Sag BS-62402/2023-GLO  

Parter  

A  

(v/ advokat Viktor Makara)  

mod  

Skatteministeriet Departementet  

(v/ advokat Hossam Farooq Khawaja)  

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Marianne Nørregaard.  

Sagens baggrund og parternes påstande  

Retten har modtaget sagen den 19. december 2023.   

Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 20. september 2023 vedrørende skønsmæssig forhøjelse af at A’s skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016.  

A har nedlagt påstand om, at A’s skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.  

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.   

Oplysningerne i sagen  

A drev fra 15. april 2013 til 31. december 2018 enkeltmandsvirksomheden "G1-virksomhed". Han var videre fra den 1. juli 2016 direktør for G2-virksomhed, som ejer G3-virksomhed, hvor A tiltrådte som direktør den 1. juli 2016.   

Det er ubestridt, at A ikke selvangav sin indkomst for årene 2015 og 2016.   

Skattestyrelsen forhøjede ved afgørelse af 29. april 2019 A’s indkomst for indkomstårene 2015 og 2016. A påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, der den 20. september 2023 traf afgørelse i sagen.   

I Landsskatterettens afgørelse af 20. september 2023 er blandt andet anført følgende:   

"…  

…  

Landsskatterettens afgørelse  

Der skal tages stilling til hvorvidt det er berettiget at Skattestyrelsen har medregnet bankindsætninger som omsætning i klagerens virksomhed, herunder om det er med rette, at Skattestyrelsen har anset bankindsætninger på beløb under 1.000 kr. for at tilhøre klagerens privatsfære, og om Skattestyrelsen med rette har afvist at godkende fradrag for enkelte udgifter.  

Der skal endvidere tages stilling til, om indsætninger fra klagerens selskab udgør yderligere lønindkomst.  

Retsgrundlag  

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.  

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).  

Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.  

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1.  

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.  

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).  

Af bogføringslovens § 7, stk. 1-3, § 8 og § 9, stk. 1, fremgår følgende:  

§7, stk. 1-3  

Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herudover skal transaktioner registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb og salg, kan i stedet registrere på grund af daglige kasseopgørelser.  

Registreringer skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.  

Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.  

(...)  

§8  

Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1 omhandlende regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.  

§ 9, stk. 1  

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb."  

Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1 eller stk. 2, jf. stk. 5, finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Det fremgår af lovens § 6, stk. 6.  

Hvis det konstateres, at en skattepligtig har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne den skattepligtige at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR.  

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.  

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.  

Er det godtgjort, at der åbenlyst har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst, godkendes et skønsmæssigt fradrag. Der henvises til SKM2013.613.ØLR eller SKM2013.230.BR, hvor der ud fra en konkret vurdering blev godkendt et skønsmæssigt fradrag på 25 % af omsætningen. I SKM2012.743.BR blev der ikke godkendt et skønsmæssigt fradrag.  

Det følger af ligningslovens § 8 Y, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan gives fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., og som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, betinget af, at betalingen sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende, anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt.  

Det følger endvidere af ligningslovens § 8 Y, stk. 3, at såfremt en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest i forbindelse med virksomhedens selvangivelse for det indkomstår, hvori købet er foretaget.  

Den konkrete sag  

Yderligere overskud af virksomhed  

2015  

Det er ikke muligt at kontrollere, om der er foretaget effektive kasseafstemninger, idet klageren ikke har benyttet kasseapparat eller udarbejdet kassekladder i forbindelse med virksomhedens salg af jernskrot.  

Idet klageren ikke kan dokumentere at kravene til regnskabsgrundlaget er opfyldt, finder Landsskatteretten, at klagerens regnskabsmateriale, hvoraf der fremgår en omsætning på 1.759.458 kr., udgifter til varekøb på 1.729.741 kr. og øvrige udgifter på 52.800 kr., ikke kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten.  

Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.  

Det følger af kontoudskrifterne fra F1-bank, at der er konstateret betydelige indsætninger på klagerens bankkonto, konto nr. X1, indsætningerne beløber sig til i alt 1.845.588 kr. Retten finder det ikke godtgjort, at beløbene ikke er skattepligtige indtægter.  

Ud fra karakteren af indsætningerne samt antallet og størrelsen heraf finder retten, at Skattestyrelsen med rette har anset bankindsætningerne for at være omsætning i klagerens virksomhed. Der er endvidere henset til, at det af flere indsætninger fremgår, at de vedrører betaling af konkrete fakturaer og er indsat på klagerens private konto.  

Repræsentantens bemærkninger om, at der af nogle af posteringsteksterne tilhørende (red.fjernet.app) overførelser fremgår beskeder af en venskabelig jargon, kan ikke føre til et andet resultat.  

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, og der er ikke en nedre grænse for beløb, der kan anses for at være skattepligtige, men Skattestyrelsen har i denne konkrete sag på baggrund af de foreliggende oplysninger vurderet, at der for indsætninger på beløb under 1.000 kr. må være en formodning for at disse vedrører klagerens privatsfære.  

Retten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn.  

Retten finder endvidere, at eftersom Skattestyrelsen har konstateret uoverensstemmelser mellem, hvad klageren har selvangivet, og de indsætninger, der fremgår af klagerens bankkontoudtog, har Skattestyrelsen været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Det er herefter op til klageren at fremlægge dokumentation for, at indsætningerne ikke skal henføres til virksomheden.  

Retten finder således, at repræsentantens bemærkninger om, at det alene er (red.fjernet.app)-indsætninger over 1.000 kr. ikke kan føre til et andet resultat.  

Retten finder på baggrund af ovenstående, at omsætningen i klagerens virksomhed for indkomståret 2015 kan opgøres til 1.845.588 kr.  

I forhold til fradrag for driftsudgifter fremgår det ikke af klagerens kontoudtog, at købsbilag nr. 43 på 390.165,40 kr., nr. 133 på 10.335 kr. og nr. 165 på 10.082 kr. er blevet betalt elektronisk.  

Da der ligeledes ikke er blevet foretaget indberetninger om købene, kan der ikke godkendes fradrag for disse udgifter på samlet 410.582 kr., jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 1 og 3.  

Retten finder endvidere, at der ikke kan godkendes fradrag for de udgifter på samlet 211.727 kr., hvor leverandøren i Y1-land ikke har kunne identificeres.  

Retten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til lokaleomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra 1. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt bilag til virksomhedens regnskab vedrørende disse udgifter.  

I forhold til de af virksomheden opgjorte udgifter til varekøb og lokaleomkostninger på 1.729.741 kr. og 49.600 kr. nedsættes virksomhedens fradrag med 621.854 kr. og 49.600 kr.  

Retten bemærker, at det fremgår af det fremlagte regnskab, at virksomheden har fået indtægter vedrørende konto X2. Disse indtægter har Skattestyrelsen anset som fradragsberettigede udgifter.  

Retten finder på baggrund af ovenstående, at de 3.200 kr. vedrørende fragt skal tillægges virksomhedens resultat, i stedet for at fratrækkes.  

Retten finder således, at virksomhedens resultat i indkomståret 2015 udgør 740.901 kr. svarende til en forhøjelse af virksomhedens resultat med 515.901 kr.  

Retten bemærker, at Skattestyrelsen i forhøjelsen af virksomhedens resultat har undladt 2.000 kr. grundet en regnefejl, idet Skattestyrelsen alene har forhøjet med 507.501 kr. i stedet for 509.501 kr. (734.501 - 225.000), hvorfor Skattestyrelsens afgørelse forhøjes samlet med 8.200 kr.  

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer virksomhedens overskud med 515.901 kr.  

2016  

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte virksomhedens resultat skønsmæssigt, idet klageren ikke på anmodning fra Skattestyrelsen har fremsendt det efterspurgte regnskabsmateriale.  

Det fremgår af kontoudskrifterne fra F1-bank og F2-bank, at der er betydelige indsætninger på klagerens bankkonti. Retten finder, at det ikke er godtgjort, at beløbene på henholdsvis 3.036.187 kr. og 2.578.464 kr. ikke er skattepligtige indtægter.  

Ud fra karakteren af indsætningerne samt antallet og størrelsen heraf finder retten, at Skattestyrelsen med rette har anset bankindsætningerne for at være omsætning i klagerens virksomhed. Der er endvidere henset til, at det af flere indsætninger fremgår, at de vedrører betaling af konkrete fakturaer og er indsat på klagerens private konto.  

Retten finder, at der er sket en regnefejl ved opgørelsen af erhvervsmæssige indsætninger på klagerens bankkonto nr. X3 i F2-bank. Retten har lagt vægt på, at summen af transaktionerne udgør 2.578.464 kr. og ikke 2.591.756 kr. som oplyst i Skattestyrelsens afgørelse. Retten finder, at omsætningen i klagerens virksomhed nedsættes med differencen på 13.292 kr.  

Landsskatteretten finder, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at godkende et skønsmæssigt fradrag. Dette begrundes med, at der ikke er fremlagt oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang godtgør, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter i forbindelse med indtægtserhvervelsen i indkomståret 2016, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Repræsentantens oplysninger om, at der åbenlyst er afholdt fradragsberettigede udgifter, når der omsættes for over 5 millioner kroner, er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.  

Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nogle købsbilag for indkomståret 2016 eller andet der kan sandsynliggøre, at klageren har afholdt fradragsberettigede udgifter i virksomheden med salg af skrot, jf. en lignende situation i SKM2013.493.VLR.  

Repræsentantens bemærkninger om, at der ikke er givet fradrag for de lønudgifter, som Skattestyrelsen finder, at klageren har haft i indkomståret 2016, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at der ikke er tale om lønudgifter, som stammer fra klagerens virksomhed G1-virksomhed v/A, men i stedet lønudgifter fra G4-virksomhed og G3-virksomhed.  

