Spørgsmål:
- Skal jeg betale indkomstskat i Danmark af en trust, som jeg har arvet fra min biologiske mor ifølge hendes testamente, og hvorfra jeg modtager udbetalinger fra Australien på 1.500 dollars om måneden?
Svar:
- Ja, se dog indstilling og begrundelse
Beskrivelse af de faktiske forhold
Siden marts 2025 har jeg modtaget en månedlig udbetaling fra min mors trust i Australien, som hedder SN Testamentary Trust, (initialerne SN refererer til Spørgers mor, og anvendes herefter ved referencer til Spørgers mor).
Jeg er fuldt skattepligtig i Danmark, men jeg vil gerne være sikker på, om jeg skal betale skat i Danmark af disse udbetalinger.
Min mor døde i 2007.
Af stiftelsesdokument af 9. august 2005 fremgår bl.a. følgende:
“I …[SN]… HEREBY REVOKE all former testamentary dispositions made by me in relation to my estate located in the Commonwealth of Australia AND DECLARE this to be my last Will in relation to my estate located in the Commonwealth of Australia.
1 I DIRECT that in this my Will the following terms where the context admits shall
have the following meanings:
1.1 "My Trustees" shall mean and include the executor or executors and trustee
or trustees for the time being hereof whether original additional or substituted;
1.2 "Duties" shall mean all duties death estate succession or otherwise State or
Federal payable on my death in respect of property (including notional
property) passing under this my Will.
2 I APPOINT CR to be the executor and trustee of this my Will.
3 I GIVE all my property whatsoever and wheresoever situate both real and personal and not otherwise disposed of to My Trustees UPON TRUST:
3.1 to sell call in and convert into money with power in their discretion to
postpone the sale calling in and conversion of any part;
3.2 to pay out of the moneys arising from the sale calling in and conversion or
forming part of my property my just debts funeral and testamentary
expenses (and the legacies (if any) given herein) and all Duties (except as
otherwise specifically excluded); and
3.3 to invest the remainder of any money in any of the forms of investment
authorised herein and to stand possessed of such money and the investments
for the time being representing it and all parts of my property as shall at my
death consist of investments and also all my property for the time being
remaining unsold (all of which money investments and property are
hereafter together called ("my residuary estate") upon the trusts hereafter
declared.
4 MY TRUSTEES shall hold my residuary estate UPON TRUST to pay the income
therefrom to my son [Spørger] during his life by quarterly or such other periodical payments as to
My Trustees shall seem most convenient AND after the death of [Spørger] as to both capital and income of my residuary estate UPON TRUST for such of them the child or children of my son [Spørger] as shall survive me and have attained or shall live to attain the age of twenty one (21) years and if more than one as tenants in common in equal shares.
5 I DECLARE that during the suspension of the absolute vesting of any share of my
residuary estate in any beneficiary for the time being entitled in expectancy and
during such time as the income from such share shall not be payable under any of the trusts of my Will My Trustees may in their discretion apply from time to time the whole or any part of the income from such share with recourse if considered necessary to the capital thereof for or towards the proper maintenance education advancement and support of such beneficiary with liberty to make payments for such purpose to the beneficiary or any other person or persons without being liable or responsible for the proper application of the payments so made.
6 MONEY requiring to be invested under the trusts hereof including accumulations of income may at the discretion of My Trustees be applied or invested in the purchase of or at interest upon the security of such stocks funds shares securities or other investments or property of whatsoever nature and wheresoever situate and whether producing income or not (including the purchase or improvement of property anywhere in the world for use as a residence) and whether involving liability or not or upon such personal credit with or without security as My Trustees shall in their absolute discretion think fit to the intent that My Trustees shall have the same full and unrestricted powers of investing exchanging and varying investments in all respects as if they were absolutely and beneficially entitled hereto.
7 NO Trustee purporting to act in the execution of the trusts and powers hereof shall be liable for any loss not attributable to his own dishonesty or to the wilful commission or omission by him of an act known by him to be a breach of trust and in particular shall not be bound to take any proceedings against a co-trustee for any breach or alleged breach of trust committed by such co-trustee."
Af et indsendt dokument fremgår følgende:
Dokument udeladt.
( Dokumenterer officielt oplysningen anført nedenfor, punkt B under Bagkground).
Af Deed of Retirement and Appointment of New Trustee Estate of …[SN]… dateret den 9. november 2023 fremgår bl.a. følgende:
“[SW] (New Trustee) [TB] (Retiring Trustee)
[…]
Background
A. The late [SN] made a Will dated 9 August 2005, a copy of which is annexed to this (Deed) (Will)
B. [SN] died on 6. July2007 and Probate of the Estate was granted on 17 October 2007 to CR […) (Institute Trustee)
[…]
E. The administration of the Estate continues. The Retiring Trustee is presently holding the residuary of the Estate in accordance with Clause 4 of the Will upon trust for [Spørger] during his life, and thereafter, for such of [Spørgers] children who shall survive him and attain the age of 21 years (and if more than one as tenants in common in equal shares.)
