Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den betaling Spørger modtager fra G2 for at stille sit husbatteri til rådighed for net-balancering, anses som skattepligtig indkomst?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at indkomsten skal beskattes som kapitalindkomst?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at der er adgang til et bundfradrag efter reglerne i ligningslovens § 8 P i forbindelse med denne type indtægt, hvor der alene er tale om net-balancering via et batteri?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer en privat bolig. På ejendommen er installeret et husbatteri med en kapacitet på 10 kWh, som ikke er tilsluttet solceller eller anden egen elproduktion.

Batteriet er købt hos G1 og anskaffelsesprisen var omkring 75.000 kr.

Batteriet er koblet til elnettet via den almindelige elmåler, og Spørger har indgået en aftale med virksomheden G2 om, at batteriet må anvendes til net-balancering. G2 kan anvende batteriets fulde kapacitet. Det betyder, at G2 i perioder kan oplade eller aflade batteriet for at stabilisere elnettet.

Batteriet fungerer ved, at det selv vurderer, om der er behov for opladning eller ej og om husstanden har brug for strøm eller ej.

Aftalen med G2 betyder, at G2 sender besked til Spørger om, hvornår de går ind og råder over batteriet, og sætter i den forbindelse den automatiske styring ud. Det er den adgang til at råde over batteriet, som G2 betaler Spørger for.

Ved at stille batteriet til rådighed, får Spørger en betaling, som for området, hvor Spørger bor, i en periode udgjorde omkring 1.500 kr. pr. måned. Det var oplyst, at beløbet ville kunne variere, og betalingen til Spørger er efterfølgende ændret, så den afspejler G2’s faktiske brug af batteriet.

Når batteriet bliver brugt til balancering af elnettet, kan der blive trukket strøm fra det. Det er forholdsvis små mængder i kort tid, og det får Spørger ikke særskilt betaling for.

Spørger har fremsendt aftalen med G2. Der er tale om en fuldmagt, der giver G2 ret til at repræsentere Spørger overfor netværksejeren vedrørende de tekniske forhold, der skal iagttages for at kunne stille batteriet til rådighed for net-balancering. Aftalen giver G2 ret til at anvende Spørgers batteri til net-balancering

Net-balancering er en proces, hvor produktion og forbrug af strøm i elnettet konstant holdes i balance for at sikre stabilitet, typisk håndteret af Energinet. Det involverer brug af fleksible ressourcer som husbatterier, der kan lagre overskydende energi eller frigive strøm, når der er underskud, hvilket både stabiliserer nettet og kan give penge i indtægt til ejeren.

Efter det oplyste handler G2 ikke med el.

Spørger køber al el, der går ind på batteriet.

G2 har på sin hjemmeside beskrevet, hvordan kompensationen for ydelsen sker og hvilke typer løsninger man kan vælge, i forhold til tilgængelighed.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger har to formål med anskaffelsen af batteriet.

Det ene formål er, at Spørger køber strøm og lagrer det på batteriet, når elprisen er lav, og batteriet leverer strøm til huset, når elprisen er høj. Dermed vil der kunne opnås en besparelse på udgiften til el.

Det andet formål er, at batteriet er tilmeldt hos G2 og dermed bliver stillet til rådighed for balancering af elnettet. Dette er et bidrag til den “Grønne omstilling" og giver god mening for Spørger, der har opvarmning af hus med varmepumpe og en el-bil.

Aftalens karakter:

• Batteriet ejes af Spørger privat.
• Spørger modtager månedlig betaling fra G2.
• Det er er Spørgers opfattelse, at han ikke driver ikke virksomhed og at han ikke anvender batteriet erhvervsmæssigt.
• Formålet er udelukkende at stille kapacitet til rådighed for net-stabilisering mod betaling.

Oplysning om batteri installation:

• Aftalepart er G2.
• Batteriet er et 10 KWh.
• Betalingen var for en periode omkring 1.500 kr. pr. måned i området. Efterfølgende er betalingen nedsat til at afhænge af G2’s faktiske brug af batteriet.