Retten finder på baggrund af ovenstående, at virksomhedens resultat i indkomståret 2016 udgør 5.614.652 kr. svarende til en forhøjelse af virksomhedens resultat med 5.389.652 kr.  

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og nedsætter forhøjelsen af virksomhedens resultat med 13.292 kr. i forhold til Skattestyrelsens afgørelse.  

Repræsentantens påstand om hjemvisning findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt noget som gør, at sagen skal sendes til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.  

Yderligere lønindtægt i 2016  

Retten har ved gennemgang af klagerens bankkonto nr. X1 i F1-bank konstateret fem indsætninger i indkomståret 2016 med posteringsteksten "løn A" fra G3-virksomhed på i alt 56.400 kr.  

Retten bemærker, at der af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2016 fremgår, at klageren har modtaget A-indkomst på i alt 111.541 kr. fra G4-virksomhed.  

Retten finder, at udbetalingerne fra G3-virksomhed ikke kan anses for indeholdt i den løn, som er indberettet fra G4-virksomhed. Retten har lagt vægt på, at indberetningen fra G4-virksomhed ikke er noget, klageren selv har indberettet, men lønnen er derimod indberettet af en arbejdsgiver, som klageren ikke har bestemmende indflydelse på.  

Retten finder på baggrund af ovenstående, at klageren har fået udbetalt 56.400 kr. fra G3-virksomhed, som ikke er indberettet. Retten anser dette som indeholdelsespligtig indkomst, hvoraf der skal svares A-skat og AM-bidrag.  

Landsskatteretten ændrer derved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og forhøjer klagerens yderligere lønindtægt med 56.400 kr.  

…".  

Forklaringer  

A har forklaret, at han i 2014 gik ind i (red.fjernet.branche). Før dette tidspunkt havde han haft forskellige projekter, blandt andet salg af (red.fjernet.produkt) og en formidlervirksomhed.   

G1-virksomhed beskæftiger sig med at købe jern og metal.   

Han havde lager på Y2-adresse. Der var vægt og kontor på stedet. Kunderne kom til ham, eller han kørte rundt og hentede jern og metalskrot.   

Han havde også lager på Y3-adresse. Her havde han blandt andet en container stående.   

Han havde omkostninger til husleje, lager, indkøb af skæremaskiner, skær til maskinerne, el, telefon, revision og markedsføring. Hertil kom nogle bøder, han fik i starten, hvor der var nogle regler, han ikke kendte og derfor ikke overholdt. Derudover havde han omkostninger til at købe jern og metalskrot.   

Han producerede ikke noget. Han købte og solgte.   

Kontoudskriften fra F2-bank (sagens bilag 16), var virksomhedens konto.  

Den skulle kun bruges til virksomheden. Han ved ikke, hvad posteringerne "Debitcard" vedrører. Han husker ikke de enkelte overførsler. Han husker ikke, hvad han har købt. Beløbene vedrører køb, han har foretaget til virksomheden. Han kan ikke sige, hvorfor der ikke er købsbilag for de enkelte posteringer.   

De beløb, der fremgår af kontoudskriften fra F2-bank (sagens bilag 16), og hvor posten er angivet som "Y3-adresse", vedrører husleje til grunden, hvor han havde containeren.   

Posteringer, hvor der i kontoudskriften fra F2-bank (sagens bilag 16) er anført "løn MB", vedrører lønomkostninger. MB arbejdede for ham og skulle derfor have løn.   

Posteringer, hvor der i kontoudskriften fra F2-bank (sagens bilag 16) er anført "truck gas", vedrører udgifter til gas. Han havde en truck, der kørte på gas. Derfor købte han gas.   

Posteringer, hvor der i kontoudskriften fra F1-bank af 29. januar 2016 er anført "G5-virksomhed Erhvervsejendomme", vedrører husleje for den plads, de havde på Y2-adresse.   

Korthævninger vedrører udbetaling til de kunder, han købte kontant fra.   

G1-virksomhedsbalance for 2015 (sagens bilag 6) viser de varekøb, de havde i 2015.   

Resultatopgørelsen for 2016 (sagens bilag 25) viser varekøbet for 2016. Beløbet er retvisende.   

Forskellen på udgifterne til varekøb for 2015 og 2016 skyldes, at han først startede den 12. maj 2015, og at der ikke var så mange kunder i starten. I 2016 blev han mere kendt, og derfor kom der flere kunder.   

Man kan kun få jern- og metalskrot ved at købe det. Det kan ikke samles gratis. Derfor havde han udgifter til køb af jern- og metalskrot.  

Faktura nr. 110 (sagens bilag 51) vedrører udbetaling af et beløb til NI, som han købte kobber fra.   

Mailkorrespondance af 21. juni 2016 (sagens bilag 55) vedrørte et beløb, han skyldte til G6-virksomhed. Da han fik at vide, hvor meget det var, betalte han. Ellers ville de lukke for strømmen.  

Mailkorrespondance af 24. oktober 2016 (sagens bilag 53) vedrørte beløb, han skulle betale i husleje. NT ejede grunden på Y3-adresse,  

Den fremlagte allonge til lejekontrakt (sagens bilag 52) vedrørte lejemålet på Y2-adresse. NK ejede grunden Y2-adresse. Allongen var underskrevet. Et eller andet sted har han et underskrevet eksemplar af lejeaftalen.   

Han købte jern- og metalskrot blandt andet fra personer fra andre EU-lande. De var en slags klunsere. De går og finder jernskrot og sælger det. Det foregik kontant, fordi de ikke havde nogen bankkonti.   

De (red.fjernet.nationalitet), der er identitetsoplysninger på, er dem, han har købt jern- og metalskrot af. Han har talt med politiet om det. Politiet sagde, at han skulle tage identitetsoplysninger på dem. Han kunne godt skelne mellem tyve og ærlige mennesker. De har pligt til at have identitetsoplysninger på dem, de handler med, for at undgå at købe af tyve.   

MH på oversigten over (red.fjernet.app)-indbetalinger (sagens bilag 19) er hans daværende hustru. MF er hans fætter. Betalingerne vedrører alle sammen betalinger fra hans venner. De vedrører beløb, han har lagt ud, for eksempel, hvis de har spist sammen. Der var ingen af dem, der har betalt med (red.fjernet.app), der købte skrot af ham.   

På et af vareleverandørbilagene er der sket en tastefejl. På bilagsnummer 43 er der tastet et beløb på 920.920 X 0,42, hvilket har ført til et beløb på 386.786,40 kr. Fejlen består i, at tallet 920 er tastet to gange. Det skulle kun havde været tastet en gang. Beløbet skulle dermed være lavere.   

Han betalte normalt 1.000 - 2.000 kr. for skrot. Det var usædvanligt, hvis der var beløb over 10.000 kr. Det var små kunder, der ikke rådede over lastbiler. Nogle kom på cykel eller med trækvogne.   

Grunden til, at han ikke selvangav sine indtægter og udgifter i 2015 og 2016, var, at han var ny i branchen. Han havde ikke så meget forstand på branchen. Han fik hele tiden besøg fra Arbejdstilsynet, miljømyndighederne og SKAT. Det gjorde, at han ikke fik selvangivet. Han var ikke organiseret nok. Han havde nogle kladder, men fik aldrig lavet regnskaberne. Han var under pres. Virksomheden tog meget tid. Han nåede aldrig at få styr på regnskabet.   

Han var godt klar over, at han skulle selvangive. Han var under et vildt pres. Han havde heller ikke penge til at betale en (red.fjernet.uddannelse).   

Han husker ikke nu, om han havde (red.fjernet.uddannelse)omkostninger i 2015 og 2016. Han har problemer med hukommelsen på grund af senfølger fra corona.   

Han klagede over skattestyrelsens afgørelse. Han fremlagde ikke regnskabsmaterialet fra 2016, fordi han ikke havde overblik over det.   

Under retssagen har han fremlagt meget materiale i form af fakturaer og kasserapporter. Han har ikke afleveret det før, fordi han kun havde kladder.   

Fakturaerne er skrevet i hånden på en fakturablok. De er ikke fremlagt, fordi han ikke havde tastet dem ind.   

Han husker ikke, hvornår han har tastet fakturaerne. Det er sket efter 2016.   

Han husker ikke, hvornår kasserapporten er udarbejdet. Der var en kladde, der lå til grund for den. Han har ikke efterfølgende fundet på det.   

Han ved ikke, hvorfor der ikke er fremlagt fakturaer på udgifterne til maskiner.   

KH har som vidne forklaret, at han har været (red.fjernet.uddannelse) siden 2005 og registreret (red.fjernet.uddannelse) siden 2017. Det er ham, der har udarbejdet resultatopgørelsen for G1-virksomhed. Grundlaget for udarbejdelsen var købsbilag, salgsbilag og bankkontoudtog.   

Han beregnede vareforbruget på grundlag af købsbilagene.   

Han har set lejekontrakterne. Der er overført beløb, der vedrørte husleje. Man havde to lejemål.   

Vidnet mener, at resultatopgørelsen er retvisende ud fra det, han har set.   

Det er ham, der har udarbejdet de kontokort, der er fremlagt for G1-virksomhed. Han husker ikke hvornår de er udarbejdet. Kontokortene udgør en bogføringsoversigt over udgifter og indtægter.   

A henvendte sig til vidnet i 2019 i anledning af et brev fra skattemyndighederne. Vidnet hjalp ham med regnskabet for 2015. A skulle også finde bilagene for 2016, men vidnet fik dem ikke.   

