på den måde, der passer bedst til det enkelte lands skattesystem.

(…)

1.2. Skatteundgåelsesdirektivet

(…)

Skatteundgåelsesdirektivet er et minimumsdirektiv. Direktivet er således ikke til hinder for anvendelsen af bestemmelser, der har til formål at sikre et højere beskyttelsesniveau for det danske selskabsskattegrundlag. Sådanne bestemmelser vil kunne være i både dansk lovgivning og i internationale aftaler (hvilket i praksis vil være dobbeltbeskatningsoverenskomsterne).

Skatteundgåelsesdirektiv I fastsætter regler til bekæmpelse af nogle af de mest skadelige BEPS-problemstillinger i form af regler om rentefradragsbegrænsning og regler om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-regler). Hertil kommer regler om exitbeskatning samt en generel regel om bekæmpelse af misbrug (omgåelsesklausul).

Rentefradragsbegrænsningsregler skal sikre, at fradrag for låneomkostninger begrænses, hvis de overstiger en andel af driftsindkomsten. Særligt multinationale koncerner har nedbragt deres skat ved at gældsætte de selskaber, som opererer i højskattelande, og betale høje koncerninterne rentebetalinger til selskaber i lande med lav skat. Direktivets bestemmelse om rentefradragsbegrænsning følger OECD’s BEPS-anbefaling på området.

(…)

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Rentefradragsbegrænsningsregel

2.1.1. Skatteundgåelsesdirektivets artikel 4 - regel om begrænsning af fradrag for rentebetalinger m.v.

Direktivet fastslår, at EU-landene som minimum skal have en rentefradragsbegrænsningsregel, hvorefter overstigende låneomkostninger maksimalt kan nedsætte selskabets skattepligtige indkomst med 30 pct. af skattesubjektets skattepligtige indkomst før renter, skat og af- og nedskrivninger (Earnings Before Interest, Tax, Depreciations and Amortisations (EBITDA)-regel). Det enkelte EU-land kan tillade, at selskabets overstigende låneomkostninger maksimalt nedsættes til et beløb på op til 22.313.400 kr. (svarende til 3 mio. euro). Det enkelte EU-land kan mindske procentsatsen og/eller beløbsgrænsen med henblik på at sikre et højere beskyttelsesniveau.

Låneomkostninger er defineret i skatteundgåelsesdirektivets artikel 2, nr. 1. Låneomkostninger omfatter renteudgifter af alle former for gæld, andre udgifter, der økonomisk svarer til renter, og udgifter i forbindelse med fremskaffelsen af finansiering som defineret i national ret. Låneomkostninger omfatter således både koncernintern gæld og gæld til uafhængige tredjemænd.

Direktivet opregner en ikke udtømmende liste over udgifter, der kan være omfattet. Der kan bl.a. være tale om betalinger på overskudsafhængige lån, beløb under alternative finansieringsordninger såsom islamisk finansiering og finansieringsomkostningselementet ved finansielle leasingbetalinger.

Overstigende låneomkostninger er også defineret. Overstigende låneomkostninger er således det beløb, med hvilket et selskabs fradragsberettigede låneomkostninger overstiger de skattepligtige renteindtægter og anden økonomisk tilsvarende skattepligtig indkomst, som selskabet modtager i henhold til national ret.

Direktivet tillader, at EBITDA-reglen anvendes på koncernbasis, således at den beregnes samlet for koncernselskaberne. Ved forståelsen af en koncern henvises der til national skatteret, hvilket for Danmarks vedkommende er definitionen i sambeskatningsreglerne i selskabsskattelovens §§ 31-31 C.

(…)

Direktivet giver endvidere mulighed for, at det enkelte EU-land kan vælge at indføre en koncernregel, hvorefter fradragsbegrænsningen lempes, hvis koncernen globalt set er gældsat på tilsvarende vis. Det enkelte EU-land kan vælge mellem to koncernregler, hvor den første er baseret på koncernens egenkapitalandel, og den anden er baseret på koncernens EBITDA-sats, der fremkommer ved udregning af koncernens samlede gældsætningsgrad.