Spørgers høringssvar

Vedr. spørgsmål 3:

Spørgsmålet drejer det sig om, hvorvidt systemydelser kan falde ind under ligningslovens § 8 P, og om Spørger dermed vil være berettiget til brug af et bundfradrag ved opgørelse af indkomsten fra at stille batteriet til rådighed.

Spørger er uenig i den konklusion, der lægges op til.

Spørger vil mene, at det er forkert, at begrebet net-balancering ikke kan falde ind under denne paragraf. Net-balancering er kæmpestort i Danmark, da man baserer den grønne omstilling på sol og vind, som jo er vejrafhængige energikilder, og derfor naturligt er meget svingende, hvorfor behovet for net-balancering er enormt stort.

Når man ejer et husbatteri, der er tilmeldt en udbyder, er man med til at bidrage til en samfundsmæssig interesse i at holde elnettet i balance på 50hz, hvilket er afgørende, for at kunne opretholde en stabil elforsyning her i landet. Det vil derfor give god mening, at batteriløsningen beskatningsmæssigt bliver sidestillet med de typer vedvarende energianlæg, der berettiger til brug af bundfradrag.

Afregningen af systemydelsen er nu blevet markedsbaseret.

Beløbsstørrelsen afspejler nu, hvor meget udbyderen disponerer over batteriets kapacitet, så der er efter Spørgers mening, faktisk tale om en reel handel baseret på markedsbehov, og ikke bare en fast ydelse.

Udbyderne af disse løsninger vejleder deres kunder om, at reglerne om bundfradrag kan anvendes.

Udbyderen angiver, at vejledningen er baseret på en ikke bindende respons fra Skat, men det må trods alt fortolkes sådan, at de har fået en vurdering af spørgsmålet hos Skat. Derfor kan man som køber af sådan en løsning godt føle sig ført bag lyset, da det ændrer helt på tilbagebetalingstiden for investeringen, hvis bundfradraget ikke kan anvendes.

Det er Spørgers holdning, at batteriløsningen bør omfattes af muligheden for bundfradrag.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den betaling Spørger modtager fra G2, for at stille et husbatteri til rådighed for net-balancering, anses som skattepligtig indkomst.

Begrundelse

Efter det oplyste modtager Spørger betaling for at stille sit batteri til rådighed for G2, der kan anvende det til net-balancering. Spørger ejer batteriet og anvender det også privat.

Ifølge statsskattelovens § 4 er den skattepligtiges samlede indtægter skattepligtig indkomst. Der er dog en række lovbestemte undtagelser og begrænsninger.

Den betaling, som Spørger modtager som følge af aftalen med G2, ses ikke omfattet af undtagelser, og er således skattepligtig.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, vil indkomsten i så fald beskattes som kapitalindkomst.

Begrundelse

Som kapitalindkomst beskattes de indkomsttyper, der er nævnt i personskattelovens § 4. Bestemmelsen er udtømmende.

Udlejning af driftsmidler kan være kapitalindkomst omfattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 11. Det er en betingelse for, at udlejningen kan anses som erhvervsmæssig efter gældende skattemæssig praksis om denne afgrænsning.

Det må derfor vurderes, om Spørger driver selvstændig erhvervsvirksomhed med at stille sit batteri til rådighed.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

Udlejning af driftsmidler anses for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis udlejningen har et vist omfang, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.1.1.

Erhvervsmæssig virksomhed må også afgrænses overfor ikke-erhvervsmæssig virksomhed, hvor systematisk indtægtserhvervelse ikke er det primære formål, men at det primære formål mere har privat karakter.

Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.3.1, at en virksomhed normalt vil skulle betragtes som erhvervsmæssig, hvis virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmed-kapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn. I tvivlstilfælde må bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud. Der lægges endvidere bl.a. vægt på, om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden. Der lægges endvidere vægt på, om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug samt om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse.