[…]"
Den 26. november 2025 skrev Skattestyrelsen følgende til Spørger:
For at kunne behandle din anmodning om bindende svar har vi brug for følgende yderligere oplysninger:
Af indsendte stiftelsesdokument fremgår bl.a. følgende:
“I DIRECT that in this my Will the following terms where the context admits shall […]
MY TRUSTEES shall hold my residuary estate UPON TRUST to pay the income therefrom to my son [anden stavemåde] during his life by quarterly or such other periodical payments as to
My Trustees shall seem most convenient AND after the death of [anden stavemåde] as to both capital and income of my residuary estate UPON TRUST for such of them the child or children of my son [anden stavemåde] as shall survive me and have attained or shall live to attain the age of twenty one (21) years and if more than one as tenants in common in equal shares."
I testamentet er navnet på afdødes søn således [anden stavemåde], men du hedder […], og skriver at du er hendes søn.
Hvorfor er der ikke overensstemmelse mellem navnet på afdødes søn i testamentet og dit navn? Kan du forklare det?
Den 9. december 2025 svarede Spørger følgende:
I’ve attached everything I have in relation to the Proof of your Identity with the Denmark tax department.
All these documents have my full legal name and reference to me being referred to as…[anden stavemåde]… in english.
Den 12. december 2025 skrev Skattestyrelsen følgende til Spørger:
For at kunne behandle din anmodning om bindende svar har vi brug for følgende yderligere oplysninger:
- Er der oprettet Letter of Wishes eller andre efterfølgende dokumenter vedrørende trusten? I bekræftende fald bedes de fremsendes.
- Bliver trusten beskattet som et selvstændigt skattesubjekt i Australien?
- Hvorfor stiftede din mor, som var fra [et europæisk land], en trust i Australien?
- Hvem er trustee i trusten? Er det en advokat eller er det en som du har en privat relation til.
Den 4. januar 2026 oplyste trustee følgende:
• No additional letters or documents have been created in relation to The SN Testamentary Trust.
Only the attached Trust Declaration Statement, confirming you are still entitled to receive these monthly trust beneficiary distributions.
• Yes, The SN Testamentary Trust is a separate legal entity in Australia. It is required to lodge Trust income tax returns and pays any Australia Income Tax owing.
• The Trust was established in Australia due to its favorable political and investment environment.
• I am the Trustee of The SN Testamentary Trust, SW
I am paid a monthly fee for this Trustee role and an annual fee for preparation and lodgement of the Australia Income Tax return.
I am not related to [Spørger], and in fact have never met this individual.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Jeg tror at mit spørgsmål skal besvares med "Nej", fordi jeg ikke kan undgå skatter i Australien og det ikke er min indtægt, trustindkomst er en arv og mine udbetalinger er under arveskattebeløb.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes afkræftet, at jeg skal betale indkomstskat i Danmark af en trust, som jeg har arvet fra min biologiske mor ifølge hendes testamente, og hvorfra jeg modtager udbetalinger fra Australien på 1.500 dollars om måneden.
Begrundelse
Faktiske oplysninger
Spørgers mor døde i 2007.
Trustee i trusten har ingen relation til Spørger.
Som Skattestyrelsen forstår pkt. 4 i stiftelsesdokumentet for trusten, skal Spørger så længe Spørger lever, have udbetalt trustens indkomst kvartalsvis eller i et andet interval som Trustee finder passende, og efter Spørgers død, skal hans børn, såfremt de overlevede stifteren (Spørgers mor) og opnår at fylde 21 år, have formuen i trusten udbetalt. Hvis der er flere børn af Spørger, så skal formuen deles ligeligt mellem dem. Det fremgår ikke, hvad der skal ske med midlerne i trusten efter Spørgers død, hvis han ikke har børn, der lever på det tidspunkt.
Ved denne besvarelse forudsættes, at Spørger har børn. Det er ikke oplyst, hvorvidt Spørger har børn, der er fyldt 21 år, men da det ikke fremgår af stiftelsesdokumentet, hvad der skal ske med midlerne i trusten efter Spørgers død, såfremt Spørgers børn er døde før Spørger, forstår Skattestyrelsens det således, at hvis et af Spørgers børn er døde inden Spørger dør, så skal pågældendes arvinger ikke have andel i midler fra trusten.
Spørger får p.t. udbetalt 1.500 dollar om måneden.
Skattemæssig vurdering
Ved besvarelsen forudsættes, at Spørger er den person, som i trustdokumenterne kaldes [anden stavemåde].
Trust-instituttet kendes ikke i dansk ret. Der er imidlertid skabt en praksis, der bl.a. er kommet til udtryk i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.15.2 efter hvilket en udenlandsk trust kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, såfremt trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra “stifteren".
Med udtrykket “definitivt" menes, at trustkapitalen ikke må kunne tilbageføres til stifterens formuesfære. Med udtrykket “effektivt" menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over trustkapitalen. Dette indebærer bl.a. ifølge praksis, at de til trusten overførte midler, aldrig må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder for både trustens kapital og afkastet af denne. Det vil sige, at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at kunne råde over disse.
Er stifteren af en trust afgået ved døden, skal der foretages en vurdering af, om formuen i trusten kan anses for overgået til arvinger/begunstigede, således at vedkommende anses for at eje aktiverne direkte. Der skal foretages en selvstændig vurdering af, om den pågældende trust i forhold til den/de pågældende arvinger og begunstigede i trusten er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2015.9.HR.