Efter den første koncernregel kan selskabet (eller den del af koncernen, der er i det pågældende land) blive fritaget fra EBITDA-reglen, hvis selskabets egenkapitalandel (dvs. egenkapitalen målt i forhold til selskabets samlede aktiver) fratrukket op til to procentpoint svarer til den samlede koncerns egenkapitalandel. Aktiverne og passiverne skal i denne forbindelse værdiansættes efter den metode, som koncernen anvender i det konsoliderede regnskab.

Den anden koncernregel medfører, at selskabet i stedet for at anvende procentsatsen på 30 pct. kan anvende den samlede koncerns EBITDA-sats. Koncernens samlede EBITDA-sats fremkommer ved at dividere koncernens samlede overstigende låneomkostninger til uafhængige personer uden for koncernen med koncernens samlede EBITDA-indkomst. Ved beregningen anvendes oplysningerne fra det konsoliderede årsregnskab.

(…)

2.1.3. Lovforslaget

Skatteundgåelsesdirektivets artikel 4 om rentefradragsbegrænsning er udformet på baggrund af den anbefaling, der fremgår af OECD’s rapport om det 4. handlingspunkt i BEPS-projektet om »Limiting base erosion involving interest deductions and other financial payments«. Direktivet kan således ses som en fælles EU-implementering af den anbefalede regel.

(…)

BEPS-anbefalingen omfatter desuden - ligesom direktivet - en koncernregel baseret på koncernens EBITDA-sats. Alternativt nævnes, at lande også kan bruge andre koncernregler f.eks. aktiv-baserede regler som reglen om egenkapitalandelen i direktivet, eller at de kan undlade at anvende en koncernregel.

(…)

Det foreslås derfor, at de gældende rentefradragsbegrænsningsregler om tynd kapitalisering og renteloftet fastholdes, men at direktivet implementeres, ved at den gældende EBIT-regel erstattes med en EBITDA-regel. Det foreslås, at EBITDA-reglen følger minimumstandarden i direktivet, idet der dog ikke foreslås undtagelser for selvstændige enheder, eksisterende lån og visse infrastrukturprojektlån.

(…)

Det foreslås i overensstemmelse med minimumsstandarden i direktivet, at EBITDA-reglen udformes således, at selskabsskattepligtige selskaber, fonde og foreninger m.v. maksimalt kan nedsætte den skattepligtige indkomst som følge af overstigende låneomkostninger med et beløb svarende til 30 pct. af den skattepligtige indkomst før låneomkostninger og afskrivninger (EBITDA). Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede låneomkostninger til 22.313.400 kr. (svarende til direktivets beløbsgrænse på 3 mio. euro).

(…)

Det foreslås, at overstigende låneomkostninger defineres med udgangspunkt i definitionen i renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B (og den gældende EBIT-regel). Overstigende låneomkostninger vil dermed som udgangspunkt udgøre den eventuelt negative sum af skattepligtige renteindtægter, kursgevinster på fordringer, gæld og finansielle kontrakter samt finansieringsindtægter ved finansiel leasing fratrukket fradragsberettigede renteudgifter, fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter samt finansieringsomkostninger ved finansiel leasing. Ved beregningen ses bort fra visse låneomkostninger, der direkte vedrører driften, f.eks. omkostninger på varekreditorer og varedebitorer samt omkostninger på finansielle kontrakter, som tjener til sikring af driftsindkomst. Der korrigeres også for nettokurstab på fordringer, da disse kurstab ikke kan anses for at være låneomkostninger.

(…)

Det foreslås også, at der indføres en koncernregel. De sambeskattede selskaber kan i stedet for at anvende procentsatsen på 30 pct. anvende den samlede koncerns EBITDA-sats. Koncernens samlede EBITDA-sats fremkommer ved at dividere koncernens samlede overstigende låneomkostninger til uafhængige personer uden for koncernen med koncernens samlede EBITDA-indkomst. Ved beregningen anvendes oplysningerne fra det konsoliderede årsregnskab. Det er en forudsætning for at anvende denne koncernregel, at koncernen opgør et konsolideret årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens kapitel 14 eller efter en anden anerkendt regnskabsstandard, jf. årsregnskabslovens § 112. Koncernregnskabet skal være revideret af personer, der er godkendt i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder det ultimative moderselskab i koncernen henhører.