Ud fra en konkret vurdering af det oplyste om den aftale, som Spørger har indgået med G2, er det Skattestyrelsen vurdering, at Spørger ikke driver erhvervsmæssig virksomhed.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger, der kan begrunde at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Der foreligger således ikke et budget, der viser at der kan opnås en indtægt, der kan forrente den investerede kapital og give plads til en driftsherreløn. Der er endvidere lagt vægt på, at der er andre end erhvervsmæssige formål med anskaffelse af batteriet - nemlig at der vil kunne opnås en besparelse på udgiften til el, samt at spørger ønsker at bidrage til den “Grønne omstilling". Der er desuden henset til, at det alene en del af batteriet, der vil blive anvendt i overensstemmelse med aftalen, og at Spørger ikke er afskåret fra at anvende batteriet til egne formål. Aktiviteten, hvor batteriet stilles til rådighed for G2, har efter Skattestyrelsens vurdering derfor et begrænset omfang.

Indkomsten er derfor ikke omfattet af personskattelovens § 4, stk.1, nr. 11.

Indkomsten kan heller ikke omfattes af de øvrige bestemmelser i personskattelovens § 4.

Personlig indkomst omfatter, jf. personskattelovens § 3, alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst efter personskattelovens § 4. Når indkomsten ikke er kapitalindkomst, vil den derfor være personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Den indkomst Spørger modtager vil derfor være personlig indkomst og ikke kapitalindkomst.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, er der adgang til et bundfradrag, jf. ligningslovens § 8 P.

Begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 8 P, stk. 1, at fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan vælge anvende et bundfradrag, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det fremgår af lov om fremme af vedvarende energi § 2, stk. 2, at:

Ved vedvarende energi og vedvarende energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Lagring af energi er ikke nævnt i bestemmelsen, og indkomst ved at stillet batterikapacitet til rådighed kan derfor ikke omfattes af ligningslovens § 8 P.

Der er derfor ikke adgang til at anvende bundfradraget i ligningslovens § 8 P i forbindelse med opgørelse af indkomsten fra stille batteriet til rådighed til net-balancering.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar.

Skattestyrelsen skal bemærke, at den nuværende ordlyd i ligningslovens § 8 P ikke giver mulighed for at omfattet en batteri-løsning som Spørgers.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til en ændret indstilling.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

…

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt; 

…

Praksis

SKM2017.540.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at man som udlejer (privatperson) kunne udleje sine egne armbåndsure via spørgers hjemmeside uden beskatning af den indtægt, man oppebar som udlejer. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at man som udlejer (urforhandler) kunne udleje sine egne/virksomhedens armbåndsure på spørgers hjemmeside uden beskatning af den indtægt, man oppebar som udlejer.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Personskattelovens § 3, stk. 1

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. 

Personskattelovens § 4

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3)  beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a, samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c,

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5)  skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19 C og 22, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5a) skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger,

5 b) beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative investeringsfonde, en finansiel rådgiver eller en investeringsrådgiver, som følge af at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut, og som vedrører investering i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 C eller 22,

6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2,

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner mv.,

8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

9) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

10) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,

11) indkomst  fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

12) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

13) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,

14) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler,

15) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9,

16) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens § 40 C, og

17) overskud ved lejeres og andelshaveres fremleje eller udlejning omfattet af ligningslovens § 15 Q, stk. 1 og 3.

Praksis

SKM2016.437.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen, A, ved henholdsvis udlejning af et redskabsskur og fiskeri havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. A gjorde gældende, at han havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2009-2011 (begge inkl.), og derfor var berettiget til at fratrække underskud herfra i sin øvrige skattepligtige indkomst samt anvende virksomhedsskatteordningen.

Såfremt de omhandlede virksomheder blev anset for erhvervsmæssige, ville det tilmed have den konsekvens, at A ikke skulle ophørsbeskattes af et opsparet overskud på 6.119.879 kr. fra hans tidligere drevne fiskerivirksomhed.

For så vidt angik udlejningsvirksomheden, henviste retten til, at virksomheden for hvert af de relevante år havde givet underskud. På baggrund heraf, og da udlejningsvirksomheden klart var af underordnet omfang, fandt retten ikke, at udlejningsvirksomheden var drevet erhvervsmæssigt.