I SKM2018.612.LSR kunne en trust ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, men måtte anses for at være en rentenydelseskapital til fordel for en bestemt begunstiget. Trusten skulle ophøre ved den begunstigedes død.
Af Landsskatterettens begrundelse fremgik bl.a. følgende:
“Spørgsmålet angår i forhold til klageren, A, om en trust i USA kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.
[…]
Svaret “Nej" på dette spørgsmål ses derfor heller ikke at kunne begrundes i synspunktet, at trustens midler ikke er definitivt og effektivt udskilt i forhold til klageren - således som det er lagt til grund ved Skatterådets svar - men må i stedet begrundes i, at trusten ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt, idet trusten nærmere anses at måtte sidestilles med en båndlagt kapital med rentenydelsesret for klageren.
Der er herved især lagt vægt på de begrænsninger, som gælder i relation til trustees beføjelser, herunder efter indholdet af fundatsreglernes art. 9. Dette gælder i relation til, hvem der kan begunstiges, hvor klageren er “the beneficiary", og hele trustens “net income" skal uddeles til “the beneficiary", jf. art. 9.1, således at der alene er indflydelse på udbetalingstidspunktet. For så vidt der kan ske uddeling fra trustens kapital (use of principal), er dette begrænset til særlige udgifter såsom vedrørende “medical or health care", herunder udgifter til “insurance", samt udgifter til “education", ligesom lån fra trusten er begrænset “to allow the beneficiary to purchase and/or furnish a principal residence", jf. nærmere art. 9.2.
Herunder fremgår det også af art. 9.4, at trusten skal ophøre ved klagerens død med uddeling som anført heri, herunder enten til klagerens arvinger, og hvis sådanne ikke findes, til stifternes arvinger, jf. foran."
Af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.2.15.1 fremgår bl.a. følgende;
"Båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer
En båndlagt kapital kan anses for at være uden aktuel ejer, når kapitalen
a) definitivt er udskilt fra båndlæggerens formuesfære
b) ikke har nogen aktuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen og der ikke er nogen, der kan udøve ejerbeføjelser over den båndlagte kapital.
[…]
Hvis der ikke er en kapitalejer til den båndlagte kapital, er der ikke nogen, som skal beskattes af de indtægter, som tilfalder formuen i den båndlagte kapital. Det vil sige, at hverken udbytter, renteindtægter, gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinster beskattes.
Rentenyderen, som får penge fra en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer, skal beskattes af den modtagne indtægt. Renteindtægten skal beskattes som kapitalindkomst. Er der tale om aktieudbytte, skal det beskattes som aktieindkomst. Hvis der er tale om aktier omfattet af ABL § 19, finder Skattestyrelsen, at afkastet skal beskattes afhængig af, om der er tale om aktiebaserede eller obligationsbaserede investeringsselskaber."
Efter Skattestyrelsens opfattelse er der i nærværende sag tale om, at der ikke er nogen kapitalejer, da det er usikkert, hvem der efter Spørger død skal have midlerne i trusten. Efter Skattestyrelsens opfattelse kan Spørger derfor ikke anses for udlagt kapitalejer, men må i udgangspunktet sidestilles med en rentenyder.
Da Spørger efter trustvedtægten skal have udbetalt indkomsten fra trustens kapital, skal Spørger beskattes af denne indkomst.
Såfremt de penge Spørger får udbetalt p.t. hver måned ikke svarer til afkastet i trusten, som fx afkast fra aktier eller fordringer, men også kommer fra fx trustens formue, så er det Skattestyrelsens opfattelse, at alle de beløb, som Spørger modtager, skal beskattes som personlig indkomst, da der udover afkast fra trustens aktiver også er tale om udbetaling af trustens kapitalgrundlag
Imod Spørgers ønske indstilles det, at Spørger skal betale indkomstskat af de månedlige beløb, som Spørger modtager fra trusten.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Statsskattelovens § 4
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:
[…]
e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.
Forarbejder
Lov nr. 1723 af 17. december 2018-12-27 om ændring af fondsbeskatningsloven og ligningsloven (LF nr. 27 af 3. oktober 2018)
[…]
Det er i dansk skatteret en forudsætning for at anse en trust for et selvstændigt skattesubjekt, at kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formuesfære. Hermed menes, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde trusten eller have rådighed over den udskilte kapital. Hvis en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Det betyder, at stifteren stadig beskattes af afkastet i trusten.
Hvis stifteren er død, skal vurderingen af, om trusten er uigenkaldeligt udskilt, ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have rådighed over trustkapitalen. Hvis stifteren allerede fra stiftelse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderingen foretages i forhold til dem.
[...]
Det er muligt at båndlægge arv efter reglerne i arveloven. Der findes ikke tilsvarende lovregler om båndlæggelse af gaver, men enhver kan, som betingelse for at give en gave, kræve at gaven båndlægges.
Der er tale om en båndlagt kapital, når ingen kan råde over kapitalen i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Båndlagt kapital anses for at være uden aktuel kapitalejer, når kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra båndlæggerens formuesfære og ikke har nogen aktuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen.
Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der sker derfor ikke nogen beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Afkast, der tilfalder en såkaldt rentenyder, beskattes hos denne, men typisk vil kun et løbende afkast og ikke kapitalgevinster tilfalde rentenyder. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.
I de tilfælde, hvor der hverken er en aktuel kapitalejer til en båndlagt kapital eller en rentenyder, beskattes således efter praksis ingen del af afkastet af den båndlagte kapital. En aktuel kapitalejer er en eller flere personer, som har ret til kapitalen, eventuelt i form af et testamente. En kapital uden aktuel ejer er eksempelvis en kapital, hvor der ved testamente er udpeget en rentenyder, og hvorom det er bestemt, at ved rentenyders død skal kapitalen tilfalde livsarvingerne. I denne situation er det uvist, hvem der til sin tid bliver ejer af kapitalen, og der er derfor ikke nogen aktuel ejer.
[…]
Praksis
SKM2015.9.HR
Skattemyndighederne fik af Landsskatteretten medhold i, at A skulle beskattes af skønsmæssigt ansatte renteindtægter af en formue i en fond, F, i Liechtenstein. A var nevø til en af stifterne af F. Stifterne var alle afgået ved døden. A og A's familie var begunstigede efter F's vedtægter. A havde gennem årene modtaget udlodninger fra F. A indbragte sagen for domstolene i en sag mod Skatteministeriet, S. Til støtte for kravet mod A anførte S, at F ikke var et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret, og at A i skattemæssig henseende måtte anses som ejer af formuen i F. A gjorde gældende, at liechtensteinsk ret udelukkede, at han havde mulighed for at råde over F. Landsretten gav S medhold, men Højesteret nåede til det modsatte resultat. Højesteret fandt, at spørgsmålet om beskatning af F's indtægter hos A måtte bero på en selvstændig vurdering af, om F i forhold til A måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Højesteret fandt det på baggrund af bl.a. F's vedtægter ikke godtgjort, at F's formue var overgået til A, og A var derfor ikke rette indkomstmodtager til afkastet af formuen, jf. statsskattelovens § 4. (Dissens).
SKM2018.612.LSR
"Trust for benefit of A IV" blev oprettet som en "Article Nine Trust" under The X Trust i forbindelse med, at klagerens moder afgik ved døden. The X Trust - oprindeligt stiftet af klagerens forældre som en genkaldelig trust - blev uigenkaldelig ved moderens død som den længstlevende stifter efter amerikanske regler. "Trust for benefit of A IV" var uigenkaldelig, og de fundatsregler, som var gældende for trusten, kunne ikke ændres.
Det blev lagt til grund, at der ikke var tale om en trust, som var stiftet af klageren, eller hvori klageren havde foretaget indskud, men at klageren var "the beneficiary". Trustens formål var således at begunstige klageren, og trusten skulle ophøre ved klagerens død. Efter trustaftalen skulle trustformuen og ikke uddelt afkast uddeles til “the then living issue of the beneficiary", eller, hvis sådanne ikke fandtes, til "the settlors´ issue then living".
Landsskatteretten fandt, at trusten ikke kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt, idet trusten nærmere anses at måtte sidestilles med en båndlagt kapital med rentenydelsesret for klageren.
Landsskatteretten lagde især vægt på de begrænsninger, som gjaldt i relation til trustees beføjelser. Dette gjaldt i relation til, hvem der kunne begunstiges, hvor klageren er "the beneficiary", og hele trustens "net income" skulle uddeles til "the beneficiary", således at der alene var indflydelse på udbetalingstidspunktet. For så vidt der kunne ske uddeling fra trustens kapital, var dette begrænset til særlige udgifter såsom vedrørende "medical or health care", herunder udgifter til "insurance", samt udgifter til "education", ligesom lån fra trusten var begrænset "to allow the beneficiary to purchase and/or furnish a principal residence".
SKM2022.234.SR
Skatterådet tog stilling til hvorvidt en udenlandsk trust skulle anses for skattemæssigt transparent. Spørgers far skulle oprindeligt modtage pengene fra trusten, der var stiftet af hans arbejdsgiver som en pensionsordning. Efter farens død var det Spørger og dennes søster, der stod til at skulle modtage pengene fra trusten. Spørger og dennes søster kunne få udbetalt pengene fra trusten, men havde derudover ingen indflydelse på trusten. Skatterådet lagde til grund, at der var tale om båndlagt kapital med kapitalejer, da trustee f.eks. ikke havde nogen indflydelse på størrelsen af udbetalingerne. Skatterådet konkluderede, at kapitalejerne personligt skulle beskattes af alle indtægterne, som tilfaldt kapitalen i trusten. Det bemærkes at trustens kapital deles ligeligt mellem Spørger og dennes søster, hvorfor Spørger skulle beskattes af 50% af kapitalen.
Den juridiske vejledning 2025-2 C.B.2.15.1 Beskatning af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler
Indhold
I dette afsnit beskrives, hvordan renter, udbytter og andet afkast, der tilfalder rentenydelsesretter, herunder båndlagte kapitaler, som er omfattet af de danske civilretlige regler, skal beskattes, og hvordan den person, som får udbetalt penge fra disse ordninger, skal beskattes.
[…]
Regel
Beskatningen af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.
