Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Begrænsning af uudnyttede underskud, der kan fremføres til efterfølgende indkomstår	Nedsættes med 14.771.624 kr.	Nedsættes med 12.436.604 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger
Ifølge klagerens repræsentant har klageren [A] fået eftergivet en gæld på 15.759.363 kr. ved saldokvittering af 9. juli 2021 fra F1-Bank. 

Ifølge Skattestyrelsen udgjorde klagerens fremførte underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år 12.436.604 kr. pr. 1. januar 2021, mens klagerens underskud i skattepligtig indkomst for indkomståret 2021 udgjorde 2.335.020 kr. 

I skatteregnskabet for indkomståret 2021 har klageren opgjort sit virksomhedsresultat således: 

Indtægter:
Tilskud	1.052 kr.
Maskinstationsindtægter	58.240 kr.
Udgifter:
Omkostninger mark	-231 kr.
Kontor, administration	-48.740 kr.
Resultat før afskrivninger	10.321 kr.
Tab ved salg af anlægsaktiver (inventar)	-2.766.469 kr.
Resultat før renter	-2.756.148 kr.
Renteudgifter	-23 kr.
Virksomhedens resultat	-2.756.171 kr.

 

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har nedsat underskud til fremførsel til efterfølgende indkomstår til 0 kr., idet Skattestyrelsen har begrænset underskud til fremførsel med den eftergivne gæld, der overstiger summen af underskuddene opstået før indkomståret 2021 og underskuddet opstået i indkomståret 2021. 

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: 

"Ved nærmere gennemgang af din revisors fremsendte bemærkninger, anser Skattestyrelsen ikke, at vi kan imødekomme jeres synspunkter. 

Derfor har Skattestyrelsen ændret uudnyttet underskud til fremførsel i skattepligtig indkomst med virkning fra indkomståret 2021 sådan: 

Fremført underskud i skattepligtig indkomst pr. 1/1-2021             12.436.604 kr.
Opstået uudnyttet underskud i skattepligtig indkomst i 2021           2.335.020 kr.
I alt uudnyttet underskud i skattepligtig indkomst                           14.771.624 kr.
- eftergivelse af gæld ifølge regnskab for 2021                                15.759.363 kr.
Underskud til fremførelse i indkomståret 2022                                                 0 kr.

Regler om underskudsbegrænsning ved rekonstruktion står i personskattelovens § 13 a, stk. 1. 

I forbindelse med det materiale vi har modtaget vedrørende din gældseftergivelse fremgår det, at du har opnået gældseftergivelse i indkomståret 2021 med 15.759.363 kr. 

Det betyder, at uudnyttet fradragsberettiget underskud skal begrænses med det beløb, du har fået eftergivet (krone for krone). 

Den skattemæssige behandling af gældseftergivelse m.v. fremgår af personskattelovens § 13 a, stk. 1 til stk. 5 og i Den juridiske vejledning afsnit C.A.1.2.3.3 Gældssanering, frivillig akkord og tvangsakkord. 

Begrundelse
Det begrundes med, at den Skatterådsafgørelse SKM2021.702.SR, som din revisor henviser til, ikke anses for kunne anvendes i din konkrete sag. Det skyldes, at afgørelsen omhandler en gældssanering i konkurs og ikke frivillig akkordaftale. 

Det fremgår af SKM2021.702.SR, at der er afsagt konkursdekret d. 1/7-20x2. Efterfølgende er der indledt gældssanering i konkurs d. 23/1-20x3 og afsagt kendelse om gældssanering d. 10/11-20x3, hvor usikret gæld stiftet før 1/7-20x2 (konkursdekretsdato) nedsættes. Konkursen afsluttes d. 30/9-20x3 efter indledning af gældssanering i konkurs. Det er konkursskattelovens regler, som er anvendt indtil kendelse om gældssanering afsiges. Det skyldes, at borgeren ikke har fratrukket udgifter, som ikke er betalt i det indkomstår, hvori der er afsagt konkursdekret og indtil konkursboets afslutning jf. konkursskatteloven § 7, stk. 1 og 2. Derfor er konklusionen på denne afgørelse, at borger frigøres for en gæld, hvor der er fratrukket udgifter, som ikke er betalt. Derfor er det kun uudnyttet underskud som ligger forud for konkursdekretåret, som skal underskudsbegrænses efter personskattelovens § 13 a. Det skal ses i sammenhæng med, at det er usikret gæld pr. dekretdatoen, som bortfalder i henhold til gældssaneringskendelsen. 

Derfor er det Skattestyrelsen vurdering, at Skatterådsafgørelse SKM2021.702.SR ikke kan sidestilles med din konkrete sag. 

I din konkrete sag er der tale om en frivillig akkord indgået mellem dig og F1-Bank. Der har ikke forud for akkordaftalen, været afsagt et konkursdekret, og derfor har konkursskattelovens regler ikke været i anvendelse. Det betyder, at resultatet af din virksomhed m.v. ikke har været omfattet af de særlige regler i konkursskatteloven. 

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at din revisor er enig i, at det er regelsættet i personskattelovens § 13 a, stk. 1 - 5, som alene finder anvendelse i din sag. 

Der er dog uenighed om fortolkningen af, hvorvidt det indkomstår hvori akkorderingen sker, skal omfattes af underskudsbegrænsningen. 

Det er jeres opfattelse, at opstået uudnyttet underskud i akkordåret ikke skal omfattes af underskudsbegrænsningen efter reglerne i personskattelovens § 13 a, stk. 1 - 5. I mener at uudnyttet underskud opstået i akkordåret først kan opgøres endeligt ved indkomstårets udløb, som følge af indkomstårets udelelighed og derfor ikke skal omfattes underskudsbegrænsningen. 