(…)

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer Rådets direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion, og Rådets direktiv 2017/952/EU af 29. maj 2017 om ændring af Rådets direktiv 2016/1164/EU, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande.

Princippet for udarbejdelsen af lovforslaget er, at direktivet om skatteundgåelse følges, således at de danske regler svarer til de regler, der fremgår af direktivet. I overensstemmelse med implementeringsprincipperne udnyttes den fleksibilitet, som direktivet giver mulighed for. Det er tilstræbt, at der laves så få ændringer af gældende skattelovgivning som muligt.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(…)

Til nr. 10

(…)

Det foreslås i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 7, at selskaber, der indgår i en koncern, jf. selskabsskattelovens § 31 C, i stedet for procentsatsen på 30 pct. kan anvende den procentsats, der fremkommer ved at dividere koncernens samlede nettofinansieringsudgifter med koncernens resultat før nettofinansieringsudgifter samt af- og nedskrivninger. Ved opgørelsen anvendes koncernens konsoliderede årsregnskab. Det er efter forslaget en betingelse, at det konsoliderede årsregnskab er opgjort i overensstemmelse med regnskabsstandarden i årsregnskabslovens kapitel 14 eller en af regnskabsstandarderne, der er nævnt i årsregnskabslovens § 112, stk. 2, nr. 2, og at det er revideret af personer, der er godkendt i medfør af den nationale lovgivning, hvor koncernens ultimative moderselskab er hjemmehørende. Det foreslås endvidere, at selskaber, der indgår i en koncern i en del af indkomståret, skal beregne procentsatsen efter 1. pkt. forholdsmæssigt på grundlag af den periode af indkomståret, hvor koncernforbindelsen har bestået. Indgår selskabet i en del af indkomståret ikke i en koncern, skal procentsatsen på 30 pct. efter forslaget anvendes for denne del af indkomståret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at selskaber kan få mulighed for at anvende en højere EBITDA-grænse end 30 pct., hvis nettofinansieringsudgifterne ikke hidrører fra koncerninterne transaktioner.

Bestemmelsen kan efter stk. 7, 1. pkt., anvendes af selskaber, der indgår i en koncern, der omfattes af selskabsskattelovens § 31 C, hvor et moderselskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskaberne.

Anvendelse af koncernreglen forudsætter, at opgørelsen sker på baggrund af oplysningerne i koncernens konsoliderede regnskab, jf. forslaget til stk. 7, 2. pkt. Det er dermed de regnskabsmæssige værdier, der lægges til grund.

I praksis beregnes denne grænse efter den foreslåede bestemmelse i to trin. Først skal koncernens samlede nettofinansieringsudgifter opgøres. Da koncerninterne finansieringsudgifter elimineres i det konsoliderede koncernregnskab, indgår kun nettofinansieringsudgifter i forhold til personer og selskaber m.v. uden for koncernen. Af koncernens samlede nettofinansieringsudgifter bortses der således fra finansieringsudgifter, der hidrører fra transaktioner med selskaber m.v., der indgår i koncernen.

Koncernens nettofinansieringsudgifter, der hidrører fra ikke-koncernforbundne parter, divideres herefter med koncernens samlede resultat før nettofinansieringsudgifter samt af- og nedskrivninger (EBITDA-indkomst). Den fremkomne procentsats kan herefter anvendes i stedet for de 30 pct.

Denne lempende mulighed giver selskaber adgang til at nedsætte den skattepligtige indkomst før låneomkostninger og afskrivninger med mere end 30 pct., såfremt koncernen som helhed har et højere niveau af nettofinansieringsudgifter end 30 pct.

(…)

Høringsskema af 4/10 2018 til lovforslag L 28

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love (Implementering af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet.).