[…]
Efter FBL § 3 C skal der betales afgift, når en skattepligtig omfattet af KSL § 1, DBSL § 1, stk. 2, SEL § 1 eller FBL § 1, båndlægger kapital uden en aktuel kapitalejer eller rentenyder.
[…]
Rentenydelse
Ved rentenydelse forstås, at en person ved gave eller testamente får ret til indtægterne fra en vis kapital, men ikke ejendomsretten til den.
I dansk ret er der tre former for rentenydelsesretter:
- Rentenydelsesret med udlagt kapitalejer og uden båndlæggelse af kapitalen
- Rentenydelsesret med kapitalejer med båndlæggelse af kapitalen
- Rentenydelsesret uden kapitalejer med båndlæggelse af kapitalen.
Rentenyder
En rentenyder er den person, som ved gave eller testamente får ret til indtægterne fra en vis kapital.
Kapitalejer
"En kapitalejer" er den person, som reelt er ejer af kapital. Fx er A kapitalejer, hvis A ved testamente kan råde over kapitalen eller hvis det er bestemt at A skal have kapitalen, når rentenyderen B dør. Se bl.a. SKM2024.605.SR.
En såkaldt udlagt kapitalejer kan ikke være giveren selv, men skal være en person, som har fået kapitalen vederlagsfrit ved arv eller gave.
Båndlæggelse
Ved båndlæggelse forstås, at midler bindes for en periode, så ejeren ikke kan råde over dem, men kun kan oppebære udbyttet. På den måde er dennes kreditorer udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.
For at afgøre om der skal ske beskatning af det afkast, som tilfalder en båndlagt kapital, skal det afgøres, om der er udlagt en kapitalejer til formuen.
Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der skal derfor ikke ske beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.
Indtægter fra en båndlagt kapital, som modtageren - i dette tilfælde i så fald rentenyderen - ikke selv ejer, skal også beskattes. Beskatningen sker i det tilfælde hos rentenyderen og afhænger af, hvilke aktiver afkastet kommer fra.
[…]
Bemærk
Penge i båndlagte kapitaler er ofte anbragt i aktier eller andre værdipapirer.
Rentenydelse med udlagt kapitalejer uden båndlæggelse
Rentenydelse med udlagt kapitalejer uden båndlæggelse opstår, når en person ved arv eller gave tillægges retten til afkastet af kapitalen, mens ejendomsretten til selve kapitalen overføres til en anden end rentenyderen.
Rentenyderen kan hæve renten eller andet afkast ved forfaldstid, men kan ikke råde over fremtidige udbetalinger og kan ikke få udbetalt dele af selve kapitalen, da den tilhører kapitalejeren.
Kapitalejeren har fri råderet over kapitalen, så længe det sker med respekt for rentenydelsesretten. En "udlagt kapitalejer" kan ikke være giveren selv, men skal være en anden, som har fået kapitalen vederlagsfrit som arv eller gave. Se hertil SKM2022.160.SR (delvist påklaget til Landsskatteretten, se SKM2023.454.LSR).
Kapitalejeren skal beskattes af de indtægter, som tilfalder kapitalen. Det gælder både renter, udbytter, og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes som om indtægterne i øvrigt tilfaldt kapitalejer personligt. Det vil sige, at fx gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier beskattes som aktieindkomst, og renter, kursgevinst og afkast på ABL § 19-aktier beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst, afhængig af om der er tale om investering i et aktiebaseret investeringsselskab eller ej.
Da kapitalejeren har mulighed for at råde over kapitalen, fordi den ikke er båndlagt, er der reelt tale om formueoverførsel direkte fra kapitalejeren til rentenyderen. Rentenyderen skal efter Skattestyrelsens opfattelse beskattes som personlig indkomst efter PSL § 3 eller evt. som gave.
Hvis rentenyderen er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at udgangspunktet er, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal kapitalejeren som udgangspunkt kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår kapitalen fratrukket den del, der udbetales til rentenyderen. Har kapitalejeren fradrag for det beløb, som tilgår rentenyderen, skal kapitalejeren dog beskattes af indtægten, uanset at rentenyderen også beskattes.
Hvis fx B får penge fra en rentenydelse uden båndlæggelse, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder kapitalen, men hvis pengene straks tilfalder B, er det alene B, som skal beskattes.
I SKM2022.160.SR (delvist påklaget til Landsskatteretten, se SKM2023.454.LSR) ønskede Spørger at gennemføre en spaltning af sit nuværende holdingselskab til to nye selskaber, hvoraf det ene selskab skulle etableres med en likvid formue, der skulle placeres i en portefølje af værdipapirer. Det årlige nettoafkast efter selskabsskat skulle udloddes på den ordinære generalforsamling i selskabet. Spørger ønskede at udstede gavebreve til sine børnebørn, hvor de skulle tillægges retten til at modtage alle udloddede udbytter frem til Spørgers død eller frem til et barnebarns død, hvis dette måtte indtræffe først.
Spørger mente, at der ville være tale om en rentenydelsesret til fordel for børnebørnene med udlagt kapitalejer (ham selv) og uden båndlæggelse.