Det er Skattestyrelsen dog ikke enig i, da det er vores vurdering, at det uudnyttet opstået underskud i akkordåret er omfattet af underskudsbegrænsningen. Det skyldes, at det uudnyttet underskud, som opstår i akkordåret, anses for at være en del af den gæld, som er blevet akkorderet. Derfor er det fortsat vores opfattelse, at det opstået uudnyttet underskud i akkordåret skal indgå i underskudsbegrænsningen jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1 - 5. 

Det fremgår også af Karnovs noter til personskattelovens § 13 a, stk. 1, hvori der står i note 11: 

Ligesom for selskaber gælder, at underskud fra år forud for det år, hvori akkorden opnås, nedsættes, inden de fradrages i dette og de følgende år. Underskud fra det år, hvori akkorden opnås, nedsættes, inden det fradrages i de følgende år. Underskud fra det år, hvori akkorden opnås, nedsættes ligeledes, inden det fradrages hos ægtefællen 

Det samme resultat kom Vestre Landsret, også til i en afsagt dom i af 2. november 2000, VL2000.B-1072-99, TfS 2000,997, hvori der er taget stilling til, hvilke indkomstår, der skal omfattes af underskudsbegrænsningen i forbindelse med akkord. 

I den konkrete dom fremgår det, at det opstået underskud i indkomståret, hvori aftalen om akkorden er indgået, for at være omfattet af underskudsbegrænsningen. Der er ligeledes i dommen foretaget en talmæssige opgørelse, hvori at uudnyttet underskud i akkordåret er medtaget i underskudsbegrænsningen. 

Det fremgår også af Den juridiske Vejledning afsnit C.A.1.2.3.3, hvilke indkomstår og underskud som skal begrænses efter reglerne i personskattelovens § 13 a. 

På baggrund af denne dom, mener vi ikke, at Skatterådets bindende svar SKM2021.702. kan lægges til grund i jeres konkret sag."

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. september 2023 udtalt følgende om klagen: 

"Klagerens rådgiver henviser i klagen til reglerne om gældssanering i både den gamle og nye den konkurslov, som nye oplysninger. Det er Skattestyrelsens vurdering, at det ikke er relevant for sagen. 

Det begrundes med, at klageren hverken er erklæret konkurs eller har fået kendelse om gældssanering, og derfor er det ikke regelsættene i henholdsvis konkursloven eller konkursskatteloven, som kan anvendes i den korrekte sag. 

Klageren har opnået en gældseftergivelse (frivillig akkord) med sit pengeinstitut, hvor Skattestyrelsen vurder, at gældseftergivelsen skal behandles efter reglerne i personskatteloven §13 a. 

Begrundelse herfor henvises til Skattestyrelsens afgørelse af 8. december 2022 og det nu fremsendte sagsnotat."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens uudnyttede fradragsberettigede underskud til fremførsel kun skal nedsættes i indkomståret 2021 med 12.436.604 kr., svarende til det beløb klageren har fået eftergivet af sin gæld til F1-Bank, men således at det kun er de underskud, der er kendt og opgjort på tidspunktet for gældseftergivelsen, der skal nedsættes. 

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: 

"…
Lovgivning og praksis
Underskud til fremførelse i indkomståret 2022 Personskattelovens § 13 a
Personskattelovens § 13 a har følgende indhold: 

… 

Personskatteloven blev indsat ved ændringslov nr. 363 af 6. juni 1991. 

Bemærkninger til ændringslov nr. 363 af 6. juni 1991
I de generelle bemærkningerne til ændringslov nr. 363 af 6. juni 1991, jf. lovforslag nr. L 8, Folketingsåret 1990-1991, 2. samling, vedr. underskudsbegrænsning i tilfælde af gældseftergivelse anføres det: 

"Det kan kritiseres, at underskud kan fremføres efter en akkord eller gældssanering. Den gæld, der eftergives, kan stamme fra fradragsberettigede udgifter og de gældende regler om underskudsfremførsel kan derfor medføre, at der gives fradrag for udgifter, der aldrig betales. Det foreslås derfor, at underskuddet nedsættes med gældseftergivelsen som følge af akkorden eller gældseftergivelsen." 

Videre er det anført, at: 

"Ved frivillig akkord nedsættes adgangen til underskudsfremførsel med virkning fra det år, hvor aftalen er indgået." 

I bemærkninger til § 2 i lovforslag nr. L 8, Folketingsåret 1990-1992, 2. samling er anført: 

"Til § 2 

Bestemmelsen indeholder forslaget om begrænsning af adgangen til at fremføre underskud for fysiske personer. 

Efter forslaget nedsættes underskuddet for fysiske personer ligesom for selskaber med gældseftergivelsen.
For at undgå at en gældseftergivelse fører til både beskatning og begrænsning af retten til at fremføre underskud foreslås det, at nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Ligesom for selskaber gælder, at underskud fra år forud for det år, hvori akkorden opnås, nedsættes inden de fradrages i dette og de følgende år. Underskud fra det år, hvori akkorden opnås, nedsættes inden det fradrages i de følgende år. Underskud fra det år, hvori akkorden opnås, nedsættes ligeledes inden det fradrages hos ægtefællen." 

Bemærkninger til ændringslov nr. 896 af 21. juni 2022
I bemærkningerne til ændringslov nr. 896 af 21. juni 2022 om ændring af konkursloven (indførelse af regler om forebyggende rekonstruktion og revision af reglerne om rekonstruktion og gældssanering, herunder implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet), jf. lovforslag nr. L 181, Folketinget 2021-2022, er der på side 130 anført følgende: 

"Konkursskatteloven gælder ikke for frivillig akkord i konkurs, tvangsakkord i konkurs og gældssanering i forbindelse med konkurs, jf. konkursskattelovens § 1, stk. 2. Dette indebærer med hensyn til fremførsel af underskud, at adgangen hertil ikke bortfalder, men alene nedsættes med den faktiske gældseftergivelse, når der i forbindelse med konkursbehandlingen afsiges kendelse om gældssanering. 