(…)

FSR - danske revisorer (FSR)

Rentefradragsbegrænsning (…) FSR beder om, at der redegøres for, om det er regnskabsmæssige eller skattemæssige beløb for overstigende låneomkostninger og EBITDA, der skal anvendes til at opgøre den alternative fradragsprocent ved anvendelse af koncernreglen. FSR bemærker hertil, at der efter ordlyden ved opgørelse af den alternative fradragsprocent skal “anvendes koncernens konsoliderede årsregnskab". Disse formuleringer indikerer, at det er hensigten, at den alternative fradragsprocent skal opgøres efter de regnskabsmæssige beløb for nettofinansieringsudgifter og EBITDA i det konsoliderede årsregnskab. I ordlyden anføres det imidlertid også, at den alternative fradragsprocent opgøres som den procentsats, der fremkommer ved at dividere koncernens samlede koncerneksterne “overstigende låneomkostninger" med koncernens “skattepligtige indkomst før låneomkostninger og afskrivninger", hvilket vanskeligt kan forstås som andet end en henvisning til den skattemæssige EBITDA (og ikke den regnskabsmæssige EBITDA).     FSR mener derfor, at lovens ordlyd bør ændres, hvis det er de regnskabsmæssige beløb, der skal anvendes. FSR bemærker, at det fremgår af bestemmelsen, at den alternative fradragsprocent opgøres ved at “dividere koncernens samlede overstigende låneomkostninger i forhold til personer og selskaber m.v. uden for koncernen" med koncernens EBITDA. FSR påpeger, at der i det konsoliderede årsregnskab allerede ved udarbejdelsen af koncernregnskabet er sket regnskabsmæssig eliminering af de koncerninterne renteindtægter og -udgifter mv., sådan at koncernregnskabets beløb for renteindtægter og -udgifter alene udviser de beløb, som koncernen har afholdt til personer/selskaber uden for koncernen.                    For FSR er det derfor uklart, om der i formuleringen “i forhold til personer og selskaber m.v. uden for koncernen" ligger en forpligtelse til at gøre noget særligt, når den alternative fradragsprocent skal beregnes, eftersom der i koncernregnskabet allerede er sket eliminering af koncerninterne poster. FSR beder om, at det bekræftes, at det/de danske selskaber kan opgøre den alternative fradragsprocent ved blot at anvende de regnskabsmæssige beløb for finansielle udgifter og finansielle indtægter (dvs. de overstigende låneomkostninger) og for EBITDA, som fremgår af koncernregnskabet. FSR beder om, at det bekræftes, at det/de danske selskaber ikke skal foretage en kontrol/kvalitetssikring af beløbene ifølge koncernregnskabet i forhold til klassifikation, indregning og måling mv.  FSR bemærker hertil, at der stilles krav til, hvordan koncernregnskabet skal være opgjort (efter årsregnskabsloven, IFRS mv.), og at det skal være revideret. Det må efter FSRs opfattelse derfor være uproblematisk at konkludere, at de danske selskaber blot kan lægge beløbene i koncernregnskabet til grund for opgørelsen af den alternative fradragsprocent uden videre efterprøvelse mv. (…) FSR spørger, hvad den alternative fradragsprocent udgør, hvis de finansielle indtægter ifølge koncernregnskabet overstiger de finansielle udgifter ifølge koncernregnskabet (altså sådan, at koncernen har finansielle indtægter netto).

Det er hensigten, at den alternative fradragsprocent skal opgøres efter de regnskabsmæssige beløb for nettofinansieringsudgifter og resultat før nettofinansieringsudgifter samt af- og nedskrivninger (EBITDA) i det konsoliderede årsregnskab. Lovforslaget er tilrettet, således at dette fremgår tydeligere. Det kan bekræftes, at det ikke er hensigten, at der med henblik på beregning af den alternative fradragsprocent skal ske korrektion af det konsoliderede koncernregnskabs beløb, hvor koncerninterne renteindtægter og -udgifter m.v. er elimineret. Lovforslaget er tilrettet, således at dette fremgår tydeligere. Det kan bekræftes, jf. umiddelbart ovenfor. Det kan bekræftes. Hvis koncernen ifølge sit koncernregnskab samlet set har eksterne finansielle nettoindtægter, kan der ikke beregnes en alternativ fradragsprocent, og koncernreglen kan derfor ikke anvendes. Hvis et selskab har overstigende låneomkostninger, der vil skulle beskæres efter den foreslåede EBITDA-regel, selv om koncernen ifølge sit koncernregnskab har finansielle nettoindtægter, kan det indikere, at der er placeret uforholdsmæssigt store finansielle udgifter i Danmark, hvilket reglen netop har til formål at imødegå.

RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion

(…)

(6) For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er koncerner i stigende grad involveret i BEPS ved hjælp af overdrevent høje rentebetalinger. Reglen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe sådanne metoder, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets overstigende låneomkostninger. Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets skattepligtige resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA). Medlemsstaterne kan mindske denne sats eller indføre frister eller begrænse størrelsen af uudnyttede låneomkostninger, som kan fremføres eller tilbageføres, for at sikre et højere beskyttelsesniveau. Da formålet er at fastsætte minimumsstandarder, kunne det være muligt for medlemsstaterne at indføre en alternativ foranstaltning under henvisning til skattesubjektets resultat før renter og skat (EBIT) og fastsat på en sådan måde, at den svarer til den EBITDA-baserede sats. Medlemsstaterne kan ud over reglen om begrænsning af rentebetalinger i dette direktiv også anvende målrettede regler til bekæmpelse af koncernintern lånefinansiering, navnlig regler om tynd kapitalisering. Indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes fradragsberettigede låneomkostninger. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst.

(7) Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver lovpligtige konsoliderede regnskaber, kan der tages højde for den samlede koncerns gæld på verdensplan med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage overstigende låneomkostninger på større beløb. Det kan også være hensigtsmæssigt at fastsætte regler for en undtagelse fra bestemmelsen om egenkapitalandel, hvor reglen om begrænsning af rentebetalinger ikke finder anvendelse, hvis selskabet kan påvise, at dets egenkapitalandel i forhold til dets samlede aktiver stort set svarer til eller er højere end koncernens tilsvarende egenkapitalandel. Reglen om begrænsning af rentebetalinger bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts overstigende låneomkostninger, uanset om omkostningerne skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland, eller om de hidrører fra tredjemand, tilknyttede selskaber eller er koncerninterne. Hvis en koncern omfatter mere end én enhed i en medlemsstat, kan medlemsstaten tage hensyn til den samlede situation for alle koncernenheder i selvsamme medlemsstat, herunder et særskilt skattesystem for enheder, for at muliggøre overførsel af overskud eller rentefradragskapacitet mellem enheder i en koncern, såfremt den anvender regler, der begrænser retten til fradrag for rentebetalinger.

(…)

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »låneomkostninger«: renteudgifter af alle former for gæld, andre udgifter, der økonomisk svarer til renter, og udgifter i forbindelse med fremskaffelsen af finansiering som defineret i national ret, herunder, men ikke kun, betalinger til overskudsafhængige lån, imputerede renter på instrumenter som konvertible obligationer og nulkuponobligationer, beløb under alternative finansieringsordninger såsom islamisk finansiering, finansieringsomkostningselementet ved finansielle leasingbetalinger, kapitaliserede renter medtaget i balanceværdien for et tilknyttet aktiv eller nedskrivninger af kapitaliserede renter, beløb, der måles i forhold til finansieringsafkast i henhold til regler for intern afregning, hvor det er relevant, fiktive rentebeløb under afledte finansielle instrumenter eller risikoafdækningsordninger med hensyn til en enheds lån, visse gevinster og tab ved lån i udenlandsk valuta og instrumenter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering, garantigebyrer for finansieringsordninger, gebyrer for ordninger og lignende omkostninger i forbindelse med lån af finansielle midler

2) »overstigende låneomkostninger«: det beløb, med hvilket et skattesubjekts fradragsberettigede låneomkostninger overstiger de skattepligtige renteindtægter og anden økonomisk tilsvarende skattepligtig indkomst, som skattesubjektet modtager i henhold til national ret

(…)

Artikel 4

Regel om begrænsning af rentebetalinger

1. Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i den skatteperiode, hvor de påløber, men kun op til 30 % af skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA).

I forbindelse med denne artikel kan medlemsstaterne også behandle følgende som et skattesubjekt:

a) en enhed, der har tilladelse eller er forpligtet til at anvende reglerne på vegne af en koncern som defineret i henhold til national skatteret

b) en enhed i en koncern som defineret i henhold til national skatteret, som ikke skattemæssigt konsoliderer sine medlemmers resultater.