Skatterådet fandt, at Spørger ville skulle beskattes af udbyttet efter LL § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Børnebørnene ville i denne situation skulle beskattes af de modtagne udbytter som personlig indkomst.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en person ikke kan undgå beskatning af afkast af sine egne aktiver som fx aktier, ved at give retten til afkastet til en anden. I den situation er der ikke tale om en udlagt kapitalejer.
Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse at udbytte altid skal beskattes hos den aktuelle aktionær, jf. LL § 16 A, jf. også SKM2020.179.HR.
Er kapitalen derimod udlagt fra den oprindelige ejer, men hvor afkastet samtidigt udlægges til en anden end den udlagte kapitalejer og erhverver rentenyderen allerede på tidspunktet, hvor der erhverves endeligt ret til afkastet, ret til at få afkastet, beskattes afkastet alene hos rentenyderen.
Båndlagt kapital efter danske regler
For at en kapital kan anses for at være båndlagt, er det en forudsætning, at ingen kan råde over den i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Kapitalen er undtaget fra kreditorforfølgning i båndlæggelsesperioden, så kreditorer er udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.
Båndlæggelse af en kapital kan ske enten ved et gavebrev eller ved testamente.
Båndlæggelsen kan fx bestå i følgende:
- Kapitalen består af aktier eller obligationer, som efter tredjemands beslutning er båndlagt med ret til udbytte eller renter til fordel for en anden end kapitalejeren.
- En skattepligtig har i levende live selv bestemt, at en kapital skal overføres til arvinger i lige linje (descendenter) og andre arveberettigede eller andre, men har forbeholdt sig retten til udbytte eller renter.
- Det er bestemt, at udbytte eller renter skal tillægges den båndlagte kapital.
Som hovedregel er det kun renter, udbytter og andet afkast, som kan udbetales i båndlæggelsesperioden.
En kapital kan være båndlagt med eller uden kapitalejer. Det afhænger af en persons beføjelser i forhold til de båndlagte aktiver, om personen anses for at være kapitalejer eller ej. Hvis en person er tillagt retten til at testamentere over den båndlagte formue, vil personen blive anset for kapitalejer. Se SKM2012.95.HR, hvor en rentenyder, der kunne testamentere over rentenydelseskapitalen og nedlægge veto mod nedbringelse af rentenydelseskapitalen, blev anset for kapitalejer.
[…]
Båndlagt kapital med aktuel kapitalejer
En båndlagt kapital anses for at have en aktuel ejer, når kapitalen
a) definitivt er udskilt fra båndlæggerens formuesfære
b) har en aktuel ejer, hvilket vil sige, at en/flere personer har ret til midlerne i formuen, eventuelt blot i form af en ret efter et testamente.
Ad a.
Skattestyrelsen finder, at for at kapitalen kan anses for at være udskilt fra båndlæggerens formuesfære, må båndlæggeren/stifteren ikke længere have råderet over formuen eller kunne tilbagekalde udskillelsen. Der skal altså være tale om en endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra båndlæggerens/stifterens formuesfære.
Ad b.
Båndlæggelse indebærer, at ingen kan råde over kapitalen i båndlæggelsesperioden. Båndlæggeren vil typisk have indsat bestemmelse om, hvad der skal ske med den båndlagte kapital, når båndlæggelsesperioden ophører. Er det på båndlæggelsestidspunktet sikkert, hvem kapitalen skal tilfalde, når båndlæggelsesperioden ophører, vil den, der får kapitalen ved båndlæggelsens ophør, være aktuel ejer af kapitalen.
I andre situationer vil det ikke være muligt at afgøre, hvem kapitalen tilfalder ved båndlæggelsens ophør, men båndlæggeren har tillagt bestemte personer visse beføjelser over kapitalen. Det kan fx være retten til at testamentere over kapitalen, retten til at udøve ejerbeføjelser over båndlagte kapitalandele mv. Sådanne beføjelser kan føre til, at disse personer anses for aktuelle ejere af kapitalen. Se SKM2024.605.SR, hvor Skatterådet fandt, at Spørgers hustru var kapitalejer af kapitalandele, hvor Spørgers hustrus rådighed var begrænset af en båndlæggelse.
Beskatning af den båndlagte kapital
Kapitalejeren skal beskattes af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital. Det gælder både renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes, som om de tilfaldt den aktuelle kapitalejer personligt. Fx beskattes gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier som aktieindkomst, og renter og kursgevinst beskattes som kapitalindkomst. Afkast fra selskaber m.v. omfattet af ABL § 19 beskattes afhængig af, om der er tale om aktiebaserede eller obligationsbaserede investeringsselskaber.
Hvis det er en anden end den aktuelle ejer, der er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb, da der ellers sker dobbeltbeskatning. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal den aktuelle ejer kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår den båndlagte kapital efter fradrag af den del, der udbetales til rentenyderen. Beskatningen af rentenyderen, som ikke er kapitalejer, skal efter Skattestyrelsens opfattelse også som udgangspunkt ske som nævnt ovenfor.
Hvis fx B får penge fra en båndlagt kapital, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder den båndlagte kapital. Hvis pengene direkte tilfalder B, er det B, som skal beskattes. Det vil sige, at kapitalejeren bliver beskattet af de indtægter, som ikke straks tilfalder B.