Konkursskatteloven finder som nævnt ikke anvendelse ved gældssanering i forbindelse med konkurs. Dermed gælder der ikke særlige regler ved gældssanering som ved konkurs om konkursindkomst, konkursår mv. 

Fysiske personer, for hvem der indledes gældssanering, beskattes dermed fortsat fuldt ud i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler. Indkomsten omfatter skyldnerens indtægter og udgifter for hele indkomståret, også når gældssanering indledes. 

En gældssanering i forbindelse med konkurs kan således ikke omfatte skattekrav opstået og stiftet efter skifterettens afgørelse om indledning af gældssaneringssagen. Skattekrav for det indkomstår, hvor skifteretten indleder gældssaneringen, falder uden for gældssaneringen, da disse krav først anses som stiftet ved indkomstårets udgang og dermed efter indledning af gældssaneringen. Endvidere vil latente skattekrav tilsvarende ikke være omfattet af en kendelse om gældssanering. 

Skattemæssigt medfører en gældssanering - i lighed med en tvangsakkord i forbindelse med en rekonstruktion - at der sker nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede kildeartsbegrænsede tab, der kan fremføres efter reglerne i pågældende og tidligere indkomstår, med det beløb, hvormed gælden er nedsat jf. personskattelovens § 13 a.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser. For personer, der er omfattet af personskattelovens regler om fremførsel af underskud, indebærer en gældssanering således, at uudnyttede, fradragsberettigede underskud nedsættes med det beløb, som gælden er nedsat med." 

Videre er det anført på side 133, at: 

"I de tilfælde, hvor det er skyldneren selv, der er under konkursbehandling, er udgangspunktet, at adgangen til underskudsfremførsel bortfalder efter de i afsnit 1 beskrevne regler i konkursskatteloven. Konkursskatteloven finder imidlertid ikke anvendelse på "gældssanering i konkurs", jf. konkursskattelovens § 1, stk. 2. I sådanne tilfælde gælder de ovenfor beskrevne regler i personskattelovens § 13 a. Skyldneren behandles således skattemæssigt ens, uanset om gældssanering opnås i eller uden for konkurs." 

U.1985.619.H
I Højesterets dom af 31. maj 1985, sag II 414/1983 (som offentliggjort i U.1985,619.H) opstod Skatteforvaltningens krav på indkomstskat ud fra princippet om indkomstårets udelelighed ved indkomstårets udløb. I dommen afviste Højesteret, at et krav på B-skat vedrørende det år, hvor der blev afsagt konkursdekret, kunne anmeldes i konkursboet. 

SKM2021.702.SR
I Skatterådets bindende svar af 14. december 2001, sagsnr. 21-0991409 (SKM2021.702.SR) besvarede Skatterådet spørgsmål om de skattemæssige konsekvenser af, at spørgeren havde opnået gældssanering i forbindelse med konkurs. Skatterådet fandt, at personskattelovens § 13 a skulle fortolkes i overensstemmelse med formålet med bestemmelse, hvorefter underskud, der på tidspunktet for gældsnedsættelsen ikke var opgjort som følge af indkomstårets udelelighed, ikke kunne indgå i underskudsmodregningen af beløb svarende til den nedsatte gæld. 

Den juridiske vejledning 2023-01. afsnit C.C.9.4.2
Af den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.C.9.4.2 Gældssanering i forbindelse med konkurs fremgår følgende: 

"Ifølge PSL § 13 a nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår. Nedsættelsen sker med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori kendelse om gældssanering afsiges og for senere indkomstår. 

Det skatteretlige princip om indkomstårets udelelighed ville bevirke, at en kendelse om gældssanering ikke ville omfatte skattekrav for det indkomstår, som skifteretten fastsatte som skæringstidspunkt for omfattede fordringer, senest ved indledningen af gældssanering, jf. KL § 206 og § 199, stk. 2. 

Med indførelsen af KL § 199, stk. 3 omfattes en restskat for det indkomstår, som fastsættes af skifteretten som skæringstidspunkt, derimod af kendelsen om gældssanering. Der vil derfor i dette indkomstår blive opgjort en restskat baseret på hele det indkomstår, som skifteretten har fastsat som skæringstidspunkt for omfattede fordringer. 

De skatteretlige konsekvenser af gældssaneringen reguleres, som ovenfor nævnt, af PSL § 13 a, hvorefter skyldnerens eventuelle underskudsfremførsel ved kendelse om gældssanering reduceres med det beløb, som bortfalder ved gældssaneringen. 

Kendelse om gældssanering kan afsiges, før størrelsen af skyldnerens gæld er afklaret. Kendelsen kan derfor i stedet for angivelse af en procentvis nedsættelse af gælden, angive et samlet afdrag, der skal betales i afdragsperioden. Skyldnerens gæld herudover vil bortfalde. Herefter vil, når konkursbehandlingen er fremskreden, skyldnerens gæld kunne opgøres, og derefter beregnes, hvor stor en gæld, som er bortfaldet ved kendelsen. Denne beløbsmæssige nedsættelse af skyldnerens gæld, vil reducere skyldnerens underskudsfremførsel i medfør af PSL § 13 a." 

Skatteretten 1, 9. udgave, side 199
I Skatteretten 1, 9 udgave, forfattere Jan Pedersen, Malene Kerzel, Jane Ferniss og Claus Hedegaard Eriksen, fremgår det af kapitel 3, side 199 følgende: 

" 3.1. Samtidighedsbeskatning
I princippet forudsætter indkomstbeskatningen, at skatten opgøres og opkræves efter udløbet af indkomståret, idet størrelsen af indkomstårets indtægter og udgifter først på dette tidspunkt er kendt. Uanset dette har der siden Kildeskattelovens indførelse i 1970 eksisteret et samtidighedsprincip, hvorefter skattebetalingerne sker sideløbende med optjeningen af indkomst, jf. KSL § 41. Der er dog alene tale om et tillempet samtidighedsprincip, idet det fortsat er nødvendigt med en endelig indkomstopgørelse efter indkomstårets udløb, den såkaldte årsopgørelse. Den løbende betaling af skat i løbet af indkomståret udgør følgelig en acontobeskatning, som fragår ved opgørelsen af slutskatten." 