Under sådanne omstændigheder kan overstigende låneomkostninger og EBITDA beregnes på koncernplan, og de omfatter resultaterne for alle dens medlemmer.

2. EBITDA beregnes ved at lægge beløbene justeret for skat for overstigende låneomkostninger samt beløbene justeret for skat for af- og nedskrivninger til den selskabsskattepligtige indkomst i skattesubjektets medlemsstat. Indkomst, der er fritaget for skat, udelukkes fra et skattesubjekts EBITDA.

(…)

5. Hvis skattesubjektet i regnskabsmæssig henseende er medlem af en koncern, kan skattesubjektet gives ret til enten:

a) fuldt fradrag af sine overstigende låneomkostninger, hvis det kan påvise, at dets egenkapitalandel i forhold til dets samlede aktiver svarer til eller er højere end koncernens tilsvarende egenkapitalandel, og på følgende betingelser:

i) skattesubjektets egenkapitalandel i forhold til dets samlede aktiver anses for at svare til koncernens tilsvarende egenkapitalandel, hvis skattesubjektets egenkapitalandel i forhold til dets samlede aktiver er op til to procentpoint lavere, og

ii) alle aktiver og passiver er værdiansat efter den samme metode, der anvendes i det konsoliderede regnskab, der er omhandlet i stk. 8,

eller

b) fradrag af overstigende låneomkostninger til et beløb, der overstiger det beløb, som det i henhold til stk. 1 ville have ret til at fradrage. Denne højere grænse for retten til fradrag af overstigende låneomkostninger vedrører i regnskabsmæssig henseende den koncern, som skattesubjektet er medlem af, og beregnes i to trin:

i) først fastsættes koncernens andel ved at dividere koncernens overstigende låneomkostninger i forhold til tredjeparter med koncernens EBITDA, og

ii) derefter multipliceres koncernens andel med skattesubjektets EBITDA, der beregnes i henhold til stk. 2.
(…)

8. I forbindelse med denne artikel omfatter koncernen i regnskabsmæssig henseende alle de enheder, der fuldt ud indgår i de konsoliderede regnskaber, som er udarbejdet i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards eller en medlemsstats nationale regnskabssystem. Skattesubjektet kan gives ret til at anvende konsoliderede regnskaber, der er udarbejdet i henhold til andre regnskabsstandarder.

(…)

OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project - Limiting Base Erosion

Involving Interest Deductions and Other Financial Payments - Action 4 - 2016 Update

(…)

Chapter 12

Calculating net third party interest expense

313. A group’s net third party interest expense should include all of the group’s interest income and expense for the period, as well as other items of income or expense that are economically equivalent to interest as defined in Chapter 2. Chapter 7 provides that this calculation should be based on a group’s consolidated financial statements, prepared using International Financial Reporting Standards (IFRS), Japanese GAAP or US GAAP, or other accounting standards as permitted by the relevant country (e.g. taking into account the geographical region and main sources of foreign investment). It is recommended that these should be audited by an independent regulated accountant, although unaudited financial statements may be permitted. Chapter 7 includes three possible ways in which these may be used to determine a group’s net third party interest expense.

• Using interest income and expense figures taken from the consolidated income statement without adjustment (Approach 1).
• Using interest income and expense figures taken from the consolidated income statement, but adjusting these figures to reflect items included in the definition of interest and payments economically equivalent to interest in Chapter 2 (Approach 2).
• Identifying the group’s items of income or expense which fall within the definition of interest and payments economically equivalent to interest in Chapter 2, and measuring these items based on how they are treated in the group’s consolidated financial statements (Approach 3).

314. Chapter 7 concludes that each of these approaches are acceptable in determining net third party interest expense, but further consideration is required of the feasibility of each approach.

(…)

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.2.4.4.3.1 Introduktion til EBITDA-reglen

Indhold

Dette afsnit introducerer EBITDA-reglen.