Eksempel 1 - aktuel ejer
En person A har ved gave eller arv fået en båndlagt kapital. En anden person B har indtil sin død fået tillagt de udbytter og renter, som bliver udloddet. Først ved B's død tilfalder hele formuen A, herunder også det fremtidige afkast. Her er A den aktuelle kapitalejer.
Eksempel 2 - aktuel ejer
En arvelader har ved testamente båndlagt en kapital til rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske med kapitalen ved barnets død. Her er barnet aktuel kapitalejer.
Eksempel 3 - aktuel ejer
Ved rentenyders død skal kapitalen falde i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, og rentenyder har ret til at testere. Her er rentenyder aktuel kapitalejer.
Eksempel 4 - ingen aktuel ejer
Ved rentenyderens død skal kapitalen tilfalde livsarvingerne. Hvis rentenyder ikke har ret til at testere over kapitalen eller på anden måde kan udøve ejerbeføjelser over kapitalen, er der ingen aktuel kapitalejer, da det er uvist, hvem der til sin tid bliver ejer af den.
Båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer
En båndlagt kapital kan anses for at være uden aktuel ejer, når kapitalen
a) definitivt er udskilt fra båndlæggerens formuesfære
b) ikke har nogen aktuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen og der ikke er nogen, der kan udøve ejerbeføjelser over den båndlagte kapital.
Ad a.
Om udskillelsen se i afsnittet "Båndlagt kapital med aktuel ejer" under Ad a.
Ad b.
Se afsnittet "Båndlagt kapital med aktuel ejer" under Ad b. for spørgsmålet om, om der er en aktuel ejer til kapitalen.
Hvis der ikke er en kapitalejer til den båndlagte kapital, er der ikke nogen, som skal beskattes af de indtægter, som tilfalder formuen i den båndlagte kapital. Det vil sige, at hverken udbytter, renteindtægter, gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinster beskattes.
Rentenyderen, som får penge fra en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer, skal beskattes af den modtagne indtægt. Renteindtægten skal beskattes som kapitalindkomst. Er der tale om aktieudbytte, skal det beskattes som aktieindkomst. Hvis der er tale om aktier omfattet af ABL § 19, finder Skattestyrelsen, at afkastet skal beskattes afhængig af, om der er tale om aktiebaserede eller obligationsbaserede investeringsselskaber.
Eksempler på båndlagte kapitaler og beskatning af afkastet
Eksempel 1 - A er kapitalejer og B får afkastet fra obligationer og aktier så længe B lever
A har ved gave eller arv fået en båndlagt kapital. B har indtil sin død fået tillagt de udbytter og renter, som bliver udloddet. Først ved B's død tilfalder formuen A. A er den aktuelle kapitalejer.
B skal beskattes af udbytter, renter mv., som han får udbetalt fra den båndlagte kapital, på samme måde, som hvis B selv var ejer af de pågældende aktiver. Hvis nogle af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital, ikke udbetales til B, men forbliver båndlagt, skal disse indtægter beskattes hos A, på samme måde som hvis A var ejer af en ikke båndlagt kapital. Det gælder uanset afkastet forbliver båndlagt.
Eksempel 2 - Ingen kapitalejer og A får udbytter og renter til sin død
A skal beskattes af udbytter, renter mv., som han får udbetalt fra den båndlagte kapital, på samme måde som hvis A selv var ejer af de pågældende aktiver. Hvis nogle af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital ikke udbetales til A, men forbliver båndlagt, skal disse indtægter ikke beskattes, da der ikke er en kapitalejer.
Bemærk
Modtager en person afkast fra en dansk fond, skal det modtagne beløb beskattes som personlig indkomst.
Den juridiske vejledning 2025-2 afsnit C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)
[…]
Regel
Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.
Praksis viser, at udenlandske trusts efter dansk ret enten kan sammenlignes med danske fonde eller båndlagte kapitaler. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne anses for et selvstændigt rets- og skattesubjekt eller en transparent enhed.
Det er almindeligt anerkendt, at et udenlandsk retssubjekt, der er lovligt bestående i henhold til lovgivningen i domicillandet, betragtes som selvstændigt i civilretlig henseende i Danmark.
Dansk ret indeholder således ingen særregler, der kan begrunde, at man betragter et selskab eller lignende, der er gyldigt stiftet i udlandet, som ikke eksisterende i Danmark.
Udenlandske civilretlige regler har betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition og indgår i fastlæggelsen af faktum.
Om muligt identificeres et udenlandsk civilretligt begreb efterfølgende med et kendt dansk civilretligt begreb.
Herefter foretages der en skatteretlig kvalifikation af det fastlagte faktum. Denne kvalifikation foretages udelukkende på baggrund af de danske skatteregler. I praksis har det primært drejet sig om udenlandske trusts.
Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en udenlandsk trust, kan have betydning, hvis en person er skattepligtig til Danmark.
Skatteretligt er der i praksis to spørgsmål:
- En person eller et selskab har stiftet eller indskudt kapital i en udenlandsk trust (fond). Anerkendes dette skattemæssigt, så stifteren ikke bliver beskattet af renter, udbytter og gevinster?