Det skatteretlige princip om indkomstårets udelelighed, jf. kildeskattelovens § 22, medfører, at en kendelse om gældssanering ikke vil omfatte skattekrav for det indkomstår, hvor skifteretten indleder gældssaneringen, da disse krav insolvensretligt først anses som stiftet ved indkomstårets udgang og dermed efter indledning af gældssaneringssagen. 

Begrundelse for påstanden
Begrundelsen for, at der alene skal ske nedsættelse med underskud fremført til indkomståret 2021 og ikke med underskud konstateret i indkomståret 2021, er at underskuddet opstået i indkomståret 2021 ikke er endelig opgjort på tidspunktet for As gældsnedsættelse, jf. således Skatterådets afgørelse af 14. december 2021, sagsnr. 21-0991409, som offentliggjort i SKM2021.702.SR. 

Af personskattelovens § 13 a fremgår følgende: 

… 

Skatterådet har i deres afgørelse offentliggjort i SKM2021.702.SR fundet, at: 

"Det skal bemærkes, at uanset ordlyden af bestemmelsen angiver, at også underskud og tab fra det indkomstår, hvor gældssaneringskendelse afsiges medtages, vil et sådan underskud ikke kunne beregnes inden udløbet af det indkomstår, hvor gældssaneringskendelse afsiges. Dette følger af, at indkomståret er udeleligt, og at der derfor ikke kan opgøres skattepligtig indkomst eller tab for en delperiode af indkomståret." 

A har i 2021 fået eftergivet en gæld på 15.759.363 kr. ved saldokvittering af 9. juli 2021 fra F1-Bank. Den eftergivet gæld vedrører tiden frem til den 9. juli 2021. På grund af indkomstårets udelelighed, er det alene underskud fra tidligere indkomstår end 2021, der skal indgå i underskudsmodregningen efter personskattelovens § 13 a. Det er alene disse underskud, der er endelig opgjort på gældseftergivelsestidspunktet. Dette følger således af Skattestyrelsens fortolkning af bestemmelsen om underskudsmodregning i personskattelovens § 13 a, som er tiltrådt af Skatterådet i afgørelsen offentliggjort i SKM2021.702.SR. 

Underskud opstået i indkomståret 2021 er som følge af indkomstårets udelelighed ikke opgjort på tidspunktet for gældseftergivelsen. Underskuddet kan først opgøres endeligt ved indkomstårets udløb. Henset til formålet med bestemmelse i personskattelovens § 13 a, hvor hensynet bag underskudsmodregningen er, at skatteyder ikke skal kunne udnytte underskud, der relaterer sig til en gæld, som skatteyder efterfølgende har fået eftergivet, må det alene være det underskud, der er konstateret på tidspunktet for gældseftergivelsen, der skal indgå i underskudsmodregningen efter personskattelovens § 13 a, jf. begrundelsen i SKM2021.702.SR. 

Der er derfor ikke grundlag for at foretage underskudsmodregning i akkordåret, jf. herfor Skatterådets begrundelser i bindende svar offentliggjort i SKM2021.702.SR. 

I afgørelsen som offentliggjort i SKM2021.702.SR har Skattestyrelsen i deres indstilling til Skatterådet anført følgende i deres begrundelse for besvarelse af spørgsmål 2: 

"Det skal bemærkes, at uanset ordlyden af bestemmelsen angiver, at også underskud og tab fra det indkomstår, hvor gældssaneringskendelse afsiges medtages, vil et sådan underskud ikke kunne beregnes inden udløbet af det indkomstår, hvor gældssaneringskendelse afsiges. Dette følger af, at indkomståret er udeleligt, og at der derfor ikke kan opgøres skattepligtig indkomst eller tab for en delperiode af indkomståret." 

Videre til spørgsmål 3 anførte Skattestyrelsen som begrundelse for deres indstilling: 

"Da de underskud, der nedsættes som følge af gældssaneringen, er de fremførselsberettigede underskud pr. 31. december 20x1, jf. svaret på spørgsmål 2. 

Det underskud, der opstår i indkomstårene 20x2 og 20x3 vil derfor - uanset ordlyden af bestemmelsen i personskattelovens § 13 a - ikke kunne begrænses. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette harmonerer med de hensyn, det lå bag indførelsen underskudsbegrænsningsreglerne i personskattelovens § 13 a, hvorefter der ikke skulle kunne fremføres underskud vedrørende eftergivet gæld, hvor udgiften allerede var fratrukket. Ved at begrænse både gæld og underskud for det indkomstår før det år, hvor der afsiges konkursdekret, opnås denne symmetri. Det underskud, der opstår i 20x2 og 20x3, vedrører ikke fratrukne udgifter, som ikke skal betales som følge af gældssaneringen, men salg af aktiver, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig." 

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser. 

Det er således Skattestyrelsen og Skatterådets opfattelse, at underskudsbegrænsning efter personskattelovens § 13 a forudsætter, at det underskud, der skal ske begrænsning af, er endelig opgjort på tidspunktet for gældseftergivelsen og underskudsbegrænsningen. 

Der kan efter vores opfattelser ikke være flere forskellige fortolkninger af personskattelovens § 13 a i de situationer, hvor en skatteyder opnår en gældseftergivelse, det være sig ved en gældssanering eller ved en frivillig akkord. 

Det fremgår af personskattelovens § 13 a, stk. 5, at reglerne om underskudsmodregning ved en tvangsakkord i en rekonstruktion eller en gældssanering også finder anvendelse ved en frivillig akkord, jf. nedenfor, hvor personskattelovens § 13 a, stk. 5 er gengivet. 

"Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord)." 

Da A har opnået saldokvittering fra F1-Bank i 2021, er der på tidspunktet for gældseftergivelsen ikke opgjort et underskud vedrørende indkomståret 2021, hvori der kan ske underskudsmodregning. 

Det er således vores opfattelse, at der ikke skal ske underskudsmodregning af underskuddet opstået i indkomståret 2021, som opgjort til 2.335.020 kr. 

Afsluttende bemærkning
I det indkomstår en person opnår en frivillig akkord, nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1 og stk. 5. Det følger af personskattelovens § 13 a, at underskudsmodregning skal ske på samme måde, uanset om gældseftergivelsen sker ved en tvangsakkord i en rekonstruktion, en gældssanering eller en frivillig akkord. 

Modregning af den eftergivne gæld sker i underskud fra det indkomstår, hvor gældseftergivelsen sker, og tidligere indkomstår. 

Det må være en forudsætning for, at der kan ske underskudsmodregning, at underskuddene nødvendigvis må være opgjort endeligt og kendte tidspunktet for modregningen. 

Opgørelsen af indkomståret indkomst sker ud fra princippet om indkomstårets udelelighed, hvorved der først ved indkomstårets udløb kan foretages en endelig opgørelse af indkomstårets indkomst eller underskud, jf. Højesterets dom af 31. maj 1985, sag II 414/1983 (U.1965.619.H) 

På tidspunktet for en gældseftergivelse, vil det seneste endelig opgjorte underskud i det pågældende indkomstår være det underskud, der vedrører indkomståret forud for gældseftergivelsestidspunktet, og de underskud, der vedrører indkomståret forud for gældseftergivelsestidspunktet, og de underskud, der vedrører tidligere indkomstårs fremførte underskud. 

Det er vores opfattelse, at A skal foretage underskudsmodregning efter personskattelovens § 13 a i de underskud, der er kendte på tidspunktet for gældseftergivelse."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har meddelt den 27. september 2023, at Skattestyrelsens udtalelse af 14. september 2023 om klagen ikke giver anledning til yderligere bemærkninger.

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Under møde med Skatteankestyrelsen den 27. maj 2025 anførte klagerens repræsentant, at Skatterådet i SKM2021.702.SR har fortolket personskattelovens § 13 a på en ny måde, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd, idet Skatterådet med henvisning til forarbejderne fandt, at underskuddet for året for gældssaneringen ikke skulle begrænses. Repræsentanten anførte, at det må være de samme regler om underskudsbegrænsning, der gælder ved henholdsvis gældssanering og frivillig akkord. Repræsentanten anførte videre, at Skatterådets afgørelse i SKM2021.702.SR er nyere end Vestre Landsrets dom i TfS 2000,997. Hvis Vestre Landsrets dom fører til, at underskud for akkordåret skal begrænses, burde Skatterådet være nået frem til det i sin afgørelse. Desuden er dommen afsagt efter forhandlingsprincippet. Så hvis parterne var enige om, at underskud for akkordåret skulle begrænses, har Vestre Landsret ikke taget stilling til det. 

Klagerens repræsentant er den 20. august 2025 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankeankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse: 

"…
Skatteankestyrelsen anfører i deres forslag til afgørelse følgende: 

"Det fremgår af personskattelovens § 13 a, stk. 1, sidste pkt., sammenholdt med stk. 5, at nedsættelsen af fremførselsberettiget underskud også sker for det indkomstår, hvori den skattepligtige opnår nedsættelse af gælden. 

I forarbejderne til bestemmelsen står der ligeledes, at underskud fra det år, hvori akkorden opnås, nedsættes inden det fradrages i de følgende år. 

Det fremgår altså både af lovens ordlyd og af lovens forarbejder, at et fremførselsberettiget underskud, der opstår i det indkomstår, hvori den skattepligtige opnår en frivillig akkord, skal nedsættes med den eftergivne gæld." 

Heri er klager ikke uenig. 

Derimod er det klagers opfattelse, at en formålsfortolkning af bestemmelsen i personskattelovens § 13 a, som foretaget af Skatterådet i bindende svar af 14. december 2021, sagsnr. 21-0991409 (SKM2021.702.SR) også skal ske i nærværende sag, idet Skatterådet i deres afgørelse af 14. december 2021 og Skattestyrelsen ved deres offentliggørelse af Skatterådets bindende svar i SKM2021.702.SR har meddelt, at personskattelovens § 13 a skal fortolkes efter formålet med bestemmelsen og ikke efter en ordlydsfortolkning som hidtil. 

Skatterådets bindende svar offentliggjort i SKM2021.702.SR er således udtryk for en praksisændring i forhold til tidligere, hvor Skattestyrelsen og rådgivere har været enige om, at personskattelovens § 13 a skulle fortolkes efter en ordlydsfortolkning, herunder også henset til lovforarbejderne for så vidt angår en ordlydsfortolkning. 

Formålet med underskudsbegrænsningen i personskattelovens § 13 a er i henhold til Skatterådets afgørelse, at der alene skal ske underskudsmodregning i underskud, der er endelig opgjort på tidspunktet for gældseftergivelsen, og hvor der er givet fradrag for i tidligere indkomstår. Dette er i overensstemmelse med lovforarbejderne om underskudsbegrænsning. 

Det forhold, at der i Skatterådets bindende svar af 14. december 2021 er tale om en gældssanering i konkurs, har efter vores opfattelse alene den konsekvens, at underskud, der er oparbejdet under konkursperioden i et skattefritaget konkursbo, først opgøres og selvangives ultimo det indkomstår hvor konkursboet ophæves, og en gældssanering indledes og eventuel afsluttes. 