Vidnet fik at vide, at der i mange tilfælde var sket kontant betaling til personer, der ikke havde dansk bankkonto. A havde mange småkunder fra udlandet. Vidnet anbefalede A at sikre sig ID-oplysninger på disse kunder.   

Vidnet har ikke foretaget revision af selskabet. De har blot bogført de bilag, de modtog fra A.  

Parternes synspunkter  

A har i sit påstandsdokument anført:  

"…  

Det gøres gældende, at skattemyndighedernes skøn over A’s skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 bygger på forkerte forudsætninger og er åbenbart urimeligt, hvorfor skønnet skal tilsidesættes.  

1.1 Skattestyrelsens skøn om, at diverse indsætninger på X1-kontoen udgør skattepligtig omsætning hos G1-virksomhed bygger på et fejlagtigt grundlag  

Landsskatteretten har skønnet, at 52.423,85 kr. relateret til (red.fjernet.app) indbetalingerne samt øvrige overførsler fra en række personer har udgjort omsætning i G1-virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016 (bilag 19 og bilag 20).  

Skattemyndighedernes skøn beror på det forhold, at (red.fjernet.app)-indbetalinger og de øvrige overførsler fremhævet i bilag 19 og 20 på 1.000 kr. eller derover anses for at udgøre omsætning.  

Derimod har Landsskatteretten fundet, at overførsler under 1.000 kr. ikke har været relateret til omsætning i G1-virksomhed - uanset at både de mindre og større beløb er indbetalt, overført eller indsat af de samme personer.  

Det bestrides ikke, at den anvendte metode - på et generelt og overordnet niveau - i visse tilfælde kan tjene som et pejlemærke for skattemyndighedernes skønsudøvelse, og at denne skarpe fordeling i nogle sager kan føre til et realistisk skøn.  

Det bestrides imidlertid, at metoden, hvorefter der foretages en skarp sondring mellem overførsler på over og under kr. 1.000, kan anvendes som grundlag for skønsudøvelsen i den foreliggende konkrete sag. I det følgende gennemgås en række eksempler fra Skattestyrelsens skønsudøvelse, der tydeligt viser, at skønnet fremstår mekanisk og uden tilstrækkelig hensynsstagen til den konkrete sammenhæng og afsendernes identitet.  

 ... ...  

(red.fjernet.app) -indsætningerne (bilag 19)  

NP  

I forhold til (red.fjernet.app)-indbetalingerne kan som første eksempel fremhæves, at en person ved navn NP overførte 1.500 kr. den 1. januar 2015, 2.000 kr. den 1. april 2015 og 3.500 kr. den 20. december 2016, hvilke er vurderet til at udgøre omsætning. …"  

Modsat er følgende overførsler fra samme person på 200 kr. den 23. januar 2015, 800 kr. den 1. februar 2015, 600 kr. den 2. februar 2015, 95 kr. den 9. marts 2016, 300 kr. den 7. oktober 2016 og 200 kr. den 14. oktober 2016 ikke anset for at udgøre omsætning. Overførslen den 23. januar 2015 indeholdt følgende besked: "Tak for dildoshow", overførslen den 1. februar 2015 indeholdt følgende besked: "Gerne uden tøj idag", og overførslen den 2. februar 2015 indeholdt følgende besked: "Tak for stripshow".  

LS  

Som andet eksempel kan fremhæves, at en person ved navn LS har overført 1.200 kr. den 2. februar 2015, som er vurderet til at udgøre omsætning. Modsætningsvist vurderes, at en overførsel fra samme person på 200 kr. den 20. marts 2015 ikke udgør omsætning.  

KM  

Som tredje eksempel kan fremhæves, at en person ved navn KM har overført 1.000 kr. den 23. februar 2015 og 1.300 kr. den 14. maj 2015, hvilket er vurderet som omsætning. Modsætningsvist har Landsskatteretten vurderet følgende overførsler fra samme person på 200 kr. den 19. marts 2015 og 500 kr. den 4. september 2015 til ikke at udgøre omsætning.  

NB  

Som et fjerde eksempel kan fremhæves, at en person ved navn NB har overført henholdsvis 2.000 kr. og 1.000 kr. den 11. november 2015, som er vurderet til at udgøre omsætning. Modsætningsvist er en overførsel fra samme person på 750 kr. den 7. marts 2016 vurderet til ikke at udgøre omsætning.  

Øvrige personer  

Som et femte eksempel kan opsummerende fremhæves, at Landsskatteretten har vurderet, at overførsler på henholdsvis 1.000 kr. den 20. juni 2016 fra en person ved navn NN, 1.000 kr. den 1. juli 2016 fra en person ved navn SM og 2.000 kr. den 15. december 2016 fra en person ved navn MF udgør omsætning. Derimod har Landsskatteretten bl.a. vurderet, at overførsler på henholdsvis 750 kr. den 7. marts 2016 fra en person ved navn KS, 500 kr. den 20. marts 2016 fra en person ved navn NO, 500 kr. den 27. april 2016 fra en person ved navn NZ og 500 kr. den 25. august 2016 fra en person ved navn LU ikke udgør omsætning.  

Øvrige bankoverførsler på X1-kontoen (bilag 20)  

KS  

Som første eksempel kan fremhæves, at Landsskatteretten har vurderet, at en overførsel fra en person ved navn KS på 4.000 kr. den 1. maj 2015 med transaktionsteksten "KS" udgør omsætning. Derimod er en overførsel fra samme person på 750 kr. den 17. februar 2016 med transaktionsteksten "KS" ikke vurderet som omsætning.  

LA  

Som andet eksempel kan fremhæves, at en person ved navn LA har overført 1.000 kr. den 5. november 2015 med transaktionsteksten "A" og 2.000 kr. den 26. november 2015 med transaktionsteksten "H", som Landsskatteretten har vurderet til at udgøre omsætning. Derimod er en overførsel fra samme person på 500 kr. den 29. oktober 2015 med transaktionsteksten "H" ikke vurderet som omsætning.  

KN  

Som tredje eksempel kan fremhæves, at en person ved navn KN har overført 1.000 kr. den 19. juli 2016 med transaktionsteksten "KN", som Landsskatteretten har vurderet til at udgøre omsætning. Derimod er en overførsel fra samme person på 700 kr., som også er foretaget den 19. juli 2016 med samme transaktionstekst, ikke vurderet som omsætning.  

 ... ...  

Det gøres gældende, at skønnet over omsætningen hos G1-virksomhed synes ubegrundet og vilkårligt, idet der ikke er taget hensyn til, hvem der har overført beløbene, og hvad der er blevet overført for. Det er blot lagt til grund, at indsætningerne udgør omsætning, ud fra beløbenes størrelse, hvor man følgelig har anvendt en vilkårlig tærskel på 1.000 kr. eller derover som pejlemærke for, hvornår transaktionerne udgør omsætning.  

Flere indsætninger må anses for at være familie-relateret og irrelevante for omsætningen hos G1-virksomhed  

At (red.fjernet.app)-indbetalingerne er vurderet vilkårligt og uden konkret vurdering af, om overførslerne reelt vedrører omsætning i G1-virksomhed, fremgår særligt tydeligt af flere betalinger, der åbenbart stammer fra personer, som A har en privat relation til. Det gælder bl.a. MF, der har samme efternavn som A, hvilket gør det nærliggende at antage, at der er tale om familie.  

Alligevel har Skattestyrelsen anset en indsætning fra MF af den 15. december 2016 for at udgøre omsætning i G1-virksomhed.  

Skattemyndighederne synes dog alligevel i et vist omfang at have tillagt personernes efternavn en vis betydning i skønsudøvelsen. Der kan i den forbindelse henvises til en overførsel fra MH på 1.000 kr. den 17. november 2015, som skattemyndighederne ikke har vurderet som omsætning. 

Flere andre indsætninger på 1.000 kr. er blevet beskattet, og man må derfor formode, at den manglende beskatning af 1.000 kr. fra MH, skyldes efternavnet. Her er det dog påfaldende og inkonsekvent brug af skønsudøvelsen, at indsætningen fra MF er blevet anset for skattepligtig omsætning (på trods af samme efternavn).  

Drillende beskeder vidner om, at overførslerne ikke sker i et erhvervsmæssigt regi  

For så vidt angår NP finder Landsskatteretten, at kun tre ud af ni (red.fjernet.app)-indbetalinger fra NP udgør omsætning i G1-virksomhed, og at denne opdeling alene beror på, om NP har overført over 1.000 kr. eller ej. Af teksterne til (red.fjernet.app)-indbetalingerne fremgår det, at NP sender drillende beskeder med i teksten til nogle af overførslerne. De drillende beskeder fortæller ikke, hvorfor NP har overført pengene, men vidner klart om en indforstået venskabelig jargon, der ikke ville være tilfældet i en professionel relation ved køb af jern og skrot. Betalingerne kan altså ikke tages som udtryk for en erhvervsmæssig betaling.  

Når der er denne relation mellem parterne, må der også være en formodning om, at beløb over 1.000 kr. er betalinger, der er uvedkommende for den skattepligtige indkomst. 

Vilkårlighed i øvrigt  

At de andre indsætninger og overførsler også er vurderet vilkårligt, kommer også tydeligt til udtryk, hvis man tager udgangspunkt i de af KN modtagne beløb. Det fremgår som nævnt af oversigten over samtlige indsætninger og overførsler på X1-kontoen i 2015 og 2016, jf. bilag 20, at A har modtaget to overførsler fra KN den 19. juli 2016 på henholdsvis 700 kr. og 1.000 kr.  

Landsskatteretten har i denne forbindelse kun udvalgt overførslen på kr. 1.000 som værende omsætning. Der foreligger ingen saglig begrundelse for, hvorfor den ene overførsel fremfor den anden overførsel måtte udgøre omsætning i G1-virksomhed.  