Ved Lov nr. 1726 af 27. december 2018 (Implementering af dele af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet) blev den tidligere EBIT-reglen i SEL § 11 C ophævet og erstattet af en ny EBITDA-regel. SEL § 11 C har dermed fået et nyt indhold. Ændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2019 eller senere.

(…)

Definition

Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter og af- og nedskrivninger for selskaber kaldes også EBITDA-indkomsten (Earnings Before Interest, Tax, Depreciation and Amortisation).

EBITDA-reglen medfører, at selskabsskattepligtige selskaber, fonde og foreninger m.v. maksimalt kan nedsætte den skattepligtige indkomst som følge af overstigende låneomkostninger med et beløb svarende til 30 pct. af den skattepligtige indkomst før låneomkostninger og afskrivninger (EBITDA). Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede låneomkostninger til 22.313.400 kr. (svarende til direktivets beløbsgrænse på 3 mio. euro).

EBITDA-modellen er et supplement til reglerne om beskæring af rentefradrag (renteloft) i SEL § 11 B. Se afsnit C.D.2.4.4.2.

Nettofinansieringsudgifterne defineres på samme måde som i SEL § 11 B, dog med få undtagelser.

(…)

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.2.4.4.3.2 EBITDA-reglen

(…)

Maksimal nedsættelse af EBITDA-indkomsten (SEL § 11 C, stk. 1, 1. pkt.)

For de selskaber, der er omfattet af EBITDA-reglerne, kan den skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger maksimalt nedsættes med 30 pct. som følge af overstigende låneomkostninger.

Ved overstigende låneomkostninger forstås nettofinansieringsudgifter efter SEL § 11 B, stk. 4, nr. 1-4, efter fradragsbeskæring efter SEL §§ 11 og 11 B. Positiv skattepligtig aktieindkomst efter SEL § 11 B, stk. 4, nr. 5, indgår således ikke i opgørelsen. Finansieringsindtægter og -udgifter, der medregnes som følge af CFC-beskatning efter SEL § 8, stk. 2, 4.-6. pkt., SEL § 32 eller FBL § 12 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, indgår heller ikke i opgørelsen af overstigende låneomkostninger. Se SEL § 11 C, stk. 3.

Overstigende låneomkostninger opgøres således efter eventuel fradragsbeskæring efter reglen om tynd kapitalisering i SEL § 11 og reglen om renteloftet i SEL § 11 B. Rentefradragsbegrænsningsreglerne anvendes derved i en bestemt rækkefølge, hvilket betyder, at hvis der er foretaget fradragsbeskæring efter tynd kapitaliseringsreglen eller renteloftsreglen, så mindskes de overstigende låneomkostninger, der indgår i beregningen efter EBITDA-reglen.

(…)

Koncernreglen - alternativ fradragsprocent (SEL § 11 C, stk. 7)

Selskaber, der indgår i en koncern, jf. SEL § 31 C, kan i stedet for procentsatsen på 30 pct. anvende en alternativ fradragsprocent. Selskaber kan derved få mulighed for at anvende en højere EBITDA-grænse end 30 pct., hvis nettofinansieringsudgifterne ikke hidrører fra koncerninterne transaktioner.

Procentsatsen beregnes på grundlag af koncernens konsoliderede årsregnskab ved at dividere koncernens samlede nettofinansieringsudgifter med koncernens resultat før nettofinansieringsudgifter samt af- og nedskrivninger. Det er dog en betingelse for anvendelsen af denne undtagelsesregel, at det konsoliderede årsregnskab er opgjort i overensstemmelse med regnskabsstandarden i årsregnskabslovens kapitel 14 eller en af regnskabsstandarderne, der er nævnt i årsregnskabslovens § 112, stk. 2, nr. 2, og at det er revideret af personer, der er godkendt i medfør af den nationale lovgivning, hvor koncernens ultimative moderselskab er hjemmehørende.

Indgår et selskab, der skal foretage opgørelser efter EBITDA-reglen, kun i en koncern i en del af det relevante indkomstår, skal procentsatsen opgøres forholdsmæssigt på grundlag af den periode af indkomståret, hvor koncernforbindelsen har bestået. Indgår selskabet i en del af indkomståret ikke i en koncern, skal procentsatsen på 30 % anvendes for denne del af indkomståret.

(…)