Der sker således ved Skatterådets formålsfortolkning alene underskudsmodregning i underskud, der er endelig opgjort og selvangivet på gældseftergivelsestidspunktet. I relation til personskattelovens § 13 a vil der såvel ved en gældssanering som ved tvangsakkord eller en frivillig akkord ske selvangivelse af underskud ultimo det indkomstår, hvor gældseftergivelsen opnås. 

For det indkomstår, hvor der opnås en gældssanering i forbindelse med en konkurs, vil der ved en ordlydsfortolkning også skulle ske modregning i underskud opstået i gældseftergivelsesåret. 

Vi skal også her gøre opmærksom på, at der i personskattelovens § 13 a ikke sondres mellem en gældseftergivelse opnået ved en tvangsakkord, en gældssanering eller en frivillig akkord indgået ved en aftale mellem en skyldner og dennes kreditorer, jf. således personskattelovens § 13 a, stk. 5. Personskattelovens § 13 a må derfor skulle fortolkes ens, dvs. efter en ordlydsfortolkning eller en formålsfortolkning, uanset om gældseftergivelsen sker ved en gældssanering, en tvangsakkord eller en frivillig akkord.

Videre anføres Skatteankestyrelsen i deres forslag til afgørelse, at: 

"Denne sag adskiller sig fra Skatterådets afgørelse i SKM2021.702.SR ved, at klageren ikke er blevet erklæret konkurs. Klageren skal derfor ikke opgøre nogen konkursindkomst efter konkursskattelovens § 7, og dermed skal han opgøre sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2021, hvor han fik eftergivet gæld." 

Det skal hertil bemærkes, at der i Skatterådets afgørelse som offentliggjort i SKM2021.702.SR ikke har været opgjort en indkomst efter konkursskattelovens § 7, da der var tale om et skattefritaget konkursbo. På tidspunktet for ophævelse af konkursen i forbindelse indledning af gældssaneringen blev der foretaget en indkomstopgørelse for fallenten efter skattelovgivningens almindelige regler til selvangivelse af de enkelte indkomstår, hvor konkursen havde løbet, på selvangivelsestidspunktet for det indkomstår, hvor konkursen blev ophævet. Der blev således ikke opgjort en konkursindkomst efter konkursskattelovens § 7.
…"

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 3. september 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"Skattestyrelsen har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse og er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. 

Det fremgår direkte af personskattelovens § 13a, at der i tilfælde af gældsnedsættelse, som her frivillig akkord, sker nedsættelse af underskud til fremførsel med virkning fra det indkomstår hvor afgørelsen træffes og senere indkomstår. Lovgiver har således taget stilling til, at det kan ske uanset skatteårets udelelighed og at indkomsten først opgøres med årets udgang. 

Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2021.702.SR vedrørende en anden situation, idet der var tale om en gældssanering i forbindelse med konkurs. Ved konkurs finder konkursskatteloven anvendelse indtil boets afslutning. Når en konkurs afsluttes med gældssanering, finder konkursskattelovens regler ikke længere anvendelse, bortset fra fristerne for indgivelse af oplysningsskema, mens opgørelse af skatteansættelsen for omhandlede indkomstår følger de almindelige skatteregler."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har ikke fremsat skriftlige bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse.

Indlæg under retsmødet
Under retsmødet anførte klagerens repræsentant, at der i Skatterådets bindende svar i SKM2021.702.SR var tale om, at underskud genopstod, fordi konkursen blev ophævet. Skatterådets bindende svar gælder kun gældssanering i konkurs, men der er ikke grundlag for at antage, at der skulle gælde noget andet ved andre former for eftergivelse af gæld, herunder eftergivelse ved akkord i konkurs eller ved akkord udenfor konkurs. Man kan ikke have flere forskellige fortolkninger af personskattelovens § 13 a afhængig af, hvordan eftergivelse af gælden sker. Forarbejderne i lovforslag nr. 181 i folketingsåret 2021/2022 om ændring af konkursloven underbygger, at der gælder de samme regler om nedsættelse af udnyttede underskud, uanset hvordan eftergivelse af gælden sker. Om Vestre Landsrets dom i TfS 2000, 997, anførte repræsentanten, at der i sagen ikke var uenighed om fortolkningen af personskattelovens § 13 a. Derfor har landsretten i dommen ikke specifikt taget stilling til, hvilke års underskud der skulle modregnes i efter personskattelovens § 13 a. 

Skattestyrelsen henviste til sine tidligere udtalelser og anførte, at afgørelsen skal stadfæstes. Det blev anført, at der er forskel på klagesagen og sagen i SKM2021.702.SR. For en situation som klagerens fremgår det direkte af ordlyden af personskattelovens § 13 a, at der skal ske en begrænsning af underskuddet for det år, hvor klageren opnåede gældseftergivelsen.

Landsskatterettens afgørelse
Klageren fik eftergivet gæld i indkomståret 2021. Sagen angår, om klageren har mulighed for at fremføre sit uudnyttede underskud i skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 på 2.335.020 kr. til de efterfølgende indkomstår, eller om dette underskud til fremførsel skal nedsættes efter personskattelovens § 13 a som følge af gældseftergivelsen i 2021.

Retsgrundlaget
Af personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5, fremgår: 

"§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord i en rekonstruktion eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.

… 

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord)." 

Af forarbejderne til personskattelovens § 13 a i lovforslag nr. 8 fremsat den 27. december 1990 fremgår bl.a.: 

"Forslaget
Det kan kritiseres, at underskud kan fremføres efter en akkord eller en gældssanering. Den gæld, der eftergives, kan stamme fra fradragsberettigede udgifter, og reglerne om underskudsfremførsel kan derfor medføre, at der gives fradrag for udgifter, der aldrig betales. 

Det foreslås derfor, at underskuddet nedsættes med gældseftergivelsen som følge af akkorden eller gældssaneringen.
… 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
…

Til § 2
Bestemmelsen indeholder forslaget om begrænsning af adgangen til at fremføre underskud for fysiske personer. 