 ... ...  

Den skønsmæssige ansættelse af, hvorvidt (red.fjernet.app)-indbetalingerne, indsætningerne og overførslerne udgør omsætning, er derfor et udtryk for en generaliseret vurdering, som ikke opfylder skattemyndighedernes pligt til at tilstræbe en så korrekt ansættelse af skatteyders indkomst som muligt.  

Det gøres gældende, at skønnet skal foretages på baggrund af en samlet bedømmelse af alle relevante forhold i sagen, hvorfor det faktum, at visse betalinger overstiger et fastsat beløb, ikke kan stå alene, i vurderingen af hvorvidt en (red.fjernet.app)-indbetaling, indsætning eller overførsel udgør omsætning.  

Tværtimod er det i strid med det grundlæggende forvaltningsretlige princip om at sætte skøn under regel, hvilket fordrer at Landsskatteretten foretager en vurdering af samtlige indsætninger og ikke blot fastsætter en arbitrær grænse.  

På baggrund af ovenstående gøres det derfor sammenfattende gældende, at skønnet, i forhold til hvilke (red.fjernet.app)-indbetalinger, overførsler og indsætninger, der vurderes at udgøre omsætning i G1-virksomhed, beror på forkerte forudsætninger og er åbenbart urimeligt, hvorfor sagen skal hjemvises til fornyet behandling.  

1.2 Nægtelsen af skønsmæssigt fradrag i 2016 er åbenbart urimeligt og udtryk for en fejlagtig skønsudøvelse  

1.2.1 Virksomhedens drift består i køb og frasalg af jern og skrot  

Det gøres overordnet gældende, at det udgør en åbenbar fejl, at skattemyndighederne ikke har indrømmet A et skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger af sagens natur, at der må være afholdt driftsomkostninger for, at virksomheden har kunnet generere den betydelige omsætning, som skattemyndighederne selv har lagt til grund i afgørelsen.  

En grundbetingelse i alle former for erhvervsmæssig virksomhed er, at der er skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter. Branchenormen ved jern og skrothandelsvirksomheder er, at virksomheder løbende opkøber, afhenter og modtager jern- og skrotmaterialer for derefter at videresælge materialerne til interesserede parter, hvilket i nærværende sag var til selskabet G7-virksomhed.  

Virksomheden består altså i, at der opkøbes skrot- og jernmaterialer, og at der dermed er udgifter til opkøb, men at virksomheden får indtægter fra salg af den opkøbte skrot og jern til G7-virksomhed. At drive denne type virksomhed har altså i sagens natur betydet, at der både har været indtægter og betydelige udgifter.  

Udover de nødvendige omkostninger til opkøb af skrot og jern er der også kapacitetsomkostninger til bl.a. lastbilkraner, skraldecontainere, maskineri og andet kranværktøj til bearbejdning af materialerne.  

Det fremgår af saldobalancen for 2015, jf. bilag 6, at G1-virksomhed's forretningsmønster klart følger jern- og skrothandelsvirksomhedens branchenormssystematik, idet der henholdsvis er bogført en omsætning i form af varesalg på kr. 1.759,458 og en udgift i form af vareindkøb på kr. 1.729.741,77 i 2015.  

Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten fsva. indkomståret 2015 har skønnet, at G1-virksomhed har haft fradragsberettigede driftsomkostninger i form af varekøb for ca. 1.1 mio.  

Det har således allerede derfor formodningen for sig, at der tillige i 2016 er et tilsvarende forholdsmæssigt fradrag for omkostninger, svarende til den øgede omsætning.  

Der kan i den forbindelse henvises til den udarbejdede saldobalance for indkomståret 2016, bilag 25, hvor det fremgår, at der har været et vareforbrug på 4.770.713,50 kr. samt øvrige omkostninger på 299.613,49 kr.  

Det er derfor åbenlyst forkert og urimeligt, når skattemyndighederne skønsmæssigt ansætter virksomhedens skattepligtige indkomst alene på baggrund af indsætningerne uden at der indrømmes fradrag.  

Der kan hertil henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 19. oktober 2022 (journalnummer; 20-0046523) der vedrørte en tilsvarende situation, blot med salg af brugte biler, og hvor vareforbruget (dvs. købet af bilerne) ikke kunne dokumenteres. Her fremgår ganske klart af Landsskatterettens præmisser:  

"Er det imidlertid godtgjort, at der åbenlyst har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst godkendes et skønsmæssigt fradrag.  

For så vidt angår handel med brugte biler, kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. september 2018, sagsnummer 15-0681417, hvor Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte SKAT’s skøn over fradraget, som udgjorde cirka 80 procent af salgsprisen.  

Landsskatteretten finder, at der åbenlyst må have været afholdt udgifter til brug for erhvervelsen af indkomsten i form af køb af de biler, der er blevet solgt, ligesom det i øvrigt af klagerens skatteoplysninger fremgår, at der har været 20 biler indregistreret i kortere perioder i klagerens navn i 2016 og 2017. Endvidere bemærker retten, at den gennemsnitlige bruttoavance for bilhandel i indkomstårene 2016 og 2017 var henholdsvis 14,8 og 15,1 %.  

På baggrund af Landsskatterettens afgørelse af 7. september 2018, sagsnummer 15-0681417, og den gennemsnitlige bruttoavance finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at der indrømmes et fradrag på 80 procent af omsætningen som følger..:"  

Landsskatteretten fandt således i den pågældende afgørelse, at der helt åbenlyst har været afholdt udgifter til erhvervelsen af indkomsten i form af de købte biler.  

På samme måde er det åbenlyst, at der i nærværende sag har været udgifter i form af købet af den jern, der er blevet solgt, hvorfor skattemyndighedernes skøn bygger på et fejlagtigt grundlag og er åbenbart urimeligt, idet der som minimum skulle have været foretaget en opgørelse over den skattepligtige indkomst på baggrund af statistiske opgørelser/branchetal over den sædvanlige fortjeneste ved skrot-og jernhandel.  

Skattemyndighederne er underlagt en pligt til at tilstræbe en så korrekt ansættelse af skatteyders indkomst som muligt, og denne ansættelse skal ske på baggrund af en samlet bedømmelse af alle relevante forhold i sagen.  

Skattemyndighederne har i nærværende sag ikke foretaget skønnet på et faktuelt grundlag. Skønnet er derimod et udtryk for en urealistisk vurdering af virksomhedens resultat, hvor bankindsætningerne i det konkrete tilfælde ikke blot er anvendt som et skønselement, men derimod det eneste element i skønsvurderingen.  

Det er selvsagt ikke muligt at drive virksomhed med køb og salg af jern og skrot, uden at have en betydelig grad af udgifter i form af vareindkøb og øvrige driftsomkostninger, som berettiger et skattemæssigt fradrag, jf. også Landsskatterettens afgørelse i 20-0046523.  

1.3 Bilagsmateriale vedrørende varekøb og øvrige omkostninger for 2016  

Skattestyrelsen og Landsskatterettens afgørelser i sagen vedrørende indkomståret 2016 er truffet uden gennemgang af G1-virksomhed's regnskabsmateriale.  

Dette skyldes, at der blandt andet som følge af overgang af den personligt drevne virksomhed til selskabsform ikke blev udarbejdet en årsrapport.  

A har dog efterfølgende og i samarbejde med godkendt (red.fjernet.uddannelse) KH udarbejdet en råbalance med tilhørende kontokort for 2016 (bilag 25 og bilag 26).  

Tilsvarende indkomståret 2015 har virksomheden i 2016 opkøbt metal og skrot fra fortrinsvis østeuropæiske personer, der har solgt kontant til virksomheden. I hvert tilfælde er der udarbejdet en købsfaktura fra virksomheden. Kopi af købsfakturaer for hver måned i 2016 fremgår af bilag 27 - 38.  

I skrot- og jernbranchen anvendes der i hyppigt omfang kontanter til brug for indkøbene, og det kan i den forbindelse henvises til kasserapporterne i bilag 39 - 50, hvor det fremgår, at der løbende blev hævet større kontantbeløb. Dette er i øvrigt også i overensstemmelse med bankkontoudtogene, hvor kontanthævningerne også fremgår (bilag 15 og bilag 16).  

På baggrund af ovenstående, gøres det således gældende, at det på baggrund af de fremlagte bilag, herunder råbalance, kontokort, kasserapporter og købsfakturaer er godtgjort, at Skattestyrelsens skøn hviler på et forkert grundlag, idet det er godtgjort, at G1-virksomhed har haft fradragsberettigede udgifter i form af indkøb af jern, der er blevet videresolgt.  

Derudover blev der i 2016 afholdt udgifter til transport af varer, jf. fakturaen fra NI (bilag 51), samt øvrige fradragsberettigede udgifter i form af huslejebetalinger, hvilket understøttes af allongen til lejekontrakten (bilag 52) og e-mail fra udlejer (bilag 53).  

Endvidere er det ud fra mailkorrespondancen, jf. bilag 55, godtgjort, at G1-virksomhed haft udgifter til G6-virksomhed i 2016. Herunder fremgår:  

"Har indbetalt det lovet beløb, har lagt begge beløberne sammen og det gav 30.170kr, venligst register begge adresse på det givet CVR nr, dvs Y2-adresse samt Y3-adresse." (egen understregning)  

Det gøres således gældende, at Skattestyrelsens skøn bygger på et fejlagtigt grundlag, fordi det på baggrund af ovenstående gennemgang også er godtgjort, at G1-virksomhed i 2016 - udover varekøb - har haft øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger.  

 ... ...  