- En person, som er skattepligtig til Danmark, modtager afkast fra en udenlandsk trust (fond) eller er i øvrigt indsat som begunstiget. Hvad har det af skattemæssige konsekvenser?
[…]
En person, som er skattepligtig til Danmark, modtager afkast fra en udenlandsk trust eller er indsat som begunstiget
For at vurdere hvordan indtægten skal beskattes, når en eller flere personer, som er skattepligtige til Danmark, får penge fra en udenlandsk trust, skal det afgøres, om den udenlandske trust efter dansk ret må sidestilles med en dansk fond eller med en båndlagt kapital/rentenydelsesret.
Hvis trusten sidestilles med en båndlagt kapital, skal det vurderes, om personen må anses som kapitalejer eller rentenyder. Når det er afgjort, kan man vurdere, hvordan afkastet i enheden skal beskattes og hvordan personen skal beskattes.
Hvis betingelserne for, at der foreligger en udenlandsk trust, er opfyldt, skal det undersøges, hvad trusten minder mest om i dansk skatteret. Der kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke opstilles en generel definition af, hvorledes en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæssigt for meget.
I de typiske tilfælde, hvor de danske skattemyndigheder har taget stilling til den skattemæssige behandling af en trust, har settlor/stifter indskudt en kapital i en trust og indsat familiemedlemmer som beneficiaries. Denne konstruktion minder i dansk ret mest om enten en familiefond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret set ud fra fremgangsmåden og en formålsfortolkning af hensigten med dispositionerne.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at en trust, hvor kapitalen er definitivt og endeligt udskilt, skattemæssigt skal behandles som enten en fond eller en båndlagt kapital, selv om alle formkrav ikke er opfyldt.
Det er nødvendigt at skelne mellem en begunstiget fra en familiefond og rentenydelsesret. Udbetalinger til en begunstiget fra en familiefond beskattes som personlig indkomst. Udbetalinger til en begunstiget fra en rentenydelsesret beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst, afhængig af hvor afkastet kommer fra.
Ved bedømmelsen af om der er tale om en fondslignende trust eller en rentenydelsesret, kan der lægges vægt på, om der er tale om en fixed trust eller en discretionary trust. Det vil sige, hvor mange beføjelser trustee har for så vidt angår hvem
- der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen i trusten og hvor meget
- i en gruppe af flere mulige begunstigede, der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen og hvor meget.
Det er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke mulig at give en udtømmende facitliste på, hvilke forhold der skal bedømmes, men som overordnet retningslinje kan angives, at jo større mulighed trustee har for at påvirke udbetalingerne, herunder tidspunktet for udbetalinger, hvem som skal modtage beløb og beløbene størrelse, jo mere taler det for, at trusten skal sidestilles med en fond.
Hvis alle de nævnte forhold på forhånd er bestemt, og trustee kun virker som administrator, skal trusten derimod behandles som en rentenydelsesret.
Rentenydelsesret
Hvis trusten er en kapital med en rentenydelsesret, skal det desuden vurderes, om der er tale om at kapitalen er båndlagt, og hvis den er det, skal det vurderes, om der er en aktuel kapitalejer.
Hvis trusten må sammenlignes med en dansk fond, skal udbetalinger fra fonden beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.
Er der en udlagt kapitalejer, som er skattepligtig til Danmark, skal kapitalejeren beskattes af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital. Det gælder både renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes på samme måde, som hvis indtægterne tilfaldt den aktuelle kapitalejer personligt. Det vil sige, at gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier beskattes som aktieindkomst, og renter, kursgevinst og afkast på ABL § 19-aktier beskattes som kapitalindkomst. Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 blev beskatningen af afkast fra investeringsselskaber for personer gjort forskellig afhængig af om investeringsselskabet er aktiebaseret eller ej. Afkastet fra investeringsselskaber, som skal beskattes hos den aktuelle kapitalejer, skal efter at ændringen har virkning fra, beskattes afhængig af om investeringsselskabet er aktiebaseret eller ej.
Hvis det er en anden end den aktuelle ejer, der er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb, da der ellers sker dobbeltbeskatning. I dette tilfælde skal den aktuelle ejer, efter Skattestyrelsens opfattelse, kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår den båndlagte kapital efter fradrag af den del, der udbetales til rentenyderen. Beskatningen af rentenyderen skal efter Skattestyrelsens opfattelse også som udgangspunkt ske som nævnt ovenfor.
Hvis B fx får penge fra en trust, som må sammenlignes med en dansk båndlagt kapital, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder den båndlagte kapital, men hvis pengene straks tilfalder B, er det B, som skal beskattes. Det vil sige, at kapitalejeren kun beskattes af de indtægter, som ikke straks tilfalder B.
I de tilfælde, hvor den aktuelle ejer helt eller delvist har rådighed over kapitalen, kan det eventuelt komme på tale at kvalificere udbetalinger til rentenyderen som personlig indkomst.
Hvis det er en person, som er skattepligtig til Danmark, som er trustee, afhænger den skattemæssige bedømmelse af trustee af, om han efter en samlet bedømmelse må anses for at være ejer af trustkapitalen. Er det tilfældet, beskattes han som enhver anden ejer, selv om formuen er båndlagt, ellers beskattes han ikke. Se TfS 1984,131.SKM.
[…]