Efter forslaget nedsættes underskuddet for fysiske personer ligesom for selskaber med gældseftergivelsen. For at undgå at en gældseftergivelse fører til både beskatning og begrænsning af retten til at fremføre underskud foreslås det, at nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Ligesom for selskaber gælder, at underskud fra år forud for det år, hvori akkorden opnås, nedsættes inden de fradrages i dette og de følgende år. Underskud fra det år, hvori akkorden opnås, nedsættes inden det fradrages i de følgende år. Underskud fra det år, hvori akkorden opnås, nedsættes ligeledes inden det fradrages hos ægtefællen.
…" 

I dom af 31. maj 1985, offentliggjort i U.1985.619H, stadfæstede Højesteret skifterettens dom om, at skattevæsenets krav om særlig indkomstskat ikke kunne anmeldes i et konkursbo, fordi kravet først var opstået ved indkomstårets udløb. Højesteret henviste til skifterettens begrundelse, som var: 

"Såvel efter lov om særlig indkomstskat § 8 som efter statsskattelovens § 4 opgøres den skattepligtige indkomst som den skattepligtiges henholdsvise årlige fortjeneste og tab som samlede årsindtægter. 

Skatten opgøres således på grundlag af de samlede skatteudløsende begivenheder for hele indkomståret, medmindre der er særlig hjemmel for kortere eller længere indkomstperioder. 

Skattekravet for konkursåret påvirkes således af skatteudløsende begivenheder fra såvel før som efter tidspunktet for dekretets afsigelse og vil derfor først endeligt kunne opgøres ved indkomstårets udløb. Skattekravet ses derfor først at være opstået ved indkomstårets udløb." 

I dom af 2. november 2000, offentliggjort i TfS 2000, 997, fandt Vestre Landsret, at der skulle ske nedsættelse af uudnyttet fradragsberettiget underskud for indkomståret 1992, som var det år, hvor den skattepligtige havde opnået en gældseftergivelse. Af landsrettens begrundelse fremgår: 

"Personskattelovens § 13 fastlægger en tvungen ordning for underskudsfradrag. Det fremgår af bestemmelsen i den affattelse, som var gældende i 1992, at et underskud i en gift persons skattepligtige indkomst først - med skatteværdien heraf - så vidt muligt skal modregnes i beregnede skatter efter lovens §§ 7-8a, og derpå i størst muligt omfang skal fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst og beregnede skatter, før der kan ske fremførsel til fradrag i efterfølgende indkomstår. Det følger heraf endvidere, at adgangen efter lov om særlig indkomst § 9, stk. 4, til - i stedet for at fremføre underskuddet til fradrag i de følgende indkomstår - at fradrage det i sin og eventuelt sin ægtefælles særlige indkomst for samme indkomstår forudsætter, at den - tvungne - modregning i ægtefællens positive indkomst efter personskattelovens § 13 forinden er foretaget. At reglerne har denne indbyrdes sammenhæng er således også forudsat i bemærkningerne til lovforslaget i forbindelse med indsættelsen - ved lov nr. 255 af 22. maj 1986 - af den anførte bestemmelse i lov om særlig indkomstskat. Reglerne giver herefter ikke adgang til at fradrage et underskud i en positiv særlig indkomst forud for eller i stedet for modregning af underskuddet i ægtefællens skattepligtige indkomst. 

Personskattelovens § 13 a bestemmer, at et uudnyttet fradragsberettiget underskud for en person, der har opnået en gældseftergivelse, skal nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat, og at nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvor gældsnedsættelse sker, og for senere indkomstår. Det er en konsekvens heraf, at der ikke forud for nedsættelsen kan foretages underskudsfradrag i det indkomstår, hvori gældseftergivelsen sker, hverken i ægtefællens indkomst eller i egen særlig indkomst. Dette er da også for så vidt angår fradrag i ægtefællens indkomst udtrykkeligt anført i forarbejderne til bestemmelsen i § 13 a og følger for så vidt angår særlig indkomst af det anførte om rækkefølgen mellem overførsel til ægtefællen og fradrag i særlig indkomst. 

Da sagsøgeren således ikke har adgang til for indkomståret 1992 at overføre sit uudnyttede underskud til fradrag i sin særlige indkomst for dette år, tager landsretten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge." 

I Skatterådets bindende svar af 14. december 2021, offentliggjort i SKM2021.702.SR, havde spørgeren opnået gældssanering i konkurs. Der var stillet spørgsmål om, i hvilket omfang der skulle ske begrænsning af uudnyttede underskud efter personskattelovens § 13 a. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende om de faktiske forhold og om Skatterådets begrundelse: 

"…
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger har drevet landbrug, indtil han blev erklæret konkurs ved konkursdekret af 1. juli 20x2. 

Konkursen er afsluttet efter afsluttende skiftesamling i retten den 30. september 20x3. 

Under konkursen blev der indledt gældssanering den 27. januar 20x3. Kendelse om gældssanering er afsagt den 10. november 20x3. Skæringsdatoen sættes til dekretdatoen 1. juli 20x2. Ved gældssaneringen er gæld stiftet før den 1. juli 20x2 nedsat til 1,1110 %, der betales med et engangsbeløb på xxx.xxx kr.
… 

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
… 

Spørgsmål 2 

Det ønskes bekræftet, at gældssaneringskendelse af 10. november 20x3, hvorved Spørgers gæld er nedsat med mindst xx mio kr. nedsætter de underskud, som den 1. juli 20x2 var til fremførsel. 

Begrundelse 

Opnår en person gældssanering nedsættes underskud til fremførsel med samme beløb, som gælden er nedsat med. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvor kendelse om gældssanering afsiges og tidligere indkomstår, jf. personskattelovens § 13a. 