Skatteministeriet gør i duplikken gældende, at de fremlagte bilag er udarbejdet til brug for skattesagen, og at efterfølgende udarbejdede dokumenter, der ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger, ikke kan lægges til grund.  

Det er korrekt, at kontokortet og råbalancen er udarbejdet af den godkendte (red.fjernet.uddannelse) KH under nærværende retssag. Det bestrides imidlertid, at disse dokumenter skulle være uden bevismæssig betydning, idet de netop er udarbejdet af en uafhængig og sagkyndig (red.fjernet.uddannelse) med henblik på at belyse de relevante regnskabsmæssige forhold.   

Det bestrides endvidere, at de øvrige bilag vedrørende de ovenfor nævnte udgifter skulle være udarbejdet til brug for nærværende skattesag. Det er korrekt, at bilagene først fremlægges nu, men dette indebærer ikke, at de først er blevet udarbejdet nu.  

Der kan i den forbindelse henvises til mailkorrespondancen med G6-virksomhed, hvor det fremgår, at e-mailen er dateret den 21. juni 2016, jf. bilag 55, samt til e-mailkorrespondancen med udlejer, hvor det fremgår, at emails er dateret henholdsvis den 24. og 25. oktober 2016.  

Videre fremgår f.eks. af købsbilagene, jf. bilag 27 - 38, at de er dateret i 2016, hvorfor der heller ikke er grundlag for at anse disse for udarbejdet til brug for nærværende skattesag.  

Alene det forhold, at de pågældende bilag ikke har været fremlagt tidligere, skaber ikke en formodning for, at de skulle være udarbejdet efterfølgende og til brug for skattesagen. På den baggrund skal de fremlagte bilag tillægges bevismæssig betydning.  

 ... ...  

Sammenfattende gøres for indkomståret 2016 gældende, at skattemyndighedernes skøn, hvor der ikke er indrømmet én eneste krone i fradragsberettigede udgifter, bygger på et fejlagtigt grundlag og er åbenbart urimeligt.  

…"    

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:  

"…  

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gør Skatteministeriet overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.   

A selvangav ikke for indkomstårene 2015 og 2016 (bilag 1, s. 2, sidste afsnit). Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at fastsætte A’s skattepligtige indkomst for begge indkomstår skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.  

A har ikke løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes forhøjelser er foretaget på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, ligesom der ikke er grundlag for at godkende et skønsmæssigt fradrag i indkomståret 2016.  

Skattemyndighederne har endvidere været berettigede til at forhøje A’s lønindkomst for indkomståret 2016.  

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 20. september 2023.  

3.1 Skattemyndighederne har været berettigede til at skønne  

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Indkomst skal selvangives, uanset om den er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om sin formue ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, jf. dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.  

En skattepligtig erhvervsdrivende skal selvangive sin indkomst til skattemyndighederne samt indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af skatteministeren, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).  

Af dagældende bogføringslovs § 7, stk. 1-3, § 8 og § 9, stk. 1, følger det:  

"§ 7  

Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.  

Stk. 2.Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.  

Stk. 3.Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.  

(…)  

§ 8  

Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1, omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.  

(…)  

§ 9  

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb." (mine understregninger).  

For at et regnskab skal kunne lægges til grund ved opgørelsen af indehavers skattepligtige indkomst, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på baggrund af løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser.  

Såfremt regnskabet ikke opfylder disse krav, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.  

Dokumentationspligten for selvstændigt erhvervsdrivende fremgår desuden af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1, ligesom det følger af § 6, stk. 6, at hvis en begæring efter stk. 1 ikke efterkommes, finder skattekontrollovens § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse med mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.  

A selvangav ikke for indkomstårene 2015 og 2016 (bilag 1, s. 2, sidste afsnit), ligesom Skattestyrelsen - på trods af, at Skattestyrelsen under sagens behandling anmodede om bl.a. skatteregnskab, kontospecifikationer, underliggende bilag og bankkontoudskrifter for indkomstårene 2015 og 2016 - ikke modtog materialet. Skattestyrelsen indhentede derfor selv bankkontoudtog hos F1-bank og F2-bank (bilag 1, s. 3, afs. 4)  

Først herefter indsendte A en række dokumenter, herunder kontoudskrifter, saldobalance, købs- og salgsbilag mv. for indkomståret 2015 (bilag 1, s. 3, afs. 5). Det var dog ikke med det indsendte materiale muligt at kontrollere, om der var foretaget effektive kasseafstemninger, da A ikke har benyttet kasseapparat eller udarbejdet kassekladder i forbindelse med virksomhedens salg af jernskrot (bilag 1, s. 26, afs. 4).  

A indsendte slet ikke regnskabsmateriale for indkomståret 2016 - eller andet materiale i øvrigt - uagtet skattemyndighedernes anmodning herom (bilag 1, s. 9, afs. 3).  

Idet A hverken har indgivet selvangivelse i de pågældende indkomstår, og da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed samt lønindkomst for indkomstårene 2015 og 2016, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk.  

3, jf. § 3, stk. 4.  

3.2  Skønnet kan ikke tilsidesættes  

3.2.1  Det retlige grundlag  

Et af skattemyndighederne foretaget skøn kan alene tilsidesættes, såfremt skatteyderen godtgør, at det er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H, UfR 2009.476/2 H, UfR 2007.1007 H, UfR 2005.3167 H, og SKM2013.125.VLR.  

Det følger også af retspraksis, at hvis det konstateres, at der er en yderligere indtægtskilde, eller at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H, UfR 2009.163 H, UfR 2010.415 H og SKM2016.434.ØLR.  

For at løfte bevisbyrden skal der føres et sikkert bevis, der er bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM2019.648.ØLR. Det følger desuden af fast retspraksis, at eventuelle forklaringer skal være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2009.163 H, UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1599 H og SKM2021.115.HR. Denne bevisbyrde er ikke løftet.  

A har således ikke løftet sin bevisbyrde for, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. også nærmere i det følgende.  

3.2.2  Skattemyndighederne har medtaget de relevante indsætninger i skønnet  

Skattemyndighedernes forhøjelser af A’s overskud af virksomhed er foretaget på baggrund af indsætninger - som ubestridt - er indsat på A’s private konti (bilag 15 og 16).    

I indkomståret 2015 er indsætningerne opgjort til 1.845.588 kr. (bilag 1, s. 6 og s. 25, afsnit 5) og er fordelt som følger:  

I indkomståret 2016 er indsætningerne opgjort til 5.614.651 kr. (bilag 1, s. 7-8 og s. 26, afsnit 3 fra bunden) og er fordelt som følger:  

Skattestyrelsen har i den skønsmæssige forhøjelse inddraget indsætninger, hvoraf det fremgår, at der er tale om betalinger af konkrete fakturaer (bilag 1, s. 3 mf. og s. 4 mf.). Dette gælder bl.a. indsætninger, hvor transaktionsteksten indeholder fakturanumre eller betegnelser som "G7-virksomhed" og "G8-virksomhed" (bilag 15 og 16). A har ikke bestridt, at disse overførsler vedrører hans virksomheds omsætning.  

Skattestyrelsen har herudover i den skønsmæssige forhøjelse medtaget (red.fjernet.app)-indsætninger samt andre kontante indsætninger, der vurderes at vedrøre A’s virksomhed (bilag 1, s. 4-5). Indsætningerne udgør ca. 52.000 kr. af den samlede skønnede omsætning på ca. 7,4 mio. kr., dvs. 0,7 % af den samlede omsætning.  

Dertil kommer, at uanset den bevisnød, der kendetegner sagen, har skattemyndighederne foretaget et lempeligt skøn og ikke medtaget indsætninger på under 1.000 kr., idet disse beløb er vurderet at vedrøre A’s privatsfære (bilag 1, s. 3 nf.).  

Som anført er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4. Der er desuden tale om indsætninger af betydelig størrelse, som det påhviler A at godtgøre, ikke er skattepligtige eller allerede beskattede, jf. f.eks. UfR 2010.415 H, UfR 2009.163 H og SKM2016.434.ØLR.  

A har - på trods af at bevisbyrden påhviler ham - ikke for én eneste indsætning fremlagt dokumentation for, at indsætningerne ikke er skattepligtige. Det af A anførte (stævningen s. 19-21) vedrørende (red.fjernet.app) indsætningerne, herunder det anførte om overførselsteksterne på kontoudtogene, godtgør ikke, at indsætningerne ikke er skattepligtige, ligesom det ikke har nogen betydning, at en overførsel kommer fra en person med det samme efternavn som A, jf. det modsat anførte i stævningen (s. 21, afs. 2 fra bunden).  

A har ikke godtgjort, at skattemyndighederne har medtaget indsætninger, der ikke er skattepligtige, og han har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes udøvede skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.  

3.3  Der er ikke grundlag for yderligere fradrag  

A har ikke godtgjort, at der er grundlag for at indrømme ham yderligere fradrag, herunder at skønnet er foretaget på fejlagtigt grundlag eller medfører et åbenbart urimeligt resultat. Skattemyndighederne har foretaget en grundig analyse af A’s bankkonti samt det fremkomne regnskabsmateriale.  

På baggrund af det fremlagte (bilag 6-11) har skattemyndighederne således ved den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2015 inddraget fradragsberettiget varekøb for over 1,1 mio. kr. (bilag 1, s. 4, mf.). Fradrag er med rette nægtet for varekøb og lokaleomkostninger, hvor dokumentationen ikke var tilstrækkelig, samt for varekøb over 10.000 kr., hvor der ikke forelå dokumentation for elektronisk betaling (bilag 1, s. 4, mf.).  