Ligeledes fandt retten heller ikke, at fiskerivirksomheden blev drevet erhvervsmæssigt. Retten lagde her vægt på de samme momenter som Landsskatteretten, herunder at virksomheden var af mindre omfang, og blev varetaget i forbindelse med A's fuldtidsansættelse som lønmodtager.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.1.1 Begrebet selvstændig virksomhed

Skattelovgivningen indeholder ikke en egentlig definition på begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed. Der er dog nævnt nogle eksempler. Se SL § 4. Bestemmelsen er ikke udtømmende og beskriver heller ikke, hvordan begrebet skal afgrænses. Afgrænsningen er derfor sket gennem en omfattende praksis vedrørende de forskellige relationer, hvor den har betydning, fx vedrørende brug af virksomhedsordningen, reglerne i kildeskatteloven (om bl.a. indeholdelsespligt) og det ældre regelsæt i den nu ophævede investeringsfondslov.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

…

Hobbyvirksomhed har på den ene side fælles træk med erhvervsvirksomhed, men er på den anden side karakteriseret ved, at systematisk indtægtserhvervelse ikke er det afgørende formål for skatteyderen. Visse former for virksomhed synes således ofte at have private formål som de primære. Disse private formål kan fx være boligformål eller sportsinteresser, som fx ridning, hestevæddeløb og sejlads, eller det kan være dyrehold, som fx heste, kaniner, fjerkræ eller lignende. Udtrykket hobbyvirksomhed anvendes dog også om virksomhed, der ikke har dette præg af fritidsinteresse, men som i øvrigt ikke opfylder kriterierne for at være erhvervsmæssig, fx kravet om rentabilitet.

Indkomsten opgøres for ikke erhvervsmæssig virksomhed, såvel den hobbyprægede som anden virksomhed, der ikke opfylder kriterierne for at være erhvervsmæssig, efter et nettoprincip i SL § 4. Indtægten er skattepligtig som personlig indkomst, men fradragsretten er begrænset til de udgifter, der specifikt vedrører virksomheden, og som kan rummes i indtægten ved denne. Se nærmere om beskatningen i afsnit C.C.1.1.2. Det bemærkes, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, se nærmere i afsnit C.C.8.2 Bidragspligten.

Udlejningsvirksomhed

Udlejningsvirksomhed er som hovedregel selvstændig erhvervsvirksomhed.

Udleje af driftsmidler

Udleje af driftsmidler mv. er selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, hvis virksomheden har et vist omfang.

Indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe kan dog være omfattet af de særlige beskatningsregler for anpartsvirksomhed, hvis den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 11, og afsnit C.C.3 om anpartsreglerne.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.3.1.2 Regler for anpartsvirksomheder

…

Anpartsvirksomheder, der opfylder nedenstående betingelser, er omfattet af anpartsreglerne:

• Anpartsvirksomheden/-projektet er en selvstændig erhvervsvirksomhed efter gældende praksis. Se (C.C.3.1.3) "Betingelser for anvendelse af anpartsreglerne. Selvstændig erhvervsvirksomhed"
• Anpartsvirksomheden/-projektet har flere end ti ejere. Se (C.C.3.1.4) "Betingelser for anvendelse af anpartsreglerne. Ejerantal"
• Anpartsvirksomhedens/-projektets personlige ejere deltager ikke i virksomhedens drift i væsentligt omfang.  Se (C.C.3.1.5) "Betingelser for anvendelse af anpartsreglerne.  Arbejdsindsats".

Yderligere omfattet af reglerne er

• indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed med plantning af juletræer, frugttræer og frugtbuske, hvis antallet af personlige ejere er større end to
• indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, uanset antal ejere.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.3.1.6.3 Regler for anpartsvirksomheder med udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe

Indhold

Dette afsnit beskriver anpartsreglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 11 (tidligere 12), om udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, hvis skatteyderen ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

…

Regel

Anpartsreglerne gælder også for indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, hvis skatteyderen ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 11 (nr. 13 blev ændret til nr. 12 ved lov nr. 425 af 6. juni 2005, og nr. 12 blev ændret til nr. 11 ved lov nr. 433 af 16. maj 2012, §§ 9 og 15).

