(v/ advokat Thomas Rønfeldt)
(v/ advokat Maja Højholt-Nielsen)
(v/ advokat Thomas Rønfeldt)
(v/ advokat Maja Højholt-Nielsen)
Retten i Aalborg har den 10. januar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS29744/2022-ALB og sag BS-29746/2022-ALB).
Landsdommerne John Lundum, Thomas Tordal-Mortensen og Thomas Raaberg-Møller har deltaget i ankesagernes afgørelse.
Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten:
Principale påstande - BS-4144/2024-VLR
Forhold 1 - Landsskatterettens punkt 1
Indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst med 145.667 kr. som yderligere overskud af virksomhed, som af Landsskatteretten ved afgørelse af 10. maj 2022 blev nedsat til 107.900 kr., nedsættes til 0 kr.
Forhold 2 - Landsskatterettens punkt 2
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst med 1.027.185 kr. som følge af yderligere konsulenthonorarer som stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 10. maj 2022 nedsættes til 243.334 kr.
Forhold 3 - Landsskatterettens punkt 3
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens nedsættelse af de skattemæssige afskrivninger på (red.fjernet.bil) til 0 kr., som af Landsskatteretten ved afgørelse af 10. maj 2022 blev forhøjet til 9.338 kr., forhøjes til 186.750 kr.
Forhold 4 - Landsskatterettens punkt 4
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens nedsættelse af driftsudgifter på bil til 25.539 kr., som blev yderligere nedsat af Landsskatteretten ved afgørelse af 10. maj 2022, forhøjes til 65.638 kr.
Principale påstande - BS-4151/2024
Forhold 1 - Landsskatterettens punkt 1 indkomståret 2014
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelse af maskeret udlodning fra G1-virksomhed til appellanten med 355.781 kr. som forhøjet af Landsskatteretten ved afgørelse af 10. maj 2022 til 428.688 kr. nedsættes til 0 kr.
Forhold 2 - Landsskatterettens punkt 2 indkomståret 2014
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelse af bankindsætning på 475.000 kr. som stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 10. maj 2022 nedsættes til 0 kr.
Forhold 3 - Landsskatterettens punkt 5 indkomståret 2014
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelse af yderligere konsulenthonorar med 182.534 kr. som stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 10. maj 2022 nedsættes til 0 kr.
Forhold 4 - Landsskatterettens punkt 6 i indkomståret 2014
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens nedsættelse af de skattemæssige afskrivninger på (red.fjernet.bil) til 0 kr., som blev forhøjet af Landsskatteretten ved afgørelse af 10. maj 2022 til 7.003 kr., forhøjes til 186.750 kr.
Forhold 5 - Landsskatterettens punkt 6 i indkomståret 2015
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens nedsættelse af de skattemæssige afskrivninger på (red.fjernet.bil) til 0 kr., som blev forhøjet af Landsskatteretten ved afgørelse af 10. maj 2022 til 5.252 kr., forhøjes til 186.750 kr.
Subsidiært for alle 9 forhold:
Såfremt Landsretten ikke giver A medhold i et eller flere forhold, skal disse forhold hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har nedlagt følgende påstande:
-
A skal betale 406.731 kr. til Skatteministeriet med tillæg af renter efter kildeskattelovens § 62 A fra den 1. december 2025.
-
A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 446.825 kr.
A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 forhøjes med 446.825 kr. og nedsættes med 446.825 kr. i indkomståret 2013.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt "Kørselsregnskab" for 2013-2015.
A og NB har afgivet supplerende forklaring.
A har forklaret, at hans konsulentopgave for G2-virksomhed navnlig bestod i at hjælpe virksomheden med at ansætte folk og finde kontorer i Y1-by, ligesom han stod for kundebesøg og besøgte messer, herunder i Y2-by. Markedet for e-cigaretter var nyt, og der var derfor masser af opsøgende arbejde. Han havde bl.a. en samarbejdspartner i Y3-land, der skulle sælge e-cigaretter for dem.
Han fik bilen indregistreret i Danmark, fordi det her var muligt at få en ønskenummerplade. Da han fik bilen afgiftsfritaget, fik han ikke at vide, at han skulle føre kørebog. Han fik alene at vide, at så længe han kørte mere end halvdelen af tiden i udlandet, var det i overensstemmelse med reglerne. Han havde også konsulteret revisionsfirmaet R1-revision forinden ansøgningen om afgiftsfritagelse. Han installerede en gps-tracker i bilen og førte en kørebog, når han kørte frem og tilbage mellem Danmark og Y4-land. Han skrev kilometerstanden ned i kørebogen, når han kørte fra Y5-by til Y1-by. Kilometerangivelserne passer meget godt med oplysningerne i gps-trackeren. Kørebogen var dog mere til eget internt brug. Afgiftsfritagelsen er ikke blevet tilbagekaldt.