For indkomståret 2016 er fradrag tilsvarende nægtet, idet der ikke er fremlagt dokumentation for afholdelse af fradragsberettigede udgifter (bilag 1, s. 9, afs. 3). De bilag, som A har fremlagt med replikken (bilag 25-56) og efter forberedelsens afslutning (bilag 57) - 7-8 år efter sagens opstart ved skattemyndighederne og 8-9 år efter det pågældende indkomstår - kan ikke tillægges bevismæssig vægt, jf. nærmere afsnit 3.3.3 - 3.3.4.  

A har således heller ikke for så vidt angår fradrag godtgjort, at skønnet for 2015 og 2016 er foretaget på et fejlagtigt grundlag eller medfører et åbenbart urimeligt resultat, jf. nærmere i det følgende.  

3.3.1  Det retlige grundlag  

3.3.1.1  Statsskattelovens § 6  

I medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er udgifter, der er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradragsberettiget, når der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.  

Det er en betingelse for at opnå fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifterne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.  

Bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, påhviler efter fast retspraksis skatteyderen, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H og UfR 2007.1905 H. A har ikke løftet bevisbyrden for, at der er afholdt udgifter, som er fradragsberettigede, jf. f.eks. SKM2015.495.ØLR og SKM2015.406.ØLR.  

3.3.1.2  Ligningslovens § 8 Y  

Det følger desuden af dagældende (lovbekendtgørelse 2014-09-15 nr. 1041 med senere ændringer) ligningslovs § 8 Y, stk. 1, at retten til fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser er betinget af, at betaling sker via et penge- eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højest 10.000 kr. inkl. moms.  

Hvis virksomheden ikke har mulighed for at betale via et penge- eller betalingsinstitut, som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren og betaling heraf, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 3. Denne indberetning skal foretages senest i forbindelse med virksomhedens oplysningsfrist efter skattekontrollovens §§ 11-13 for det indkomstår, hvori købet er foretaget. Bestemmelsen i stk. 3 sondrer ikke imellem, om dem, der betales til, er hjemmehørende i Danmark, en anden EU- eller EAS medlemsstat eller et tredjeland. Det afgørende er alene, om der betales via et penge- eller betalingsinstitut.  

3.3.2  Indkomståret 2015  

3.3.2.1  Købsbilag på over 10.000 kr. (købsbilag nr. 43, nr. 133 og nr. 165)  

Købsbilagene med nr. 43 på 390.165,40 kr. (bilag 9, s. 42), nr. 133 på 10.335 kr. (bilag 9, s. 125) og nr. 165 på 10.082 kr. (bilag 9, s. 155), i alt 410.582 kr. er ikke fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8 Y, stk. 1.  

Det fremgår af købsbilagene, at der er modtaget fakturaer på over  

10.000 kr. Disse er ikke betalt elektronisk, ligesom oplysninger om de foretagne køb ikke er indberettet via skatteforvaltningens hjemmeside (bilag 1, s. 3, sidste afsnit). Det er derfor ikke muligt at identificere betalingsmodtager og betaler, som er en forudsætning for fradrag, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 1 og 3.  

Skattemyndighederne har derfor med rette nægtet fradrag for købsbilag nr. 43, 133 og 165.  

3.3.2.2  (red.fjernet.nationalitet) vareleverandører  

A’s virksomhed har ikke ret til fradrag for en række købsbilag på i alt 211.272 kr., hvor det ikke er muligt at identificere de vareleverandører, som fremgår af købsbilagene, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8 Y.  

Skattemyndighederne har således ved gennemgang af virksomhedens købsbilag (bilag 9) konstateret, at A angiveligt havde opkøbt skrot, metal og lignende fra vareleverandører, primært bosiddende i Y1-land. Skattemyndighederne kontaktede derfor de (red.fjernet.nationalitet) myndigheder med henblik på at verificere de pågældende vareleverandører, som der i 2015 var opkøbt skrot, metal og lignende fra.  

Den 4. februar 2019 modtog Skattestyrelsen oplysninger fra Y1-land, hvoraf det fremgik, at det ikke var muligt at identificere 14 vareleverandører, idet det gør sig gældende for købsbilag nr. 25, nr. 30, nr. 39, nr. 57, nr. 61, nr. 62, nr. 70, nr. 77, nr. 82, nr. 85, nr. 91, nr. 95, nr. 97, nr. 112, nr. 120, nr. 127, nr. 132, nr. 142, nr. 143, nr. 148, nr. 151, nr. 159, nr. 177, nr. 178, nr. 179, nr. 186, nr. 189, nr. 196, nr. 205 og nr. 206 (bilag 4, s. 3, afsnit 1, og bilag 9), hvor der er faktureret i alt 211.272 kr.  

Det bemærkes, at det i duplikken (s. 3, afs. 6) er anført, at der er 16 uidentificerede vareleverandører. Antallet er rettelig 14, idet det dog skal fremhæves, at justeringen ikke ændrer på hvilke og dermed antallet af fakturaer med uidentificerede vareleverandører.  

Beløbet på 211.272 kr. er derfor ikke fradragsberettiget, idet det ikke er muligt at identificere leverandørerne.  

3.3.2.3   Udgifter til lokaleomkostninger  

A har ikke fremlagt dokumentation for påståede afholdte udgifter til lokaleomkostninger på 49.600 kr., som fremgår af virksomhedens saldobalance (bilag 6, s. 1, mf.). Udgiften er derfor ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.  

Af virksomhedens saldobalance for indkomståret 2015 fremgår det, at der er fratrukket lokaleomkostninger på 49.600 kr. (bilag 6, s. 1, mf.). Af kontospecifikationerne fremgår det, at der er henvist til finansbilag "bilag 96 og 97" ((bilag 7, s. 5). Det pågældende materiale fremgår imidlertid hverken af det til skattemyndighederne indsendte materiale eller er fremlagt i nærværende sag.   

A har derfor ikke ret til fradrag for lokaleomkostningerne.  

3.3.3 Indkomståret 2016  

Der er ikke grundlag for at indrømme et skønsmæssigt fradrag i indkomståret 2016. A har ikke, trods anmodet herom, fremlagt oplysninger, der godtgør, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter i forbindelse med indkomsterhvervelsen i indkomståret 2016, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.  

Således fremlagde A ikke regnskabsmateriale for sin enkeltmandsvirksomhed for indkomståret 2016, trods Skattestyrelsens gentagne anmodninger herom ved henvendelser til A den 6. december 2017 og den 15. februar 2018 (bilag 4, s. 2, afs. 5-6).  

Heller ikke ved Skatteankestyrelsens behandling af sagen fremlagde A regnskabsmateriale. A gjorde i stedet bl.a. gældende, at der blev afholdt en række udgifter til lastbilkraner, maskineri og andet kranværktøj til bearbejdning af materialerne (bilag 1, s. 20, afs. 2).  

A fremlagde heller ikke ved sagens indbringelse for domstolene det efterspurgte materiale.  

Først med replikken - godt syv år efter sagens opstart ved skattemyndighederne og otte år efter det pågældende indkomstår - har A fremlagt en række dokumenter i relation til indkomståret 2016.  

A har bl.a. fremlagt en råbalance med tilhørende kontokort (bilag 25-26). Dokumenterne er udarbejdet til brug for skattesagen, hvilket A selv har tilkendegivet (replikken, s. 1. sidste afsnit) ved at have anført, at han "har nu i samarbejde med godkendt (red.fjernet.uddannelse) KH udarbejdet en råbalance med tilhørende kontokort for 2016" (min understregning), ligesom det fremgår øverst på samtlige sider af dokumenterne (bilag 25 og 26), at de er dateret den 29. maj 2024.  

Efter fast retspraksis kan dokumenter og erklæringer udarbejdet til brug for skattesagen ikke tillægges nogen bevismæssig betydning, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H, UfR 2009.476/2 og UfR 2009.2325 H.  

Hertil kommer, at der alene er tale om en råbalance baseret på A’s private kontoudtog (bilag 15 og 16), som bl.a. blev anvendt af virksomheden indtil juni 2016 (replikken, s. 2, afs. 1). Der er ikke tale om et regnskab, og det er ikke revideret.  

A har med replikken tillige fremlagt en række fakturaer (bilag 27-38), kasserapporter (bilag 39-49) og enkelte andre bilag (bilag 52-56) som dokumentation for afholdte udgifter. Henset til at dokumenter som fakturaer og kasserapporter udarbejdes allerede på tidspunktet for den erlagte ydelse - det vil sige i 2015 og 2016 - fremstår disse dokumenter ligeledes som værende udarbejdet efterfølgende og alene til brug for skattesagen, når de først fremlægges med replikken. Dette materiale var nærliggende at fremlægge allerede i 2017, hvor skattemyndighederne anmodede om materiale, og hvor A da også fremlagde regnskabsmateriale for 2015 den 4. april 2018 (bilag 4, s. 2).  

At fakturaerne og kasserapporterne ligeledes er udarbejdet efterfølgende og til brug for skattesagen understøttes af den påfaldende omstændighed, at A har formået at fremlægge kasseafstemninger - der foretages dagligt - otte år senere for regnskabet for 2016, selvom sådanne rapporter ikke forelå for regnskabet for 2015 (bilag 1, s. 7, afs. 3).  

Hertil kommer, at der af de fremlagte dokumenter fremgår flere uoverensstemmelser og fejl, jf. nærmere nedenfor afsnit 3.3.3.1 - 3.3.3.4.  

De med replikken fremlagte dokumenter (bilag 25-56) godtgør således heller ikke, at skønnet for indkomståret 2016 er foretaget på et fejlagtigt grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat, jf. også straks nedenfor.  