Aktiver omfattet af reglen

Reglen gælder kun for afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Ved afgørelsen af, om et driftsmiddel eller et skib er afskrivningsberettiget, gælder afskrivningslovens regler. Hvis aktivet er afskrivningsberettiget for udlejeren, er det uden betydning, om det benyttes privat eller erhvervsmæssigt af lejeren. Udlejning til privat brug af fx biler, lystbåde, husholdningsmaskiner og lignende er omfattet af reglerne.

Eksempel

Anpartsreglerne gælder fx for bareboat- befragtningsaftaler, det vil sige aftaler om udlejning af skibe, sådan, at skibet stilles til rådighed for en lejer (befragter), der skal bemande skibet og indgå fragtaftaler for skibet. Reglerne gælder derimod normalt ikke for fx befragtningsaftaler på timecharterbasis, da disse aftaler betragtes som tjenesteydelser.

Antal ejere af virksomheden

Reglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 11, gælder - modsat reglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 9, uanset antallet af ejere af virksomheden.

Hvis virksomheden således har ti ejere eller derunder, så er indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe omfattet af reglen. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 11. Reglen omfatter fx også en hovedaktionær, der udlejer maskiner eller lignende til selskabet, når aktiverne er anskaffet den 12. maj 1989 eller senere. Hvis virksomheden har flere end ti ejere, gælder hovedreglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 9. Hovedreglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 9, gælder, modsat reglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 11, også selvom aktiverne i virksomheden ikke er afskrivningsberettigede.

Arbejdsindsats

Ved afgørelsen af, om den enkelte person deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, gælder samme praksis som efter etableringskonto- og iværksætterkontoloven. Som vejledende norm anses i denne sammenhæng en personlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden for at være en væsentlig arbejdsindsats.

Se også

Se (C.C.3.1.5) "Betingelser for anvendelse af anpartsreglerne. Arbejdsindsats".

Hvem er lejer?

Hvem, der er lejer, må som udgangspunkt bero på, hvem der er angivet som lejer i lejeaftalen. Ved afgørelsen af, hvem der er lejer efter bestemmelsen i PSL § 4, stk. 1, nr. 11, anvendes retningslinjerne i det tidligere afsnit (E.F.1.5.2). Se LV 2005-3.

Udlejningsbegrebet, lejeaftaler og andre aftaler

Lovens motiver giver ingen afgrænsning af, hvornår der foreligger en aftale om udlejning af aktiver, og motiverne giver heller ikke en nærmere afgrænsning af udlejningsbegrebet i forhold til andre aftaler.

Bedømmelsen af om der er tale om en lejeaftale skal derfor ske ud fra den sædvanlige juridiske opfattelse af, hvad en lejeaftale er.

Ved en lejeaftale overlader ejeren af løsøre eller fast ejendom aktivet til en anden, der kan bruge aktivet mod at betale leje. Hvis der ikke er en modydelse som betaling for brugen, er det ikke en lejeaftale i juridisk forstand.

Lejebegrebet kan ikke fastlægges alene ud fra, hvor længe aftalen løber. Også kortvarige aftaler kan være leje i juridisk forstand (fx leje af selskabslokaler for en aften eller leje af en bil eller en cykel for en dag).

Aftalens varighed kan dog indgå som bestanddel i en samlet bedømmelse af, om der foreligger leje.

Aftaler om tjenesteydelser, vareleverancer og bestyrer- og managementkontrakter er i almindelighed ikke omfattet af lejebegrebet.

Sædvanlig hoteldrift er normalt heller ikke udlejningsvirksomhed.

Leje kan indgå som en (underordnet) del af et retsforhold, således at det samlede retsforhold ikke anses som leje. Se nedenfor om praksis.

Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.C.1.3.1 Erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (hobby). Kriterier

Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (evt. har hobbykarakter) vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel. Det vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

I tvivlstilfælde må bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

• der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)
• virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
• lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter mv.
• virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
• ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
• der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
• skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
• virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
• driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
• virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
• virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8 P

Stk. 1. Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. …

Stk. 2.  Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.

Lov om fremme af vedvarende energi, § 2

…

Stk. 2.  Ved vedvarende energi og vedvarende energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. 

…