G3-virksomhed er hans kompagnons selskab. Han har ikke selv haft noget med det at gøre. Det er en fejl, at der står ND på lånet på 475.000 kr. ND er hans søn, og ND har tidligere lånt penge af G3-virksomhed.
Det er ham, der har betalt fakturaerne fra G4-virksomhed. Han kan ikke huske, hvordan han betalte dem, men han har nok betalt kontant eller ved at modregne med et eller andet, som han plejede. Han var ikke opmærksom på, at selskabet var ophørt allerede den 30. april 2012.
Foreholdt, at han ifølge oplysningerne i gps-trackeren var i Y3-land på et skisportssted i uge 7 i 2014 og hen over julen 2015 i perioden fra den 23. til den 28. december, har han forklaret, at han højst sandsynlig har været på kundebesøg. Dernede kan man stå på ski alle steder. Han har sikkert besøgt kunder og forsøgt at komme ind på markedet. Han arbejder alle ugens dage og holder ikke fri.
NB har forklaret, at beløbet på 475.000 kr. fra G1-virksomhed blev udbetalt til A, der også lånte pengene. Hun kan ikke huske, hvorfor der står ND. Det må være en fejl. Hun kunne også dengang se, at beløbet blev overført til A’s konto.
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår, om A’s skattepligtige indkomst for 2013 og 2014 med rette er forhøjet som sket ved Landsskatterettens afgørelser af 10. maj 2022, fordi der i 2013 og 2014 blev indsat en række beløb på hans konto fra G2-virksomhed, G1-virksomhed og G3-virksomhed. Herudover drejer sagen sig om, hvorvidt A har været berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse, og om Landsskatterettens skøn over den erhvervsmæssige brug af A’s bil.
Indsættelserne på A’s bankkonto
Det er A, der har bevisbyrden for, at indsættelserne på hans bankkonto ikke er skattepligtige, og denne bevisbyrde skal løftes ved objektive kendsgerninger.
Det er ubestridt, at der i 2013 og 2014 på A’s konto blev indsat 2.813.899,88 kr. fra det Y4-land firma G2-virksomhed, mens der alene blev selvangivet 1.604.057 kr. Der er således en forskel på 1.209.719,88 kr., hvoraf A har erkendt at være skattepligtig af 243.334,65 kr., mens han har gjort gældende, at han ikke er skattepligtig af de resterende beløb, med henvisning til at 446.825 kr. ikke vedrører indkomståret 2013, men 2012, at 387.285,49 kr. er betaling for udlæg for G2-virksomhed, og at 66.701,83 kr. vedrører dobbeltbetaling af en faktura.
A har med hensyn til indsættelserne på 446.825 kr. henvist til fem indsættelser i den oversigt, der er udarbejdet i forbindelse med sagens behandling i det daværende SKAT. Der er for to af disse indsættelser henvist til to fakturaer (faktura 2012005 og 2012006), der begge er dateret den 31. december 2012, og hvoraf fremgår, at de vedrører henholdsvis november og december 2012. For disse er der også henvist til, at fakturaerne er betalt den 11. januar og den 19. februar 2013, og til, at det af teksten på bankkontoen fremgår, at den første betaling vedrører faktura 2012005, og at den anden vedrører rådgivning i december 2012. Derimod er der ikke henvist til fakturaer for så vidt angår de øvrige indsættelser, der har fundet sted henholdsvis den 24. og 31. januar og den 6. februar 2013.
A har bevisbyrden for, at han erhvervede endelig ret til indsættelserne på sin konto i 2012, og at de derfor ikke skal beskattes i udbetalingsåret 2013. A ejede efter det oplyste gennem sit danske holdingselskab 40 % af G2-virksomhed, mens hans søn ejede 20 % og var administrerende direktør i selskabet. Dette skærper A’s bevisbyrde.
Der fremgår ikke ubetalte tilgodehavender i balancen for 2012 i regnskabet for 1. januar 2013 til 31. december 2013 for G5-virksomhed, og der er heller ikke fremlagt bogføringsbilag, der viser, at fakturaerne er indgået i virksomhedens regnskab i 2012.
På den baggrund og sammenholdt med, at der for så vidt angår de øvrige tre indsættelser, slet ikke er fremlagt oplysninger, der støtter synspunktet om, at de vedrører indtægt i 2012, finder landsretten, at der er en sådan usikkerhed knyttet til alle indsættelserne, at A ikke alene ved de udstedte fakturaer og teksten på posteringsoversigten har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at de reelt vedrørte indtægter i 2012.
Med hensyn til indsættelserne på 387.285,49 kr., som A har gjort gældende er refusion af udlæg, finder landsretten, at A heller ikke for så vidt angår disse indsættelser har løftet sin skærpede bevisbyrde, herunder ved fremlæggelse af eksterne udgiftsbilag, der kan afstemmes med indsættelserne.
A har ikke fremlagt dokumentation for, at det beløb, som han gør gældende udgør en dobbeltbetaling af en faktura, er tilbageført. Hertil kommer, at der heller ikke er overensstemmelse mellem de to beløb, som det gøres gældende er indbetalt to gange, eller med beløbet på den bagvedliggende faktura. A har på den baggrund heller ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at indsættelserne ikke er skattepligtige.