3.3.3.1 Vareleverandørerne  

Som nævnt i afsnit 3.3.2.2 kunne Skattestyrelsen - trods hjælp fra de (red.fjernet.nationalitet) myndigheder - ikke identificere 14 vareleverandører, som fremgik af de fakturaer, som A fremlagde for indkomståret 2015 ved Skattestyrelsens behandling af sagen (bilag 4, s. 3, afsnit 1, og bilag 9).  

Sammenholdes de 14 vareleverandørers oplysninger med leverandøroplysningerne i købsfakturaerne for 2016 fremlagt med replikken (bilag 27-38), går 8 ud af de 14 uidentificerede vareleverandører igen på en lang række af købsfakturaerne, nærmere bestemt på 66 af købsfakturaerne (bilag 27-38 smh. med bilag 1, s. 4, afs. 1). Allerede derfor kan disse 66 købsfakturaer ikke være fradragsberettigede.  

Det bemærkes, at det i duplikken blev anført, at navnene gik igen på 77 af købsfakturaerne. Da antallet af uidentificerede vareleverandører er nedjusteret, jf. ovenfor afsnit 3.3.2.2, har dette medført, at antallet af fakturaer i købsbilagene vedrørende 2016 ligeledes er nedjusteret.  

3.3.3.2 Moms - omvendt betalingspligt  

En gennemgang af fakturaernes indhold viser tillige, at der er uoverensstemmelser mellem oplysningerne i fakturaerne om "omvendt betalingspligt" og de faktiske omstændigheder i sagen. De fremlagte fakturaer (bilag 27-38) kan derfor ikke tillægges bevismæssig vægt i sagen.  

Det fremgår således af samtlige fakturaer (bilag 27-38), at der er "omvendt betalingspligt". Dette indebærer, at når en dansk virksomhed køber varer af virksomheder i andre EU-lande, skal køber selv beregne og betale dansk moms af købet. Dette kaldes omvendt betalingspligt, fordi det normalt er sælgeren, der beregner momsen. Den danske virksomhed skal således indberette moms af varekøb i udlandet, ligesom den samlede værdi af købene uden moms skal indberettes.  

Det fremgår ikke af de fremlagte bilag, at der er afregnet moms, ligesom der - hvad der gør sig gældende for begge de omtvistede indkomstår - hverken er selvangivet eller angivet moms til skattemyndighederne (bilag 4, s. 3, afsnit 3).  

Der er således uoverensstemmelse mellem oplysningen i fakturaerne og de faktiske omstændigheder.  

3.3.3.3 Uoverensstemmelser mellem kontokort, købsfakturaer og kasserapporter  

En gennemgang af oplysningerne i de fremlagte kontokort, købsfakturaer og kasserapporter viser desuden, at der - på trods af at materialet er udarbejdet efterfølgende og til brug for skattesagen - alligevel kan konstateres en lang række uoverensstemmelser, som medfører, at regnskabsmaterialet ikke er retvisende.  

Uoverensstemmelserne understøtter tillige, at materialet er udarbejdet til brug for skattesagen og medfører, at regnskabsmaterialet ikke kan tillægges betydning i bevisvurderingen.  

Som eksempel herpå kan nævnes datoangivelserne i henholdsvis kontokortene, fakturaerne og kasserapporterne, idet en gennemgang viser, at der for flere af fakturaerne er uoverensstemmelser i dateringen. I flere tilfælde er der store forskelle på datoerne, som ikke kan forklares med en forskydning mellem fakturadatoen og forfaldsdatoen, da det fremgår af samtlige fakturaer, at de skal betales omgående. I andre tilfælde er datoen slet ikke angivet. Nedenfor er oplistet nogle eksempler på sådanne uoverensstemmelser:  

Faktura 1539: Betalingsdatoen ifølge fakturaen er den 16. april 2016 (bilag 30, s. 66). Betalingsdatoen ifølge kasserapporten er dog den 16. maj 2016 (bilag 42, s. 19, r. 9) og ifølge kontokortet den 15. april 2016 (bilag 26, s. 30, r. 4).  

Faktura 2078: Betalingsdatoen ifølge fakturaen er den 10. september 2016 (bilag 36, s. 17). Betalingsdatoen ifølge kasserapporten er dog den 7. oktober 2016 (bilag 48, s. 5, r. 14) og ifølge kontokortet den 9. oktober 2016 (bilag 26, s. 45, r. 9).  

Faktura 2153: Betalingsdatoen ifølge fakturaen er den 9. november 2016 (bilag 37, s. 41). Betalingsdatoen ifølge kasserapporten er dog den 29. november 2016 (bilag 49, s. 15, r. 17) og ifølge kontokortet den 30. november 2016 (bilag 26, s. 47, r. 16).  

Derudover fremstår kasserapporterne fragmenterede i deres indhold. F.eks. indeholder kasserapporten for maj 2016 (bilag 43) nogle gange kasseafstemninger for datoer i maj (f.eks. s. 3-4) og andre gange for april (f.eks. s. 5-9), mens kasserapporten for september 2016 (bilag 47) slet ikke indeholder kasseafstemninger for september måned, til trods for at der ifølge kontokortet (bilag 26, s. 16-17) har været aktivitet i måneden.  

Uoverensstemmelserne understøtter, at materialet er udarbejdet til brug for skattesagen og medfører, at regnskabsmaterialet ikke kan tillægges betydning i bevisvurderingen. Efterfølgende udarbejdede dokumenter, der ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger, kan ikke tillægges bevismæssig betydning, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H, UfR 2009.476/2 og UfR 2009.2325 H.  

3.3.3.4 Kontantbetalinger  

Det er desuden påfaldende, at det for samtlige af de med replikken fremlagte købsfakturaer gør sig gældende, at beløbene er betalt kontant og er under 10.000 kr., som er grænsen for kontantbetalinger, jf. dagældende ligningslovs § 8 Y. Særligt når henses til, at der i indkomståret 2015 forekom flere betalinger over 10.000 kr., som ikke var foretaget elektronisk, og som skattemyndighederne derfor ikke godkendte fradrag for, jf. afsnit 3.3.2.1 ovenfor.  

3.3.3.5 Øvrige udgifter  

Tilsvarende for de med replikken fremlagte bilag 51-56 vedrørende diverse øvrige virksomhedsudgifter gør det sig gældende, at såfremt bilagene havde foreligget tidligere, ville det have været nærliggende at fremsende dokumenterne til skattemyndighederne, når der af flere gange er blevet anmodet herom. Bilagene godtgør under alle omstændigheder ikke et grundlag for et skønsmæssigt fradrag, eller at skattemyndighedernes skøn er forkert eller åbenbart urimeligt.  

Som eksempel herpå kan nævnes virksomhedens transportudgifter, hvor den fremlagte faktura (bilag 51) er udarbejdet af virksomheden - og ikke sælgeren - og hvor sælgeren i øvrigt ikke kan identificeres. Som et andet eksempel herpå kan nævnes virksomhedens lejeudgifter til Y2-adresse, hvor den fremlagte allonge til lejekontrakt (bilag 52) ikke er underskrevet af parterne, og virksomhedens lejeudgifter til Y3-adresse, hvor der ikke er fremlagt en lejekontrakt, men alene noget korrespondance (bilag 53). Disse bilag viser ikke, at A’s virksomhed har afholdt de påståede udgifter.  

A har hverken løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på hans bankkonti ikke er skattepligtige for ham, eller at de påståede udgifter er fradragsberettigede, ligesom han ikke har godtgjort, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. Der er ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.  

A har drevet virksomhed uden at indberette, bogføre, udarbejde regnskaber eller i øvrigt sørget for at kunne dokumentere de påståede foretagne dispositioner. Det, som er fremlagt med replikken, er et udtryk for efterrationaliseringer. Der er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at give et skønsmæssigt fradrag.  

3.3.3.6 A’s indsigelser om fradrag for indkomståret 2016  

A har anført, at sagen skal hjemvises som følge af, at skattemyndighederne ikke har skønnet et fradrag for indkomståret 2016, idet dette er "et udtryk for en urealistisk vurdering af virksomhedens resultat" (stævningen, s. 24, afs. 7).  

Et manglende skønnet fradrag for indkomståret 2016 godtgør ikke i sig selv, at skønnet kan tilsidesættes.  

Der gælder ingen almindelige antagelser om, at skatteyderen har afholdt driftsudgifter, blot fordi han har haft skattepligtige indtægter, jf. f.eks. TfS 1998.447 V, TfS 2000.63 V, jf. TfS 2002.305 H og Skatteministeriets kommentar i TfS 2002.319 samt UfR 2011.1458 H om fradrag for påstået sort løn.  

Det påhviler A at dokumentere, at der er afholdt udgifter, jf. f.eks. SKM2024.418.VLR (med SKM2023.45.BR) om en skatteyder, der drev virksomhed med salg af biler, og SKM2013.493.VLR om en skrotvirksomhed, hvor retten fandt, at den foreliggende dokumentation ikke godtgjorde, at skattemyndighedernes manglende skøn af fradrag kunne medføre en tilsidesættelse af skønnet.  

A anfører i replikken s. 4, afsnit 5, at "Konsekvensen af ministeriets synspunkt er i bund og grund, at A i 2016 - uden omkostninger af nogen art - har kunnet omsætte for ca., 5.5 mio. ved salg af jern og metal mv."  

Når A ikke har selvangivet fyldestgørende og på trods af skattemyndighedernes gentagne anmodninger herom ikke fremlægger regnskabsmateriale eller bogføringsmateriale i øvrigt, men først under retssagen - otte år senere - fremlægger materiale, der er udarbejdet efterfølgende til brug for skattesagen, er der mindst lige så stor sandsynlighed for, at A ikke har haft fradragsberettigede udgifter til drift af virksomheden, som for at A har haft fradragsberettigede udgifter af en vis størrelse, jf. SKM2013.493.VLR.  