Da spørger har været under konkursbehandling, har der ikke være opgjort en skattepligtig indkomst og dermed heller ikke et uudnyttet fremførselsberettiget underskud eller tab for indkomstårene 20x2 eller 20x3. 

Det skal bemærkes, at uanset ordlyden af bestemmelsen angiver, at også underskud og tab fra det indkomstår, hvor gældssaneringskendelse afsiges medtages, vil et sådan underskud ikke kunne beregnes inden udløbet af det indkomstår, hvor gældssaneringskendelse afsiges. Dette følger af, at indkomståret er udeleligt, og at der derfor ikke kan opgøres skattepligtig indkomst eller tab for en delperiode af indkomståret. 

Det seneste opgjorte fremførselsberettigede underskud er således det underskud, der er opgjort med udgangen af indkomståret 20x1. Det er således dette underskud, der begrænses af den afsagte gældssaneringskendelse, da det er det fremførselsberettiget underskud på skæringsdatoen den 1. juli 20x2 i gældssaneringskendelsen. 

Indstilling 

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med “Ja". 

Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at underskud som er opstået i konkursåret, og indtil konkursens afslutning ikke nedsættes som følge af gældssaneringskendelsen af 10. november 20x3. 

Begrundelse 

Da de underskud, der nedsættes som følge af gældssaneringen, er de fremførselsberettigede underskud pr. 31. december 20x1, jf. svaret på spørgsmål 2. 

Det underskud, der opstår i indkomstårene 20x2 og 20x3 vil derfor - uanset ordlyden af bestemmelsen i personskattelovens § 13 a - ikke kunne begrænses. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette harmonerer med de hensyn, der lå bag indførelsen underskudsbegrænsningsreglerne i personskattelovens § 13a, hvorefter der ikke skulle kunne fremføres underskud vedrørende eftergivet gæld, hvor udgiften allerede var fratrukket. Ved at begrænse både gæld og underskud for indkomstår før det år, hvor der afsiges konkursdekret, opnås denne symmetri. Det underskud, der opstår i 20x2 og 20x3, vedrører ikke fratrukne udgifter, som ikke skal betales som følge af gældssaneringen, men salg af aktiver, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig. 

Indstilling 

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med “Ja". 

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Personskattelovens § 13 a indeholder regler om, at uudnyttede fradragsberettigede underskud skal nedsættes, når den skattepligtige opnår nedsættelse af sin gæld. 

Klageren og Skattestyrelsen er enige om, at der foreligger en såkaldt "samlet ordning" om bortfald eller nedsættelse af klagerens gæld (en frivillig akkord), der er omfattet af personskattelovens § 13 a, stk. 5, hvilket Landsskatteretten lægger til grund ved sin bedømmelse af klagen. 

Det fremgår af personskattelovens § 13 a, stk. 1, sidste pkt., sammenholdt med stk. 5, at nedsættelsen af uudnyttet fremførselsberettiget underskud også sker for det indkomstår, hvori den skattepligtige opnår nedsættelse af gælden. 

I forarbejderne til bestemmelsen står der ligeledes, at underskud fra det år, hvori akkorden opnås, nedsættes inden det fradrages i de følgende år. 

Det fremgår således både af lovens ordlyd og af lovens forarbejder, at et fremførselsberettiget underskud, der opstår i det indkomstår, hvori den skattepligtige opnår en frivillig akkord, skal nedsættes med den eftergivne gæld. Landsskatteretten finder, at forarbejderne ikke skal forstås sådan, at det er en betingelse for at begrænse underskud efter personskattelovens § 13 a, at underskuddet udspringer af fratrukne udgifter, der aldrig bliver betalt. 

Et underskud for det indkomstår, hvori den skattepligtige opnår en gældseftergivelse, vil først kunne opgøres endeligt ved udløbet af det pågældende indkomstår. Alligevel fremgår det af § 13 a, stk. 1, og af forarbejderne til bestemmelsen, at et fremførselsberettiget underskud for akkordåret skal begrænses. Landsskatteretten finder derfor, at lovens ordlyd og lovforarbejderne ikke understøtter, at det skulle være en betingelse for underskudsbegrænsning, at underskuddet er endeligt opgjort på det tidspunkt, hvor den skattepligtige opnår gældseftergivelsen. 

At der skal ske underskudsbegrænsning efter personskattelovens § 13 a af underskuddet for det indkomstår, hvori gældseftergivelsen opnås, fremgår også af Vestre Landsrets dom af 2. november 2000, der er offentliggjort i TfS 2000, 997. 

Landsskatteretten finder desuden, at det ikke kan lægges til grund, at det kun er underskud opstået inden tidspunktet for gældseftergivelsen, der skal begrænses efter personskattelovens § 13 a, stk. 1 og stk. 5. Hvis der ikke findes særregler om andet, gælder der et princip om indkomstårets udelelighed, jf. bl.a. Højesterets dom af 31. maj 1985, offentliggjort i U.1985.619H. Princippet indebærer, at skatten skal opgøres på grundlag af de samlede skatteudløsende begivenheder for hele indkomståret, medmindre der er særlig hjemmel for kortere eller længere indkomstperioder. Så når klagerens underskud for akkordåret 2021 skal begrænses efter personskattelovens § 13 a, er det hele indkomstårets underskud, der skal begrænses. 

Denne sag adskiller sig fra Skatterådets afgørelse i SKM2021.702.SR ved, at klageren ikke er blevet erklæret konkurs. Klageren skal ikke opgøre nogen konkursindkomst efter konkursskattelovens § 7, og dermed skal han opgøre sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2021, hvor han fik eftergivet gæld. Skatterådets afgørelse i SKM2021.702.SR kan ikke føre til et andet resultat henset til ordlyden af personskattelovens § 13 a og forarbejderne til bestemmelsen. 

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, hvor Skattestyrelsen har nedsat klagerens uudnyttede underskud til fremførsel til efterfølgende indkomstår til 0 kr.