A har gjort gældende, at G1-virksomheds indsættelse af 428.688,12 kr. på hans konto i 2014 skete til udligning af mellemregningen mellem ham og G1-virksomhed som følge af hans betalinger af arbejde udført af G4-virksomhed for G1-virksomhed. Bevisbyrden herfor påhviler A, og den er skærpet som følge af, at han også var ejer af 50 % af G1-virksomhed.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at A har betalt for arbejdet udført af G6-virksomhed. Han har forklaret, at han ikke kan huske, hvordan han betalte, men at han nok har betalt kontant eller ved at modregne et eller andet, som han plejede. Det fremgår af fakturaerne fra G4-virksomhed, at de er dateret i perioden 6. februar 2012 til 2. juli 2012. De er således også dateret efter den 30. april 2012, hvor G4-virksomhed ifølge udskriften fra CVR ophørte. Hertil kommer, at det kontonummer, der er angivet på fakturaerne, ikke kan knyttes til en bankkonto i det angivne pengeinstitut. I regnskabet for G1-virksomhed for 1. januar til 31. december 2013 er der endvidere alene anført en mellemregning med A på 28.815 kr. i 2012. Landsretten finder på den baggrund, at A ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at indsættelsen ikke er skattepligtig.
A har gjort gældende, at indsættelsen på 475.000 kr. fra G3-virksomhed er et lån. Bevisbyrden herfor påhviler A.
Der er ikke fremlagt en låneaftale, og i bogføringen hos G3-virksomhed er det anført, at der er tale om et lån til ND, der er A’s søn. NB forklarede i byretten, at der var tale om et lån til sønnen, hvilket hun i landsretten har fragået. Landsretten finder på den baggrund, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der er tale om et lån.
Yderligere overskud af virksomheden G5-virksomhed - skattefri kørselsgodtgørelse
Ifølge regnskabet for G5-virksomhed for 2013 var årets resultat 441.199 kr. A har imidlertid alene selvangivet et overskud på 333.299 kr., idet han har gjort gældende, at differencen på 107.900 kr. skyldes, at han ved en fejl har medtaget skattefri kørselsgodtgørelse i virksomhedens bogføring.
Da A som anført af Landsskatteretten ikke har fremlagt dokumentation, der opfylder reglerne for befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9b og bekendtgørelse nr. 1081 af 20. november 2012, tiltræder landsretten, at betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt. Der er herefter ikke grundlag for at nedsætte Landsskatterettens forhøjelse til 0 kr.
Erhvervsmæssig brug af bilen
Det må efter oplysningerne om A’s kørsel i bilen herunder hans egen forklaring og oplysningerne fra bilens gps-tracker lægges til grund, at den har været anvendt både privat og erhvervsmæssigt. Udgifterne til bilen skal derfor fordeles mellem private og erhvervsmæssige udgifter, ligesom afskrivningen skal fordeles i forhold til den erhvervsmæssige og private benyttelse.
Der er ikke fremlagt et egentligt kørselsregnskab, der dokumenterer den erhvervsmæssige og private brug af bilen. Dette kan heller ikke udledes af oplysningerne fra bilens gps-tracker eller det "kørselsregnskab", som A har fremlagt. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at skønne over fordelingen.
Landsskatteretten har i sin afgørelse skønsmæssigt fastsat den erhvervsmæssige anvendelse af A’s bil til 5 %. Det fremgår af afgørelsen, at Landsskatteretten herved særlig har lagt vægt på, at virksomheden G5-virksomhed i CVR står anført med branchekoden 561020, pizzeria, grillbar, isbarer mv., som har et begrænset kørselsbehov.
Det fremgår af skattemyndighedernes tilladelse til afgiftsfritagelse, at bilen skulle anvendes til konsulentarbejde og rådgivningsarbejde for Y4-land kunder, og det anføres videre, at bilen i det væsentligste skal anvendes i udlandet. A er blevet beskattet af en række indsættelser fra det Y4-land firma G2-virksomhed, der havde adresse i Y1-by. Landsretten finder på den baggrund, at Landsskatterettens skøn, hvor der særligt er lagt vægt på oplysningen om branchekoden for A’s virksomhed, er foretaget på et forkert og/eller utilstrækkeligt grundlag. Landsretten hjemviser derfor sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling for så vidt angår dette punkt.
Konklusion og sagsomkostninger
Landsretten stadfæster efter det anførte byrettens dom med den ændring, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling af spørgsmålet om den skønsmæssige fastsættelse af den erhvervsmæssige anvendelse af bilen.
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for begge retter betale 200.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling af spørgsmålet om den skønsmæssige fastsættelse af den erhvervsmæssige anvendelse af bilen.
I sagsomkostninger for begge retter skal A inden 14 dage betale 200.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.