Da A ikke har godtgjort, at virksomheden har afholdt udgifter i indkomståret 2016, jf. ovenfor, er det heller ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn for indkomståret 2016 er udøvet på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. Der er derfor hverken grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling eller tilsidesætte skønnet.  

3.3.4 Særligt om det nye bilag 57  

A har efter forberedelsens afslutning - det vil sige over otte år efter skattesagens opstart og over ni år efter de relevante indkomstår - fremlagt bilag 57, der ifølge A er en samling af ID-kort og udgør en samling af "ID-oplysninger fra de relevante sælgere", jf. meddelelsen til retten af 3. september 2025. A har ikke gjort gældende, hvorledes de fremsendte ID-oplysninger godtgør, at skattemyndighedernes skøn skal tilsidesættes.  

Det nye bilag kan ikke tillægges bevismæssig vægt i sagen.  

Dels er det ikke muligt at verificere de fremlagte ID-kort, hvorfor bilaget allerede derfor ikke kan tillægges vægt.  

Dertil kommer, at de (red.fjernet.nationalitet) myndigheder allerede har gennemgået sælgernes navne, adresser samt ID-nummer for at identificere personerne, hvilket ikke lykkedes for flere af sælgerne. Der er ikke holdepunkter for, at de (red.fjernet.nationalitet) myndigheders undersøgelser skulle være behæftet med fejl, ligesom A hverken har redegjort for eller dokumenteret, at det skulle forholde sig sådan.  

Herudover indeholder de fremlagte ID-kort heller ikke yderligere oplysninger, som kunne forventes at ændre på de (red.fjernet.nationalitet) myndigheders vurdering. Som eksempel herpå kan henvises til sælgeren ’MD’, hvis personoplysninger i købsbilagene (f.eks. bilag 9, s. 72) er identiske med personoplysningerne i det fremlagte ID-kort (bilag 57, s. 33), nemlig navn, adresse, land og ID-nummer. De (red.fjernet.nationalitet) myndigheder kunne ikke identificere denne person (bilag 1, s. 4, afs. 1-2).  

I flere tilfælde stemmer ID-nummeret i ID-kortet desuden ikke overens med ID-nummeret i købsbilaget, jf. f.eks. ST (bilag 9, s. 149, smh. med bilag 57, s. 53) og PE (bilag 9, s. 89, smh. med bilag 57, s. 129).  

Samlingen af ID-kort fremstår tillige vilkårlig og i flere tilfælde som irrelevant for den foreliggende sag. For flere af ID-kortenes tilfælde kan navnene på ID-kortene ikke genfindes i købsbilagene for begge indkomstår, hvilket f.eks. er tilfældet med VR, VS og VD (bilag 57, s. 1- 3). Hertil kommer, at nogle af ID-kortene er udstedt på tidspunkter, der er købsbilagene uvedkommende, jf. f.eks. et ID-kort udstedt i 2017 (bilag 57, s. 64).  

Endelig forekommer det besynderligt, at A først i september 2025 fremlægger ID-kort, som hans virksomhed ifølge replikken (s. 3, afs. 1) er i besiddelse af i hvert fald i 2024. Det savner mening ikke at fremlægge kortene af "hensyn til de personfølsomme data der indgår" (replikken, s. 3, afs. 1), når A ikke har fundet det betænkeligt at fremlægge stort set samme personfølsomme data i form af indholdet af købsbilagene, ligesom det ikke er fundet betænkeligt at fremlægge ID-kort på sælgere, der slet ikke fremgår af fakturaerne.  

Heller ikke med dette bilag (bilag 57) har A godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er foretaget på et forkert grundlag eller medfører et åbenbart urimeligt resultat.  

3.4 Yderligere lønindtægt i 2016  

A er skattepligtig af yderligere lønindtægt med 56.400 kr. i indkomståret 2016, jf. statsskattelovens § 4.  

Ved skattemyndighedernes gennemgang af de indhentede kontoudskrifter i F1-bank (bilag 15) er det konstateret, at A fra G3-virksomhed har modtaget indsætninger med transaktionsteksten "løn A". Der er sket indsætninger fem gange med i alt 56.400 kr. Det er ubestridt, at A har modtaget løn fra G3-virksomhed (stævningen, s. 9, afs. 4).  

A har ikke selvangivet det modtagne beløb i indkomståret 2016.  

Af det af A fremlagte udsnit af hans skatteoplysninger for 2016 (bilag 3) fremgår der alene indkomst på 111.541 kr., som er A-indkomst modtaget fra G4-virksomhed.   

Udbetalingerne fra G3-virksomhed er ikke indeholdt i den af G4-virksomhed indberettede lønindkomst på 111.541 kr., som ellers påstået af A (stævningen s. 9-10 og bilag 22).  

Den udregning, som A har fremlagt (bilag 22), og hvor lønnen fra G4-virksomhed er opgjort til 55.072,43 kr., er lønnen, som er sat ind på hans konto, efter der er trukket skat, fordi G4-virksomhed har indberettet og tilbageholdt skat, før pengene kommer til udbetaling til A. De 111.541 kr. er således lønnen fra G4-virksomhed før skat. Dette ses også af R75 (den udvidede årsopgørelse) for indkomståret 2016 for A (bilag A), hvoraf det fremgår på s. 3, at G4-virksomhed netop har indberettet bidragspligtig A-indkomst med 111.541 kr.  

De 56.400 kr., som A har modtaget i løn fra G3-virksomhed, er ikke indberettet til trods for, at det er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Det er derfor korrekt, at A’s skattepligtige indkomst er blevet forhøjet med den modtagne løn.  

…"  

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.  

Rettens begrundelse og resultat  

Det er ubestridt, at A ikke selvangav for indkomstårene 2015 og 2016. Skattemyndighederne var herefter berettigede til at fastsætte indkomsten for disse indkomstår skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollov § 5, stk. 3.   

A har gjort gældende, at skattemyndighedernes skøn er behæftet med sådanne væsentlige fejl og/eller er urimeligt, at skatteansættelsen må hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Bevisbyrden herfor påhviler A.  

1. Vurderingen af indsættelserne i 2015 og 2016  

Skattemyndighederne har forhøjet A’s overskud af virksomhed på baggrund af indsættelser, der ubestridt er sket på A’s konti.  

A har gjort gældende, at indsættelserne ikke er skattepligtige.   

Retten finder ikke, at A har løftet sin bevisbyrde for, at indsættelserne ikke er skattepligtige. Retten har herved lagt vægt på, at A ikke har godtgjort, at disse beløb er indtægter, som ikke er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.   

Særligt om indsættelser relateret til (red.fjernet.app)-betaling bemærkes, at retten ikke finder, at A har løftet sin bevisbyrde for, at indsættelserne relateret til (red.fjernet.app) vedrører beløb, der ikke er skattepligtige. Retten har herved lagt vægt på, at A ikke har godtgjort, hvad indsættelserne vedrører og dermed ikke godtgjort grundlaget for, hvorfor indsættelserne ikke skulle være skattepligtige.   

Det forhold, at Landsskatteretten ikke har fundet, at beløb under 1.000 kr. skulle medtages i beregningen, kan ikke føre til andet resultat.   

2. Fradrag i 2015  

A har gjort gældende, at der skal indrømmes yderligere fradrag for varekøb og lokaleomkostninger.  

Retten finder ikke, at A har løftet sin bevisbyrde for, at han har krav på yderligere fradrag i 2015. Retten har herved lagt vægt på, at en række købsbilag er omfattet af ligningslovens § 8 Y, men ikke er betalt elektronisk og heller ikke indberettet via skatteforvaltningens hjemmeside.   

Videre finder retten ikke, at de nu fremlagte ID-oplysninger er tilstrækkeligt til at idenficere de (red.fjernet.nationalitet) vareleverandører, jf. ligningslovens § 8 Y.  

Endeligt har retten lagt vægt på, at A ikke har fremlagt materiale, der dokumenterer, at han har afholdt udgifter til lokaleomkostninger.   

3. Nægtelse af skønsmæssigt fradrag i 2016.   

A har gjort gældende, at skattemyndighederne burde have fastsat et skønsmæssigt fradrag for indkomståret 2016.  

Retten finder ikke, at A - uanset det forhold, at han i 2015 er indrømmet et fradrag - har løftet sin bevisbyrde for, at han har afholdt udgifter, der kan begrunde yderligere fradrag for 2016. Retten har herved lagt vægt på, at det må lægges til grund, at de bilag, der er fremlagt til dokumentation af grundlaget for fradrag, er udarbejdet en del år efter 2016 og til brug for denne skattesag, og at bilagenes indhold ikke støttes af objektive kendsgerninger.   

Som nævnt ovenfor, finder retten ikke, at de nu fremlagte ID-oplysninger er tilstrækkeligt til at idenficere de (red.fjernet.nationalitet) vareleverandører, jf. ligningslovens § 8 Y.  

Samlet finder retten ikke, at A har løftet sin bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn over hans indkomstforhold i 2015 og 2016 er behæftede med sådanne væsentlige fejl eller er åbenbart urimelige på en måde, så skønnet må tilsidesættes.     

Der er herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.   

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og omgang, herunder det forhold, at der har været et omfattende bilagsmateriale, fastsat til dækning af advokatudgift med 120.000 kr. med tillæg af moms 30.000 kr. i alt 150.000 kr.  Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.  

THI KENDES FOR RET:  

Skatteministeriet Departementet frifindes.   

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 150.000,00 kr.   

Beløbene skal betales inden 14 dage.  

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.